Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25517Visninger
AA

12. but why??

Katrines synsvinkel:

 

Vi var nu igen på hotellet, inde i fællesstuen. Harry havde placerede mig i sofaen, og Niall havde slået sig ned lige ved siden af mig. jeg sad bare og kiggede ned i mit skød, jeg ventede nok bare på det skete et eller andet. Det var lidt snakken mellem Louis og Zayn, men ellers var der kun bagrundstøj fra tv’et som Niall sad og gloet på. Harry havde endnu ikke kigget på sin telefon og gudskelov for det, har han først opdagede det, vil jeg ikke engang vide hvad han vil gøre.

Zayn rømmede sig ”skal vi ikke tage en tur i byen gutter?” de gjorde sig hurtige enige med ham, undtagen Liam ”er det okay hvis jeg bliver hjemme?” han kiggede over på Harry da han spurgte, efterhånden gik det op for mig det var Harry der var boss i gruppen, som om det alt sammen var noget han bestemte. Harry rettede blikket på mig og gik over mod sofaen mig og Niall sad i. Jeg kiggede op på ham, da han nu stod foran mig. Han tog fat om mit hånd, som tegn til at jeg skulle rejse mig op. Jeg gjorde pænt som han sagde og han trak mig straks ind til sig ”jo gør du det Liam, så slipper kat også få at blive låst inde” han gyngede lidt frem og tilbage, inden han pressede sine læber mod mine. Han aede blidt min kind og fjernede sine læber igen ”vær nu en sød pige mens jeg er væk ikke?” han smilede mens han sagde det. Hvis jeg havde kræfter til det havde jeg sagt igen, men det orkede jeg ikke, så jeg nikkede bare og rettede blikket mod gulvet ”dygtig pige” han trådte et skridt tilbage og gik forbi mig. Niall rejste sig også og de gik alle sammen ud i gangen. Jeg stod stadig op og ventede egentlig bare på de gik. Jeg kunne høre Liam sige farvel til dem og så lukkede døren.

Liam stillede sig i dør åbningen ”okay, jeg har ikke rigtigt nogle regler, du må bare ikke forlade hotellet” han gik hen mod sofaen og slog sig ned ”hvad så hvis jeg gør det?” han kiggede op på mig ”så bliver jeg nød til at ringe efter Harry og så tror jeg ikke nogle af os vil vide hvad der sker, så lad os sige at du bare lader vær med det” jeg nikkede og satte mig ned i sofaen igen, han fokuserede på tv’et og lænede sig tilbage. Hvorfor stolede han sådan på mig?

jeg kiggede over på tv’et, men det så ret kedeligt ud, så jeg rejste mig op og gik mod køkkenet ”har i noget mad nogle steder?” han vendte hoved og kiggede op på mig ”næ ikke rigtigt, vi kan betale noget hvis det er?” jeg nikkede, han slukkede tv’et ”okay, hvad har du løst til?” jeg kløet mig lidt i nakken, da jeg fik den fedeste ide ”hvad med Pizza?!” det lød meget ivrigt, måske lidt for ivrigt, men jeg havde seriøst meget lyst til pizza. Han hev sin mobil op af lommen ”kender du et godt pizzeria?” jeg gik over til ham og tog telefonen ud af hånden på ham. jeg tastede numret ind og gav ham den igen ”jeg skal bare have en nummer 14” sagde jeg, han kiggede overasket op på mig ”hvorfor kan du numret i hoved?” jeg grinede lidt ”jeg spiser tit pizza” jeg elskede nemlig pizza, jeg fik det engang en hel uge og så syntes Noel det var for meget, så han lavet mad til mig. Han grinede også lidt ”hvad er numret på en pizza med ananas så?” jeg tænkte mig hurtigt om ”12”  han rystede på hoved ”det er sygt det der” han trykkede på den grønne knap op ringede op.

Jeg gik ud i gangen og videre ud på toilettet, de havde allerede fået lavet døren, hvilket var ret imponerende.

Jeg blev færdig og gik hen til vasken. Jeg kiggede op i spejlet og det eneste jeg så var en pige, jeg kunne slet ikke kende hende, hun smilede hverken eller trak bare en lille mine. Hun så bare helt tom ud, alt hvad hun stod for, alt hvad hun var, var væk. Jeg fjernede blikket igen, det var forfærdeligt at kigge på. Jeg tørrede hænderne i håndklædet og gik så ud til Liam igen. Han slog hænderne sammen ”når, hvad har du så lyst til at lave i dag?” jeg trak på skulderne og gik lidt tættere på ham ”hvad kan vi lave?” han bed sig i underlæben og brummede en smule ”vi kunne se en film?” jeg slog mig ned i sofaen og nikkede ”ja okay” han gik over til en computer ”hvad har du løst til at se?” spurgte han og kiggede over på mig, jeg hev benene op under mig ”noget action helst” han nikkede og rettede blikket mod skærmen igen. Jeg tænkte at jeg havde chancen til at spørge ham nu ”Liam, kan jeg spørge dig om noget” min stemme var rimelig nervøs, han nikkede stille, mens han fastholdte blikket på skærmen ”hvorfor lod du mig gå?” han stoppede med at scrolle på computeren og rettede sig i stedet mod mig ”jeg har medlidenhed med dig” jeg kiggede hurtigt ned og så op igen ”hvorfor?” han rømmede sig ”jo, altså, jeg kender Harry og jeg ved hvad han gør ved dig, det må ikke være særlig fedt at blive udnyttet på den måde” jeg sank klumpen der havde dannet sig i halsen ”hvorfor gør han det?” min stemme var ret lav, jeg ved ikke hvorfor, men det var som om at jeg var bange for han hørte mig, selvom han ikke var der ”hvad ved det ikke Kat, han er utilregnelig, han går sine egne veje og gør tingene på sin egen måde, han er-” det ringede på døren og det fik Liam til at stoppe med at tale. Han rejste sig op i en fart og løb ud til døren.

Lidt efter kom han gående med to kæmpe pizza bakker ”så er der sgu pizza” sagde han, jeg slikkede mig om munden og åbnede straks pizzabakken, han gik over til computeren ”er Batman okay?” jeg nikkede med kæften fuld af pizza. Han satte en eller anden ledning ind i computeren så filmen kom op på tv’et og gik så over og satte sig ned ved siden af mig.

 

 

¤¤¤

 

 

Liams synsvinkel:

 

Dagen var egentligt gået meget godt, hun var ikke prøvet at stikke af og vi havde bare set film hele dagen. Klokken var ved at være 23:00 og Kat begyndte at sidde og gabe. Filmen var nok snart slut og så kunne kravle i seng.

Jeg kiggede over på hende, hvorfor var det egentligt det skulle gå ud over en så uskyldig pige? Hun havde bare været der på et forkert tidpunkt, men at han ikke havde stoppet da hun var flygtet var jo sindssygt.

Filmen slutter og rolleteksterne begyndte at rolle over skærmen ”når, skal vi sige at det var en dag?” hun kiggede træt over på mig og nikkede, jeg smilede skævt til hende, hun lagde sig ned på sofaen. Jeg kløet mig i nakken ”øhm, jeg tror ikke det er en så god ide du sover her ude” hun sukkede tungt ”jeg gider ikke at sove inde i hans seng” sagde hun surt. Jeg rejste mig op ”nej, men jeg tror ikke rigtigt du har noget valg” jeg prøvede at lyde så rar som muligt, men det var svært når man skulle tvinge en person til noget ”kan du ikke bare sige jeg fladt i søvn her ude?” jeg tog pizzabakkerne op i hånden ”Kat er du ikke sød at gå der ind, jeg gider virkelig ikke at blive sur” jeg sukkede tungere end før, men rejste sig heldig hvis op og gik mod værelset ”godnat” sagde hun og lukkede så døren bag sig.

Jeg gik ud i køkkenet og smed pizza bakkerne ud. Jeg kunne Louis grin helt ude fra gangen og så blev hoveddøren flået op og de alle fire kom væltende ind i køkkenet ”hvad så Liam?” sagde Louis højtlydt, jeg smilede bare til ham. Harry hoppede op på køkkenbordet ”er hun gået i seng?” jeg nikkede og lukkede skabet til skraldespanden ”hun var helt smadrede” han nikkede ”har hun opført sig pænt?” jeg kiggede hen på ham ”jaja ingen problemer der” han hoppede ned igen og skulle til at følge efter de andre ind i stuen ”Harry?” han vendte sig om mod mig igen, jeg træk vejret dybt ”hvorfor giver du ikke slip?” han kiggede forvirrede på mig ”hvad mener du Liam?” ”hvorfor giver du ikke slip på hende, lader hende gå?” hans blik blev skarpt, med hastige skridt gik han over mod mig ”bland dig uden om okay!” det var ikke rigtigt et spørgsmål mere en ordre. han vendte sig om igen, men jeg ville ikke give op, ikke endnu i hvert fald ”hvorfor siger du det ikke bare?” han vendte sig skarpt mod mig igen ”Bland. Dig. Uden. Om.” hans blik var allerede vredt ”det må forhelved være en grund” sagde jeg hidsigt ”det er der også, men det rager ikke dig eller nogle andre!” han snakkede ud mellem sammenbidte tænder og pegede på mig ”hvad er det du mister hvis hun forsvinder, som du ikke bare kan få et andet sted fra?” han knyttede næverne, hans bryst gik hurtigt op og ned, han var på grænsen til at flippe ud ”Liam stop dig selv!” han råbte den her gang, men af en eller anden grund var jeg overhoved ikke bange for ham ”det giver bare ingen meningen” jeg trak på skulderne. Han vendte sig om og gik mod døren igen, men han fik ikke lov til at slippe nu, jeg havde et sidste spørgsmål ”er det fordi du er forelsket i hende?” han stoppede brat op, nærmest som om han stivnede "for hvis du er det er det fandme en dårlig måde at vise det på!" tilføjede jeg. Han lavede en hurtigt bevægelse og lige i et sekund troede jeg han ville gå amok på mig, men med et havde han smadret hånden hårdt ind i køleskab lågen. Han udstødte et højt vredt råb og hans øjne lyste op af vrede, få sekunder efter stod han lige foran mig ”hvad var det du ikke forstod!” der var under en halv meter imellem os og alligevel råbte han. jeg nået ikke at svare ham før han igen råbte af mig ”du skal blande dig uden om, fatter du det?!!” jeg svarede ham ikke, stirrede bare på ham. Han vendte skarpt om igen og forsatte ud af køkkenet og lidt efter smækkede hoveddøren hårdt.

 

__________________________________________________________________

ked af det piger det er ikke rettet så godt i gennem <3<3

oooooh gud piger, det er så længe siden jeg har lagt et nyt kapitel op! sorry girls! det har virkelig ikke været med vilje og jeg er et totalt røvhul! sorry sorry!!

men nu er det her!!

hvad syntes i så?<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...