From Chat - To Real Love ( JB ) 2

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ... Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!! Det her er bare en 2'er for den anden er blevet lidt lang! <3

98Likes
200Kommentarer
47108Visninger
AA

30. Dejlig støtte fra prinsessen

Justin's synsvinkel*

 

I ligger bare og slapper af i sengen igen. Du har skrevet til din mor at de godt må komme tilbage, så dig og Victoria har fået tøj på igen. Hun skrev så at de var taget ud og gå en tur, så dig og Victoria valgte bare at sove. Du ligger nu på Victoria's barm, og kigger ned på hende. For hun er virkelig sød når hun sover. For i faldt begge to i søvn, efter du havde skrevet til din mor, men du er lige vågnet igen. Men hun er mega sød når hun sover. For hun ligger og mumler i søvne, og nusser dig i håret. Det ret vildt at hun kan ligge og sove, og så nusse dig i håret. For hun gør det på en vildt dejlig måde, så du er ved at falde i søvn igen.

Du ligger bare og studerer hendes ansigt, hvor hun ligger og smiler og kommer også med nogen små fnis nogle gange. Så du vil vildt gerne vide hvad hun drømmer om, siden hun ligger og fniser hele tiden. Så det er nok det første du gør når hun gider vågne, for du keder dig lidt. Du syntes selvfølgelig det er hyggeligt at kigge ned på hende, men det er sjovere når hun er vågen. Hun begynder så at fnise igen, og kort efter begynder hun at grine, så du også begynder at grine.

For du aner slet ikke hvad hun drømmer om, men du bliver virkelig smittet af hendes grin. Men det sjove er også at hun bare sådan begynder at grine ud af det blå, og så overdrevet. For hun lægger hovedet bagover mens hun griner, så du bare ligger og hopper rundt på hendes mave. For du ligger jo ovenpå hende, så når hendes mave bevæger sig når hun griner, gør du også.

"Aw.. Jeg elsker også dig Justin" fniser hun så, så du får et kæmpe smil på læben. For nu er endnu mere nysgerrig over hvad hun drømmer om, for hun drømmer jo om dig.

"Baby" hvisker du, og rusker lidt i hende. Hun fniser bare videre, og vender ansigtet den modsatte vej, så det vender hen mod venstre.

"Baby" siger du igen, mens du kysser hende et par gange, så hun igen begynder at fnise, og lægger så armene om din nakke.

"Er du vågen?" spørger du så, og puster hende lidt i ansigtet, så hun rynker på næsen.

"Nu er jeg" gaber hun, og åbner stille øjnene.

"Godt, for vil gerne vide hvad du drømte" siger du, og lægger dig mere op på hende så du ligger ligeud for hendes ansigt, så hun kommer med nogle klagende lyde.

"Er jeg fed?" spørger du med et grin.

"Nope, du vejer bare mere end mig" griner hun med lidt tågede øjne, men hun er jo også lige vågnet.

"Sorry, men hvad drømte du om?" spørger du igen, og kysser hende kort.

"Ikke noget særligt" griner hun hemmelighedsfuldt, så du sukker med et sad-face.

"Du nævnte mit navn, så du skal fortælle det" siger du med et smil, og bevæger dig lidt igen ovenpå hende, så hun igen kommer med nogle klagende lyde. Men du gør det bare med vilje, for hun skal fortælle dig det.

"Du var bare lidt fuld i min drøm" griner hun, og kigger dig i øjnene, så du kan se hendes dejlige grin.

"Hvad var det sjove så? Du grinte helt vildt" spørger du, og kysser hende igen kort.

"Du var bare rigtig nuttet" fniser hun, og lægger sine ben omkring dig, og nusser dig i håret.

"Jeg plager normalt at kunne styrer mig når jeg er fuld, så sig lige hvad jeg gjorder" siger du mere bestemt men med et smil, så hun ikke bliver såret af du siger det bestemt.

"Du gik bare rundt og sagde en masse mærkelig ting, mens du løb rundt i boksershorts, og et par på hovedet" griner hun, så du heller ikke kan lade vær.

"Wow, må havde været virkelig fuld så, hvad har du givet mig?" spørger du med et grin.

"Intet, du drak bare alt muligt Ry og Chaz gav dig" svarer hun med et smil.

"Men du var også virkelig sød, for du fandt en masse blomster til mig, stilte dig så ned på knæ og gav mig din kærlighedserklæring" tilføjer hun med et fnis.

"Så jeg er både sjov og romantisk når jeg er fuld, det da en god ting" griner du og kysser hende på panden.

"Ja, det var i hvertfald rigtig romantisk, for det var på stranden ved solnedgang" fniser hun, mens du bare ligger og kigger på hendes dejlige fnis, og nusser hende på hendes ene kind. Bare på en stille og rolig måde, så dine fingerspidser kører stille henover dem, som et fingerstrøg.

"Skal vi få det til at ske i virkeligheden?" spørger du så med et grin, så hun grinende ryster på hovedet.

"Du var måske nuttet, men du så ikke særlig godt ud med boksershorts på hovedet" griner hun og kysser dig kort.

"Jeg ser altid godt ud, så ved ikke hvad du snakker om" griner du, og hviler hovedet på hendes skulder/kraveben.

"Selvglad, selvglad, selvglad" griner hun, og nusser dig på ryggen.

"Jeg er jo nød til at være selvglad, for der skal være en i det her forhold og jeg kom først" griner du og lukker øjnene. For nu har du lyst til at sove igen.

"Okay baby, du må gerne være selvglad så" griner hun, så du bider dig i læben.

For det der 'Baby' der, det tænder dig altså virkelig meget, når hun siger det. Hun forsod åbenbart ikke hvad det gjorder ved dig tidligere, siden hun bare bliver ved med det. For bliver hun ved længe nok, skal du nok vise hende hvad der sker når hun begynder at sige det. 

"Hov, havde glemt jeg ikke måtte sige det" griner hun med store øjne, og et lille 'O' som mund, så hun ser mega sød ud.

"Det siger du jo" griner du svagt, og putter dig bare ind til hende, så hun lægger armene om din ryg i stedet og nusser dig der.

"Ja, det siger jeg jo, men du virker lidt træt skat så læg dig bare til at sove" griner hun svagt, så du automatisk begynder at smile.

"Skal jeg nok mor, men kun hvis du sover med mig" griner du og lukker øjnene, og mærker hende begynde at grine, så du igen begynder at smile.

"Skal jeg nok så, og vil også være her når du vågner" siger hun med glæde i stemmen kan du høre, så du kysser hende på halsen.

"Lover du det?" spørger du og putter dig endnu tættere på hende, så hun lægger armene om din nakke og kysser dig i håret.

"Jeg lover det Jus, og jeg vil være her lige så længe du har brug for mig" hvisker hun, og kysser dig igen i håret, så du lægger armene om hende.

For det var lige hvad du havde brug for. For lige siden den første uge, af de 5, du har skulle været væk fra Victoria. Har du ikke tænkt på andet end at være sammen med hende igen. For hun er den der holder dig nede på jorden. Den der altid gør dig glad uanset hvad. Den der planter et smil på dine læber hver evig eneste dag, uden rigtig at gøre noget. Så at være væk fra hende i så lang tid var virkelig hårdt for dig. For du har jo været virkelig nede her på det seneste på grund af din sygdom, så du har virkelig haft brug for den støtte fra hende. Men fordi lægerne jo anbefalede at du skulle være alene i den første tid. Har du jo ikke kunne søge den støtte fra hende, eller nogle andre.

For du har jo heller ikke kunne få støtte fra din mor, far eller Ry og Chaz som du altid har kunne. For de har jo været der for dig altid, så de ved hvad de skal gøre for at løfte dit humør. Men nu hvor du ikke har kunne kontakte dem, så har du jo ikke kunne søge efter den støtte som du har haft manglet fra dem. Så du har mange gange været ved at bryde sammen, og brudt sammen 2 gange. For du har måske haft Noah som en lille støtte, men han kender dig ikke som Ry og Chaz gør, så han har ikke kunne hjælpe dig, som dem. Eller dine forældre der kender dig som en åben bog, da du jo er en blanding af dem. Du har virkelig manglet dem her hos dig, så du kunne få snakket ud om tingene, så du ikke havde så meget at gå rundt med.

For der går en masse tanker rundt i dit hovede, især når du har denne sygdom som du har. For du ved jo ikke om du er helt rask før du er blevet opereret, og hvis det går galt, er du jo bare væk. Så du når måske ikke engang at sige farvel til dem du skal, før du væk. Og det er det du er mest bange for. For der er så mange i verden du gerne vil sige farvel til, hvis nu det sker. Selv dem du hader, for de har på en eller anden måde gjort dig til den du er i dag. Men du vil ikke tænke på det negative mere. For du har jo Victoria lige her ved dig, og din mor og søskende er her også snart. Du mangler bare din far, bedsteforældre og venner, og så har du alle dem du har ville sige 'Hej' til.

For den dag du fortalte Ry, Chaz og Victoria hvad der rigtig var galt med dig, var nok en af de hårdeste dage i dit liv. For først var der Victoria der brød helt sammen, sammen med dig. Det hørte de så, så de fik døren op og kom ind til jer, og fandt jer grædende på gulvet. De spurgte så ind til det, for de kunne høre på Victoria at der var noget galt. For hun skreg; Hvordan kan det ske? Hvorfor skulle det også ske for dig? Gud kan ikke bare tage det bedste fra mig nu? Noget du på en måde fik en dejlig følelse af. For så ved du da hvordan hun ville have det hvis du en dag bare forsvandt. Men det var også virkelig hårdt at se hende så nede. For man kunne virkelig se på hende at det virkelig tog hårdt på hende. Næsten lige så hårdt som det tog på dig at få at vide at du led af sådan noget.

Men det var virkelig hårdt at se Ry og Chaz bryde sammen på samme måde som Victoria. For i 3 er normalt nogle der aldrig ville bryde sammen, så at de 2 så gør det på grund af dig, betød virkelig også meget. For du ville helt sikkert også bryde helt sammen hvis det var en af dem der fik konstateret sådan en sygdom. For i 3 har jo bedstevenner lige siden du kan huske, så at skulle tænke at personen lige pludselig ikke var der mere, ville være hårdt. For de er jo en del af dig, så det er som at miste dig selv. Som du allerede føler du har, for du føler dig ikke rigtig som dig selv. For du er stadig bange indeni, og føler du kan bukke under når som helst, som du ikke har lyst til. For du vil jo gerne være stærk, men det er virkelig hårdt, når man føler dig så svag og sårbar hele tiden.

Noget du ikke har fortalt til nogen, for du vil ikke føle dig svag, så du har bare holdt det for dig selv. Du har også haft en psykolog hos dig, som skulle hjælpe dig. Men du har ikke kunne fortælle hende hvad det er du går rundt og tænker. For du føler ikke for at skulle sige det til hende, for hun kender dig ikke. Så du føler det ville være bedre at fortælle til din mor. Så du venter bare på et godt tidpunkt at sige det til hende på. For der har været mange dage hvor du har været glad og kunne snakke med Noah, som du normalt kunne da du var rask. For sådan er du jo bare. En glad og udadvendt dreng, der elsker at snakke med andre. Andre gange kan du være så langt nede at du ikke engang tror Victoria ville kunne gøre dig glad igen. For når du er så langt nede, ligger du bare i sengen hele dagen og stirrer ud i det blå.

Du kan også finde på at stille dig ved vinduet, og bare kigger udover horisonten. Hvor du kan se bjerge eller skyer i det fjerne, hvor du ønsker dig derhen. For måske du bare kan ønske dig langt væk sammen med din familie, Victoria og venner, og leve lykkeligt med dem, til sygdommen rammer dig. For her bliver du måske rask, men hvad med den støtte du mangler.. Du har også mange gange bare kigget op i himlen, og ønsket at Gud bare tog dig med op til sig.

For måske ville det bare være bedre at være sammen med ham, end at lide hernede. For du lever jo med en konstant frygt for hvad der kan ske om 2 minutter, 2 timer, 2 dage, 2 uger eller 2 måneder. For du kan jo aldrig være sikker. Men ikke mere negativitet, for du har hvad du har brug for lige nu, og det er støtte og Victoria's nærvær. Og hendes dejlige berøringer i din nakke, gør dig også tryg. Så du kan mærke at du snart falder i søvn. Både på grund af hendes nussen, og dine tanker..

~

"Jus! Din mor er her igen" hører du en engle stemme hviske, og mærker så en nusse dig i nakken, så du begynder at gabe.

Du vender så hovedet lidt, og åbner svagt dine øjne op, som lige så stille begynder at fokuserer ordentligt. Du kigger så direkte ind i et par virkelig smukke krystal blå øjne, så du automatisk begynder at smile med et træt smil. For du bliver aldrig træt at hendes fantastiske krystal blå øjne, for du kunne drømmer dig langt væk i dem. For de er virkelig smukke bare at kigge ind i.

"Jus? Du stirrer" griner hun, så du ryster lidt på hovedet og kigger så igen på hende.

"Dine øjne-" mumler du mens du stadig kigger ind i dem.

"De fangede mig på en eller anden måde" griner du hæst, som giver hende kuldegysninger. Du kan i hvertfald mærke en lille rysten der går igennem hendes krop, da du jo ligger ovenpå hende.

"Stop dit hæse grin" hvisker hun med lidt røde kinder, så du begynder at smile charmende til hende.

"Hvorfor? Påvirker det dig?" spørger du, og lægger dig længere op på hende, så du ligger ligeud for hendes ansigt. Hun ryster bare på hovedet med hendes dejlige rosakinder, så du ved at det påvirker hende. Noget du ikke er særlig overrasket over, for du ved det jo allerede.

"Er du sikker?" spørger du igen med et hæst grin, så hun bare kigger ondt på dig, så du begynder at grine, som får hende til at sukke af dig. For det var også et hæst grin, men du kan ikke rigtig gøre for det. For har du sovet, så vågner du bare op med en hæs stemme.

"Okay jeg indrømmer det, jeg elsker din hæsestemme og den påvirker mig meget" fniser hun lavt, så du er den eneste der høre det. Nok fordi din mor og de andre jo er kommet tilbage efter deres lille gåtur.

"Det ved jeg godt, ville bare gerne høre dig sige det" griner du, og kysser hende kort, før du sætter dig op. Så du sidder med et ben på hver side af hende, og kører en hånd gennem dit hår.

"Du så ond" griner hun, og skal til at slå dig, så du tager hende i hænderne og fletter jeres fingre, så hun begynder at fnise.

Du kigger så skråt bagover og hen på din mor, som bare sidder og kigger helt forelsket på jer. Altså på hvor søde i ser ud sammen, så du ikke kan lade vær med at smile til hende, så hun sender et igen.

"Kan vi ikke snakke senere mor? Har virkelig brug for det" spørger du og kigger mindre alvorligt på hende.

For du føler lidt at efter din lur, at det bedst du kommer ud med det, med det samme, i stedet for bare at gå rundt med det. Så du vil gerne snakke med hende i dag, inden hun går hjem, hvis hun gør det. Som hun helt sikkert gør, for Jax og Jazzy de skal jo også hjem på et tidspunkt.

"Jo selvfølgelig skat" svarer hun med et smil, som du gengælder, og kigger så ned på Victoria igen. Der ligger og kigger hen på Jax og Jazzy, der sover på hver side af din mor, med hovederne hvilende på hendes skød i sofaen.

"De er søde huh?" spørger du, så hun vender sin opmærksomhed op mod dig, og nikker.

"Jeg stjæler dem endda, for de er virkelig dejlige begge to" svarer hun med et smil, og kigger igen over på dem, så du bukker dig ned og kysser hende på kinden.

"Men det kan du ikke, for så bliver jeg sur, for de er mine" griner du drillende, og slipper hendes ene hånd for at kilde hende lidt.

Hvor hun skynder sig at holde sig for munden med sin frie hånd, så hun ikke vækker dem. Hun ligger bare og vrider sig, og strammer grebet om din hånd, mens hun bliver helt rød i hovedet. Så du ikke kan lade vær med at grine af hende, for hun er virkelig dejlig. Du stopper så med at kilde hende, efter lidt tid. Så hun ånder lettet ud, og giver dig et dræberblik. Så du laver sad-face, så hun grinende ryster på hovedet af dig. 

"Hvorfor skal du også være så sød at se på?" spørger hun og vinker dig ned til hende, så du lægger dig tungt på hende.

For hun igen klager over din vægt, selvom hun sagde det på en sød måde før, ved du godt at det er fordi du tung. Men du er også en mand, så du burde jo være tung.

"Jeg er ikke sød at se på, jeg er lækker at se på" siger du med et charmerende smil, så hun bare ryster på hovedet af dig.

"Hvad er jeg så? For hvis du er lækker, må jeg jo være hot" griner hun, så du ryster på hovedet, så hun kigger på dig med åben mund.

"Du smuk, ikke hot, piger som dig er smukke" siger du og kysser hende, så hun kommer med et lille 'Aww' inden.

"Hov vent, sagde du piger som mig? Tjekker du da andre ud?" spørger hun overrasket, så du skynder dig at ryste på hovedet.

For det var slet ikke det du mente, du mente jo bare at hun var smuk og ikke hot. Altså hun er hot, men sådan omtaler man ikke piger, hvis man elsker dem. Du kan sagtens sige det til hende hvis hun med vilje har taget noget på for at gøre sig hot. Men i dine øjne vil Victoria altid være smuk at se på, fordi du elsker hende så højt.

"Det var for sjov skat" fniser hun, så du kigger lettet på hende, og kysser hende på hagen, så hun begynder at grine.

"Er du egentlig sulten?" spørger du, for du er ret sulten.

"En lille smule" svarer hun, så du sætter dig op igen.

"Vil du med ud og have noget lækker hospitalsmad?" spørger du med et sarkastisk grin, så hun ryster på hovedet af dig med et grin.

"Hvis det er det eneste der er, så må jeg vel nøjes med det" svarer hun, og rejser sig op efter du har rejst dig op, og tager dig i hånden.

"Vi går lige ned og spiser" siger du, og går hen mod døren med din dejlige engel i hånden.

"Okay, så kører jeg de små hjem i mens, og så kan vi snakke efter" siger hun med et smil, og begynder at vække Jazmyn og Jaxon, så du nikker.

"Okay" svarer du og går hen til hende igen, for hvis de skal hjem vil du gerne lige sige farvel til dem. Du sætter dig så på hug foran Jaxon, som sætter sig op og kigger træt på dig, så du bredde armene ud, hvor han så giver dig et kram.

"Vi ses supermand" siger du med et smil og kysser ham på kinden.

"Hejhej Batman" hvisker han træt, så du begynder at smile og kysser ham så igen på kinden.

Du sætter ham så op at sidde igen, for han virker meget træt, hvor han så lægger sig op af din mor. Du bredder så armene ud mod Jazmyn, så hun rejser sig op og kommer hen til dig, hvor i så krammer.

"Hejhej prinsesse" siger du i krammet, og kysser hende på panden.

"Hejhej Justin" siger hun træt og kysser dig på kinden, så du begynder at smile.

"Kan du spørger far om han ikke godt vil besøge mig her en af dagene sammen med jer igen?" spørger du, for du vil vildt gerne snakke med din far også.

For det er kun din mor der har snakket med ham omkring hvad der er sket med dig. Hun fortalte så da i snakkede i telefon her tidligere, at hun havde fortalt ham det, og selvfølgelig også var brudt sammen som jer andre. Så derfor vil du gerne se ham, så du også kan få snakket med ham om det.

"Jo, det skal jeg nok" svarer hun, så du kysser hende på kinden og så på panden, så hun begynder at fnise. Du rejser dig så op, og går hen til Victoria der venter i døren, og tager hende igen i hånden.

"Hejhej Jax og Jaz" vinker Victoria mens i går ud, så de vinker igen og siger 'Hejhej Victoria' i kor, så i smilende går ned af gangen til kantinen..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...