From Chat - To Real Love ( JB ) 2

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ... Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!! Det her er bare en 2'er for den anden er blevet lidt lang! <3

98Likes
200Kommentarer
47129Visninger
AA

21. Jamen, hun er kun 6 år gammel..

Victoria's synsvinkel♡

 

I er kommet ned til byen igen, og Justin har stadig ikke sagt hvad i skal endnu, så du går bare nysgerrigt og kigger rundt. For det kan jo være alt muligt, for han har sikkert også en masse fantasifulde ideer gemt inde i sig, der gerne vil ud. Måske Oliver også har påvirket ham lidt, og gjort ham mere fantasifuld. I går stadig hånd i hånd, som du fik flettet for lidt tid siden, som gav dig kriller i maven. Hvorfor det gav dig kriller i maven, ved du ikke, for det plager du ikke. Måske din forelskelse til Justin bare er blevet som den var første gang i sås, for i har kendt hinanden i et stykke tid nu. Så hvorfor krilleren kommer nu ved du ikke, men den føles dejlig i maven. I går bare hen af stien, på gaden mens en masse går forbi jer. De fleste smiler til jer, hvor i selvfølgelig smiler igen, for at være høflige. Men du syntes stadig det er underligt for hver gang i kommer herned og folk smiler til dig.

For du skal altid lige vænne dig af med, at folk rent faktisk syntes om det herude, end inde på South High. For der hader folk der åbenbart, så du må bare være herude så meget som muligt, og smile så meget du kan, for måske at få venner. For måske kan du få venner udenfor skolen, så Justin ikke skal føle sig tvunget til at være sammen med dig hver dag. For hvad hvis han nu gerne vil være sammen med Ryan og Chaz en dag, men fordi han jo skal være sammen med dig, så bare dropper dem. For det hedder jo: Bro's before hoes. så han skal ikke vælge dig frem for dem. Selvom du elsker at være sammen med Justin, og han sikkert gør det samme. Skal han ikke vælge dig frem for dem. 

For hvis nu - HVIS - du slog op med Justin, og han så kun havde brugt sin tid på dig, så ville Ryan og Chaz da ikke være lige så gode venner med ham. For de havde bare tænkt. Vi har været bedstevenner siden vi var små, og bare været like this. Men fordi du forelsker dig, så dropper du os bare til fordel for en du har kendt i mindre end et år. Men når hun så slår op, kommer du krybende tilbage til os, og regner med vi bare kan være venner nu. Sådan fungere verden ikke, så du håber ikke Justin vælger dig frem for sine venner. For du vil ikke have han mister dem, for de er nogle fantastiske drenge. Og for hver gang du er sammen med dem, bliver de bare dejligere og dejligere. På en vennemåde selvfølgelig, for du har jo stadig Justin.

"Jus.. Vi har gået like forever nu" sukker du, og kigger rundt og ser i er gået ud af byen, så du kigger med et løftet øjenbryn på ham. For skulle i ikke på jeres traditionsmiddag.

"Vi er der lige om lidt, så stop med at spørger baby" griner han, og svinger stille med jeres arme.

Du forstår ham godt, for du har måske spurgt ham 30 gange, på vejen herned så måske du er lidt trættende. Men du er bare meget nysgerrigt, på hvad i skal. Sådan er piger bare, de vil gerne vide deres overraskelse, selvom det er en overraskelse. For nogle gange vil man gerne være klædt i det rigtige tøj til det man skal. For hvis du nu skal ud på restaurant, så ville du måske have taget pænere tøj på. For i skulle jo bare på cafe, så det her er vel okay. Men man bliver altid gladere når man så endelig finder ud af hvad man skal, for det er jo en overraskelse. Og så bliver man glad for at den anden kunne holde den så længe, selvom man har plaget så meget om den. 


Justin stopper pludselig op, så du også stopper op og kigger op på ham.

"Hvad skal vi?" spørger du, og kigger stadig op på ham.

For hvorfor stopper i, der er intet i nærheden af jer, end et hus. Du kigger så på det, og betragter det i et lille øjeblik. For det er faktisk ret flot. Det er stort, hvidt, og ser måske en lille smule uhyggeligt ud, men det sikkert meget hyggeligt indenfor. Du kigger så op på Justin igen, der bare smiler til dig.

"Hvad skal vi?" spørger du igen, og stiller dig ind til ham, og lægger armene om ham.

"Vi skal besøge nogen der næsten aldrig for gæster men fortjener det" siger han stille, og lægger sit hovedet ovenpå dit og holder om dig.

"Er det nogen du kender?" spørger du med kinden på hans skulder, så du ikke behøver mumle ind i hans brystkasse.

"Nope, men det kommer jeg til" svarer han med glæde i stemmen, så du kan mærke han virkelig brænder for at komme derind.

Men fordi du ikke rigtig ved hvad i skal, så ved du ikke om du også skal glæde dig. Men du glæder dig i hvertfald på Justins vegne, for hvis han bliver så glad for det, vil du også være det på hans vegne. Han kysser dig så på panden og begynder at gå forlæns med jer, så du også går mens du griner. For han kunne også bare have sluppet dig, så i kunne gå normalt, men fordi han er Justin så skal han jo gør tingene på hans underlige men dejlige måde. 

"Jeg håber vil du syntes om det, lige så meget som mig" hører du ham sige inden han ringer på døren, så du stiller dig ved siden af ham.

"Det bliver sikkert sjovt, så det skal jeg nok" siger du med et smil, og kysser ham på kinden. 

"Godt, for de fortjener kærlighed som os" siger han med et stort smil, og tager dig i hånden.

"Og hvem er de?" spørger du nysgerrigt, for hvorfor er han så hemmelighedsfuld.

"Det for du af se" siger han så mens han smiler på en lusket måde.

"Sig det nu, du gør mig virkelig nysgerrig" siger du mens du kommer til at hive ham lidt i armen, som et barn. For du er måske blevet lidt påvirket af Oliver, for du havde normalt ikke gjort det her, hvis du ikke havde en lillebror.

"Rolig nu lille skat" griner Justin på en far agtigmåde, så heller ike kan lade vær med at grine.

"Undskyld, men du gør mig nysgerrig" siger du mens du stadig hiver lidt i hans arm, for hvorfor kan han ikke bare sige det, og hvorfor skal dem derinde være så langsomme.

Du hører så nogle skridt, så du kigger spændt hen på døren. For det kan jo være hvem som helst der åbner den, så det er virkelig spænende. Der er så en dame i ca. starten af 40'erne der åbner døren, med mørkt krøllet hår, meget slank og lidt høj. Hun har en mørke violet kjole på, som gør til lidt under knæene og så nogle sorte højhælede. Ja, det er ikke stiletter, for så høj er hælen heller ikke.

"Hej, Mrs. Johnsen og velkommen ind" siger hun så, og åbner døren lidt mere så i også kan komme ind, som i gør og stiller jeres sko. For måske har hun sko på, men i vil gerne være lidt høflige, så i tager jeres af.

"Hej Justin og Victoria" hilser i, for nu ved i jo hvad hun hedder, så skal hun da også vide hvad i hedder. 

Du stiller så også lige din taske på en kommode, inden i går videre. For du regner ikke rigtig med du skal bruge den lige nu, plus du din mobil i lommen, så du mangler ikke noget. I går så med damen hen af en lille gang, hvor hun så drejer til højere og ind af en dør. Mens du går kan du ikke lade vær med at betragter huset lidt. For måske du kan få et lille hint til hvad i skal lave herinde. For det er da lidt underligt at Justin, at han bare sådan tager dig med herhen. Og at han så siger at de fortjener kærlighed som os. Skal vi forene et par der ike fungere ordentligt eller hvad. Altså give dem råd til et godt forhold, eller fortælle hvordan i har klaret jeres tid sammen, selvom i ikke har været så meget sammen endnu. Væggene skifter sådan farve jo længere hen af gangen i går på, så den starter ved grøn og slutter med hvid nede i den anden ende. Det ser virkelig sejt ud, så dem der bor har, kan måske godt lide farver. Der hænger også en masse billeder op af børn, så måske i er hos en familie og måske skal hjælpe dem.

For det kan være at forældrene måske har det svært og gerne vil finde kærligheden igen, for børnenes skyld og Justin så gerne ville hjælpe. For i er jo et yngre par, så måske i kunne hjælpe dem, med et krydder forholdet lidt op igen, så de kunne være sammen. Men der er alligevel også ret mange billeder af børn, så de elsker enten børn, eller så har de ingen hobby. I går forbi nogle døre og de er alle glasdøre, så man kan kigge igennem. I er gået forbi et køkken som var virkelig stort og flot, så de må være mange i huset. Som de så også er, for da i kom forbi næste dør var der en mega langt spisebord med en masse stole. Det kunne selvfølgelig godt være, at de bare var til når der kom gæster, men alligevel. Hvem har et spisebord til omkring 30 mennesker, det er alligevel lidt stort til hvis man fik gæster. 

Der er så en masse forskellige legerum, i går forbi, så de er i hvertfald mange børn her. For der var en stort spillerum, med playstation, Wii, mini bordfodbold, bordtennis og airhockey. Der var også et med en masse drenge legetøj, som biler, lego osv. som selvfølgelig var blåt, hvor der var blevet malet alle mulige ting på væggen. Du kunne se at der var blevet tegnet en monstertruck, så det var helt sikkert et drengerum. Der var også et til pigerne, det var selvfølgelig lyserødt, hvor der var malet en enhjørning på væggen, med en prinsesse på ryggen af den. De havde så en masse bamser, dukker, og et stort skab med prinsesse kjoler kunne du se. For det fyldte næsten hele væggen, og så hæng det måske 30-40 forskellige kjoler i forskellige farver, mønstre eller design. Både prinsesse, enhjørningen og monstertrucken, de havde malet på væggen, var malet i detaljer, så de så rigtig flotte ud. Huset ser også virkelig børnevenligt ud. For alle møblerne der er i huset er enten runde eller så er de bløde, så det ikke kan ske dem noget. Men med så mange børn, så kan man godt forstå det, for hvis de skulle hjælpe så mange børn hele tiden fordi de havde slået sig, ville jo være stressende i længden. 

I kommer så ind i det samme lokale som Mrs. Johnsen gik ind i, hvor dine øjne bliver store. For det sidder rent faktisk en hel masse børn, som faktisk godt kunne komme op på de 30 stykker, som på billederne. Men de ligner ikke søskende, så du bliver lidt forvirret. For der er nogle blondiner, brunetter, sorthårede, rødhårede som alle har forskellige nuancer. For nogen har en lidt mørkere hårfarve end de andre, eller så ligner de hinandens hårfarve. De har så også en masse forskellige hudfarver, og nationaliteter kan du se. For du kan i hvertfald se der i hvertfald er omkring 5 asiater, for de ligner i hvertfald nogle fra asien. De er også 1 der er mørk i huden, som du først lægger mærke til. IKKE på grund af hudfarven men fordi hun bare sidder helt alene henne i det ene hjørne. Du kan ikke lade vær med at kigge hen på hende, for hvorfor sidder hun der helt alene. Måske hun føler sig alene, nu hvor hun er den eneste mørke. Ingen racisme. Men alle andre er jo lyse i huden, og så føler hun sig måske alene, og bare gerne vil være for sig selv. Men du kan ikke lide at se hende alene i hjørnet, så uden helt at tænke over det, går du bare hen til hende og sætter dig på knæ foran hende.

"Hej, jeg er Victoria" siger du med et smil, og kigger ned på hende og ser hun bare vender sig rundt og kigger ind mod væggen.

"Hvad hedder du?" spørger du på en stille og sød måde, for du vil ikke skræmme hende.

For du syntes bare ikke at hun skulle sidde herhenne alene i hjørnet. Hun er ca. en 6-7 år, har sorthår som er i fletninger, hvor hun har en høj og lang hestehale. Hun har smilehuller som dig, så i minder da lidt om hinanden. Hun virker rigtig sød, så måske hun bare er genert.

"Vil du ikke med hen til de andre?" spørger du og lægger forsigtigt en hånd på hendes skulder, så hun vender hovedet og kigger op på dig, hvor hun ryster på hovedet og kigger ned.

"Du kunne sidde hos mig?" siger du på en spørgende måde, så hun vender sig helt mod dig, så du kan se hende helt.

"Må jeg gerne det?" spørger hun og kigger håbefuldt op på dig, med den dejligeste stemme, så du begynder at smile.

"Ja, selvfølgelig må det" siger du glad, og rejser dig op, hvor du rækker hende en hånd.

Hun tager tøvende om din hånd, og rejser sig op og går med dig hen til de andre, som alle sidder på en stol hver og høre på Mrs. Johnsen. Justin sidder med 2 børn hver på sit skød, og med 2 omkring hans ben, så du ikke kan lade vær med at smile. For han ser virkelig dejlig ud med børn. Du går så hen til stolen ved siden af Justins som er den eneste ledige, og sætter dig på den, hvor du klapper på dine ben. Hun står bare og kigger på dig, så sender hende et smil og kigger kort ned på dine ben og op igen, til hun bare skal sætte sig. Hun sætter sig så op på dit skød med ryggen til dig, og kigger så over skulderen tilbage på dig, hvor du igen smiler.

"Det okay, du må vejer ikke så meget" siger du med et svagt grin, og ser endelig et smil fra hende, så hendes smilehuller bliver mere tydelige.

Du kigger så hen på Mrs. Johnsen som kort kigger hen på jer med et overraskende smil, som du bare gengælder med et almindeligt smil. For hvad er der overraskende med du sidder med en pige, Justin sidder med 4 børn. 

"- Så det er derfor Victoria og Justin er her, for de vil gerne være sammen med jer for en dag og lære jer at kende. De har lovet at lege med jer, for at gøre jer glade. For nu hvor vi ikke får så meget besøg her på børnehjemmet, så er vi altid glade for at få besøg og vi håber i kommer igen på et andet tidspunkt" siger Mrs. Johnsen mens hun kigger rundt på alle børnene og slutter af med jer.

Du bliver ret overrasket over at det er et børnehjem, for det slog dig slet ikke, selvom du godt kan se det nu. For hun kan da ikke bare adoptere så mange børn, kan man overhovedet det. Sikkert ikke, så flot Victoria.

"Hvad hedder du?" spørger du igen, og vender hende, så hun sidder på siden.

"Angel" siger hun og kigger ned, så du tager armene om hende.

"Det passer meget godt, for du minder om en engel" siger du med et smil, så hun kigger op på dig. "Mener du det, ligner jeg en engel?" spørger hun glad, så du nikker. For hun er virkelig sød, så at kalde hende en engel kan du vel godt.

"Hvad vil du gerne lave Angel?" spørger du og kigger op på hende.

"Være udenfor" siger hun, så du nikker og rejser jer op.

"Vi går udenfor" siger du og kysser Justin kor, og går hånd i hånd udenfor med Angel. 

I kommer udenfor på deres lille legeplads, hvor der allerede er en masse børn ude. Enten gynger de, kravler i deres legestativ, leger i sandkassen, spiller bold eller spil på græsset, eller leger med deres kaniner de har i det ene hjørne. De har omkring 8 kaniner, 4 brune, 2 hvide, 1 sort og en der var grå.

"Hvad vil du lave?" spørger du og kigger ned på Angel, der holder stramt om din hånd, så du føler hun har det godt i dit selvskab. For måske hun føler sig mere tryg når du holder hende i hånden, for det er som om hun holder fast i den, for du ikke skal slippe hendes hånd. Du sætter dig så på hug, så i er næsten samme højde og kigger hen på hende.

"Kigge på skyer" siger hun så og kigger op på dem, så du gør det samme og sætter dig så ned. 

"Okay" svarer du med et smil, og holder så om hende, da hun har bestemt sig for at sidde mellem dine ben. Så du føler allerede at i har en godt venskab til hinanden, og at hun stoler på dig.

"Hvad syntes du den sky ligner?" spørger du og peger op på en der godt kunne minde om en kæmpe pizza, så du bliver lidt sulten. For du kunne godt pizza lige nu, nu du tænker over det.

"En pizza" siger hun glad, og kigger tilbage på dig, til du skal bekræfte om det er rigtigt eller forkert, så du nikker med et smil.

"Og den?" spørger du og peger på en anden.

"Hm ... En skildpadde?" spørger hun og kigger igen på dig.

"Ja, det er du god til" siger du med et smil, og ser hun bliver rigtig glad.

"Kan du gætte hvad det er?" spørger Angel dig, og peger på en sky.

"Hm, hvis den ikke var så underlig lige der, så ville jeg gætte på Mickey Mouse" griner du, så hun også begynder at grine. For du er ved at falde om at nuttethed, for det er det dejligeste grin du nogensinde har hørt.

"Aw, du har det dejligeste grin nogensinde" siger du med et største smil plantet på læberne.

"Tak, og du griner sødt" siger hun med et smil, så du smiler som en idiot. For hun er noget at de kæreste, og du har bare lyst til at proppe hende ned i din taske og tage hende med hjem.

"Hvad med den der?" spørger du, da du ser en virkelig sej sky.

"Hm ... En meget skæv stjerne?" griner hun, så du bliver helt varmt indeni. Ikke fordi du er forelsket som med Justin, men fordi hun bare gør dig så glad. For hun virkede sådan helt alene før du kom, og at se hende så glad nu gør dig glad.

"Haha, ja, vi burde lave en sky klub" griner du, og trækker hende helt ind til dig.

Du kigger så til siden og ser Justin løbe rundt med en hel masse børn efter sig, mens han griner rigtig meget. Så han ser virkelig dejlig ud, for han ligner bare en der er i sit rette element lige nu. Og måske han bare virkelig elsker børn, og at se ham så glad, gør at du glæder dig til at i får børn, for hvis han er sådan omkring andre børn, så tænk på hans egne. Ja, jeres børn, for du håber da i holder så længe, at i får børn til sidst. Han lægger sig så ned på græsset, og bliver så overfaldet at alle børnene der løb efter ham, mens de alle griner, så du ikke kan lade vær med at smile.

"Vil du lege med?" spørger du og peger hen på dem med et smil, da hun også kigger hen på dem, og det kunne være hun ville være med.

"Nej!" siger hun, med armene over kors og en surmule, hvor hun rejser sig op og kigger surt på dig. 

"Er der noget galt?" spørger du, for det var jo ikke meningen at du ville gøre hende sur.

"Ja, jeg gider ikke lege med dem" siger hun surt, og begynder så at gå væk fra dig, så du kigger trist på hende.

For du forstår ikke hvorfor hun blev så sur, og så bare går fra dig. For du spurgte jo ikke om andet end om hun ville lege med de andre. Du sukker så dybt, og kigger ned på dine hænder, for du troede lige at i havde det bedste forhold til hinanden, og du kunne gøre hende glad. Du mærker så et kys på din kind, så du kigger til siden og ser Justin der sidder på hug ved siden af dig.

"Er du okay?" spørger han, og aer dig på ryggen, mens en masse af børnene har stillet si rundt om jer. Mens nogle prøver at hoppe op på ryggen af Justin, så du ikke kan lade vær med at smile, som Justin.

"Angel blev bare lidt sur, og ved ikke hvorfor" sukker du, og kigger hen på hende, og ser hun har sat sig ind under et træ med ryggen op af det, og benene trukket helt op til sig.

"Hun skal nok blive god igen" trøster Justin dig, mens han nusser din højre kind og kysser din venstre, da han sidder på din venstreside, så du begynder at smile. Du vender så hovedet mod ham, og kysser ham blidt og kort.

"Ja, men ved ikke engang hvorfor hun blev sur, så hvordan skal jeg sige undskyld?" spørger du og kigger op på ham, med et bedrøvet smil.

For det er bare som om i har fået bygget det her fantastiske bånd op på ingen tid, og hun virker bare så speciel. Og fordi hun virker sådan, kan du ikke lide hun er sur på dig. For det er som om der ligger mere bag hendes måde at være på, og det er måske derfor hun opfører sig sådan. For måske hendes barndom har gjort hun er så indelukket, og kun holder sig for sig selv. Så derfor vil du gerne have at hun kan stole på dig, så du kan hjælpe hende. For hvis det er noget der kommer til at påvirke hende liv senere hen, vil du da gerne hjælpe hende af med det nu. Så hun ikke skal gå og være alene, og have så meget mistro til folk. For det er som om hun ikke føler sig tryg ved de andre, og så bare er alene. Så du vil gerne vide hvad der er sket med hende, for at hjælpe hende, så derfor rejser du dig op. 

"Kommer om lidt" siger du med et smil, og bevæger dig ind til Mrs. Johnsen, for hun må da vide hvad der har gjort hende så indelukket. Du kommer indenfor og ser Mrs. Johnsen sidde og snakke med en af de andre børn, så du venter lidt i baggrunden. Hun kigger så hen på dig og smiler til dig, før hun vender tilbage til pigen foran hende, hvor hun giver hende et plaster på fingeren.

"Næsten gang husk at give slip på guleroden" griner hun, så hende den lille pige også begynder at grine mens hun hopper udenfor igen, og går sikkert hen til kaninerne igen.

"Øhm, ved det måske er lidt privat, men er det sket noget med Angel siden hun er så indelukket?" spørger du, mens du sætter dig hen på en af stolene igen.

"Ja, efter det der skete med hende, har hun altid være så indelukket, selvom hun kun er i en alder af 6, er hun i en alder af 16 år indeni, så det påvirker hende meget" svarer Mrs. Johnsen, så du kigger nysgerrigt op på hende.

For det er da sejt at hun er 6 men tænker som en på din alder. For det er måske derfor hun godt kan lide at være i dit selvskab, nu hvor i er i samme alder. Men du vil stadig gerne vide hvad der er sket med hende. 

"Men hvad er det der har gjort hende så indelukket?" spørger du, og ser Mrs. Johnsens ansigtsudtryk skiftes fra glad til utilpas.

Så du bliver nervøst for hvad der kunne være sket med lille Angel. For du håber ikke at det har været så slemt, så hun ikke kan komme over det, for det fortjener en pige på 6 år ikke.

"Hun er blevet seksueltmisbrugt siden hun var 2 år gammel" siger Mrs Johnsen stille, men du kan høre væmmelsen i hendes stemme.

Som du godt forstår, for du får samme følelse bare i maven. Du føler du skal kaste op, mens dit hjerte stopper og du stivner helt. For hvordan kan man finde på at misbruge en lille pige på 2 år til hun er 6. Du tager dig så til munden, men du har så meget kvalme, at du kaster op alligevel. Du bemærker heller ikke hvad der lige sker, for kort efter bliver alting pludselig sort..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...