From Chat - To Real Love ( JB ) 2

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ... Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!! Det her er bare en 2'er for den anden er blevet lidt lang! <3

98Likes
200Kommentarer
47161Visninger
AA

7. Hyggelig Oli&Tory start på weekenden eller noget...

 

♡ Victoria's synsvinkel 

♡ Hyggelig Oli&Tory start på weekenden eller noget ... ♡


Det er blevet fredag, og du havde jo lovet at komme hjem til Oliver, så der var du på vej hen. Du har været i skole alle dagene fra Onsdag til idag, og det har bare været et helvede. For selvfølgelig var Alyssa problemet. For hendes og hendes pinke piger synes det ville være virkelig sjovt at ødelægge dit liv end det allerede var. For de synes åbenbart at det ville være vildt sjovt at sætte billeder op af Justin overalt, og så havde de givet alle masker. Sådan nogle masker med en pind i siden, så når du gik forbi ville de tage dem op foran ansigtet og begynde at grine af dig, og gøre grin med det der skete. Som at sige; Jeg er Justin Bieber, hvad så jeg i Victoria når jeg har Caitlin - Caitlin kysser bedre end Victoria, derfor valgte jeg hende - Alyssa og Caitlin er i virkeligheden mine piger, brugte bare Victoria for at gå i seng med hende - Hun har aldrig været noget for mig, synes bare det kunne være fedt at udnytte hende - Hun er så klam og se på - osv, selvom du ved intet af det er sandt, sårer det dig stadig. Og når det så kommer fra 300+ mennesker, er det ikke fordi at det bare praler af en, det går direkte ind i hjertet. Normalt ville folk lade det gå ind gennem det ene øre og så ud gennem det andet. Men i dit tilfælde går det ind gennem det ene øre og så bliver det bare derinde. Du har prøvet at sige det var på grund af di hjerne var for stor, så det derfor det alt sammen bliver derinde. Men du bare for svag til at ignorer det, og tager det så bare til dig, som bare ødelægger dig mere og mere dag for dag. Du har bare gået og grædt alle dagene, men alligevel prøver at lade vær. Men det var virkelig svært for dig. For dit selvværd er jo ikke så højt, så det har været nogle forfærdelige dage. Men du måtte bare komme videre fra dag til dag, selvom det var hårdt. Du har heller ikke snakket med Justin, selvom han har ringet til dig, hver dag. Og ikke bare et eller to gange per dag, men næsten 100 gange. Han har også været her for at snakke med dig, men du har haft låst din dør hver dag, så han ikke bare kunne komme ind. For du orkede ikke at snakke med ham, og du orker det stadig ikke. For du føler dig bare knust, så knust at hvis du fandt ham ville du bare gå tilbage til ham. Men det gider du ikke, for du stadig sur over han ikke bare fortalte dig det. Han prøver stadig at overbevise dig om at han intet ved om det billede. Han har sendt 100+ beskeder om at det ikke er ham på billedet, og at du bare må stole på ham. For han ved godt han ikke kan bevise det ikke er ham, men at du må stole på hans ord. Men hvordan kan du stole på hans ord, når Nathan har taget et billede af ham og Caitlin. Måske kender du ikke Nathan så godt som du kender Justin, men du føler bare du bedre kan stole på ham. Du burde ikke stole på en dreng du har kendt i så lidt tid, for du har jo kendt Justin i 6 måneder plus, men alligevel stoler du mere på Nathan. For hvordan kan han fake det billede? Det ligner totalt meget ham og hvem skulle det ellers være?

Du kan heller ikke huske så meget fra den dag, du besvimede åbenbart. Eller ikke åbenbart, for du havde banket dit hovedet for meget ind i døren, og til sidst havde du banket dig selv bevidstløs. Du vågnede op ved at du lå i din seng med Nathan. Hvordan du var havnet det og hvordan han var kommet ind til dig ved du ikke. Men du ved at i ikke har lavet noget, for du havde alt dit tøj på, og hvordan skulle du kunne gøre det bevidstløs. Han sagde han bare gerne ville gøre dig tryg. Men du følte dig slet ikke tryg. Du havde bare en underlig følelse i maven over han lå i samme seng som dig, og holdte om dig. Men du lod bare som om du følte dig tryg i hans nærvær, men du følte bare det stikmodsatte. Han har også bare været vildt omklamrende de her dage, og det har gjort dig vildt bange for ham. Du føler dig bare ikke tryg omkring ham, og det skræmmer dig. For det som om han tror i har noget sammen, men du ville aldrig få noget med ham, og så slet ikke så hurtigt. Du har jo lige "slået op" med Justin, og det får hurtigt at glemme sådan en fantastisk person. Men heldigvis er du på vej hjem til dine forældre, hvor du endelig kan føle dramaet forsvinde og bare være dig selv og din familie. Du sidder i bilen sammen med din far, og i er snart hjemme. Hvor du virkelig glæder dig til at se Oliver igen og bare glemme alt, og være et lege barn med ham. For det noget du virkelig savner. At du bare kan være et lege barn, og gøre tossede ting uden nogen skal nedgøre dig, for det er bare den du er. Du elsker børn, og at lege med dem, selvom han er 10 er han stadig et lege barn.

 

"Oliver har glædet sig meget til at se dig, og har ikke snakket om andet hele ugen" siger din far med et smil, og du kan se han smiler, for du sidder på passagersædet ved siden af ham. "Jeg glæder mig også til at se ham" siger du med et smil, og kigger ud af vinduet. For du føler på en måde du har svigtet Justin, selvom du ikke vil føle sådan, gør du stadig. Du sukker stille, og tårer en forvirret tårer væk, for du aner ikke hvorfor du skal græde nu. For du vil ikke, du burde være glad og positiv, når du kom hjem til Oliver. For han skal ikke se sin triste søster komme ind af døren, for han vil sikkert tro det hans skyld. Og du sikkert virkelig kedelig, hvis du ikke bare glemmer dine kærestesorger. Så det prøver du virkelig på lige nu. "Ved godt det hårdt, men du skal nok klarer den" siger din far, og nusser din hånd, mens han giver den et lille smil og holder så øje med vejen igen. "Jeg ved det godt.. Men det så svært" siger du mens du strammer om din fars hånd, og græder ned i ærmet på din brækkede arm. Så din far kommer med et trist suk, og giver dig et lille klem i hånden. "Jeg ved det godt prinsesse, men husk vi er her for dig, og Oliver skal nok få dig på andre tanker" trøster han, for han ved godt hvad der er sket mellem dig og Justin, og at Oliver altid kan få dig på andre tanker. Det bare som om Oliver kan føle når du trist og så gør han alt for at få dig i bedre humør, og det er det du elsker ved ham. For han gør dig altid glad, når du føler du er ved at ramme bunden.....

 

"Så er vi her" siger din far stille og holder bilen i jeres indkørsel, og går ud af bilen. Du sidder bare lidt og tørre din tårer væk, og du faktisk pænt taknemmelig for du ingen mascara har på. For du orkede det bare ikke idag, og det du glad for. For ellers lignede du nok en vaskebjørn, eller en panda. Du prøver at tage dig lidt sammen, så du tager en dyb indåndning, og lukker øjnene hvor du tæller ned fra 10. Du høre døren blive åbnet, så du kigger til siden og ser din far har åbnet døren og rækker en hånd frem til dig, som du tager om og går ud. "Ligner det jeg har grædt?" spørger du og kigger på ham, så han nikker svagt. "En lille smule" svarer han, mens han lukker døren og låser bilen. Du går stille hen mod døren, og åbner den så lidt tøvende, for du vil helst ikke have Oliver ser dit triste ansigt. Du går lidt længere ind og kigger så ind i stuen, og ser han ligger og sover ved spisebordet. Men det frembringer alligevel et smil på dine læber. For han har siddet og tegnet kan du se, og der står en kage på spisebordet foran ham, og herfra kan du ser der står Velkommen hjem bedste storesøster i verden. Man kan se han selv har skrevet det, for det er hans dejlige drengede håndskrift. Ikke at den er grim, men drenge skriver grimt, men det sødt af ham at lave kage og selv skrive på den. Han har også lavet hjerte på den, og det er også virkelig søde hjerter han har lavet. Det er en lagkage, hvor der er en masse flødeskum på, som i begge elsker. Skriften på kagen er med en sort icing tube, mens hjerterne er lilla og lyserøde. Så han har virkelig brugt lang tid på den. Din mor har sikkert også hjulpet ham, men du ved han har lavet det meste. For sådan er han, han vil helst gøre alting selv.

 

Du tager dine sko af, og stiller dem ude i gangen, og vender dig rundt og kigger på din far som er igang med at tage sin jakke af. "Må jeg ikke vække ham?" spørger du lavt for ikke at vække ham. For du vil gerne vække ham efter du lige har fikset din make-up, så han ikke kan se du har grædt, og han bliver sikkert rigtig glad når du vækker ham. For han har jo savnet dig rigtig meget, og så at se dig som den første gør ham sikkert glad. "Jo, så går jeg bare ud til mor" siger han med et smil, og lister ud i haven, så du lister ud på badeværelset. Hvor du finder din mascara frem og lægger det på dine vipper. Du kigger dig i spejlet en sidste gang, smiler så stort da du ser dit spejlbillede. For man kan slet ikke se du har grædt, kun hvis man kigger meget godt efter, kan man se dine øjne er svagt røde. Du tjekker også lidt dit tøj ud, hvor ved du ikke, men det gør du. Du har bare noget helt almindeligt tøj på, for du skal egentlig ikke lave noget specielt idag. Bare være sammen med den dejligeste lillebror i verden og lege eller spille playstation. Så du gjorder ikke så meget ud af dig selv.

 


 

Du går stille ud af badeværelset, og ind i stuen hvor Oliver stadig sover indover bordet med en tus i hånden. Du sætter dig på en stol ved siden af ham, og nusser ham i håret, så han begynder at mumle, og vender sit hovede. Så han kigger hen mod dig, med ansigtet hvilende på hans arme som er på bordet. Du kysser ham på kinden, så han begynder at mumle igen, men han vågner ikke. Så du kysser ham igen på kinden, og begynder så at trutte på han, så han skubber blidt til dit ansigt. "Væk mig når Victoria er her" mumler han træt, og holder bare sin hånd på din kind, så du holder ham den og fjerner den fra din kind og nusser den. "Hvad hvis Victoria er kommet" hvisker du, så hans øjne med det samme åbner og kigger så hen på dig med et stort og overrasket smil. "Victoria!" hviner han og kaster sig over dig, så du begynder at grine. "Hey baby Oliii" griner du, for han hader du kalder ham baby, men han er din babybrother. "Fordi jeg har savnet dig, må du gerne sige baby" griner han og strammer grebet om dig, så du strammer grebet om ham, og kysser ham på kinden. "Jeg har også savnet dig" siger du med et kæmpe smil, og trækker dig fra knuset, så han sidder på dit skød og smiler stort. Du laver så kyssemund for i plejer altid at give familiekys, men idag ryster han på hovedet med et grin. Så du laver sadface med et svagt smil, så han holder om dine kinder og kysser dig hurtigt. 

"Jeg har lavet kage" siger han med et stort smil, og peger hen på den, og holder den ene arm om din nakke. "Den er virkelig flot, har du lavet den helt selv?" spørger du, og kysser ham på kinden, "Ja, men mor har hjulpet en lille smule" siger han og viser det med sin tommelfinger og pegefinger at det kun er en lille, lille, lille smule. "Hvad er der i den?" spørger du, og tager noget af flødeskummet på din finger og så i munden, så du elsker bare flødeskum. "Der er jordbær og banan i, for kan du huske jeg kaldte dig et jordbær og du kaldte mig en banan" griner han, så du også begynder at grine. For det var bare en dag hvor i prøvede at finde på et kældenavn til hinanden og det endte så med jordbær og banan. For du elsker jordbær og han elsker bananer, og han er også som en lille abe så det passer meget godt, og du rødmer hele tiden så ja, jordbær. "Aw, glæder mig allerede" siger du med et stort smil, og hviler dit hovede på hans skulder, så han hviler sit på dit. "Hvad skal vi lave?" spørger du, for i kan jo allerede begynde med den bedste Oli&Tory weekend allerede. "Mm, hvad med at spise kage?" spørger han glad, så du grinende ryster på hovedet. For du vil gerne gemme den til senere, for i skal jo også spise aftensmad og sådan. "Du kender mors regler" siger du med et smil, så nu det hans tur til at lave sadface. "Jamen, du sagde sidst at det sejt at bryde reglerne" siger han med et lusket smil, så du igen begynder at grine, "Ja, hvis man hed Victoria, men nogle gange skal man lytte til sin mor selvom man hedder Victoria" griner du, og rejser dig op, så han har et ben på hver side af dig, og armene om din nakke mens du sætter dig hen i sofaen. 

Du sætter ham ned på sofaen ved siden af dig, og rejser dig og tager 2 joystick og tænder tv'et og jeres Ps4. "Skal vi spille lidt Fifa?" spørger du og vifter med spille, "Nej, NBA 14" siger han med et stort smil, så du smiler halvt igen. For det var det spil ham og Justin spillede sidst i var her, så det vækker minder. Og uheldigvis for dig, kan Oliver godt se det på dig. "Er du okay?" spørger han, og vinker dig hen til ham, så du sætter spillet i og sætter dig hen til ham. "Ja, det bare Justin" sukker du, og kigger hen på skærmen, hvor du går ind på NBA. I får hurtigt valgt hold og startet spille, hvor i straks går igang. Og man skulle tro at du ville tabe nu hvor Oliver er så god, men fordi han ved du dårlig. Ikke rigtig dårlig, men i hvertfald dårligere end ham, så spiller han ikke på sit bedste niveau. Men alligevel så fører han efter bare 10 minutter, og det er ikke bare lidt men stort. "Hvorfor skal du være så god?" spørger du med et grin, mens du prøver at drible hen mod kurven, "Fordi du dårlig" griner han og tage bolden fra dig, så du bare kigger opgivende på skærmen og stopper med at spille, så han bare begynder at løbe rundt om dig med bolden. For han er alligevel foran så det ret ligemegt om han bare spilder tiden. "Jeg tror du bruger snydekoder" griner du, og snupper bolden fra ham, da han kigger på dig, så du skynder dig at score og jubler så. "Jeg snyder aldrig men det gør du" surmuler han og puffer til dig, så du begynder at grine. "Jeg snyder kun, fordi du er så god, ellers kan jeg jo aldrig få nogle point" forklarer du med et smil, som han gengælder. 

 

"Hey skattepigen" siger din mor, som kommer ind af havedøren, så du kigger derhen og først nu bemærker du at de har trukket gardinerne for. "Hey mor, hvad sker der for gardinerne?" spørger du og peger hen på dem, "Ikke noget" siger hun med et smil, og går hen i køkkenet. "Ikke noget?" spørger du undrende, og kigger på Oliver der bare smiler til dig, "Oliver sov jo, så vi trak det for, så han kunne sove uden solen blændede ham" siger din mor mens hun tager noget i køleskabet og skal til at gå ud i haven igen, men du stopper hende. "Jamen, han sover jo ikke mere" siger du forvirret, og skal til at rejse dig op, men Oliver tager fat i dit håndled. "Vil du ikke spille lidt mere?" spørger han med hans charmerende smil, så du nikker stille og sætter dig igen. For du elsker at hans dejlige smil, for det er så nuttet, og pigerne på hans skole, falder altid for det. Men alligevel har han ingen kæreste, noget du syntes er vildt underligt, for han burde da have en. For han er en virkelig flot og charmerende dreng, han er måske kun 10 år, men der er mange der starter tideligt. Selvom han spurgte om du ikke ville spille, sætter du alligevel spillet på pause og lægger dig på maven på sofaen. Du kigger op på Oliver der lægger joysticket ved sin side og vender sig rundt mod dig. "Hvad er der?" spørger han, sikkert fordi du ligger og smiler halvthjerte. For du vil gerne spørger ham om han kan lide nogen, men så kommer du jo til at tænke på Justin, som du så gør nu. Du lægger dig hovede ned i sofaen, og dine hænder over hovedet, og prøver så at holde tårerne tilbage. For du hader at græde, og det værst når det er foran Oliver, for han begynder selv og at se ham græde gør ondt. 

Da du har fået styr på dig selv igen, smiler du så svagt til ham, og tager en dyb indåndning. "Er der nogle du kan lide?" spørger du med et svagt grin, så han ryster på hovedet, men hans kinder bliver alligevel en svag lyserød, så du ved han lyver. "Er du sikker?" spørger du, og vælter ham ned at ligge foran dig, så han ligger på samme måde som dig. Du ligger med benene oppe som svinger lidt, så der er masser af plads til jer begge i sofaen, selvom i ligger sådan, og jeres hoveder er ikke vildt tætte på hinaden. Han vender sig så på siden, så han ligger ind mod ryglænet, og piller ved puden, så du ved han er blevet genert. For det er ikke et emne i plejer at snakke om, så det sikkert derfor. "Hvad hedder hun?" spørger du og nusser ham i håret, så han sukker og vender sig på ryggen og kigger op på dig, mens du stadig nusser hans hår. "Hun hedder Julie" siger han og rødmer igen, så du begynder at smile. For du har aldrig set din lillebror så genert, "Hvordan er hun?" spørger du og kysser ham på panden. Man skulle nok tro at det var lidt for meget, med al den kysseri, men du elsker bare din lillebror af hele dit hjerte. "Hun er som dig, hun er som en prinsesse men så hun virkelig sej" siger han med et smil, så du begynder at grine, "Aw, synes du jeg er sej?" spørger du med et svagt grin, "Ja, for selvom du er smuk som en model, så leger du stadig med mig, spiller playstation og er som en drengepige" siger han med et smil, og vender sig om på maven. "Aw, det jeg glad for du synes, for husk jeg altid vil lave det du vil, og intet er for barnligt for mig, for jeg synes bare det sjovt" siger du og nusser ham igen i håret, "Det skal jeg nok huske" siger han med et smil, "Godt" griner du og rejser dig op, for du blevet lidt tørstig, og du trænger til at få list solskin herind, for der er helt mørkt herinde, og Oliver sover jo ikke mere, så det kan du vel sagtens gøre.

Du skal til at gå hen og trække det for, men Oliver stopper dig ved at falde ned fra sofaen, så du vender dig mod ham og løber hen til ham. "Er du okay?" spørger du mens du nærmest kaster dig ned på gulvet til ham, "Ja, jeg faldt bare" griner han, og sætter sig op, "Gør det ondt?" spørger du mens du kigger bekymret på ham, "Nope, jeg har det fint" griner han og kaster sig over dig, så du lander på gulvet med ham ovenpå dig, så du begynder at grine. "Wresling" griner han, og angriber dig, så du begynder at grine. Han begynder så at kilde dig, så du flækker af grin, og lader ham bare kilde dig selvom du hader det. "Oliiiiver" skriger du, og tager fat i hans hænder så han ikke kilder dig mere, for du kan næsten ikke få luft, fordi du griner så meget. "Var det ikke sjovt? For du ligner et jordbær nu" griner han, og i kalder det jordbær i stedet for tomat, for det lyder sødere. "Jo, det var meget sjovt" griner du, og begynder at kilde ham, så nu det hans tur til at ligne et jordbær. "Det snyyyyyd" griner han, og prøver at fjerne dine hænder, men du stærkere end ham så det går ikke så godt for ham. "Stooooop!" skriger han af grin, så du stille stopper, men prikker ham stadig i maven og i siderne, så han begynder at grine. "Vil du have noget af drikke?" spørger du, og sætter dig op på knæene, "Ja, en Cola" siger han glad, for han elsker jo Cola. "Okay, så får du en Cola" siger du med et kæmpe smil, og hopper ud i køkkenet og tager en Cola og en Sprite og går ind til ham igen, og giver ham hans Cola. 

 

I tager begge en tår samtidig efter i har skålet, mens i stadig sidder på gulvet. "Jeg har en gave til dig" siger Oliver, og stiller Cola'en på sofabordet, "Har du?" spørger du overrasket, mens du også stiller din på sofabordet. "Ja, har faktisk 2" siger han med et smil, så du rejser dig op og løfter ham op, "Hvor er de så?" spørger du og begynder at gå lidt frem af, så han peger hen på bordet. "Jeg har lavet en tegning til dig, og så er den anden på mit værelse" siger han og holder om din nakke, så du går ind på hans værelse. For så kan du tage gaven med ind til spisebordet og pakke den op der mens du kigger på hans tegning. I kommer ind på hans værelse, og ser der står en gave på hans seng. Den er måske lille, men hvis man kender Oliver rigtigt, så har den stor værdi. "Er den til mig?" spørger du og peger hen på den, og mærke han nikker og lægger hvilende sit hovede på din skulder. Du tager gaven og går hen til spisebordet igen, hvor du sætter Oliver på stolen han sad ved før og sætter dig ved siden af. Du kigger først på hans tegning, og ser han har tegnet 5 mennesker. "Er det ikke mig, dig, mor og far?" spørger du, og peger på de forskellige du gætter til er jer. "Jo, kan du gætte den sidste?" spørger han og peger på en der holder dig i hånden, så du sagtens kan gætte dig til det. Men det gør dig alligevel lidt trist, for du er jo ikke sammen med ham mere, selvom Oliver ønsker det. For han har skrevet Verdens bedste kæreste til Jordbær lige over jer. Han har selvfølgelig også skrevet andre ting som Verdens bedste storesøster - Verdens bedste familie - Verdens bedste mor - Verdens bedste far osv, men det er det eneste du lægger mærke til, for du savner Justin. 

"Jeg troede du ville blive glad" sukker han, og skal til at krølle den sammen, men du lægger din hånd over hans, "Den er flot, meget flot endda men mig og Justin er bare uvenner" siger du stille. Og du siger det bare helt pædagogisk, for han er jo 10 år og han behøver ikke vide at han kyssede en anden, for han skal ikke bekymre sig. "Okay" siger han og giver dig tegning, så du smiler og lægger den til side. "Den er virkelig flot" siger du og kysser ham på kinden, og kigger lidt en ekstra gang på den. Han har ramt helt plet på jer alle, selv med tøjet. For Justin har hængerøvsbukser, selvom han ikke havde det på sidst da han kom, enten de har fået en snak om det eller så er Oliver bare god til mennesker. "Åben din gave" siger Oliver glad, mens han som du gjorder før, tager noget af flødeskummen på kagen. Du tager gaven hen til dig, og åbner den, og ser der ligger nogle ting ned i. Der ligger 2 kuverter, en parfume og en smykke æske. "Oli, du ved jeg hader når du bruger mange penge på mig" siger du og kigger bare ned i kassen som han lagt tingene ned i og pakket ind i gavepapir. "Men jeg er ligeglad, du har købt min Ps4 til mig, så jeg giver igen selvom det ikke er din fødselsdag" siger han med et smil, så du ryster bare på hovedet af ham og kigger så ned i æsken igen. Du tager så en af kuverterne op og åbner den, og kigger ned i den, hvor du begynder at smile stort. "Du er jo et jordbær" griner han, da du tager en masse jordbær udklip ud af kuverten, "Tak" griner du, og lægger dem ned igen.

Du åbner så den lille smykke æske, og kigger så måbende hen på Oliver, der bare smiler. "Er den virkelig til mig?" spørger du, mens du får tårer i øjnene, "Ja, hvis du vil have den" griner han, så du begynder at nikke ivrigt og krammer ham. "Jeg kan ikke lide den, jeg elsker den" siger du glad og kysser ham på kinden, så han begynder at smile. Han har givet dig en navne halskæde, hvor der i stedet for Victoria står Oli's Jordbær og så i hans i er der en diamant. Den er selvfølgelig ikke ægte men den er stadig virkelig smuk, og du rigtig glad for den. Du tager så parfumen ud og ser det er en Lady Million. "Nu har du 2, så du ikke løber tør" siger han med et smil, og begynder så at tegne igen, mens du som en vane lige skal dufte til den, selvom du allerede ved hvordan den dufterDu stiller den så på bordet, og tager den sidste kuvert op og åbner den, hvor der ligger 3 billetter i. Du tager dem så op og måber igen. "Oliver?" spørger du mens du kigger på billetterne, for det kan altså ikke være rigtigt. "Ja?" spørger han mens han tegner videre, "Det bare for sjov ikke?" spørger du mens du vifter billetterne ind foran ham, så han kigger op på dem og ryster så på hovedet. "Mor sagde at det kunne være sjovt" siger han og stopper et øjeblik med at tegne, og kigger op på dig.

Du har fået 3 billetter til en rejse til Danmark. Det lyder sikkert vildt mærkeligt at ville rejse til Danmark, men det er jo ikke for sjov jeres familie hedder Jensen vel. For i kommer alle sammen fra Danmark, eller dig og dine forældre er danskere mens Oliver er født i Usa. I rejste hertil da du ca. 6 år, fordi din far fik job herhenne. Din mor var højgravid da i rejste, men heldigvis skete der ingenting i flyet. Du har altid gerne ville tilbage til Danmark for du kan ikke rigtig huske det, så at du skal derhen kunne være mega fedt. Du kan godt sige nogle ting på dansk, men du er ikke vanvittig god til det. Dine forældre kan jo snakke flydende dansk, så når de slår hen i dansk lyder det mega sjovt, for du er ikke vant til det. Men man siger også at det er et af de sværeste sprog at snakke, så det er ikke underligt du ikke kan snakke det eller forstå det. "Men hvorfor kun 3? Hvem skal med mor eller far?" spørger du og kigger på Oliver der igen er begyndt at tegne igen, "Ingen af dem" svarer han mens han tegner videre. "Ingen af dem? Men hvem skal så have den sidste?" spørger du, og kigger undrende på dem. For det da underligt de bare har købt 3, hvis hverken mor eller far skal med. "Justin" mumler han, mens han tegner videre, "Sagde du Justin?" spørger du forvirret, for lige nu er han den sidste du vil rejse med. Og så til det land du kommer fra og har ønsket at se igen, skal være med ham - Nej tak. Du lægger billetterne ned, og rejser dig så op, "Undskyld" mumler han, og kigger trist ned i bordet, mens han leger lidt med tussen, sikkert fordi han føler du sur og ikke ved hvad hen ellers skal lave.

"Du skal ikke undskylde, det bliver sikkert sjovt" siger du med et smil og går hen til sofaenbordet, og henter jeres sodavand og stiller dem hen foran jer. Du hører så dørklokken ringe, så du går baglæns ud mod den. "Mig og Justin bliver sikkert venner igen inden vi rejser, så op med humøret" siger du med et smil, som han gengælder og begynder så at tegne igen, mens du går ud til døren. Du åbner den så, og bliver lettere forskrækket og stivner helt da du ser hvem der står foran dit hus.

 

"Hey Pattie og ... Justin"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...