Live While We're Young - One Direction [13+]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 16 jul. 2014
  • Status: Igang
18-årige Acacia Clark bor i New York. Hun lever et helt normalt liv. Der er bare lige én ting. Acacia har en fantastisk, smuk og unik sangstemme, men desværre har hun voldsomt sceneskræk. Hendes lyd kan kun høres på YouTube, hvor hun ligger covere af sange ud til flere hundredetusinde subscribers. Hun SKAL være alene for at kunne synge, og det er hun også, når hun laver coverne. Hendes største drøm, er at komme til at synge på store de store scener. En dag da hun er ude at shoppe med sin bedste veninde, Emily, bliver hun forfulgt af en mystisk fremmed gennem alle New Yorks shoppingcentre. Hun finder ud af, at det er selveste Harry Styles fra One Direction. Hun bryder sig ikke om ham, men da Harry kommer med et tilbud, som Acacia ikke kan sige nej til, synes hun pludselig bedre om ham. Skal Acacia tage imod tilbuddet eller ej? *Stødende indhold kan forekomme. Læsning på eget ansvar*

16Likes
3Kommentarer
497Visninger
AA

3. Please, Acacia!

Harry var lige kommet med et kæmpestort tilbud. Så stort at det var svært for mig at modstå det! Men… sceneskrækken? Ork!

"Jeg ved godt, det er meget at bede om, men vi ville virkelig blive glade." sagde Harry.

"Jeg… jeg… øhm… Må jeg tænke over det?" var det eneste, jeg kunne få fremsagt.

"Ja, klart! Men ikke for længe. Vi skal spille om halvanden måned, så du kan få en uge til at tænke det igennem. Vi skal jo også øve." sagde han.

Omggg, hvor var han dog bare charmerende. Seriøst. Bare det at stå foran ham, gjorde mig totalt blød i knæene. Jeg havde det som om, jeg skulle besvime. Ej, det glemmer vi lige det der.. Han var så irriterende, bare sådan at følge efter mig hele dagen uden at sige noget. Og så beder han mig bare om sådan en stor ting! Føj.

 

"Her," sagde han og gav mig sit telefonnummer. "Du kan ringe eller skrive, når du har fundet ud af noget."

"Tak, det vil jeg gøre." sagde jeg. Han løftede sin hånd for at lave et lille 'Vi ses'-vink. SÅ BLINKEDE HAN TIL MIG. mfkelngleærgklrktlojtnke

Jeg løftede øjenbrynene og smilte. Hold da kæft. 

 

Da han var væk, kiggede Emily på mig med et kæmpe stort smil.

"FUCK MAND, SKETE DET DER LIGE?" halvråbte hun. "Jeg ved det ikke. Jeg har selv svært ved at tro det." fremstammede jeg.

"Hvorfor fortalte du ham ikke om din sceneskræk? Vil du da gøre det?"

"Fordi han skal ikke vide det. Jeg vil ikke vise ham min allerstørste svaghed. Jeg kender ham ikke. Han kunne bruge det imod mig?" sagde jeg.

"Nårh ja, for de blikke han sendte dig, vidste også, at han ikke kan lide dig" sagde Emily og lavede sådan et 'Har jeg ret eller har jeg ret?'-blik.

Jeg himlede med øjnene. "Stop nu, Emily!" sagde jeg og smilte.

 

Da jeg kom hjem fra vores meget specielle shoppingtur, var jeg så sygeligt træt, forvirret og bange. Skulle jeg gøre det? Skulle jeg lade være? Men hvis jeg lod være, ville det så ikke kun være mig selv, jeg skuffede og ikke One Direction? Og Harry… han virkede så sød og kærlig. Hans smil gjorde noget ved mig, som jeg aldrig har oplevet før. Og hans øjne… wow. De øjne der.. De var ubeskrivelige. Han var bare perfekt på alle måder. Intet ved ham var uperfekt. Selvom jeg ikke kendte ham overhovedet, var det som om, jeg havde kendt ham hele mit liv. Det var som om, jeg var blevet forelsket i ham… Ligesom når man bare kan mærke, at det er ens eneste ene. Måske var det bare mig, der var noget galt med...

 

Jeg gik ud på badeværelset og besluttede mig for at fjerne min makeup og derefter at gå i bad. Vandets varme stråler gav mig kuldegysninger.

Da jeg kom ud af badet, havde jeg besluttet mig.. (Man tænker seriøst bedre i badet!) Selvfølgelig skulle jeg gøre det! Sådan et tilbud får man ikke igen, og når jeg blev gammel, ville jeg hade mig selv for ikke at tage imod tilbuddet. Og desuden, det var min allerstørste drøm, og hvis Harry ville være ved siden af mig hele tiden, hvad kunne så gå galt?

 

Jeg kiggede på min mobil, en sms fra Emily.

Vil du gøre det? Kom nu, Acacia! Du vil fortryde det, hvis ikke du gør det! Og Harry var så sød, det er de andre drenge garanteret også. De vil hjælpe dig, tro mig! Jeg ved det! <3

Jeg smilte for mig selv, da jeg havde læst hendes besked. Måske havde hun ret. Hallo, Emily havde altid ret?

Jeg gør det.

 

Jeg gik hen til min jakke og stak hånden i lommen. Harrys mobilnummer måtte være dernede et sted. Jeg hev seddelen op og skrev til ham.

Harry, jeg har besluttet mig. Jeg vil godt gøre det.

~ Acacia

Han svarede mig hurtigt.

Fedt! Mød mig i Central Park i morgen klokken 13.00 :) x

Jeg kom i tanke om, at jeg ikke kunne der. Eller jeg kunne godt, men jeg ville ikke vente. Jeg blev nødt til at se Harry så hurtigt som muligt.

Jeg kan desværre ikke der :(. Kan du ikke komme hjem til mig nu?

Ja, klart! Hvad er din adresse? :) x

Jeg skrev min adresse til ham og skyndte mig ud på badeværelset. Jeg tog hurtigt tøj på og tog lidt mascara på.

 

Efter små 10 minutter ringede det på. Jeg kiggede mig i spejlet, inden jeg åbnede døren. Okay, jeg så fin nok ud. Jeg åbnede døren, og dér stod han!

Han løftede sit blik, så han kiggede mig lige ind i øjnene. 

"Hej," sagde jeg. Jeg blev ved med at stå og kigge på ham. 

"Hej" sagde han med sin totalt sexede stemme. Ej stop, Acacia… Stop.

Han stod og så underligt på mig. "Må jeg komme ind?" spurgte han og blottede sine flotte hvide tænder.. Ja fucking flot, Acacia.. Totalt akavet og pinligt!

 

"Ja, selvfølgelig, undskyld" sagde jeg og grinte flovt. Han sendte mig et af hans sexede blikke og gik indenfor. 

"Flot sted," sagde han. Jeg smilte til ham.

Jeg satte mig i sofaen. "Hvad var det du ville mig? Du ville jo mødes i morgen, men der kan jeg ikke" sagde jeg. 

"Jeg ville lære dig bedre at kende. Hvis vi i One Direction skal synge med dig, burde mindst én af os nok også lære dig at kende. Synes du ikke?" sagde han med et glimt i øjet.

"Jo," sagde jeg. "Det burde du vel nok. Hvornår skal jeg møde de andre drenge?" spurgte jeg. Ikke fordi jeg havde planer med nogen af dem, men bare af ren nysgerrighed.

"Det bestemmer du. Vi kunne i morgen, men der kan du jo ikke," sagde han med en drillende stemme. 

"Okay, jeg aflyser bare, det jeg skal i morgen. Hvornår … hvornår begynder vi at øve?" spurgte jeg. Efter jeg havde spurgt om det, kunne jeg godt høre, at min stemme var fuld af nervøsitet. Øv!

"Du lyder nervøs. Men vi begynder først at øve i næste uge. I morgen skal vi bare hilse på hinanden og måske også synge lidt sammen" sagde han.

 

Fuck.. Synge for hinanden….? Shit…..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...