From Chat - To Real Love ( JB ) 2

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ... Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!! Det her er bare en 2'er for den anden er blevet lidt lang! <3

98Likes
200Kommentarer
47143Visninger
AA

25. Så jeg mister dig måske, er det, det du mener?

Victoria's synsvinkel♡

 

I er kommet hjem fra hospitalet, eller skadestuen, hvor du endelig er fri for den dumme gips. Du har er virkelig glad for det, for den var virkelig irriterende. For når du har ville lave med den hånd har du ikke kunnet, fordi gipsen var i vejen. Så du har altid skulle tænke på du ikke har kunne, fordi en eller anden idiot kører ind i jer, og så skal i betale for det. For det skete helt sikkert ikke noget med ham, andet end han fik et chok. For han kørte jo bare videre uden en eneste samvittighed, mens i bare skal betale for det. For du var jo ved at miste Justin, og måske din mor, og du kunne selv have været slemt kommet til skade. hvad hvis i alle var døde på grund af ham, så ville han sikkert være ligeglad.

For hvis han kan være ligeglad med i kører galt, hvorfor skulle han så ikke være ligeglad med i døde. Han kender jer jo ikke, så måske han bare er ligeglad med jer, og ikke får samvittighed. Men du håber virkelig at han får den dårligeste smag i munden af det han har gjort. For det er det mindste, han kan betale for, for at køre ind i jer. Men nu skal du ikke tænke på det mere, for i har det alle sammen godt, og det skete heldigvis ikke noget slemt med jer. Måske det har givet ar, for at kører lidt i bil, for du er stadig lidt nervøs nogle gange når du skal kører bil. Men ellers så er du helt okay efter det, eller hospitaler er du heller ikke så tryg ved. For det var ikke en særlig god oplevelse du havde sidst. For det med Justin vil du aldrig nogensinde kunne glemme igen.

"Har i så testet om hendes hånd virker?" spørger Ryan med et lusket grin, så du bare kigger træt på ham.

For det eneste de har spurgt ind til er selvfølgelig din arm, og om den virker. Det er det samme spørgsmål han er kommet med 10 gange nu, og du ignorer ham bare som før. Justin syntes selvfølgelig det er sjovt, men det er jo også Justin. I ligger i hans seng, hvor du ligger på ryggen med benene oppe på sengen og Justin hviler sit hovede på din mave.

"I mega kedelig, svar lige om i har tjekke det?" spørger han igen, så du sukker, for han giver da bare aldrig op.

"Du må ellers gerne tjekke på mig" griner han, men stopper hurtigt, da Justin er henne ved ham på 2 sekunder.

"Tag det i dig, eller jeg smadre dig" truer han, så du sætter dig op og sukker for hans jalousi er sindssyg.

"Jus, det var en joke" siger du, mens du hiver ham tilbage i hans arm, så han sætter sig ned til dig, hvor du igen lægger dig, så han lægger sig tilbage på din mave.

"Aye Biebs, det var en joke, jeg ville aldrig være sammen med Victoria på den måde" siger Ryan stille, mens man virkelig kan høre han er ked af det han sagde. Justin sukker så, og gemmer sit ansigt i sine hænder.

"Aye, jeg ved det godt" sukker han, og kigger så op i loftet.

"Babe, du må til at styre din jaloux side" siger du, mens du nusser ham i håret.

"Jeg ved det, men vil bare ikke have der er nogle tager dig fra mig" siger han efter har vendt sig rundt, og ligger så med et sad-face på din mave, så du ikke kan lade være med at grine. For hans sad-face er virkelig noget at det bedste i verden, for de er så dejlige at se på, selvom han er ked af det.

"Og du tror helt seriøst at Ry ville tage mig fra dig?" spørger du, for det ville han aldrig finde på.

For de er jo bedstevenner, så hvorfor skulle han tage dig fra ham. Plus Justin har ikke snakket om andet i den tid i skrev sammen, og Ryan ved hvor meget du betyder for Justin, så det ville han aldrig gøre. Så hvorfor han reagere så kraftigt det ved du ikke, men det er ret underligt. For selvom han plager at være sådan lidt jaloux agtig, så var det der ret voldsomt.

"Nej, men.. Argh!!" sukker han først, og råber så det sidste ned i din mave, mens han lægger armene over hovedet. Du kigger så lidt uforstående hen til Ryan først, så Chaz og Jessica der sidder bag dig, som alle trækker på skulderne og ser lige så uforstående ud.

"Er du okay?" spørger du og nusser ham igen i håret, mens han bare ligger med hovedet nede i din mave og sukker om, om og om igen.

Og fordi han er Justin, så lægger han sit hovede ind under dit bluse, så du begynder at grine, samme med de andre. For hvem gør sådan noget, andre end Justin sådan helt ude af det blå. Og som er endnu mere underligt, så begynder han at kysse dig på maven, som kilder så du begynder at grine, mens du spræller lidt med benene, for du virkelig kilden. Han begynder så at kysse dig hen mod navlen, som du af en eller anden underlig grund syntes er virkelig dejligt, så du ligger bare og nyder det. De andre kan ikke se han ligger og kysser dig på maven, så de syntes bare det var underligt du grinte så meget. Men du kunne jo ikke gøre for du grinede, så du ignorer bare deres undrende øjne, for de behøver ikke at vide det.

Du lukker så øjnene, og sukker lydløst, så de andre ikke opdager at du virkelig nyder det her. For det er altså virkelig dejligt at blive kysset på maven, på den måde som han gør det på. For han bider på en stille og intensmåde, så det kilder, og ikke en irriterende kilden men virkelig en dejlig kilden. Du kommer så til at lukke et støn ud, der slet ikke havde fået tilladelsen til det, så du holder dig for ansigtet. For at du skal ligge og stønne foran Ry og Chazmand, som du har døbt dem, er altså virkelig pinligt.

"Nyder du det?" spørger Chazmand, så du kigger hen på ham mens du rødmer, og ryster på hovedet. Men som om, de er så dumme at tro på den, for hvorfor skulle du ellers stønne.

"Du dårlig til at lyve baby" griner Justin, der er kommet ud fra under din trøje, så du kigger ned på ham, og ser han hår stritter sødt. For i stedet for at løfte trøjen da han kravlede ud igen, så kørte han den bare henover håret, så det nu stritter.

"Hvordan ved du jeg lyver?" spørger du, for han så jo ikke du rystede på hovedet.

"Fordi jeg kender dig, og kunne mærke du rystede lidt, og du ville aldrig indrømme sådan noget" svarer han, og rejser sig fra sengen, så du følger ham med øjnene, hvor han går ud på badeværelset.

"Er du okay?" råber du ud til ham, for han opfører sig lidt underligt.

For ja, han gik ud på toilettet, men den måde han opfører sig på nu, og snakker på virker som om der er noget galt. For når han snakker er det sådan lidt sukkende, som om der er noget der går ham på. Han svarer ikke på dit spørgsmål, så du kigger hen på Chaz, så Ryan. For de er jo sammen med ham hver dag, 24/7, så de ved jo hvordan han er. 

"Hvad er der galt med ham?" spørger du, og lægger dig på maven og piller ved hans dyne. For du er lidt bekymret for ham, for han opfører sig altså ret mærkeligt her for tiden.

"Han havde et eller andet mareridt her for 2 uger siden eller noget, og lige siden det har han været ret underligt" forklarer Ry, så du kigger hen på ham.

"Hvad handlede den om?" spørger du mens du hele tiden kigger hen på badeværelsesdøren, for du vil gerne snakke med ham. Men han vil nok bare gerne være lidt alene, så han gik derud, for han har været derude i lidt tid. Og drenge tisser normalt hurtigt, så han burde da være færdig.

"Jeg ved det ikke, men vågnede op til at han mumlede alt muligt, jeg vækkede ham så fordi han lå helt panisk. Da han så vågnede trak han vejret, virkelig hurtigt, som om han hyperventilerede og lå bare og stirrede op i loftet i et kvarters tid. Det var virkelig uhyggeligt at se på, for han svarerede mig ikke da jeg spurgte ham om noget. Pludselig rejste han sig så bare op, og gik, og han kom først tilbage efter 2 timer, hvor han var virkelig fuld og sov så igen" forklarer Ry, så du bliver letter overrasket. For hvad kan mon have forårsaget den reaktion fra ham.

Du rejser dig så op, og går til badeværelset, hvor du banker på. For du vil gerne vide om han er okay, og især når han gemmer sådan noget for dig, og ikke siger det. For du kunne jo have hjulpet ham med det, nu hvor du er hans kæreste. Så han skal ikke holde sådan noget skjult for dig. Der går lidt, inden døren åbner, men den åbner så det er du virkelig glad for, så du går ind til ham og lukker døren. 

"Er du okay?" spørger du, og går hen og lægger armene om ham bagfra, da han bare står og læner sig lidt op af vasken.

"Jeg ved det ikke" sukker han, og kigger bare på sit spejlbillede, så du kigger på ham gennem spejlet.

"Hvad er der da galt?" spørger du, og nusser ham stille på maven.

"Jeg ved det ikke" sukker han igen, og kigger så ned, så du sniger dig ind foran ham og holder om ham sådan. For du vil gerne have han skal vide at han er tryg hos dig, så det gør dig rigtig glad at han tager armene om dig også.

"Du skal vide at jeg elsker dig Justin, og jeg vil altid være ved din side, og du kan altid komme til mig hvis der er noget" siger du, mens du kigger op på ham, så i får øjenkontakt.

"Jeg ved det godt" siger han stille, mens han kigger rundt på dit ansigt, så du sender ham et smil. Han kører så en hånd fra din kind, gennem dit hår til din kind igen, mens hans øjne flakker rundt på dit ansigt, så du undre dig. For du er helt lost på hvad alle de her bevægelser, og flakken med øjnene skal til for.

"Er du sikker på der ikke er noget galt?" spørger du, for du kan mærke på ham at der er noget galt.

For når i har været sammen i så lang tid, kan du altså bare mærke det. Selvom folk ville mene at 2 måneder ikke er nok til det, så kan du altså mærke det alligevel. Hans væremåde er altså anderledes, og du er sikker på at det skyldes hans drøm, så du vil gerne vide mere om den, så du kan hjælpe ham.

"Jus, vil du ikke nok fortælle mig hvis der er noget galt?" spørger du igen, mens du trækker ham tættere på.

Mens du prøver at holde tårerne tilbage, for det som om du også kan mærke frustrationerne og bekymringen han går rundt med, og det irriterer ham. Du kigger så op på ham, og ser han bare stirrer på sit spejlbillede som før, så du ikke kan holde på tårerne, så de bare triller ned af dine kinder. 

"Please Jus" snøfter du mod hans brystkasse, som åbenbart vækker noget i ham, for han holder med det samme om dig.

"Græder du?" spørger han og kysser dig i håret, mens du ryster på hovedet.

For du vil ikke have han ved du græder, for du vil gerne vide hvorfor han er sådan først. Og han skal bare sige det fordi han gider, ikke fordi du begynder at græde og han så for medlidenhed med dig. For du vil gerne have han kommer til dig, når han selv gider ikke fordi han bliver presset af dine tårer.

"Baby, du skal ikke græde, jeg har det godt" siger han og løfter dig op og side på bordet der er ved vasken.

"Du virker bare anderledes" siger du, mens du kigger ned, og piller lidt ved dine bukser.

"Jeg ved det godt" sukker han, og tager dig i hænderne, så du kigger op på ham.

"Her tidligere virkede du så glad, men så kommer vi herhen og så virker du bare så underlig" siger du, og giver hans hænder et klem.

"Vil du ikke give mig et kys?" spørger han så ud af det blå, så du kigger undrende på ham. For måske gider han ikke svarer på dit spørgsmål, men så at bruge sådan et dårligt emneskift er ikke Justin. For ja, han vil måske gerne kysse dig, men at skifte emne, med sådan en dårlig ting, kan han godt gøre bedre.

"Ja hvis du svarer på mit spørgsmål" svarer du, mens du kigger op på ham, hvor han bare sukker igen og undgår dit blik. Hans hænder bliver så en smule svedige, mens hans øjne igen flakker rundt, så du bliver lidt bekymret for ham.

"Jus, hvis der er noget galt fortæl mig det" siger du og holder denne gang om hans overarme. For at fortælle det her altså er seriøst, og det ligner virkelig at der er noget galt med ham.

"Jeg har lidt ondt i hovedet" siger han så, og lægger sig ind til dig, så hans hovede hviler på din skulder. Du lægger så armene om hans nakke og nusser ham i nakken.

"Er det meget slemt?" spørger du så, for endelig siger han om noget, end bare at sige Jeg ved det ikke og Jeg ved det godt.

"Har haft det lige siden ulykken, men nu det bare blevet værre" svarer han så, mens du stadig nusser ham i nakken,

"Hvorfor har du ikke sagt noget?" spørger du, for det er da længe at gå med sådan noget.

"Fordi det ikke var så slemt der, men nu påvirker det ting" sukker han, og trækker sig lidt fra dig og kigger dig i øjnene.

"Hvad påvirker det?" spørger du, og kigger bekymret på ham, og tager ham i hånden.

"Vredesproblemer, synsproblemer, glemsomhed og sådan" svarer han, og slipper din hånd stille og går nogle skridt bagud.

"Jus, det er jo alvorligt, hvorfor har du ikke sagt noget?" spørger du, og hopper ned fra vasken, og stiller dig så bare op af den.

"Fordi du ikke skal bekymre dig, jeg har det jo godt" siger han med et skævt smil, mens han kigger dig i øjnene. Men du tror ikke helt på ham, for du kan se hans smil ikke var helhjertet, så han er ikke okay.

"Jus, du er som en åben bog for mig, jeg kan se du ikke har det godt" siger du, og går lidt tættere på ham, men stopper da han begynder at gå baglæns, for at komme væk fra dig.

"Vil du ikke være sød at gå lidt væk?" spørger han så stille, mens han tager sig til hovede, så du nikker og går lidt baglæns.

For det ligner han er ved at gå ud af sit gode skind, så du vil bare gerne gøre de ting han siger, hvis det hjælper ham til at få det bedre. Han begynder så at gå frem og tilbage, mens han tager sig til hovede og mumler noget du ikke kan tyde. Men det lyder som om han har en indvendig kamp med sig selv om noget. 

"Jus rolig" siger du, da han begynder at hive lidt i sit hår, så du bliver urolig.

Han sætter sig så oppe af væggen med et bump, mens han bryder helt sammen, så du ikke ved hvad du skal gøre. For hvorfor er han pludselig sådan der, det gør dig virkelig ked af det, at se ham så nede. Du går så hen mod ham, men stopper og går lidt tilbage. For han bad dig jo om at gå lidt væk, men det er så svært, når han er så nede. Dine øjne begynder så at svide, for du kan ikke lide at se ham sådan, så du begynder selv at græde.

"Jus, please fortæl hvad der er galt" siger du grådkvalt, mens du selv er ved at gå ud af dit gode skind.

"Please baby ikke græd" beder han selv grådkvalt, så du ikke kan lade vær med at græde. For det er altså sjældent man ser ham græde, han plager altid at være så stærk. Så at se ham så nede lige nu er virkelig hjerteknusende, gør ondt som en i helvede.

"J-jeg kan ikke.. " hulker du, og går hen til ham og lægger armene om ham, hvor han også holder om dig.

"Jeg kan ikke lide når du græder" hulker du ned i hans skulder, mens du knuger ham tættere på dig.

"Kan heller ikke lide når du græder baby" græder han ned i din skulder, mens i bare græder videre. 

Efter i begge har fået lidt mere styr på jer selv, og ikke græder så meget mere, trækker i jer fra hinanden og kigger bare hinanden i øjnene. Du sidder bare på skødet af Justin, mens i kigger hinanden i øjnene, med tårer rendende ned af kinderne. Ingen af jer siger noget, så der er helt stille. Du kan ikke rigtig mærke om det er en god ting eller en dårlig ting, men du ved i hvertfald at der er stille. Når du så ser Justin i øjnene er det som om du kan føle at der ligger en masse smerter bag hans øjenlåg. Som om han mærker smerte lige nu, og bare prøver at ignorer den.

Men nogle gange skal man ikke gemme på noget der er større end man kan holde til, for er det til sidst for stort, hvordan får du det så løst. Så du ønsker bare at Justin snart kommer til dig, med sit problem, så du kan hjælpe ham. For du kan mærke på ham at det er noget der er for stort til han selv kan håndtere det, så han har brug for hjælp. Men før han kan få hjælp, må han være stærk og stå frem og sige det. For i kan jo ikke hjælpe ham, hvis i ikke ved hvad der er galt.

"Kan du huske for ca. 2 uger siden, hvor jeg sagde jeg skulle noget vigtigt?" hører du ham så spørger lavt, så du ryster lidt på hovedet for at fokusere lidt mere på ham.

"Ja" svarer du, mens du prøver at tænke på hvad det er han prøver at fortælle dig.

"Jeg var hos lægen" siger han så, mens han snøfter og tørrer sin næse med sit ærme. Du siger ikke rigtig noget, for det er som om han bare gerne vil have lov til at sige det, når han kan.

"For jeg fik det her mareridt, og det skræmte mig virkelig meget, så jeg prøvede at drikke den væk. Det virkede så i den tid jeg var fuld, da jeg så vågnede efter mine tømmermænd var bekymringerne tilbage" siger han mens han bare kigger ud i luften, da du har lagt dig ind til ham, så han holder om dig og nusser dig på armen, og hviler sin hage på toppen af dit hovede. Han tager så en dyd indåndning, før han begynder igen. 

"Da jeg så havde været hos lægen, blev mine mareridt værre og værre.. Chaz og Ry ved det ikke, for jeg lærte at kontrollere mine mareridt, så jeg ikke blev så skræmt fysisk. Men jeg bliver mere og mere mentalt skræmt, for hver gang.." forklarer han med lukkede øjne, mens han begynder at blive mere urolig, så han ryster lidt.

"For 1 uge siden, var jeg hjemme hos min mor-" fortæller han, men bliver forhindret da et hulk ryger ud, så han bliver nød til at stoppe.

"Jus, du behøv-" prøver du, mens han afbryder dig.

"Jo, jeg må ud med det, det bedst sådan" snøfter han, og tager så endnu en dyb indåndning før han fortsætter.

"Jeg fortalte hende så, hvad lægen fortalte mig.. Hun faldt direkte til jorden og græd, mens jeg stadig ikke kunne forstå hvad der var sket" græder han, og knuger dig tættere ind til ham, mens han bare ryster mere og mere.

"Baby, jeg er ked af det... " græder han, og knuger dig endnu tættere på,

"Jeg er ked af jeg ikke kan leve det liv du ønsker ... Jeg er ked vi ikke får en fremtid sammen ... Jeg er ked af jeg ikke kan få Jacob, Madison og Chad, sammen med dig.. Jeg-" græder han, og bryder igen sammen, så du ikke bare kan sidde og se ham græde, så du er nød til at holde ham helt ind til dig. Du lægger så armene om hans nakke, så han lægger armene om din nakke, og græder bare ned i den.

"Hvad mener du med vi ikke får en fremtid sammen Jus, jeg elsker dig jo" græder du, for hvorfor skal han sige sådan noget.

Han ved jo i skal være sammen for evigt, så han kan da ikke bare sige noget lige pludselig. Det gør virkelig ondt at høre på, for der er intet i verden du ønsker dig mere end at få en fremtid med Justin ved din side hver dag.

"Baby.. J-jeg har en svulst i hjernen" græder han..

~

Håber den bringer samme reaktion på jer som den gjorder på mig... For når jeg læser de 2 sidste stykker får jeg tårer i øjnene, og er ved at græde. Ved ikke hvorfor, men det er bare et virkelig hårdt emne for mig, tror jeg..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...