From Chat - To Real Love ( JB ) 2

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ... Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!! Det her er bare en 2'er for den anden er blevet lidt lang! <3

98Likes
200Kommentarer
47155Visninger
AA

28. Min lillebror Noah har brug for hjælp

Justin's synsvinkel*

 

Du vågner op ved at en stemme vækker dig, der bliver ved med at sige dit navn. Så du vender dig bare rundt, fordi den er irriterende og du vil bare gerne sove. Men stemmen bliver ved, så du begynder at sukke, men vender dig alligevel ikke rundt. For måske forstår personen en hentydning, for du orker virkelig ikke at snakke lige nu. Men personen forstår det åbenbart ikke, for der bliver stadig kaldt på dig, så du sukker dybt og vender dig igen rundt og åbner træt øjnene. Du ser så din værelseskammerat Noah kigge hen på dig, så du lukker igen øjnene. For hvis det bare er ham, kan du vel bare sove igen.

"Justin! Det vigtigt" siger han så, så du igen åbner dine øjne træt, og kigger hen på ham, og kører en hånd gennem dit hår.

"Hvad?" spørger du træt, og sætter dig lidt op ved at ligge op på din arm, som støtter dit hovede også.

"Din kæreste og mor ville lige gå lidt, så skulle sige de snart var tilbage igen" siger han så, så du nikker og lukker øjnene stadig hvilende på din arm. For du er virkelig træt, og du ved ikke engang hvorfor. For det du mest laver herhenne er at sove, så det er ret underligt.

"Hvorfor er jeg så træt?" spørger du så, for måske ved han det.

Eftersom han lider af samme sygdom som dig, og jo har være vågen. Hans svulst er lidt værre end din, men lægerne siger at det ikke er så slemt for jer begge to. For i lider med en mild en, men man skal stadig tage den seriøst. For den kan jo sagtens vokse sig større, så i skal ikke tro i helt raske endu. Men han har ca. været her i 2 måneder, så han ved tingene lidt bedre end dig. 

"Lægerne tog nogle prøver på dig mens du sov, og så gav de dig noget medicin" siger han, så du automatisk kigger ned på dit håndled, og ser der er et drop i din hånd.

Normalt ville lægerne have vækket dig, så du undre dig over de ikke har gjort det denne gang. Men måske din mor eller Victoria har sagt du gerne ville sove, og de så har ladet dig gøre det. Eller så kunne de se på dig du havde brug for søvn, men du er bare glad for de ikke vækkede dig. For du hader virkelig nåle, og det beviste du første gang du skulle have drop. For da de tog nålen frem, der besvimede du ved synet af den. Så du hader dem virkelig, selvom du er en mand, kan du altså godt være bange for dem.

"Okay" svarer du så bare kort, men sætter dig alligevel op, og ser din mor har lagt din mad frem på bordet.

Du smiler så ved synet af den, for du har virkelig glæder dig til andet end hospitalsmad. For det er ikke altid det bedste, og de prøver at give dig spaghetti hver gang, for du har fortalt at du elsker spaghetti. Men de er ikke så gode til at lave den, så du glæder dig til at komme hjem, hvor du kan spise din mors. For hun er måske ikke så god til at lave mad, men hendes spaghetti smager i hvertfald 100 gange bedre end hospitalets. Du kan måske få Victoria til at lave den, for det ville hun sagtens kunne finde ud af. For du kan også lave det, og du er ikke så meget i køkkenet, så det ville hun sagtens kunne gøre. Så du glæder dig til at hun laver mad til dig når du kommer ud, for hun sagde jo hun ville lave god mad til dig, hvis hun kunne være her. Så du regner da med hun ikke har noget imod at lave det til dig når du kommer ud.

For lægerne sagde at du snart ville kunne blive skrevet ud, og tage hjem og så komme nogle gange herhen for prøver indtil din operation finder sted. For du skal have opereret din svulst ud, for du ville ikke have laser fjernet den væk. For de sagde at du ville miste dit hår ved det, og det ville du altså ikke. For du elsker dit hår mere end noget andet, og hvis der var en chance for du kunne beholde det ville du gerne gøre det. Men de sagde også at de måske ikke ville kunne fjerne den hele ved laser, så det er endnu en grund til du også bare vil have den laser fjernet væk. Men ved operationen ville der måske også være lidt tilbage af den, og så skulle du have laser fjernet det. Så du håber virkelig at de få fjernet den hele ved operationen, for du skal ikke af med dit hår.

For hvis man kendte dig nok, ville man vide at du gik virkelig meget op i det, og hvor stor en del dit hår faktisk er for dig. Du er næsten lige som Victoria, for du ved hvor meget hendes hår betyder for hende. For da Caitlin fjernede det var hun virkelig knust over det, men du er virkelig glad for hun nu ser lyst på det. For hun satte det jo fint her idag med en lille fletning, i stedet for at dække det med en hætte eller hue. Så hun er helt sikkert komme over sin skræk med hvor kort hendes hår er. Men det er ved at vokse ud igen, for hun har jo fået længere hår, og hun ser bare bedre og bedre ud. Ikke fordi hun ikke var smuk med kort hår, men fordi hun selv elsker hendes lange hår, så er du glad for det er ved at vokse sig langt igen. 

Du tager så en kæmpe bid af din Big Mac og nyder virkelig smagen af den, selvom den er kold. Men det smager i hvertfald meget bedre end maden her, så at den er kold betyder ingenting. Du kigger så hen på Noah der ser helt forelsket på din burger, så du kigger ned i din pose, og ser der ligger en masse cheeseburgere. Så du tager en op og kaster en hen til ham. Han griber den, og kigger så taknemligt på dig, og pakker den op og spiser den.

"Aw, det smager meget bedre end maden her" siger han helt drømmende, så du nikker ivrigt, og kaster endnu en hen til ham.

"100%, er glad for jeg har en mor og kæreste der gider komme med det" griner du, og spiser videre på din burger med en stort smil. For den smager virkelig, virkelig godt. For 5 uger med hospitalsmad er altså ikke det fedeste.

"Du Noah?" spørger du, og tager så en cheeseburger op og spiser den.

"Du Justin?" siger han på samme måde som dig, så du begynder at smile.

"En af dagene hvor du troede jeg sov, der hørte jeg du snakkede med en Paige" siger du med et smørret smil. For han lød virkelig glad for at snakke med hende, som om han var forelsket. Og det ved du alt til, for du er jo selv forelsket. Så du ved hvordan du er når du snakker med Victoria.

"Ja, hvad er der med hende?" spørger han, mens han kigger ned og spiser sin cheeseburger nummer 2. Hvor du kan ane en smule lyserøde kinder, så du begynder at grine svagt, så han kigger hen på dig.

"Hvem er hun?" spørger du nysgerrigt, for nu hvor i har kendt hinanden i 5 uger, så er i kommet ret tæt på hinanden.

Så du føler godt du kan spørger ham om sådan noget, for han er som en lillebror for dig, for han minder da lidt om dig. Brunt hår, brune øjne og et markeret ansigt, som du også har, og hans smil er da også lidt charmerende. Ikke at du syntes det er charmerende, men pigerne der kigger på ham, ville falde for det.

"Hun er en veninde" svarer han så, og krøller hans burgerpapir sammen og kaster den hen mod skraldespanden. Hvor det til hans held rammer ned i den, så han løfter armene og jubler, så i begge begynder at grine.

"Sikker?" spørger du, for du hørte jo deres samtale, så du ved der ligger mere bag end bare venner.

"Mm.. Kan måske godt lide hende, men hun har en kæreste" siger han så stille og lægger sig ned på ryggen, og kigger op i loftet.

"Hey, hvis i snakker sådan og hun har en kæreste, tror jeg måske ikke hun har så mange følelser for ham mere" siger du, ikke for at ødelægge Paige og hendes kærestes forhold, men hun opfører sig da bare mærkelig hvis hun har en kæreste. For du ville aldrig snakke med piger på den måde, som de snakkede med hinanden på, for du ville være din kæreste tro.

"Hun har også sagt at han ikke er den samme som han var engang, og hun tvivler på deres forhold, men hun elsker ham stadig" siger han, og kører hans hospitalsarmbånd rundt.

"Hvor mange år er hun?" spørger du, mens du krøller dit burger papir sammen, og putter det ned i posen igen, sammen med Big Mac kassen.

"Hun er 15" svarer han, så du begynder at tænke.

For du troede hun var 13 som ham, for hvis hun elskede ham ville det sikkert ikke være en ægte forelskelse. For børn på 13 tror de elsker nogen, men for det meste er det bare noget de siger. Men man ved jo aldrig, for måske er bare mere moden end man tror. Men for det meste ved man det når man er 15 og op efter, for så kan man virkelig se forskellen ved at elske og kunne lide en anden person. 

"Så du går efter de ældre damer huh?" griner du, så han også begynder at grine, mens han nikker.

"Ja, men det kun fordi hun startede med at være min babysitter da jeg var 10, fordi hun var min nabo" siger han så du kigger hen på ham med hævede øjenbryn.

"Var en 12 årig pige din babysitter?" spørger du, for det da lidt ungt er det ikke.

"Ja, men vi havde også min anden nabo som kom ind og tjekkede nogle gange, men det var kun fordi hun manglede penge og ville gerne tjene dem ordentligt" fortæller han, mens han kigger hen på døren, hvor man kan se en masse læger og sygeplejersker gå forbi.

"Når okay, men at i snakker sådan som var i kærester, så kan hun vel godt lide dig" siger du, og sætter dig ordentligt op med benene udover kanten.

"Det håber jeg da hun kan, for jeg kan virkelig godt lide hende" siger han med et stort smil, og kigger hen på dig, så du sender et smil retur.

"Men de har været sammen i næsten 1 år, så er ved at opgive håbet" sukker han, mens du kigger hen på ham. 

"Måske hun bare ikke kan lide at slå op med ham, for hun elsker ham jo stadig, men måske ikke så meget som før" siger du, for hvis du nu mistede følelser for Victoria, ville du ikke kunne lide at slå op med hende.

For du ved jo hvor meget hun elsker dig, så at slå op med hende, ville du ikke kunne. For du ville jo stadig være hendes ven, men måske hun ikke ville, fordi hun stadig havde følelser for dig. Så at være sammen med dig, ville knuse hende og gøre hende ked af det, hver gang hun var sammen med dig. Så du forstår godt Paige, men på en måde er det også bedre at slå op, end at pine sig selv ved at være sammen med ham, når hun ikke har følelserne længere. 

"Du har måske ret, men hvordan skal jeg hjælpe hende med det?" spørger han og kigger hen på dig, så du begynder at tænke lidt. For hvis han bare fortæller hende det ligeud, ville hun måske blive sur på ham, og det hjælper jo ikke ham med at få hende. Så han skal prøve at sige det på en stille måde, så hun ikke bliver sur og ked af det.

"Ved at sige sandheden men på en stille og rolig måde, så hun ikke føler du presse hende til noget hun er usikker på" siger du, efter du har tænkt lidt på det bedste svar til ham. For du kan føle på ham at han gerne vil fortælle hende det, men det skal jo ikke skræmme hende væk, så det skal gøres ordentligt.

"Okay, øhm..." siger han og begynder at tænke lidt, sikkert på hvad han skal sige.

Så du tager fjernbetjeningen fra bordet i midten som i deler, og tænder det. For måske der er en Maple Leafs kamp eller Lakers igang eller sådan noget. Du skifter bare fra kanal til kanal, mens du sukker over de dårlige kanaler de har her på hospitalet. For det er virkelig dårlige kanaler de har her, der er kun til ældre mennesker føler du. For der er bare en masse kanaler med gamle serier og sådan noget, og det gider ikke rigtig, så du bliver bare ved med at skifte og skifte.

Og på de fleste kanaler er der bare reklamer, så du ved ikke rigtig hvad der er på den kanal, så du sukker bare hver gang. Da du er kørt igennem alle de 45 kanaler, gør du det igen. For måske er reklamerne slut så du kan se hvad der er på dem, og forhåbentlig er der en kamp igang med et eller andet. For du er ret ligeglad hvilken sport det er, bare det er en sport så du kan se noget der ikke får dig til at falde i søvn på 0.5, som alle de der serier ville have gjort ved dig..

~

Du kigger så over på Noah der tager telefonen op til øret, så du rynker panden, og kigger stadig fortsat på ham.

"Hvad laver du?" spørger du, og kigger kort op på tv'et for en basketball kamp er igang, som du endelig fandt.

"Jeg- Hey Paige" siger han så usikkert, så du for store øjne.

For du havde da håbet at han ville snakke med dig først, for måske er det ikke den bedste måde han for det sagt på, og ødelægger det så. Ikke fordi du tror han ville ødelægge det, men han er 13 år, og man laver mange kærlighedsfejl i den alder. Du lyder meget pige og overbeskyttende, men det er bare fordi du næsten selv har været i den samme situation da du var 12. Du troede at du havde styr på dine ord, og ville jo gerne være kæreste med den her smukke pige. Du troede så at hun kunne lide dig, men det vidste så bare at det kun var dig der kunne lide hende.

Hun var 18, og hun var din babysitter, og du fortalte hende så at du kunne lide hende, og hun skulle slå op med sin kæreste. Du fortalte det på så god en måde du kunne, og hun blev bare fornærmet og lige siden har du ikke snakket med hende. Men du forstår egentlig ikke hvorfor hun blev så sur, for du var jo kun 12 år, så du vidste ikke bedre. Men det ønsker du ikke for Noah, så du mimer 'Sig det på en stille og rolig måde' som han nikker bekræftende til, og rømmer sig så lidt.

"Der er noget jeg gerne vil sige til dig" siger han så stille, mens han har sat sig op og piller lidt ved hans dyne.

"Øhm.. Det jeg gerne vil sige er.." siger han tøvende, og lukker øjnene.

Du kan fornemme på ham at ordrerne har sat sig fast i halsen på ham, så du rejser dig op og tager hans mobil fra ham. Han kigger så overrasket på dig, mens du sætter dig tilbage på din seng, og tager hans mobil op til øret. For nu skal storebror Justin nok hjælpe ham.

 

"Hey Paige, du kender mig ikke men jeg er Justin. Noah's værelseskammerat"

Paige: "Hey Justin"

"Hey, Noah har sådan fortalt lidt om dig, og du virker som en god veninde"

Paige: "Hehe, tak, hvad har han da sagt?"

Han har jo ikke rigtigt sagt noget, så du improviserer bare.

"At du er sød, smuk og en fantastisk pige"

Paige: "Aw, han er altid så sød, har han det godt? For han lød lidt nervøs"

"Ja, han har det fint, han ville bare gerne sige noget der måske chokeret dig lidt, men det er kun godt ment"

Paige: "Okay, vil du så sige det, eller skal han?"

"Jeg siger det, for det var på en måde mig der fik ham til at tænke sådan"

Paige: "Okay, bare skyd"

"Han har fortalt at du har en kæreste, og det måske ikke går så godt, har han i hvertfald opfattet fra dig, er det rigtigt?"

Paige: "Hm ... Ja, det kan man vel godt sige ..."

"Det ikke fordi jeg vil ødelægge jeres forhold, men hvis du ikke rigtig har de følelser for ham som du engang har haft, så syntes jeg ikke i skal være sammen. Både for ham og dig. For hvis du bare spiller en rolle, og han så finder ud af det, bliver i jo begge kede af det. Han elsker dig måske, men hvis dine følelser for ham ikke er gengældt, kan du jo ikke gøre noget ved det. For du vil jo ikke bare spille en eller anden rolle for han ikke skal blive ked af det vel?"

Paige: "Nej, men han betyder bare så meget, at det er svært ..."

"Jeg forstår godt hvad du mener, for det ville også være svært for mig at slå op med min kæreste, hvis jeg nu stod i samme situation som dig, men hellere det end at det bliver til noget større end det behøver. For hvis i slår op på en god måde, kan i jo stadig være venner"

Paige: "Du har helt ret Justin ... Tusind tak, jeg vil lige tænke over det, for det lyder meget fornuftigt det du siger"

"Så lidt Paige, men nu hvor det er Noah der har fortalt mig om dig og dit kæresteproblem, skal du ikke tro han bare siger det til alle og en hver. Men nu hvor vi har været her i 5 uger nu, så har vi bare dannet det her brorforhold, og derfor fortalte han bare lidt om dig, fordi han siger i er rigtig gode venner"

Paige: "Det helt okay, for han betyder virkelig meget for mig, så det er dejligt at vide at han snakker om mig, når han møder nogen, det er kun en kompliment"

"Yup, det dejligt at du ser det på den måde. Men bare mellem dig og mig, hvad betyder Noah så for dig?"

Paige: "Du må ikke sige det til ham okay?"

"Okay"

Paige: "Han betyder rigtig meget, han betyder faktisk endnu mere end min kæreste. Som han faktisk altid har gjort, har bare ikke kunne sige det til ham, fordi vi har den her aldersforskel på 13 og 15. Og folk de ville dømme meget på det, og det ville jeg ikke udsætte vores forhold med ... Men jeg elsker ham virkelig højt"

"Det er helt okay, hvis du fortæller Noah det, så vil han helt sikkert forstå det"

Paige: "Tror du det? For vil ikke ødelægge vores forhold til hinanden, for han betyder virkelig meget, og har en meget stor betydning i mit hjerte"

"Ja, jeg er helt sikker, for nu hvor i har kendt hinanden så længe, og i begge siger hinanden betyder så meget, så ville det ikke skade jeres forhold det mindste"

Paige: "Tusind tak Justin, du er en engel, og det betyder virkelig meget det du siger"

"Så lidt, og det er jeg glad for. Ville bare gerne lige sige det, for Noah vil jo ikke ødelægge dit forhold til din kæreste, men bare gerne se dig glad"

Paige: "Kender Noah, og det ville han aldrig gøre, så tak fordi du ville snakke, da han ikke kunne"

"Så lidt, men nu vil jeg lade Noah overtage, for han ligner en der gerne vil sige noget"

Paige: "Okay, men må jeg ikke få dit nummer, så jeg kan ringe og spørger om råd en anden gang?"

"Jo, selvfølgelig, får Noah til at sende det efter" 

Paige: "Okay, hejhej Justin, tusind tak for snakken"

 

"Hejhej, og det skal du ikke takke for" - siger du inden du giver Noah mobilen igen. Han tager den med det samme op til øret.

"Hey Paige, håber ikke det gør noget at jeg sagde det til Justin, men han er som min storebror" fortæller han Paige, så du får et smil på læben.

For du har det helt på samme måde, for du har også fortalt ham om Victoria. For du har ikke rigtig kunne få hende ud af hovedet, så det måtte lukke det ud, og det gjorder du på Noah. Altså du fik snakket med ham om hende, så du kunne få snakket om hende. Han tog det bare med et smil, og spurgte meget interesseret ind til en masse om hende, som du var virkelig taknemlig for. For du savnede bare Victoria så meget, at du havde brug for det. Og fordi lægerne anbefalede at du skulle slappe af i de 5 første uger, så måtte du ikke snakke med enten din mor eller hende, og det var virkelig hårdt.

Men du gjorder for der er jo en grund til at du ikke må, og det måtte Noah heller ikke, så det var ikke kun noget du ikke måtte. Men du er virkelig taknemlig for du også hr fået en værelseskammerat og så en som Noah er fantastisk. For at i allerede har fået en så godt et forhold på så kort tid, for det fik i nærmest efter 2 uger. For i er begge to nogen meget udadvente personligheder, så i klingede med det samme. Så at dele værelse med ham gør ingenting, for det er bare dejligt at have ham herinde. Og du er sikker på at i nok skal få en fantastisk venskab efterfølgende, selvom han er kun er 13 år. For dig og Jaxon er da også sammen, selvom han er din lillebror, betyder det jo det samme.

"Justin!" råber han glad, så du kigger hen på ham med opspærrede øjne, så han begynder at grine. For du så lige basketball kampen, og så skræmmer han dig bare på den måde, det ondt.

"Hun sagde at hun ville komme forbi her senere for at snakke" siger han så glad, så du begynder at smile smørret.

"Bare for at snakke?" spørger du og løfter øjenbrynene et par gange, for at drille ham. For i er jo brødre, og det gør brødre altså. Han kigger så træt på dig, så du igen begynder at grine af ham, så han også begynder at grine lidt.

"Men ja, bare for at snakke" siger han med et smil, og lægger hans mobil op jeres fælles natbord. 

"Men hun skulle lige snakke med Danny først" tilføjer han bagefter, med et triumferende smil, så du heller ikke kan lade vær med at smile på hans vegne.

For det betyder måske at hun gør det slut med dem, og det er jo kun godt for hende og ham, hvis hun ikke føler det han gør. Men at hun så allerede går videre til næste dreng, det er lidt tideligt, men du vil ikke blande dig i det. For det er deres liv, og det vil ikke ødelægge, for nu er din lillebror da glad, og det vil du ikke tage fra ham.

"Så det godt du har storebror Justin ved din side huh?" griner du, og rækker en knyttet hånd frem mod ham for at lave kno-kys, som i drenge jo gør.

"Yup, tusind tak Justin, jeg kan ikke takke dig nok" siger han, og i stedet for at give dig et kno-kys, giver han dig bare et kram i stedet. Du bliver bare glad for det, for det er jo kun positivt at han bliver så glad for din hjælp.

"Du behøver heller ikke at takke mig, du min lillebror, og har du brug for hjælp, hjælper jeg gerne" siger du og trækker dig ud af krammet, og roder ham i håret.

"Tak Justin, og i ligemåde" siger han inden han hopper op i hans seng, hvor han begynder at se kampen, som du også gør. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...