From Chat - To Real Love ( JB ) 2

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ... Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!! Det her er bare en 2'er for den anden er blevet lidt lang! <3

98Likes
200Kommentarer
47135Visninger
AA

22. Vil du allerede være far?

Victoria's synsvinkel♡

 

"..Du sidder udenfor på græsset med lille Angel i dit skød og nusser hende i hendes flotte hår. For hendes hår er virkelig flot lavet, og det klær hende meget.

"Lover du det?" spørger Angel og kigger op på dig, med en overraskende mine, så du begynder at grine.

"Ja, jeg lover at være din bedsteven du nogensinde kunne ønske dig, måske mere end det, du kunne være min lillesøster" siger du og nusser hende på hendes kind, for hun har de dejligeste kinder.

"Må jeg være din lillesøster?" spørger hun igen helt måbende, så du smiler stort og nikker.

"Ja, hvis jeg må være din storesøster" griner du, og bliver kort efter overfaldet i et kram, så i vælter bagover og ned på græsset. Det gjorder slet ikke ondt, selvom du faldt med en anden ovenpå dig, så du griner bare videre sammen med Angel.

"Du må gerne være min storesøster" fniser hun, mens hun sidder på dig med en ben på hver side af dig.

"Yay! Jeg har en lillesøster!" hviner du, så Angel begynder at grine igen. For du kan bare ikke få nok af hendes grin, det er det sødeste nogensinde..

~

"ANGEL!" skriger du panisk, da du pludselig vågner op, og sætter dig så op. For du kan ikke huske at du har sovet, så hvrfor vågner du.

Du kigger forvirret rundt, og ser i ikke er ved græsset mere, men et lager. Du tager dig til hovedet da du bliver lidt svimmel. Men hvad er der sket? Hvorfor er du havnet i et lager? Og hvorfor er du helt alene? Du høre så et skrig, så kigger panisk op, for du kunne godt genkende den stemme, selvom det var et skrig.

"ANGEL!" råber du, og rejser dig op, men banker hovedet op i noget, så du tager dig igen til hovedet. Du kigger så op og ser et tag, eller taget på det bur du er indeni. For nu hvor du kigger rundt kan du se du er inde i et lille bur, med tremmer foran, som var du i fængsel eller et lille dyr. Du tager så om tremmerne og prøver at ryster dem fri. Men det er jo metal så hvad skulle det hjælpe, men det skader vel ikke at prøve.

"ANGEL!" råber du igen, mens du igen begynder at panikke.

For hvorfor skreg hun. Hvis der er nogen der gør hende noget, så bliver det værst for dem selv. For hun er kun 6 år gammel og hun fortjener det slet ikke. Så overvejer bare at råbe at de skal gøre dig fortræd i stedet for hende, som du så også gør. Men der kommer ikke en eneste lyd fra dem der, er ved Angel.

"Please! Hun er kun 6 år" råber du mens tårerne triller ned af dine kinder. For du kan slet ikke forstille dig hvad de gør ved hende, men du vil gerne ud og hjælpe hende. 

Du høre så en dør der bliver åbnet, så du vender dig rundt og ser 2 mænd komme slæbende med Angel. De holder hende oppe hver deres arm, mens hun spræller med benene for at komme ned, mens hun skriger. Men fordi de er så pumpede mændene og hun kun er 6 år, hjælper det ikke så meget.

"LAD HENDE VÆRE!!" skriger du, mens du igen ryster hårdt i tremmerne, men igen sker der ikke noget, men du bliver ved. For måske hvis du bliver ved hårdt nok, så bliver de løse i sidste ende. Men du håber den ende ikke er for sent for Angel. For de har bare ikke at gøre hende fortræd.

"Slip hende!" skriger du, mens de bare går videre og spænder hende så fast til en seng, så du for alvor går i panik.

For hvis de har tænkt sig at voldtage, går du seriøst i angrebsmode. For tænk de kan få sig selv til at voldtage hende. Sådan nogle klamme svin, de burde selv blive voldtage, så de kunne mærke smerten. Hun er spændt fast med arme og ben til sengens 4 kanter, så hun ligger helt spredt, mens tårerne triller ned af hendes kinder.

"Jeg lover der ikke sker dig noget Angel" siger du på så rolig en måde du kan, for at berolige hende lidt.

For hun er kun 6 år, og hun er sikkert skrækslagen indeni. De går så med et lusket smil på læben, så du er ved at brække dig over dem. For hvordan kan de smile, når de skal til at voldtage en lille uskyldig pige. De har i hvertfald intet hjerte, hvis de kan være så hjerteløse at gøre sådan noget med en lille pige. Hvis du kommer ud herfra, vil du gøre alt for de lider samme smerte. De kommer så ind igen, med en anden mand, som kun er i boksershorts. Du troede du gik i panik før, men nu går du for alvor i panik. For de har helt seriøst lyst til at voldtage hende, syge svin. 

"Hey!!!" råber du, for at få deres opmærksomhed, som du heldigvis får.

"Tag mig i stedet, jeg gør det gerne" siger du meget troværdigt, for de skal ikke rører Angel.

Hun fortjener ikke at blive misbrugt, når hun er så lille. Ikke fordi andre fortjener det fordi de er fordi de ældre, men hvis du kunne tage det i stedet for en 6 årige ville du gerne. For hun er 6, og du er 16 du kan godt klare det bedre, i forhold til hende. Selvom det er en voldtægt ville du kunne komme bedre igennem det end hende.  De kigger bare underligt op på dig, men fortsætter så hen mod Angel, så det begynder at løbe koldt ned af ryggen på dig. For du har lige tilbudt dem din krop, men de siger nej. Så du er måske bare grim, eller hvad.

"Jeg har flere former end hende?" prøver du at lokke dem, for det er jo rigtigt. Hun er 6, så det er klart hun igen former har. Til din overraskelse, stopper de op og kigger hen på dig, så du bliver lidt bange, men du viser ikke din frygt. For bliver du først bange, bliver det værst for dig selv.

"Jeg vil gøre alt, bare i lader hende være" siger du så, og ser Angel er holdt op med at græde, og kigger hen på dig.

Du kan se hun kigger både skræmt og taknemligt på dig, så du sender hende et smil. For du vil gøre alt for den lille pige, selvom du ikke rigtig kender hende endnu. Men du føler bare det er som om i har et eller andet særligt bånd mellem jer. Og hun er jo din "lillesøster" så du vil gøre alt for hun er i sikkerhed. 

Da du endelig tror du har overbevist dem, vender de ryggen til dig og går hen mod Angel igen.

"Jeg er jomfru?" prøver du så, selvom du ikke er. For måske de syntes det er sjovere hvis de får lov til at påfører dig mere smerte. For hvis du både er jomfru og de voldtager dig, gør det jo dobbelt så ondt. Men de stopper bare op henne ved Angels seng, hvor manden med boksershorts kravler op i sengen og sætter sig nede ved hendes ben.

"Jeg beder dig, Please ikke gør hende noget, jeg vil gøre alt du beder mig om" græder du panisk, mens du ser han begynder at skærer hendes tøj op.

"PLEASE!" skriger du, mens du igen begynder at ryster i tremmerne. For hvorfor bliver de ikke snart løse og lukker dig ud, så du kan redde hende.

"NEEEJ!" skriger du, da hun ligger helt nøgen foran ham manden, og han begynder at rører hende, mens hun ligger og græder. En af mændene der også er der, kommer gående hen mod dig. Men du ligeglad, du tænker kun på Angel, så du begynder bare at skrige 'Stop'. For hvordan kan de være så fucking klamme at lægge deres klamme hænder, på sådan en uskyldig lille pige.

"I nogle fucking svin!" skriger du, og tager fat i hams mandens krave, som har stillet sig foran dit bur.

"Slip, eller det bliver værst for dig selv" truer han dig, med et dræberblik, der sikkert kunne have dræbt dig, hvis man kunne dræbe med øjnene. Du strammer bare grebet om hans krave, og trækker ham helt op af tremmerne, mens du nærmest koger af raseri. For lige nu, ville du gøre alt for Angel. For han bliver ved med at røre hende, mens hun ligger og græder og vrider sig af smerte. 

"Hvis i ikke lader hende gå, bliver det værst for jer selv" siger du på samme måde som ham. Som er en i lav og truende tone, mens dine øjne nærmest lyner af vrede. For du er virkelig pissed lige nu, for du kan intet gøre for at hjælpe hende, udover at skrige og råbe.

"Jeg sagde slip, du får en chance til" siger han i samme tone, mens han tager om dit håndled, men fjerner ikke din hånd. For han har jo givet dig en chance for at vælge, om du vil adlyde ham eller ikke.

Du spytter ham bare i hovedet, så han kigger på dig med afsky, og tager så hårdere fat i dit håndled, så du piver lidt. Men du vil ikke vise dig som svag, så du giver ham bare det sygeste dræberblik, mens du fnyser af ham. For han skal ikke tro han er mere skræmmende end dig, eller kan skræmme dig. For når du først er oppe i dit rødefelt, er det virkelig svært at gå dig ned igen. Så Justin skal være virkelig glad for han ikke har set den side af dig. For måske ikke engang han kan få dig ned på jorden igen, når du er så højt oppe som du er nu. Du hører så et skrig, så du giver et ryk i din arm, så manden falder på gulvet og kigger hen på Angel. Det syn du ser giver dig så meget kvalme, at du først kaster op og bliver så svimmel er at du er ved at besvime. For han er trængt op i hende, og er igang med voldtage hende, mens hun bare ligger og skriger af smerte. Du skal til at sige noget, men din svimmelhed bliver for meget, så du falder bagover og besvimer.."

"Angel!" skriger du, da du vågner med et sæt og kigger så panisk rundt efter hende.

"Angel! Hvor er du?" skriger du igen, mens bliver så holdt om, så du begynder at skrige.

"Please ikke gør mig, jeg vil bare gerne finde Angel" græder du ned i personens brystkasse. Det kunne måske være en af dem der havde voldtaget hende, men du ved ikke hvad du skal gøre, så du bryder bare sammen.

"Hvad har i gjort ved hende? Og hvorfor skulle i gøre det, hun er kun 6 år? Jeg sagde jo jeg nok skulle gøre det" græder du grådkvalt, mens du tager hårdt fat i personen. For du får på en måde smerten ud på den måde.

"Rolig baby" hører du en engel sige ved din side, som kort efter trækker dig helt ind til ham og nusser dig på din arm og i håret.

"Hvor er hun Justin?" spørger du grådkvalt, mens du prøver at få styr på dig selv igen. For du føler dig virkelig svag lige nu, og du forstår egentlig ikke hvorfor du er så svag. For du var jo virkelig stærk og ligeglad før, hvor du spyttede ham manden i hovedet.

"Hun sidder stadig ude i haven" svarer han og kysser dig i håret, som gør dig en smule tryggere. Men vent hvad? Sidder hun ude i haven. Hun kan da ikke sidde ude i haven, i var jo blevet fanget hos de der mænd. Så hvordan kan hun pludselig sidde ude i haven.

"Nej, hun kan ikke være ude i haven, hun var blevet fanget, jeg mener vi var blevet fanget" siger du forvirret, "Fanget? Baby, Mrs. Johnsen sagde du besvimede" siger han stille, mens man kan høre han er på kanten til at grine.

"Jus, det er ikke sjovt, Angel blev voldtaget" snøfter du, og kigger op på ham, og ser han kigger ned på dig. Han tørrer så dine tårer væk med sit ærme, og retter lidt på dit hår ved panden.

"Hun sidder stadig udenfor baby" griner han og nusser dig på kinden.

"Jamen, jeg forstår det ikke?" siger du forvirret. For det føltes så virkeligt, så hvordan kan hun stadig bare sidde derude.

"Tror du havde mareridt, for du lå også lidt uroligt" siger han, mens han stadig nusser dig på kinden.

"Jamen.. Nej Jus, det føltes så virkelig, det kan ikke bare have været et mareridt" sukker du, mens du tager dig forvirret til håret. For hvordan kunne du så nærmest føle den smerte Angel gik i gennem, hvis det bare var et mareridt.

"Du har måske Oliver fantasi?" siger Justin på en spørgende måde, med et svagt grin, så du slår ham. Ikke hårdt, men fordi han bare griner af dig.

"Jus" sukker du, og lægger dig helt ind til ham,

"Aw baby, blev du sur?" spørger han, og nusser dig i nakken.

"Nej, det skræmte mig bare ret meget" snøfter du, for du er ved at græde igen. For du blev virkelig bange på Angels vegne, og frygter der vil ske hende noget, når du tager afsted igen. Selvom det nok ikke er her det er sket, kan hun stadig komme ud for det. For måske hendes forælde en dag finder hende, og tager hende med hjem, hvor hendes far. For det var sikkert ham, voldtager hende igen, og det ville du ikke kunne holde ud. 

Du mærker så en nusse dig på maven indenunder din trøje, så du kigger ned og ser det bare er Justin, så du lukker øjnene. For du føler dig stadig helt svag. Om det er på grund af mareridtet eller fordi du besvimede, har du ingen ide om. Men du har det i hvertfald som om du en vaskeklud. For du har næsten ingen kræfter i kroppen, og du føler dig bare så slap. Men du har det i hverfald meget bedre nu. For nu har du Justin her ved dig, og hans nussen på din mave, gør dig tryggere. For den gør dig helt varm i maven på en dejlig afslappende måde.

"Slip hende!" hører du så en bekendt stemme sige, og kort efter bliver Justin overfaldet af en lille pige. Hun hopper op på ryggen af ham, og holder om hans nakke, mens Justin bare ser vildt overrasket ud.

"Du ond!" skriger Angel, som du kan se, efter du har kigget op på hvem det er.

"Angel rolig" siger du, og sætter dig op, og tager fat i hendes hænder, der stadig er om halsen på Justin. Ikke fordi hun kvæler ham, men hun hænger ihvertfald om hans hals.

"Han gør dig ondt" græder hun, og kigger på dig mens tårerne bare løber ned af dine kinder.

"Det kunne Justin aldrig finde på" siger du, og løsner hendes greb om Justins hals, og trækker hende hen foran dig, hvor du lægger armene om hende.

Hun begynder så at hulke ned i din skulder, så du knuger hende endnu tættere på dig, for du kan ikke lide hun græder. "Han rørte ved dig, som de altid har gjort på mig" hulker hun, så du bliver helt paf. For du troede kun det var 1, men at hun siger det, betyder jo der var mange. Du begynder også at få en smule kvalme igen, så du lukker øjenene og prøver at få styr på dig selv, ved at tage dybe indåndninger. 

"Du er i sikkerhed nu, og der kommer ikke til at ske dig noget" siger du trøstende, mens tårerne også triller ned af dine kinder. For du bliver virkelig påvirket af hendes gråd, som går lige i hjertet på dig.

"Jeg er bange" græder hun, og strammer grebet om din hals, så du nusser hende på ryggen. For du forstår godt hun er bange.

For hvis det er sket i 4 år, og det kan jo have været sket hver dag, så kan du godt forstå hun er bange. For hun tror måske at det kommer til at ske igen, men hun er jo i sikkerhed her hos Mrs. Johnsen, så det kommer ikke til at ske. For hun skal nok passe på hende, og der er sikkert også en masse andre ansatte som kan hjælpe med at passe på hende.

"Mrs. Johnsen skal nok passe på dig" siger du, og trækker hende ned på dit skød, mens du stadig holder om hende, og hun har arme om din hals.

"Jeg vil gerne have du passer  på mig" hulker hun, så hun også begynder at ryste lidt.

"Det ville jeg også gerne, men jeg kan ikke" sukker du, for du har jo skolen at passe.

Men du kunne vel godt komme og besøge hende hver dag, hvis det kunne hjælpe hende. For du ville gøre alt for hun følte sig tryg, efter det der er sket med hende. For det er noget man skal bruge virkelig lang tid på at komme over. Måske det altid vil sidde i baghovedet på en, men man kan få hjælp til at tynge det ned, så man ikke altid er bange, og frygter det skal ske igen.

"Please!" hulker hun, så du kysser hende på kinden.

"Jeg skal prøve at komme så mange gange om ugen jeg kan" siger du så, som får hende til at slippe grebet om dig, og kigger op på dig.

"Vil du det?" spørger hun med et smil, stadig med tårer trillende ned af kinderne, så du tørrer dem stille væk med tommelfingerne.

"Ja, for du er ikke alene mere, jeg vil altid være der" siger du med et smil, og nusser hendes kinder. "Tusind tak Victoria" siger hun med et stort smil, og kaster sig om halsen på dig, så du begynder at grine. For hun er virkelig noget af det dejligeste i verden.

"Det var så lidt Angel" siger du med et smil, og kysser hende igen på kinden.

"Så han er ikke ond?" spørger Angel, og peger hen på Justin, så du kort kigger hen på ham, og så tilbage på Angel.

"Nej, han er min kæreste, og han er rigtig sød" svarer du med et smil, og giver Justin et kærligt smil som han gengælder.

"Og han gør dig ikke ondt?" spørger hun og kigger hen på dig med hævede øjenbryn, så du ryster på hovedet.

"Han er en af de sødeste jeg kender, og han kunne aldrig finde på at gøre mig ondt" siger du mens du kigger hen på ham, og ser han smiler.

"Jo 1 gang" griner han og blinker med øjet, så du først kigger underligt på ham, men fatter så hvad han mener, så du begynder at rødme.

"Jus" fniser du forlegent og holder dig for ansigtet, så han begynder at grine.

"Nu ikke så flov" griner han, og tager dig i hånden, så du kigger op på ham.

For det er typisk ham a nævne sådan noget. Men det skal han altså ikke nævne når Angel er her, for hun er kun 6 år. Og at vide at det gjorder ondt da i havde jeres første gang, er slet ikke noget hun skal vide, eller nogen. For sker jo for alle, men det er stadig pinligt at snakke om. Og slet ikke noget Angel skal høre. 

"Du skal ikke snakke om sådan noget, når Angel er her" sukker du forlegent, og slår ham blidt på skulderen, mens dine kinder er lidt rosafarvede.

"Undskyld baby" griner han svagt, og kysser dig på kinden. Du kigger så op på Angel, der bare kigger på jer med et smil, så du tager armene ud, så hun kan kramme dig..

~

Det er blevet aftensmad til, og dig og Justin er blevet inviteret med. For Angel har haft det super godt i dit selvskab, så Mrs. Johnsen kunne ikke sende dig hjem endnu. Men du ville heller ikke væk fra Angel, så det passer meget godt, med at Mrs. Johnsen ikke gjorder det. Justin ville heller ikke hjem endnu, da han gerne ville være sammen med børnene. For han har virkelig knyttet et tæt bånd op til dem allerede, og de elsker ham alle sammen. Så du tvivler slet ikke på om Justin bliver en god far, for han er allerede så fantastisk til børn, der ikke er hans. Du fik Angel til at være sammen med de andre, ved at tale med hende. Og hun fortalte så at hun godt kan lide at være sammen med de andre. Men hun blev lidt bange for Justin, fordi han var så stor og dem der havde voldtaget hende mindede om ham. Ikke med udseendet, men fordi han var ældre og virkede lidt skræmmende for hende.

Men efter i fik snakket sammen og hun fortalte lidt mere omkring det, og du så fortalte hende om Justin, så blev hun mere rolig omkring ham. Så i fik leget alle sammen, sammen og det var virkelig hyggeligt. For i fik leget udenfor på legestativet. Hvor i legede fangeleg og jorden er giftig. Det var så for det meste dig og Justin der var, fordi i jo gjorder jer dårlige med vilje, men det var sjovt alligevel. For i fik i hvertfald grin en masse, og når børnene var, gik de meget op i om i rørte jorden eller ikke, da i legede jorden er giftig. Og når i så gjorder det, var ikke bare en der råbte men dem alle sammen, så i alle begyndte at grine. For de sagde det alle sammen næsten synkront, så det lød mega sejt.

Da i havde leget udenfor, gik i indenfor og begyndte så at lege derinde. De fik alle sammen klædt sig ud som enten prinsesse, prinser, bonder, monstre og alt muligt af det du havde udklædningstøj af. Mens dig og Justin fik små ting så i kunne være dronning og konge. Du fik en dronningekrone, en halvskæde og en stav. Staven var lang og guld, med en krone på toppen. Justin fik en kongekappe, en krone og en stav som dig, og så var i dronning og konge. Det var faktisk rigtig sjovt. For alle bønderne, de gjorder alt som i sagde, mens i bare havde det luksus. For de hentede mad og drikke til jer, hvis i bad om det, og de så fik lov af Mrs. Johnsen. I fik en del småkager, og det var rigtigt dejligt, for de var hjemmelavede af dem. For de havde lavet dem igår, og de ville rigtig gerne have i smagte dem og bedømte dem. De fik så et 10 tal fra jer begge to, ud af 10, som de blev rigtig glade for.

Men det var rigtig sjovt at lege med dem, for når monstrene angreb, skulle prinserne jo redde dig, Justin og prinsesserne, så de have legetøjssværd. De var selvfølgelig lavet af noget blødt noget, så det ikke gjorder ondt, men de kom mange gange op af skændes over om hvem der var død. Men fordi Justin var der, gik der ca. 5 sekunder og så var de venner igen. For han satte sig bare på hug mellem dem og snakkede med dem, og 2 sekunder efter gav de enten hånd eller krammede hinanden. Så du glæder dig til Chad og Jacob begynder at skændes, for så kan du bare sidde og slappe af, mens Justin klarer den. For når han kan nu, hvorfor skulle han så ikke med jeres børn. 

Du fik også læst højt for dem, da de skulle sove til middag. For det gør de her på børnehjemmet, selvom de 6 år nogle 7. Men det var rigtig hyggeligt, for dig og Justin lagde jer også til at sove efter de sov. Du fik læst ca. 3 bøger før de faldt i søvn, men de var rigtig gode til at lytte og syntes det var sjovt at lytte med. For mens du læste, så gjorder eller sagde Justin det du læste op. Som hvis personen trampede afsted hen af stien, trampede han med en grimasse hen af gulvet, som fik dem til at grine. Så det var virkelig sjovt, selv for dig, for nogle gange kunne du heller ikke lade vær med at grine. Så du blev nød til at holde en masse pauser, for at få styr på dit grine flip, der kom ca. hvert andet minut. De havde alle hver deres egen lille seng, som de havde lagt eller sat sig i, men de lyttede på jer, som sad på en madras. For den havde de til hvis nogle fik mareridt, for så kunne Mrs. Johnsen komme herinde og ligge med dem.

For hun har sit eget værelse, og det er lige inde ved siden af, deres værelser. Så mens du læste og da i skulle sove, var Angel også ved din side. For da du læste, sad du i skrædderstilling, med hende siddende mellem din ben, så hun holdte bogen, mens du læste. Da i så skulle sove, så lå hun foran dig, mens du havde armene om hende, og Justin bag dig med armene om dig. Så det var virkelig hyggeligt, ligesom da dig, Jus og Oliver også lå sådan her. Måske det bare er en ting i bare skal gøre når i sover, for det sker hvergang i skal sove med et barn. Men det virkelig hyggeligt, for det er som en lille familie. Med far bagerst, så mor og så til sidst jeres lille barn. Da i så vågnede fra jeres lur, blev i overfaldet af en masse grinende børn, der slog jer med puder. Selv Angel var med og slog dig og Justin med puder, så i ikke kunne lade vær med at grine. 

Men nu sidder i til aftensmad, og i hygger rigtig meget mens i spiser lasagne. Du sidder ved siden af Angel og Justin, mens i spiser. For du har jo lovet at være sammen med Angel så meget du kan, så det vil du gøre. Lasagnen i spiser er en i lavet sammen nogle af jer og børnene. Dig og Justin fik tjansen med at lave mad mens Mrs. Johnsen fik ryddet op i alt jeres rod som konge og dronning osv. I var ca. 8 børn og så dig og Justin til at lave lasagnen. For i lavede ca. 5 fad lasagne, for de er jo 30 børn ca. og børn kan spise meget. Og hvis de ikke spiste det hele, kunne de jo bare gemme det til imorgen, eller give det til jer. For Mrs. Johnsen sagde også at i bare kunne gemme noget af det hvis i havde lyst til det.

"I gode til at lave mad" siger du, mens du kigger rundt på dem alle sammen. For måske var det ikke dem alle sammen der lavede mad idag, men de hjælper jo med at lave med de andre dage.

"Tak Victoria" siger de i kor, så du ikke kan lade vær med at smile.

For det er vildt sejt at de har lært at sige sådan nogle ting i kor, for det lyder virkelig dejligt når de siger det sammen. For de fleste børn mumler altid i munden på hinanden, så man ikke kan høre hvad de siger, men at de kan sige det synkront er vildt fedt.

"Næste gang vi kommer, hvad vil i så lave?" spørger du og kigger rundt på dem.

"Boller i Karry?" er der en der spørger, mens de andre tænker.

"Nej, kylling i karry?" er der en anden der spørger.

"Vi kan bare lave begge dele" forslår Justin, mens han først kigger på dig, og de børnene, som jubler 'Yay' mens de klapper i hænderne.

"Okay, så laver vi boller i karry og kylling i karry" siger Mrs. Johnsen, som også sidder med til bords. Og igen jubler de alle sammen, så dig og Justin heller ikke kan lade vær med at grine på deres vegne. 

~

"Vi er virkelig kede af at vi allerede skal gå" sukker du, mens i igen står inde i rummet hvor i mødte dem alle sammen.

De sidder igen alle sammen ned og kigger op på dig, Justin og Mrs. Johnsen som står foran dem. De begynder alle at få triste ansigtsudtryk, som du havde håbet ikke ville komme. For du bliver altid påvirket når andre begynder at græde, om du kender dem eller ej. Med mindre det er Alyssa og Caitlin, for så ville du aldrig græde. Men du begynder især, når det er små børn på 6-7 år der begynder at græde. For det jo børn, og de kan påvirke en rigtigt meget. Men den der bliver mest rørt af i skal gå er selvfølgelig Angel, som skal til at løbe ud af rummet, men du når at få fat i hende. For du vil ikke have hun løber væk, for du vil gerne kunne sige ordentlig farvel til hende. Du løfter hende op i armene, hvor hun tager armene om din nakke, mens hun græder ned i din skulder, så du nusser hende på ryggen.

"Undskyld Angel" snøfter du, for som du sagde så bliver du altid påvirket af børn der græder. Du sætter dig så ned på en stol mens du trøster Angel, og kigger op på Justin og Johnsen til de godt kan fortsætte.

"Men vi kommer altså tilbage igen her i løbet af ugen, for vi har jo vores skole, som vi også skal passe, men ellers vil vi komme så meget vi kan for jeres skyld" forstætter Justin hvor du slap, mens han kigger trøstende på dem der er kede af det.

"Så i kommer tilbage?" spørger Angel, og trækker sig lidt fra dig, mens hun sidder på skødet af dig.

"Ja, skal bare lige få lavet mine ting i skolen, og så skal jeg nok komme igen, men ved ikke hvornår" svarer du med et lidt bedrøvet smil, for du ville ønske du kunne være mere hos hende.

For når hun har haft sådan en forfærdelig barndom, og hun så for bygget et bånd op med dig, og du skal forlader hende. Er ikke ligefrem en god ting for hende, for måske det gør tingene værre. I har fået sagt farvel til dem alle og krammet dem der ville have et kram og er nu gået ud til døren med Mrs. Johnsen og Angel. 

"Når hun er her, for hun så hjælp?" spørger du Mrs. Johnsen stille mens Justin står og snakker med Angel. For du ville ikke have hun skulle høre det.

"Ja, der kommer en psykolog 3 gange om ugen, som snakker med hende" svarer hun, så du nikker med et smil. For måske det hjælper hende, når du ikke kan være her hos hende.

"Hjælper det?" spørger du så.

"Det har ikke virket så godt for hun har været meget indelukket, men måske hun åbner sig mere op, nu hvor du er kommet ind i hendes liv, for du er den eneste hun har åbnet sig så meget op for" forklarer hun, så du kigger måbende op på hende. For du har jo egentlig ikke gjort andet end at være dig selv, så det er da ret vildt at du har sådan en virkning på hende.

"Er det sandt?" spørger du, for du kan stadig ikke forstå det.

"Ja, for hun har ikke engang været så åben over for mig" svarer hun med et smil, som bliver smittet af på dig.

"Følte også bare der var et særligt bånd mellem os fra starten" siger du og kigger hen på hende, og ser hun er blevet mere tryg ved Justin.

For han har hende i den ene arm, mens hun sidder og leger med hans hår, mens han griner. Som du bliver ret overrasket over for normalt ville han jo sige stop til det man rørte ved han guddommelige hår, men nu er han ligefrem glad for hun gør det. Måske han også tænker på at hun er blevet mere tryg omkring ham, og han så bare lader hende gøre det, for de kan skabe et godt forhold til hinanden. I stedet for hun altid er bange når han kommer, for det ville være underligt til sidst. For du vil jo gerne være sammen med dem begge, men hvis Angel ikke kan lide Justin, hvad skal du så gøre. Dig og Mrs. Johnsen har fået snakket lidt, og får mere styr på hvad i kan hjælpe Angel med, for hun kan få det bedre og undgå at være så indelukket som hun var. For det kommer til at påvirke hende fremtid fremover, så derfor vil i helst af med den. Men det tager tid, og det er i godt klar over, så derfor vil i gå stille fremad. I har fået sko på, og dig din taske og er nu på vej ud af døren, hvor i vinker til dem er kommet ud til døren. 

"Vi ses snart" siger du, inden i går ud af døren, og hen af stien til gaden, hvor i skal hjem på.

"Hej hej" råber de i kor, i døren, mens dig og Justin går videre og vinker til dem med det smil.

"Hej hej" råber i, hvor du også sender dem et luftkys med et grin. For du bliver altid mindet om Justin, da han gjordet første gang, så du kigger op på ham.

"Kan du huske dit første luftkys?" spørger du med et grin, og tager ham i hånden.

"Ja, og mind mig ikke om det" griner han forlegent, og rødmer også lidt mens han kigger lidt rundt.

"Jeg synes det var sødt, så jeg vil minde dig om det for evigt" fniser du og lægger dig ind til ham, mens i går, stadig med ham i hånden.

"Skal jeg gøre det igen?" spørger han, så du kigger op på ham med et stort smil og nikker.

"Ha, synd for jeg gør det ikke, aldrig nogensinde igen" griner han, så du kigger op på ham med et sad-face, som du håber virker.

"Måske efter vores bryllup så" griner han, og kysser dig kort.

"Lover du det?" spørger du med et grin.

"Ja, hvis du lover mig sex?" griner han, så du begynder at rødme og kigger så væk fra ham.

"Det er jo 2 forskellige ting" sukker du forlegent, for du hader at snakke om sådan, det gør dig altid vildt flov.

"Mm, for med din ting bliver jeg flov og du glad, men med mig, så bliver vi begge glade" siger han og lyder virkelig overbevisende, så du bare kigger dumt op på ham.

"Hvad? Har jeg ikke ret?" spørger han med et skævt smil og løftede øjenbryn.

"En smule, men det betyder ikke noget, for du dum" svarer du og rækker tunge af ham.

"Og sød, sjov, lækker, hot, dejlig, uimodståelig-" du afbryder han lange ego samtale, ved at lægge en hånd for hans mund, så han bare mumler mod den.

For ja, han har måske selvtilliden med sig, men han skal ikke tro du ikke har nogen. For jo mere du er sammen med ham, jo mere bliver du påvirker af det. Måske du stadig bliver flov af en del ting, men det er gør mange, så det okay. Men du tror ikke at du ville kunne holde ham for munden, hvis du var som du var før. For så havde du bare ladet ham snakke, snakke og snakke til evig tid, men du er blevet mere og mere som Justin, så du stoppede ham bare. Du fjerner hånden, da han begynder at slikke på den, så du sender ham en grimasse der passer til hvor klamt det var, som han bare griner af.

"Når, men vores traditionsmiddag blev desværre ikke holdt idag" siger Justin og kigger på dig med et lidt trist smil.

"Nah, men det var af en god grund, så ikke så ked af det skat" siger du og kysser ham på kinden.

"Ja, glæder mig allerede til Jacob kommer" siger han så, så du begynder at rødme. For tænk han allerede glæder sig til børn, altså han er kun 18 år.

"Gør du?" spørger du på en lidt hårdt og overraskende måde, som slet ikke være meningen. 

"Mm, det var ikke for at skræmme dig, for jeg kan sagtens vente 10 år til du klar, så du skal ikke bekymre dig" svarer hen med et smil, så du smiler lettet, for du er slet ikke klar endnu.

Du 16 år, så du er slet ikke begyndte at tænke sådan endnu. For du er næsten lige startet i skole, eller du har gået der i 1 år nu, så det er lidt skræmmende at han siger han allerede tænker på børn. Men du skal nok blive klar om nogle år, men du skal lige være færdig med skolen først, og så kan i tage den derfra.

"Det skræmte mig lidt, ikke fordi jeg ikke vil have dem, men fordi jeg kun er 16" siger du mens i går videre hen af vejen.

"Undskyld, føler bare at tiderne går så hurtigt og pludselig er jeg gammel. Jeg er måske kun 18 nu, men jeg er jo ved at træde ind i de voksnes rækker, så alle de der tanker om bryllup, børn, arbejde osv. bare automatisk kommer til mig" undskylder han mens han kigger ned, så du får lidt ondt af ham. For det var ikke for at gøre ham trist, og ødelægge hans drømme, du bare ikke klar endnu.

"Du skal ikke undskylde, det er jo normalt, men indenfor 5 år, skal vi nok få Jacob det lover jeg, for så jeg også blevet lidt ældre og er mere voksen" siger du med et smil og stiller dig ind foran ham, så han stopper op.

"Du skal altså ikke føle dig presset det" siger han med et smil.

"Det er jeg heller ikke, men når jeg er 18-21 måske, så kan det godt være jeg også ønsker Jacob" siger du og kysser ham kort.

"Okay, men lad os komme hjem, det er ved at blive lidt koldt" siger han og nusser dig på armene, hvor du har fået gåsehud, for der er lidt koldt.

"Jaer, lad os skynde os" siger du, mens du trækker ham afsted i armen.

~

Billeder af Angel:



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...