Hidden for YOU…2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
(læs 1'eren "boys like YOU" først) Der er gået 3 år siden hun flygtede… Hun har kæmpede for sin vej til frihed og det fik hun. hun er kommet videre, men dog ikke uden problemer på vejen. Hun valgte, da hun ankom til L.A, at starte en blog og her er hun så nu 3 år senere, og fortæller om sin fortid, Men efter hånden som kommentarerne begynder at vælte ind, kommer der ind i mellem, nogle spydige nogle. Hun vælger i starten at ignorere dem, men stille og roligt går det op for hende hvem det er… Harry… Hun har bestemt ikke lyst til at forlade alt sammen igen. Men hvad skal hun så gøre? bare blive og håbe på han ikke finde hende? for det ved hun at han gør, hun kender Harry, han er klog og ved hvad han laver, og en tredje ting er sikkert, han giver aldrig op… (læses på eget ansvar)

140Likes
392Kommentarer
25524Visninger
AA

24. a date.

Katrines synsvinkel:

 

 

Harry var blevet inde på værelset resten af dagen i går. Jeg havde spurgt Louis, hvad han havde gang i derinde, men det eneste han sagde var ”bare rolig, han har styr på det” og det fik jeg ikke helt så meget ud af. jeg var gået der ind om aften, da vi skulle i seng. Heldigvis sov han allerede, så jeg fik ingen ballede. 

 

¤¤¤

 

Jeg vågnede op ved følelsen af en stirrede på mig, og ganske rigtig. Harry lå og stirrede, han fjernede ingen gang blikket, da jeg vendte mig om mod ham ”godmorgen” min stemme var hæs og træt, men han smilte bare af det ”er du klar til i dag smukke?” jeg gned mig i øjet ”hvad skal vi?” han tog fat i min hånd og flettede hans fingre ind mellem mine ”jeg tænkte, at vi starter med en gang brunch og gik så videre, måske noget shopping og så biografen” jeg smilte og aede ham på kinden ”det lyder hyggeligt, men hvad så med morgenmad til drengene?” han satte sig op ”de må sgu lige klare sig selv” jeg satte mig også op nu. Det skulle nok blive interessant, det var jo sådanset en date. Problemet var bare, at det ikke var med hvem som helst, det var med ’selveste’ Harry Styles… Hvilket ville sige fans og jonalister over det hele. Jeg gik over til skabet og åbnede lågerne. Hvad havde man på, når man var på date med en kendt? Jeg havde læst lidt blade, hvor der var nogle billeder af nogle kendte og deres kærester, men det var slet ikke min stil? Jeg vendte mig om mod Harry ”hvad skal jeg have på?” han kiggede over på mig med et skævt smil ”det bestemmer du helt selv pretty” svarede han mens han trak en hvid T-shirt over hovedet. Jeg sukkede ”jamen altså, skal det flot, eller fint, eller sådan hverdag?” han grinte svagt og gik over mod mig ”Kat, du skal bare være dig selv” jeg vendte mig om mod skabet igen. Være mig selv? Jeg var ingen gang mig lige nu, hvordan skulle jeg så kunne være mig selv der ude? ”du hjælper mig ikke meget mr. Styles” Han kørte sine hænder ind over min hofte. Det løb stadig koldt ned af ryggen på mig, hver gang han gjorde det. Jeg holdte fokus på hylderne inde i skabet, mens han kyssede mig i nakken et par gange ”hvad med den her?” jeg hev en mørkegrå kjole ud af skabet, den var fin, men ikke for fin. Han grinede ”ja, tag bare den” han masserede blidt mine hofter, mens jeg stod og beundrede kjolen ”Harry, jeg bliver nød til at gøre mig klar nu” han sukkede og slap så. Jeg vendte mig om og kyssede ham på kinden ”senere” han smilte og gik tilbage mod sengen.

Jeg havde fået kjolen på, den sad tæt ind til min krop, men det var heldigvis noget blødt stof, så den var meget behaglig. Jeg havde krøllet mit hår og var nu gået i gang med at lægge make-up. Harry var for længst, gået ud til drengene i stuen, han syntes jeg var for længe om det. Min make-up blev intet stort, bare helt neutralt, men en flot øjenskygge. Jeg kiggede lige en ekstra gang i spejlet og sikrede mig der ikke manglede noget, før jeg gik ud til drengene. De andre drenge sad stadig i boxers og så tv, mens Harry havde en hvid T-shirt og nogle sorte stramme bukser på og i hånden sad han med, en lang sort frakke og et par solbriller. Han rejste sig op og vi gik sammen ud i gangen ”du ser godt ud babe” jeg smilte mod jorden ”du er nu heller ikke værst selv” jeg bukkede mig ned for at få mine sko på, jeg havde valgt at tage mine hvide nike airmax på, selvom det var en flot kjole passede skoene perfekt til og så blev det heller ikke for fint ”er du klar?” jeg nikkede og greb ud efter min læderjakke. Harry holdte døren for mig og lukkede den. Han lagde en arm om livet på mig og kyssede mig bildt på kinden, mens vi gik mod elevatoren.

Vi stod nu nede i lobbyen og kiggede ud af hoveddøren. Der var en masse store mænd i sort tøj. Hvis jeg skulle gætte var det hans bodyguards, de fokuserede i hvert fald meget på, at Harry ikke gik ud af hotellet før de sagde til. En af mændene kom hen til mig ”du må være Katrine?” jeg nikkede, han var mindst 2 hoveder højere en mig og havde et kæmpe ar hen over kinden ”okay, jeg er Walter og skal være jeres hovedbodyguard. Det er mig, der styre hvornår og hvordan i skal komme frem og tilbage. Det vigtigste for mig er jeres sikkerhed og lige så snart det bliver for meget for dig, rækker du en hånd i vejret okay?” altså han fik det lige frem til at lyde som om jeg skulle til at gå i krig, men jeg nikkede og smilte til ham ”vil du love mig det?” jeg rakte hånden frem og lagde den anden på hjertet ”promise” han grinte og gav mig hånden ”og Harry du kender rutinen, så nu ingen numre” han kiggede skarpt på Harry. Harry grinte bare og rystede på hovedet ”nejnej Walter” Walter vendte sig om mod de andre store mænd ”er vi klar?!” råbte han. De nikkede og Walter åbnede døren. Straks begyndte nogle høje skrig og Harry tog sine solbriller på. Han greb ud efter min hånd og hev mig efter sig, alt i mens bodyguardsene holdte alle de skrigende piger og journalisterne væk. Vi kom hen til en sort bil og Harry åbnede døren for mig så jeg bare kunne hoppe ind ”lås døren inde fra kat” jeg nikkede. Han smækkede døren og løb om på den anden side af bilen. Han vinkede over til fansene og straks blev skrigende højere. Det var så højt at det skar i ørene, tænk de kunne holde det ud. Han sprang nu selv ind i bilen og lukkede døren ”er du okay?” jeg kiggede ud på alle de blikkende kamera ”øhm ja, det tror jeg” han lænede sin over mod mig og jeg var klar over han ville have en kys, men hvorfor her? jeg blev bare nød til at kysse med, ellers var det mig der fik balleden senere. Jeg lagde min hånd på hans kind og så ramte vores læber sammen. Han hånd landede på mit lår og han begyndte at køre den længere op. Jeg smilte i kysset og det samme gjorde han ”ikke her Harry” mit smil var bare ikke ægte, jeg vidste at hvis jeg bare havde hevet mig fra ham, så havde det haft konsekvenser, jeg har lært at mine fejl ”når ja, senere” grinte han og startede bilen og så vi trillede stille og roligt væk fra hotellet.

 

__________________________________________________

(undskyld stavefejl det er ikke rettet så godt igennem)

et lidt kedeligt kapitlet, jeg ved det godt, men det er endnu et af de kapitler der spiller op til noget! <3

gad vide hvad det kan være? 

jeg kan give jer et hint!

hvis jeg nu siger den her fandom næsten finder ud af alt! 

så må i selv tænke jer til resten!! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...