From Chat - To Real Love ( JB ) 2

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ... Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!! Det her er bare en 2'er for den anden er blevet lidt lang! <3

98Likes
200Kommentarer
47135Visninger
AA

8. Jeg lover det, hvis du lover mig det

Justin's synsvinkel*

 

Rachel - Victoria's mor - havde inviteret dig og din mor med til middag. Og fordi du savnede Victoria så meget havde du sagt ja, selvom i ikke lige var venner i øjeblikket. Du sagde ja, for du håbede du kunne få snakket med hende om det, for du har intet gjort og du ved ikke hvor Nathan har fået det billede fra. For du talte kun sandt i tirsdag, du var totalt forvirret over det der skete, for du vidste slet ikke hvad hun snakkede om. Du har ringet og skrevet til hende, men hun har ikke svaret på noget. Du kunne se hver gang hun så dem, og hver gang havde du et lille håb om hun ville svare men du blev skuffet hver gang.

For du ventede bare hele tiden, men tiden den gik og gik, og til sidst droppede du bare at tro hun ville svarer dig. Men du blev stadig ved med at sende beskeder og ringe, for hun ville måske til sidst overgive sig og skrive. Du har også været henne ved hende, men hun havde låst døren og sagde bare du skulle skride. Du blev der altid lidt, for hvad hvis hun kom ud, så kunne du snakke med hende, men nej. Hun blev bare på sit værelse, enten med Nathan eller alene. Du blev der altid, for du følte bare der var noget omkring Nathan du ikke kunne lide, og du var bange for han ville gøre hende noget. Så hvis han nu begyndte på noget, ville du sparke døren ind og hjælpe hende. 

Du har bare siddet på dit værelse og være til time i det værste humør. For du har slet ikke kunne koncentrer dig, for det eneste du har tænkt på var Victoria. Det endte bare med at du sad og tegnede jer to, det var måske ikke pæne tegninger men du kan ikke tegne. Men du kunne ikke tænke på andet, så du tegnede bare små tegninger af dig og Victoria. En af dagene blev Mrs. Brickston rigtig sur over du ikke følte med, så hun stillede sig foran dit bord, og tog din tegning op. Hun begyndte så at grine af den, og sagde det var da sødt at du tegnede dig og din kæreste, men at du skulle følge med. De fleste begyndte selvfølgelig at grine, mens du bare rødmede og kiggede ned i bordet.

Du prøvede så at følge med men det var stadig svært for dig, for du har mistet din drømmepige til noget du ikke engang har gjort. Fordi der nogle jaloux på enten jer, eller jeres forhold, skal det gå udover jeres forhold til hinanden, fordi de ikke kan få jer. Det virkelig irriterende, for du ved Victoria er den eneste ene, så du håber bare at de snart fatter det. For du ønsker ingen anden end hende, selv hvis hun ikke ønsker dig, vil du stadig kæmpe for hende, du giver aldrig op. Det også en af grundene til du tog med, for du giver ikke bare op, og når du får sådan en chance siger du ikke nej.

Selvom Caitlin påstod at det ville være en virkelig dårlig ide, hvor hun vidste du skulle herhen ved du ikke, men du ret ligeglad. For hun kan ikke stoppe dig for at ville have Victoria tilbage. Hun har faktisk også været ret omklamrende her på det sidste. Hun troede vidst rigtig at efter dig og Victoria ikke var sammen mere, at hun nu kunne få en chance. Men nej, du giver ikke bare så let slip på Victoria. Den drøm på hospitalet har givet dig håb og drømme, og dem vil du gerne have i opfyldelse, så du må have hende tilbage. For de børn og den fremtid kommer ikke bare med en anden. Nej, den er skabt for dig og Tory. Skabt til drømmepigen og drømmeprinsen, så du nød til at vinde hende hjerte tilbage igen. Du har ingen hvidhest, men du ved du stadig er prinsen på den hvide hest for Tory. Du ved også at du stadig er et sted i hendes hjerte, hun skal bare lige finde ud af hvad der er sket, og hun vil komme tilbage til dig. For hun kan ikke bare glemme dig så hurtigt kan hun? Nej, det er umuligt.

For hvis du har så svært ved at slippe hende, hvorfor skulle hun så ikke have det på samme måde. For det er ved at ødelægge dig at hun hader dig, som hun også sagde da hun var ude på toilettet, hvor det var som at få en kniv i hjertet. Du vidste godt det bare var af vrede og frustration, men at det stadig kom fra hende gjorder ondt. Men du vidste hun fortrød at hun sagde det, for hun skulle til at sige det anden gang, men noget fik hende til at stoppe med at sige det, så du ved hun stadig elsker dig. Eller det håber du i hvertfald, for du elsker stadig hende.


"Er du klar?" spørger din mor, og rusker lidt i dig, så du kigger hen på hende og så ud og ser i holder foran deres hus. Du har sikkert været ret langt væk i dine tanker, for du kan slet ikke huske i var så tæt på.

"Ja, det er jeg vel" sukker du, og kigger hen på deres hoveddør, og kigger så ned på dine sko.

"Hun skal nok tilgive dig Justin. Hun elsker dig stadig, det ved jeg, men tror bare hun havde brug for tid til at tænke tingene igennem" siger din mor mens hun holder dig i den ene hånd, så du sukker og kigger ned på de roser du har købt til hende.

For der er en gentleman indenunder den hårdefacade du har bygget op, og kun Victoria får den person at føle. For det kun hende du vil være sådan for, for drømmepigen fortjener det. Du kigger op på hoveddøren igen, og så hen på din mor som smiler skævt til dig.

"Okay" siger du stille og går ud af bilen.

Du lukker døren, og går stille hen mod døren med din mor ved din sidde efter hun har lukket og låst bilen. Du stiller dig lidt bag din mor, for nu er du blevet ret nervøs. For hvad hvis hun bare åbner døren og smækker den i hovedet på jer, eller flipper ud på dig. Din mor ringer på ringeklokken, så dit hjerte begynder at banke hurtigere og hurtigere, så du kigger ned på dine sko igen.

"Det skal nok gå" siger din mor, og nusser din kind, og vender sig rundt igen da døren åbner. Men du får bange for at se hvem det er, så du kigger stadig bare ned.

"Hey Pattie og.. Justin" hører du en længe savnet stemme sige, så du tøvende kigger op på hende, hvor i fået øjenkontakt i få sekunder før hun kigger hen på din mor.

"Hvad laver i her?" spørger hun med armene over kors, og vægten over på det ene ben.

"Rachel har inviteret os" svarer Pattie med et smil, som Victoria svagt gengælder.

"Okay, så kom ind" siger hun og giver din mor et kram, og breder den ene arm ud til du også kan komme ind, så du går stille ind, mens hun lukker døren igen.

Du tager så dine sko af, og da du ingen jakke har på, går du bare længere ind i huset bar Victoria som går ind til Oliver. Din mor kommer ind lidt efter og går så ud i haven, for i havde aftalt at hun bare skulle gå derud til Victoria's forældre. For i har en overraskelse til hende derude, for at få hende i bedre humør. Oliver har skulle distraherer hende hele tiden, så hun ikke skulle gå derud og det har han vist gjort godt. For det ligner ikke at hun har været derude endnu. Du går hen til Victoria der har stillet sig foroverbøjet over Oliver, så hun krammer ham bagfra. Du kan se hun hvisker noget til ham, men hvad ved du ikke.

"Har dem her til dig" siger du stille, mens du rækker dem tøvende frem, så hun kigger op på dig og så ned på roserne.

"Øhm.. tak" siger hun og kigger op på dig igen, og går så ud i køkkenet med dem, hvor du kan se hun tager en vase frem, så du sætter dig hos Oliver. 

Du kigger lidt på en gave du regner med er til Victoria, eftersom du kan se en Lady Million stå på bordet. Du ser en masse jordbær udklip nede i en kuvert og en halskæde hvor der står Oli's jordbær som du tager op i hånden, og studere lidt. Du kigger spørgende ned på Oliver, der også kigger op på dig, eller halskæden, men da du kigger på ham kigger han på dig.

"Hun rødmer meget, så derfor er hun mit jordbær" forklarer han med et smil, så du gengælder det mens du nikker. Du lægger så halskæden ned igen, og ser igen og ser nogle billetter på border, som ligner flybilletter.

"Skal i ud og rejse?" spørger du og kigger igen på Oliver, der nikker.

"Men hvorfor er der kun 3? Skal din far eller mor på arbejde på det tidspunkt?" spørger du, og ser han ryster på hovedet og kigger op på Tory der kommer tilbage og sætter sig over for Oliver.

"Det til dig, mig og Oliver" svarer hun, og tager Sprite'en på bordet og drikker lidt af den. Men vent? Hvad sagde hun. Skal du ud og rejse med dem? Du troede hun var sur på dig, men pludselig skal i ud og rejse sammen.

"Skal vi ud og rejse?" spørger du mens peger på jer alle 3, og ser så de nikker, så du ikke kan lade vær med at smile lidt. For det bliver da mege hyggeligt at tage ud og rejse med dem, bare jer 3. Du kigger så ned på billetterne for at se hvor i skal hen.

"Daaan.. maaark? Danmark? Hvor ligger det?" spørger du, og kigger skiftevis på dem begge to, mens du undre dig en del. For du kender slet ikke landet, eller er det en by? Det må vel være et land. Men hvor pokker det ligger har du ingen ide om, eller hvordan det er?

"I Europa" svarer Victoria, og sætter sin Sprite på bordet, og piller ved sin gips, mens du bare betragter hver evig eneste bevægelse hun laver.

"Okay, taler de engelsk der?" spørger du, for det kunne da være fedt at lære et nyt sprog.

"Nej, de taler dansk, men det er et ret svært sprog" svarer hun.

Du føler faktisk at hun er ved at tilgive dig eller så har hun tilgivet dig, for i kan rent faktisk godt have en samtale kørende. Selvom det er om en rejse til et land du slet ikke kender, så det dejligt at høre hendes stemme igen.

"Kan du sige noget på dansk?" spørger du, for det kunne da være sjovt at høre det, nu hvor det er så svært. Men for svært kan det være, kinesisk og japansk lyder jo af volapyk, så dansk burde da være nemmere.

"Min mor og far er bedre" siger hun med et lille smil, som du hurtigt gengælder men med et større. For hun smiler endelig til dig, og det gjorder dig helt varm indeni.

"Har i været der før? Og hvorfor lige Danmark?" spørger du, for det da underligt lige pludselig at tage til et ukendt land. Ved der er mange der bare rejser til alle mulige lande de ikke kender, for at se hvordan det er at være der. Men Danmark? Du har aldrig hørt om landet, så hvordan skulle de kunne vide noget om det.

"Fordi vores forældre er danskere, og Victoria" svarer Oliver, så du kigger ned på ham.

"Er du så Amerikaner som mig?" spørger du med et smil, som han gengælder og nikker.

"Eller det ved jeg ikke? Men jeg er født her, men har danske forældre" svarer han og tegner videre på en tegning, som du kigger ned på.

Han har tegnet 2 jordbær og en banan. Jordbæerne har kroner på mens bananen har et sværd og et skjold. Han er så igang med at tegne en drage, som du kan gætte dig til for han har tegnet hovedet hvor der kommer ild ud af munden, og er nu igang med at tegne kroppen på dragen som er grøn med røde øjne. Han har også tegnet et stort slot bag jordbæerne og nogle træer og lidt græs rundt omkring.

"Er det jordbær dronningen og kongen, med deres prins som skal kæmpe mod dragen?" spørger du, og prøver bare at bruge din fantasi som en lille 10 årig dreng.

"Ja, det her er mig, dig og Victoria" siger han mens han peger på bananen, og så jordbæerne. 

"Dragen er alt ondskaben i verden, men fordi jeg er prinsen, prøver jeg at bekæmpe alt det onde. Så kongen og dronningen kan være i fred" forklarer han mens han tegner videre på dragen, så du kigger op på Victoria, der sidder med tårer i øjnene.

"Er du okay?" spørger du mens du rejser dig op, og kommer hen på hendes side af bordet.

"Nej" siger hun lavt, mens hun ryster på hovedet og holder sig for ansigtet, så du sætter dig på stolen ved siden af hende som du trækker hen helt tæt på hendes.

Du lægger tøvende dine arme om hende, men da hun lægger sig helt ind til dig, tøver du ikke med at stramme grebet om hende. Hun begynder lige så stille at hulke ned i din skulder, så du køre trøstende en hånd op og ned af hendes ryg og kysser hende i håret som en vane.

"Undskyld" mumler Oliver, og lægger sine tusser væk og det ligner han skal til at krølle sin tegning sammen, men du når lige at sige 'Vent' så han kigger op på dig med den i hånden.

"Hun græder ikke på grund af tegningen, men på grund af det du sagde. Men det er glædestårer" forklarer du stille, selvom du ikke ved om det sandt, har du det på fornemmelsen.

"Så hun er ikke sur på mig?" spørger han mens en tårer triller ned af hans kind.

"Nej, for Justin har ret" mumler hun mod din skulder, og drejer hovede hen mod Oliver.

"Og jeg er virkelig glad for du tegnede den" siger hun snøftende med et smil, som Oliver hurtigt gengælder. 

"Hvordan kan min lillebror være klogere end mig?" spørger hun mens hun stadig ligger op af din brystkasse.

"Det ved jeg ikke? Men i har samme hjerte, og nu hvor dit var knust, og hans var intakt kunne han hjælpe dig gennem det" siger du og kysser hende igen i håret, mens du fjerner hendes tårer med den ene hånd.

"Så det var sandt?" spørger hun mens hun sætter sig op, og kigger surt på dig.

"Nej, nej, nej!" siger du hurtigt, og føler dit hjerte sidder i halsen på under 2 sekunder. Du prøvede jo bare at gøre hende glad, men du ødelægger bare alting.

"Baby, du må forstå når jeg fortæller dig det her, at det alt sammen er sandt, og det kommer herfra; Jeg aner ikke hvordan Nathan fik det billede? For pigen der knuste mit hjerte var ligesom Caitlin, så jeg kunne aldrig drømme om at gå tilbage til hende. Du er den jeg elsker, og altid vil elske lige meget hvad" siger du mens du har taget hende i hånden, og kigger hende dybt i øjnene. Hun kigger skiftevis fra dit højre til venstre øje, sikkert for at se om du lyver, men du mener det alt sammen. Så du håber hun kender dig godt nok, til at vide hvornår du lyver eller ej.

"Du taler jo sandt?" siger hun og holder hænderne op foran munden, så du lettet kigger ned i gulvet og puster ud.

"Jeg er virkelig ked af alt det her skulle ske, for du har jo intet gjort" sukker hun grædende, og sætter sig hen på skødet af dig og holder om dig, så du holder om hende.

"Det okay, du kunne ikke vide det" mumler du mod hendes skulder og kysser den.

"Jeg er så ked af det" græder hun, og hulker også en del, så hun ryster en del.

"Shh.. Det okay" trøster du hende, men hun bliver bare ved med at græde, så du får det dårligt, for du hader når folk græder du har nær.

Og når det så er drømmepigen der burde være glad altid, gør det virkelig ondt. Hun kommer ikke engang med en advarsel eller en ledetråd til hende næste træk, men du klager skam ikke, for det var lige det du havde brug for. Hun tager om dine kinder, og presser sine læber hårdt mod dine. Hun trækker sig lidt fra dig, så jeres læber stadig rammer hinanden lidt mens i trækker vejret tungt med lukkede øjne. Du rykker hovede lidt så jeres læber igen mødes, hvor du kysser hende lige så stille. Et snav uden tunge, for du føler bare hver gang du rammer hendes læber at du får flere og flere sommerfugle ned i maven.

"Hey, jeg er her også" griner Oliver, så i begynder at grine mens det stopper jer ikke.

For Victoria presser igen sine læber mod dine, og udvikler det den her gang til et rigtigt snav. I trækker jer forpustet fra hinanden, og kigger så hinanden i øjnene, hvor i kun kan se lykke i hinandens øjne. Victoria begynder at fnise lidt, og kysser dig så kort inden hun rejser sig op.

"Det havde jeg savnet baby" siger du med et stort smil, og betragter hende gå ud i køkkenet hvor hun åbner køleskabet og tager nogle sodavand og stiller på bordet foran dig.

"Bare tag" siger hun, og sætter dig spå stolen ved dig og tager en tår af sin Sprite.

"Men jeg havde også savnet det" siger hun med et stor smil, mens hun drikker lidt af sin Sprite, men får det desværre galt i halsen, så hun begynder at hoste mens hun griner.

"Minder" griner Oliver, mens Tory stadig hoster helt vildt.

Men du kan godt gætte dig til hvad han mener, for da i var på Cafe, der begyndte hun jo også at hoste helt vildt på grund af Ethan. Du klapper hende stille på ryggen, og kysser hende på kinden, eftersom hun er ved at falde ned igen, efter hendes hosteanfald. "Du skal bare vide at; 

 

I only miss you when I'm breathin'
I only need you when my heart is beatin'
You are the colour that I'm bleedin'

I only miss you when I'm breathin'

 

Hvorfor du lige sang det, havde du bare lige lyst til. For det er sandt som Jason Derulo siger, du savner hende kun når du trækker vejret og når dit hjerte slår har du brug for hende, som er = Altid.

"Du giver mig gåsehud" griner hun og viser hendes arme, hvor hun helt bogstaveligtalt har gåsehud, som du ikke kan lade vær at smile af.

"Lov mig du tænker over at blive sanger, for den stemme skal verden ikke gå glip af" siger hun mens hun kigger dig dybt i øjnene, så du kan se hun virkelig mener det.

"Kun hvis du lover at være ved min side hver dag for at støtte mig" siger du nærmest hviskende, for du kan ikke tage øjnene fra hende og du føler i kun er alene bare jer to i verden. Det som om tiden står stillet et øjeblik.

"Det lover jeg" siger hun og tager dig i hånden.

"Så lover jeg det også" hvisker du og læner dig hen mod hende, så hun gør det samme, hvor i samtidig lukker øjnene. Og følger bare varmen fra jer begge, hvor jeres læber mødes igen på midten, og det føles som et stød der går gennem jer begge.

"Jeg elsker dig" mumler du mod hendes læber, mens du tager hånden om i hendes nakke.

"Jeg elsker også dig" mumler hun, og udvikler stille kysset, mens Oliver råber 'Ad', så i begynder at grine men fordi i er så lykkelige, bliver i bare ved, for i har endelig hinanden igen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...