From Chat - To Real Love ( JB ) 2

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ... Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!! Det her er bare en 2'er for den anden er blevet lidt lang! <3

98Likes
200Kommentarer
47147Visninger
AA

27. Skal endelig se prinsen igen

Victoria's synsvinkel♡

 

Dit outfit for idag:


Du står og venter ude på parkeringspladsen på Pattie, med Justin's gave og hans blomster i armene. For hun ville jo komme klokken 14:00 og den er 13:55, så hun har stadig 5 minutter. Du gik bare herud, for du glæder dig så meget til at se Justin igen. Og så fordi Alyssa og hendes pinke piger jo er derinde. Da du kom med blomsterne, så skulle de jo komme med alle mulige kommentarer igen, så du igen begyndte at græde. Men det er jo kun fordi dine følelser sidder udenpå tøjet i øjeblikket, og alt kan få dig til at bryde sammen.

De sagde ting som; Ej, er du ved at planlægge din begravelse, hvor du lægger dine egne blomster - Har du endelig tænkt dig at forlade verden, så du ikke bare er en byrde for os mere - Aw, hun sender blomster til sig selv, fordi Justin endelig har forladt hende. Det ville normalt aldrig have rørt dig, men det gør det nu. Det med Justin ramte dig mest, for han har jo kræft i hjernen, og når de så siger Justin endelig har forladt dig, begyndte du at tænke at han sådan rigtig forlod dig.

Ikke bare som kæreste, men også for verden, og det fik dig til at bryde sammen på gangen, mens alle bare grinede af dig. Det gjorder virkelig ondt indeni, selvom du ikke vil tro på han ikke er i dit liv mere, så gjorder det virkelig ondt at høre. Selvom du ikke burde lytte til dem, da de altid bare lukker lort ud, kan du ikke bare ignorer det, men tager bare alt det de siger til dig i steder. Du hører så en dytte, så du kigger op og ser Pattie rulle vinduet ned, og vinke til dig.

"Hey" siger du og går hen til hende's passagersæde og sætter dig ind.

"Hej, går det godt?" spørger hun med et smil, mens hun begynder at køre, efter du har fået sele på og sat tingene ordentligt. Så du har blomsterne nede på gulvet mellem benene og din gave til Justin på skødet.

"Det går fint, hvad med dig?" spørger du, og kigger hen på hende.

"Det går også fint her" svarer hun med et lille smil, som du gengælder.

For selvom i begge prøver at glemme at der er noget galt med Justin, kan i ikke helt. For tanken er der jo stadig et eller andet sted inde i hovedet, og selvom man prøver at glemme det for en tid, så kan man ikke. Men i prøver da så godt i kan, og det går jo godt indtil videre. Mens Pattie kører stille og roligt afsted, sidder du og er ret nervøs. For du har stadig ikke vænnet dig til tanken om at køre i bil. For ulykken sidst har givet dig ar på livet, og du er rigtig nervøs, for der skal ske noget. Så du sidder bare med lukkede øjne, og trækker vejret stille og roligt ind gennem næsten og prøver at slappe helt af. For det kan vel ikke ske 2 gange, for samme person, kan det? Det håber du i hvertfald ikke, og hvis det kan ske, vil du ikke være personen der skal afprøve det, aldrig i livet at du skal prøve det igen.

"Har du talt med Justin eller skrev han bare?" spørger Pattie, så du åbner øjnene og kigger igen over på hende, hvor hun kort kigger på dig med et smil, og så på vejen igen.

"Begge dele, og det var virkelig dejligt endelig at høre fra ham" siger du, mens du kigger ud af forruden, og ser på de andre biler suse afsted forbi jer, på den anden side.

"Ja, det gjorder også mig helt vildt glad, endelig at snakke med ham igen" siger hun denne gang med et stort, men lidt bedrøvet smil, så du får lyst til at kramme hende. Men nu hvor hun kører bil, lægger du dig bare stille hen til hende, så du hviler lidt op af hendes skulder, og nusser hende på armen.

"Han skal nok klarer den, han er en virkelig stærk dreng" siger du, og kigger ned på radioen, bare for at kigge på noget.

For du kan mærke på Pattie at du ikke skal kigge på hende, for så bryder hun sammen, og så gør du også. For alle de gange i har snakket sammen over mobil, hvor hun har brudt sammen, brød du også sammen bagefter. Sådan var det også med Pattie, når du først brød sammen, gjorder hun også. Men du føler bare at i er kommet godt ud af det med hinanden, at i reagerer på sammen måde, bare fordi den anden gør. Man ville sikkert sige det var fordi man tænkte på Justin, og så blev man ked af det, fordi den anden gjorder. Men hvis man kan snakke sammen om det i lidt tid, og man endelig føler man kan holde hovedet lidt højt, hvor tårerne triller stille ned af kinderne, og den anden så bryder sammen, kan man mærke forskellen.

"Jeg ved det godt, men det er min lille skat" siger hun stille, så du bliver ved med at nusse hendes arm.

"Jeg er sikker på at han vil kæmpe for din skyld Pattie, og han skal nok klarer den, nu hvor han har sådan en stærk mor som dig" siger du trøstende, som også er sandt.

For Justin har fortalt en masse historier om hende, og om hvor stærkt hun har kæmpe for dem, så du tvivler ikke på Justin heller. For han må jo have fået noget af den stærke del fra hende, nu hvor hun er hans mor.

"Så er vi her" siger hun, og parkerer bilen, så du sætter dig op normalt igen, og kigger lidt rundt.

Du lægger så hovedet tilbage med lukkede øjne, tager en dyb indåndning og beder en lille bøn. For når sådan noget her sker, så vil du gøre alt i verden for han får det bedre. For det er jo ikke første gang han er ude for noget slemt, og din bøn hjalp sidst. Så hvorfor skulle den ikke også hjælpe nu. Du åbner øjnene igen, da du har sagt din bøn, og håber virkelig at Gud har hørt den, og nu vil hjælpe Justin.

Du tager blomsterne op på skødet igen, med gaven og åbner døren, og går ud. Da du kommer ud, og har lukket døren, låser Pattie den, hvor i sammen går ind på hospitalet. Da i kommer ind, kigger i lidt rundt, hvor du får den sygeste kriller i maven. For efter 5 uger, uden at se prinsen i dit liv, er altså virkelig hårdt, og at du nu skal se ham om lidt, vækker sommerfuglene i maven. Du går med blomsterne lænet op af din skulder, for de er ikke helt små blomsterne, for han skal gerne kunne se din kærlighed til ham. Og det var de største lilla blomster du kunne finde, så du håber det okay. Men det er ikke kun lilla blomster, for den skulle jo også se lidt spændene ud, så den er i lilla, hvid og lidt lyserød. Den ser måske lidt piget ud, men din kæreste kan lide lilla, og det du ligeglad med, for alle farver er begge køns farver.

Pattie har også en gave med kan du se, og så McD mad. For du ringede til hende, og spurgte om hun ikke kunne købe det på vejen, nu hvor Justin ville have det så meget. Det sagde hun så ja til, og her er det så. Mens du står og tripper lidt med fødderne, er Pattie gået hen til skranken, for at finde ud af hvor Justins stue/værelse er her på hospitalet. Hun kommer så smilende hen til dig, hvor du smiler igen. 

"Han er på stue 245" siger hun så, og går hen mod en elevator, hvor du følger med.

I får trykker på knappen, og til jeres held er den allerede nede, så i går bare direkte ind i den, og kører op til den sal han er på, som er 3 sal. Den stopper så, hvor i går ud, og ifølge hende fra skranken skulle i bare følge en rød streg på gulvet, så det gør i. Mens i stod i elevatoren, fortalte Pattie bare lidt af det, hende fra skranken havde fortalt, så du kunne hjælpe med at finde vej hen til Justin. I følger så den røde streg, mens i kigger rundt på dørerne efter 245, som i finder lidt efter, og stopper så op.

I kigger lidt på hinanden, inden Pattie går hen og åbner døren stille. Da hun åbner den kan i begge høre den her vildt dejlig stemme, der griner, så i begge begynder at smile. I går så ind, og ser Justin har en værelseskammerat, så det er derfor de griner. Han ligner ca. en på 13-14 år, mørkt hår, brune øjne og et virkelig flot og markeret ansigt. De sidder så og spiller NBA på en Ps4 de har herinde, i deres hospitalstøj, så du ikke kan lade vær at smile stort af det.

"Vil du ikke lige holde den her?" spørger du lavt, og giver Pattie blomsterne.

For du vil gerne tage et billede af dem, så de må ikke opdage jer, som de heller ikke har gjort, fordi de er så opslugt af spillet. Du får så din mobil op, og tager så nogle par billeder, og lægger den så ned igen, efter du har kigger lidt på dem. Hvor Justin's fantastiske smil er på dem alle sammen, hvor man kan se han virkelig har det sjovt, selvom han er på et hospital.

Du får så blomsterne igen af Pattie, hvor hun så rømmer sig lidt og får begges opmærksomhed. Justin begynder bare at smile stort, mens drengen får store øjne og stirrer bare på dig. Ikke bare en lille diskret stirren, men med åben mund og store øjne. Men han stopper kort efter da Justin begynder at snakke, så han kigger hen på ham.

"Hey mor og hey baby" siger han med et lille vink, som du gengælder med et akavet vink med gaven, så han begynder at grine.

I går så hen til hans seng, hvor du stiller blomsterne, og gaven på hans bord ved siden af ham, mens Pattie nærmest kaster sig over ham. Men du forstår hende godt, for det må være virkelig hårdt at få sådan noget at vide, og så ikke at se sin søn i 5 uger. De får så krammet færdigt, hvor Justin så vender sig mod dig, så du får lidt tårer i øjnene mens du kigger på ham. Hvor i til en forskel er lige høje, så du ikke føler dig så lille mere. Uden at sige noget, tager han bare om din hage og kysser dig, så du lægger armene om hans nakke. Det kom så uventet at du begyndte at smile så meget af det blev et virkelig underligt kys, men i fortsat alligevel.

Og fordi i begge har længtes så meget efter hinanden, udvikler i det så til snav, efter Justin har sat sig mere op og fået benene udover kanten, så du står mellem dem. Og selvom han sagde du misforstod hans besked, så er der alligevel en der vandre lidt rundt på din krop med hænderne, som om det virkelig var det han mente. For det startede på dine hofter, så op af siderne, lidt på ryggen, ned på din røv, op af ryggen igen, op og ned af siderne igen, og sådan fortsatte det bare. 

"Jeg har savnet dig så meget" hvisker han tæt på dine læber med lukkede øjne, som du også har mens i har pande mod pande, og holder om hinanden. Du om hans nakke, og ham om dine hofter.

"Jeg har også savnet dig" siger du og kysser ham kort igen.

Han trækker dig så helt ind til dig, så i kan kramme, så du knuger ham helt tæt. For han må ikke forlade dig igen, du har det bare som om du aldrig vil give slip på ham igen. Du trækker sig sådan lidt væk fra ham, men kun med hovedet væk fra hans skulder, så det er foran hans.

"Jeg elsker dig" siger du og kysser ham kort.

"Jeg elsker dig virkelig højt" tilføjer du bagefter, og nusser ham i håret med den ene hånd.

"Jeg elsker også dig, virkelig højt" siger han med et kæmpe smil, og lægger tryk på virkelig. Han begynder så at kysse dig på halsen, mens du nusser ham i nakken.

"Jus vi er ikke alene" hvisker du ved hans øre, så du kan mærke han begynder at smile, mens han stadig kysser dig ned af halsen.

"Det ved jeg, men jeg har virkelig brug for sex, efter 5 uger uden" hvisker han, så du begynder at grine, mens du rødmer. For han er altid så ligeud med tingene, i stedet for at gøre det lidt diskret, eller blive lidt flov omkring det.

"Men du får ikke noget, så det må du selv ordne" griner du lavt ved hans øre, så han også begynder at grine. Du kan høre at Pattie er begyndt at snakke med drengen bag dig, hvor de også griner. Så de kan ikke høre hvad i snakker om, fordi de selv er så optaget af hinandens snak.

"Tror du ikke jeg har gjort det?" spørger han med et grin, mens han kigger dig i øjnene, da du gerne ville se hans dejlige brune øjne. For de er så fantastiske, at du bare gerne ville kigge på dem, så i fik øjenkontakt.

"Du har en værelseskammerat" siger du med et løftet øjenbryn, for har han seriøst gjort det med ham herinde. Det tror du ikke, for det ville være lidt underligt.

"Og, han sover for det meste" svarer han, så du spærrer øjnene op, og kigger overrasket på ham. 

"Så du har gjort det mens han var herinde?" spørger du med løftede øjenbryn.

"Mm, mens jeg tænkte på min dejlige engel" hvisker han forførende, så du begynder at rødme.

"Aw, du rødmer baby" griner han og kysser dig på kinden.

"Det fordi du siger sådan noget, som at du tænker på mig mens du gør det" siger du, og trækker dig ud af krammet, hvor du tager ham i hænderne i stedet og fletter fingre med ham.

"Hvem skulle jeg ellers tænke på?" spørger han, og laver kyssemund, så du kysser ham med et grin.

"Det ved jeg ikke, Beyonce måske?" svarer du med et spørgsmål.

"Godt svar, men du smukkere" siger han, og løfter dig op på hans skød, som var du ingenting. Han lægger så armene om dine hofter, hvor du lægger armene om hans nakke.

"Tak" siger du så med et smil, og kysser ham, hvor Hr. Ivrig udvikler det. Men det er bare dejligt og stille og roligt, så det okay. Han trækker sig så stille fra dig, og lægger hovedet på din skulder.

"Mor?" spørger han, så han får hendes opmærksomhed, og ham drengens, mens du også kigger over din skulder. Så han er nød til at flytte sit hovede lidt, men du ville også bare gerne se derhen.

"Kan i ikke gå lidt?" spørger han så, så du kigger undrende på ham, hvor han bare smiler og holder øjenkontakten med sin mor.

"Justin, du er på et hospital" siger hun så bestemt, så han sukker dybt. Men hvad havde han regnet med, du ville ikke engang gå med til det. Og at han tror hans mor ikke ville gætte sig frem til hvad han ville, og bare sige ja, og gå. 

"Det ved jeg godt, men vi får det hurtigt overstået" siger han så, så du får store øjne og slår ham på armen. For han overrasker dig virkelig med at snakke om sådan noget med sin mor. Du ville blive virkelig flov, men så er der Hr. Selvtillid her.

"Tror din kærestes reaktion betyder nej, som mit svar også er" siger hun så bestemt, så Justin igen sukker, og meget dybt endda. Så man ville være dum, hvis man troede han ikke overdrev, for det kunne man tydeligvis høre.

"Hvorfor skulle du også have jeans på" sukker han, så du løfter øjenbrynene. For du tog dem på, fordi de passede til dit outfit, og fordi du kan lide dem. Giver det ikke sig selv, at du tog dem på fordi du havde lyst til det, og kan lide dem.

"Havde bare lyst til jeans idag" svarer du så, og fører noget hår om bag øret på dig selv.

"Hvis du havde haft nederdel på, kunne vi jo bare gøre det mens de var herinde, for de ville nok ikke opdage det" siger han mens han kigger op på dig, da han har lagt sig ned på ryggen, stadig med benene udover kanten, og dig på skødet af ham.

"Er 5 uger virkelig så slemt for dig? For jeg har også overlevet 5, og jeg kan godt styrer mig" siger du, og piller lidt ved hans hospitalskjole på maven.

"Du også en pige, vi drenge er lidt mere trængende end jer, og.. Du vildt god baby" siger han, og rødmer da han siger det sidste, så du begynder at fnise. For han er ikke typen der rødmer omkring sådan noget, så du syntes bare det er sødt.

"Tak, du også vildt god" fniser du, og lægger dig ned på ham, så jeres hoveder er lige overfor hinanden, hvor du sender ham et smil, med et bid i læben.

"Shh! Du skal ikke friste mig" hvisker han med lukkede øjne, så du kysser ham kort.

"Men det der må du godt blive ved med" griner han og kysser dig igen, så i udvikler det til et snav uden tunge.

Hvor du underligt nok bliver mere og mere tændt på ideen med sex på et hospital. For han kysser altså vildt godt, det kan man ikke komme udenom, og det sætter en masse igang indeni en, som lysten til ham. Du får bare en fantastisk følelse i maven, og lidt længere nede, så du ved han har vækket lysten i det. Du rykker dig så lidt længere op på ham, så du nu sidder på hans pik, som får ham til at lægge en hånd på din hofter og stramme grebet en smule.

"Vi må hellere stoppe" hvisker du tændt, efter i har trukket jer fra hinanden.

"Hvorfor? Det var lige så godt" hvisker han med lukkede øjne, og søger din mund igen, så du trækker dig længere væk fra ham, og sætter dig op.

Du gør det selvfølgelig ikke fordi du vil være ond, men hans mor og værelseskammerat sidder lige bag jer. Måske din måde at ligge på også er lidt underlig, for du ligger med røven mod ham, og han er der omkring de 13-14 kan du se. Så han syntes sikkert synet er godt, men du ved jo ikke, for måske han er anderledes. Haha! Dagens joke. For alle drenge er sådan, de siger det måske ikke, men alle drenge kan lide enten patter eller røv. De kigger måske ikke på dem når du kan se det, men de gør det når du ikke ser det. For der lever en pervers dreng inde i alle, så at sige de ikke kan finde på, det er løgn.

"Her, din gave" siger du så, og giver ham den, for at skifte emne, for du har desværre ombestemt dig igen.

Og det lyder nu på at du ikke vil have sex herinde af to grunde. 1 grund er fordi det er et hospital. Der er intet godt ved et hospital, udover de selvfølgelig kurer folk. Men deres mad er forfærdelig, der er alt for hvidt og kedeligt, og dem der arbejder der er for det meste stressede og strikse. Der er selvfølgelig en masse der er fantastisk og søde, som man virkelig elsker. Men fordi de er så stressede og skal fra stue til stue mange af dem, så de lidt ubehagelige nogen gange. Du har næsten også kun haft dårlige øjeblikke på hospitalet, for sidst var der bilulykken og nu det fordi Justin er syg. Den ene gang det var godt, det var der hvor du skulle fjerne din blindtarm. Der gik det nogenlunde for du skulle bare have den fjernet, og du ville gerne have lattergas inden operationen.

For du kunne slappe lidt mere af, og det fik du så. Bagefter kunne du ikke rigtig huske noget fra den tid derinde, så du kan ikke sige noget om den tid. Men du ved da den gik godt, for ellers var du nok ikke til stede lige i øjeblikket. 2 grund er fordi hans mor og værelseskammerat er herinde. For det ville være underligt at skulle begynde at stønne foran dem. For Justin kan jo sagtens holde hans nede på et lavt niveau, mens du bare ville lukke dem ud, en efter en med volumen skruet helt op på 180. For du kan jo ikke gøre for det føles så godt, så det bare ryger ud af dig. Men det er jo bare en positiv ting, for du gør det jo kun fordi du nyder det så meget. Og med Justin, kan man ikke rigtig andet.

"Tak baby, hvad har du købt?" spørger han, og begynder så at rasle med den ved hans øre, efter han har sat sig op.

"Hvis du åbner den, så kan du se det" svarer du med et smil.

"Det havde jeg nok regnet ud" griner han, og pakker så gaven op.

"Hvorfor spørger du så?" griner du, og lægger dig ind til ham, på hans skulder.

"Hvorfor så flabet baby" griner han, og kigger kort på dig, og så ned på gaven igen, hvor han studere æsken den er i.

"Fordi jeg lære af den bedste" griner du, og kysser ham på kinden.

"Når så det er derfor" griner han, og åbner æsken, så du også kigger ned på den med et smil. Han tager så armbåndet ud du har købt til ham op i hånden og studere det lidt, mens du kigger med og holder om hans ene arm.

"Kan du lide det?" spørger du, for han siger ikke noget men kigger bare på det. Han nikker bare som svar, så du sukker og kigger ned. For det korte svar betyder jo bare nej, så han kan ikke lide den.

"Tænkte bare jeg ville give dig noget lille og betydningsfuldt, men du kan ikke lide det såeh..." sukker du, men ligger stadig op af ham.

For det gør dig ikke så ked af det at han ikke kan lide den, for du har en forklaring bag den, som han ikke ved endnu. Så derfor har det ikke slået dig helt ud endnu, så måske han bedre kan lide gaven efter du har fortalt historien bag den.

"Det ikke fordi jeg ikke kan lide den" siger han stille og meget lavt, så du kigger op på ham, og ser han har tårer i øjnene, så du sætter dig mere op og kysser ham på kinden.

"Der bliver bare vækket en masse tanker i mit hovede, og de gør det svært for mig at tænke positivt" sukker han og kigger ned med lukkede øjne, hvor han prøver at blinke tårerne væk.

Men de har åbenbart deres eget liv, for der render et par stykker ned af alligevel, så du trækker ham indtil dig. Hvor han begynder at græde, så du lægger armene om hans ryg, og nusser ham forsigtigt på ryggen.

"Jeg købte det med de vedhæng fordi; Vi to jo har en drøm, og hvis vi tror nok på den, vil vores kærlighed til hinanden være der for altid" siger du og kysser ham på panden.

"Så vores drøm om at være mor og far til 3 fantastiske børn, den skal nok gå i opfyldelse Jus, for jeg elsker dig mere end noget andet på denne jord" tilføjer du bagefter, og mærker så nogle arme om dig, så du får en dejlig følelse i maven.

"Jeg elsker også dig baby, mere end noget andet" snøfter han, og lægger sig op af din skulder, og tager armbåndet på, hvor du kysser ham i håret, hvor du så begynder at grine lidt.

For du føler lidt at i har byttet roller, for det er normalt Justin der er sådan over dig, men nu er du nød til at være den med bukserne på i forholdet. Men det gør ikke noget, for i et forhold kan rollerne sagtens bytte nogle gange. Og du kan jo sagtens være den store ske, der holder om Justin hvis han har brug for det, og det har han nu, så du tøver ikke med at holde om ham. Du kigger så ned på ham, og ser hans armbånd passer godt til ham. Han har også et hospitalsarmbånd om håndledet, hvor der står hans navn og hvilken stue han er på osv.

"Tror du at jeg bliver rask igen?" spørger han så stille, så du kigger ned på ham, mens han kigger ned på hans armbånd og kører det lidt rundt på hans håndled.

"Selvfølgelig bliver du rask Jus, du er virkelig stærk, så du skal nok komme igennem det" siger du så roligt du kan, for du er jo stadig lidt bange for det i ikke vil have skal ske.

Men nu hvor han er så sårbar her for tiden kan du ikke bare fortælle ham sådan noget. For måske er han syg, og han ved godt hvad der kan ske, men hvis du så bliver ved med at sige at han måske ikke skal leve mere. Hvad hjælper det ham så med at tro han måske kan leve, hvis han altid skal tænke; Victoria gider ikke engang at give mig lidt håb om at jeg måske kommer til at leve. Man siger jo at man bare skal sige sandheden, men du ved jo ikke om han kommer til at leve eller ej, kun gud ved det, så du kan jo ikke sige andet end det du håber på, som er at han bliver rask igen.

"Vil du ikke sove lidt med mig?" spørger han og kigger op på dig, så du nikker og kysser ham kort.

Du slipper ham så, hvor han lægger sig tilrette i sengen, og klapper på hans brystkasse. Så du lægger dig indtil ham med hovedet hvilende på hans brystkasse. Han lægger så armen om dig, og nusser dig på ryggen, så du lukker øjnene og prøver så at falde i søvn til lyden af hans stille bankende hjerte. Du kan ikke lade vær med at smile over den tanke du får på grund af det, for du tænkte at hans hjerte bankede stille for dig. Det gør det måske også, så derfor gør det dig rigtig glad at lytte til.

Du lægger så en hånd på hans mave, og nusser ham lidt der, for du elsker at rører hans veltrænede mave, og den er ikke faldet det mindste på de 5 uger. Så man skulle tro at han trænede her på hospitalet. Du mærker så noget blive lagt over jer, så du kigger op og ser Pattie lægge et slags lagen over jer. For i er jo i L.A. midt på dagen, så der er ikke så koldt her, så derfor er det bare et lagen.

"Godnat børn" griner hun lavt, og nusser Justin i håret, der begynder at brokke sig over hans hår, så hun ikke kan lade vær med at grine. Men hun er ikke den eneste, for du kommer også til at grine lidt, så han sukker.

"Du har jo ikke ordnet det, så det gør vel ikke noget" griner Pattie, og nusser ham igen i håret. 

"Nej, men ingen skal rører mit hår - udover min *gab* baby" siger han med lukkede øjne, som du kan se fordi du har vendt dig om på maven.

'Aww' siger du, og lægger dig ovenpå ham og kysser ham kort, hvor han så skubber dit hovede væk, så du begynder at grine igen. For hvem var det lige der gerne ville kysse og endnu mere før, og nu hvor du bare giver ham et lille kys, skubber han dig bare væk.

"Du må vente til jeg har sovet, er mega træt" gaber han, og tager din hætte over dit hovede på dig, så du igen begynder at grine.

For han er virkelig noget for sig selv, men han er bare dejlig sådan.

"Okay" griner du, og fjerner din hætte, og lægger dig tilrette på ham, så han igen skal brokke sig, fordi du ikke kan ligge stille. Men du prøver jo bare at ligge ordentligt på ham, som du gør kort efter. For nu er det som om jeres kroppe bare passer perfekt sammen. 

"Godnat min prins" hvisker du med et smil, og hviler dit på hans skulder/kraveben, hvor han har lagt en arm om din nakke. For i ligger med mave mod mave.

"Godnat min prinsesse" hvisker han, og nusser dig i nakken, på en virkelig dejlig måde, så du føler du bliver helt afslappet i hele kroppen på den dejligeste måde.

Du endelig glad, efter 5 uger uden denne fantastiske person ved dig. For du føler dig endelig glad igen, for du har den person der altid gør dig glad lige her ved dig, så du kunne ikke ønske dig andet. Ingen pinke piger, ingen bekymringer, ingen tårer, ingen smerte i hjertet, bare dig og Justin, som det altid skal være. 

~

Din gave til Justin:


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...