Live While We're Young - One Direction [13+]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 16 jul. 2014
  • Status: Igang
18-årige Acacia Clark bor i New York. Hun lever et helt normalt liv. Der er bare lige én ting. Acacia har en fantastisk, smuk og unik sangstemme, men desværre har hun voldsomt sceneskræk. Hendes lyd kan kun høres på YouTube, hvor hun ligger covere af sange ud til flere hundredetusinde subscribers. Hun SKAL være alene for at kunne synge, og det er hun også, når hun laver coverne. Hendes største drøm, er at komme til at synge på store de store scener. En dag da hun er ude at shoppe med sin bedste veninde, Emily, bliver hun forfulgt af en mystisk fremmed gennem alle New Yorks shoppingcentre. Hun finder ud af, at det er selveste Harry Styles fra One Direction. Hun bryder sig ikke om ham, men da Harry kommer med et tilbud, som Acacia ikke kan sige nej til, synes hun pludselig bedre om ham. Skal Acacia tage imod tilbuddet eller ej? *Stødende indhold kan forekomme. Læsning på eget ansvar*

16Likes
3Kommentarer
500Visninger
AA

4. Hello, my name is Acacia

Den næste dag da jeg vågnede op, havde jeg næsten ikke sovet hele natten. Mine tanker kredsede omkring én ting. Hvordan skulle jeg opføre mig, hvis de ville have mig til at synge? Jeg skulle møde de andre drenge fra One Direction i dag. Jeg syntes ikke, det var så specielt. Jeg havde jo Harry i sigte, og ham 'arbejdede' jeg på.

Jeg huskede tilbage på i går. Harrys søde smil og glimtet i hans øjne. Wow, jeg glædede mig til at se ham i dag.

 

Jeg trillede ud af sengen og gik ud på badeværelset. Mine øjne så trætte ud, ligesom hele min krop. Jeg tog et hurtigt bad, ikke så grundigt. Derefter fandt jeg et sæt tøj, som jeg følte passede til anledningen. Ikke fint på nogen som helst måde. Bare et casual shoppingoutfit. 

Makeuppen blev lagt på samme måde, ligesom den plejede. Håret krøllede jeg, så det blev stort og flot. Færdig.

Jeg fik en sms… fra Harry.

Jeg er her nu, Acacia. Holder nedenfor din lejlighed :) x

Jeg elskede, når han lavede den der lille smiley og så et x.

Jeg tog jakke og sko på og kiggede på mig selv i det store lange spejl (som jeg altid gjorde, inden jeg forlod min lejlighed. Typisk mig.), som hang lige ved siden af hoveddøren. Godt, jeg var klar til at møde de 4 andre drenge.

 

Udenfor stod Harry og ventede på mig, og bag ved ham VAR DER EN LIMOUSINE!!! OMG. 

Jeg kunne ikke skjule mine overraskende øjne for ham. Han smilte, så hans smilehuller kom til syne, da han så hvordan jeg reagerede. 

"Wow, du behøvede ikke gøre så meget ud af det." sagde jeg, mens jeg smilte. 

"Jeg synes da ellers, det er rimeligt passende" sagde han med et grin.

Vi kørte hen til Madison Square Garden for at møde de andre drenge i arenaen. På vej derhen i limousinen, snakkede Harry og jeg egentlig overhovedet ikke sammen, indtil han brød tavsheden og sagde:

"Glæder du dig til at møde de andre drenge? Hvis du kan lide mig, kommer du til at elske dem!"

"Ja, jeg glæder mig. Min veninde Emily er kæmpestor fan af One Direction, og hun siger, at I alle sammen er super søde og sjove,"

Harry smilte til mig. Jeg blev helt varm indeni.

 

Pludselig stoppede limousinen, og vi holdte foran den enorme arena. Først nu begyndte jeg for alvor at blive nervøs. Harry og jeg stod ud af limousinen, og jeg fulgte efter ham ind. De andre drenge sad på scenen og sang sammen. Øvede tror jeg. De stoppede i samme øjeblik, de så Harry og mig. Åh Gud, hvor så de bare søde ud, og hvor var de egentlig pæne alle sammen. Det var da utroligt.

"Hej Harry!" råbte de i kor.

"Jeg ser, du har taget en ven med," sagde Louis. "Ja, hun ser sød ud." sagde Niall.

Jeg gav dem det sødeste smil, jeg kunne finde ud af at lave.

"Hej, mit navn er Acacia." sagde jeg. "Acacia er pigen, jeg har fortalt jer om! Hun har den mest utrolige stemme! Vent til I hører den!" sagde Harry, og wow hvor lød han begejstret. 

Mit smil falmede, da han havde sagt 'Vent til I hører den'. Betød det, at de skulle høre mig i dag? Nej, det kunne jeg simpelthen ikke. Jeg ville gøre, hvad der end skulle til, for at jeg ikke skulle synge. Ikke foran dem. Ikke foran nogen. Det kunne jeg ikke.

Zayn kiggede på mig med et anderledes smil end de andre. Nærmest et flirtende smil. Jeg blev lidt varm i kinderne. Men hvorfor??? Var jeg ikke sådan 'into Harry'? Jeg forvirrede mig selv. Det var jeg virkelig god til.

 

 

- Tak fordi I læste med, og undskyld for den ekstremt lange ventetid på dette kapitel :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...