Live While We're Young - One Direction [13+]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 16 jul. 2014
  • Status: Igang
18-årige Acacia Clark bor i New York. Hun lever et helt normalt liv. Der er bare lige én ting. Acacia har en fantastisk, smuk og unik sangstemme, men desværre har hun voldsomt sceneskræk. Hendes lyd kan kun høres på YouTube, hvor hun ligger covere af sange ud til flere hundredetusinde subscribers. Hun SKAL være alene for at kunne synge, og det er hun også, når hun laver coverne. Hendes største drøm, er at komme til at synge på store de store scener. En dag da hun er ude at shoppe med sin bedste veninde, Emily, bliver hun forfulgt af en mystisk fremmed gennem alle New Yorks shoppingcentre. Hun finder ud af, at det er selveste Harry Styles fra One Direction. Hun bryder sig ikke om ham, men da Harry kommer med et tilbud, som Acacia ikke kan sige nej til, synes hun pludselig bedre om ham. Skal Acacia tage imod tilbuddet eller ej? *Stødende indhold kan forekomme. Læsning på eget ansvar*

16Likes
3Kommentarer
495Visninger
AA

7. Is it time to give up?

Jeg lå i min seng med dynen over hovedet. Jeg kiggede på min telefon. Harry havde haft ringet til mig MANGE gange, også skrevet. Men han kunne glemme det. Seriøst, hvad ville han ikke lige sige, hvis jeg fortalte ham sandheden om Zayn? Det er jo hans bedste ven.. Altså som om han ville tro mig. Jeg lå og tænkte og spekulerede. Skulle jeg give op? Droppe det hele? Pga. Zayn? Droppe min allerstørste drøm, jeg har haft siden, jeg var 7 pga. ham? Nej... Han skulle ikke vinde.. Eller hvad det nu var, han var ude på.

Pludselig bankede det på døren, og jeg fik et chok. Jeg trillede ud af sengen og gik hen mod døren. Jeg kiggede gennem min dørspion (haha) for at se, hvem det var.....

Harry. Selvfølgelig.....

Jeg åbnede døren og kiggede på ham.

"Hvad skete der? Hvorfor løb du?" spurgte Harry med sin beroligende hæse stemme. Wow, den stemme kunne få enhver pige til at.... ja..... Ok, stop Acacia.

"Øhm. Jeg.. undskyld." var det eneste jeg fik sagt. Jeg blev nødt til at finde på noget, hurtigt.

"Jeg har min menstruation. Og jeg havde ikke noget bind med." Virkelig? Seriøst, Acacia? Er det det bedste, du kan finde på?

"Jamen du græd jo?" sagde Harry undrende. Wow, han må tro, jeg er en eller anden følelsesmæssig ustabil person or something.

"Ja, jeg.. øhm. Ja. Jeg har allergi, og noglegange løber mine øjne virkelig bare voldsomt i vand. Det er helt uudholdeligt!" sagde jeg med et smil. Flot. Lyv lige lidt bedre. Gad vide om han overhovedet ville tro mig. Jeg var jo en totalt skovl til at lyve.

"Nå... Det så bare.. ja.. sådan meget græde-agtigt ud." sagde Harry og gav mig et lille smil.

Vi stod bare sådan og stirrede på hinanden i lang tid. Meget lang tid.

 

Næste dag vågnede jeg op i Harrys arme. Aftenen før havde jeg inviteret ham indenfor, og vi havde snakket i timevis, lige indtil vi begge blev så trætte, at vi bare havde lagt os til at sove. Intet skete overhovedet. Det var bare så fantastisk at have nogen at snakke med, at dele sine tanker, følelser og meninger med. Ikke fordi det var noget specielt vi snakkede om. Vi snakkede bare. Og Harry var endnu mere dejlig, end jeg først havde troet. Men det med Zayn hang stadig i baghovedet på mig....

Skulle jeg fortælle det eller.......?

 

 

 

- Undskyld for et super kort kapitel. Har bare sådan lidt skriveblokering med den her movella :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...