From Chat - To Real Love ( JB ) 2

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ... Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!! Det her er bare en 2'er for den anden er blevet lidt lang! <3

98Likes
200Kommentarer
47147Visninger
AA

17. Dejlig cafe tur del 1

Victoria's synsvinkel♡ 

 

Justin's outfit for idag: 
+ et par mørke bukser og blå vans.


Dit outfit for idag: 

+ Et par Nike Air Force One.



I har begge fået tøj på efter et dejligt langt og varm bad. Ikke varmt at i havde sex, for det ville bare være akavet når dine forældre og lillebror er lige inde ved siden af. Men i kyssede stadig lidt, for det kan de jo ikke høre. I vaskede også hinandens hår, som gik rigtig godt for Justin, for du stønnede lidt. Men ikke så højt så dine forældre ville kunne høre det, ikke engang hvis de smuglyttede til døren, så det var lavt. Men han var virkelig god til at massere din hovedbund og skuldre. Da du så skulle vaske hans hår, gik det rigtig godt i starten, så han også begyndte at stønne lidt. Men så kom det uheldige, at han fik sæbe i øjet - Så du begyndte at grine.

Du grinte så meget du gled og faldt direkte ned på røven men fortsatte bare med at grine. Justin kunne heller ikke lade vær med at grine, mens han prøvede at få sæben ud af øjet, så han så rigtig nuttet ud. Men du kunne bare ikke lade vær med at grine, over hele situationen. For først får du på en eller anden måde sæbe ind i øjet på ham, og bagefter falder du, så karma findes åbenbart, selvom det ikke var med vilje. Men i kom i hvertfald uskadte ud af badet og fik jeres tøj på. Som Justin faktisk var rigtig god til at vælge til dig. For nu hvor du har det på, så syntes du det passer rigtig godt til dig, så han fortjente et kys. 

Du har lige sat dit hår og er nu igang med at lægge din make-up, som bare består mascara, eyeliner og lidt mørk øjenskygge fra Naked. Du kigger igen ind i spejlet og ser Justin tjekker din røv ud igen, men han prøver at gøre det i smug mens han tørrer sit hår. Men han er virkelig dårlig til det, så du begynder at vrikke lidt med den, som får ham til at smile mens han kigger hen på dig gennem spejlet.

"Du vidste jeg kiggede igen, ikke?" spørger han, mens han kommer hen og prøver at rette på sit hår. Da han jo ingen voks hårprodukter har her. 

"Jo, du ikke så diskret" griner du, og lægger din make-up væk og kigger lidt på dit endelig resultat af det hele.

"Jeg ser godt ud" griner du, og drejer lidt rundt foran Justin og ser han smiler stort.

"Du ser mega godt ud, og glad for du også selv syntes det" siger han med et stort smil og kysser dig på kinden.

"Yup, så nu skal jeg ud og score" griner du drilsk, mens du går hen mod døren og kigger tilbage på en Justin der laver sad-face.

"Jeg kunne også prøve at score dig" griner du, så han begynder at smile mens han kommer hen til dig.

"Du behøver ikke engang at prøve" griner han og kysser dig, så du bliver presset lidt op af døren. Du tager så armene om hans nakke, og udvikler kysset, da du ikke kan få nok af hans kys.

"Er i snart færdige? For vi kører snart" høre du din mor sige, mens hun banker et par gange på døren, så i trækker jer fra hinanden.

"Ja, vi kommer nu" svarer du, mens du går hen og tager jeres tøj op.

Justin låser så døren op, åbner den og lader dig gå ud først, som en rigtig gentleman, så du ikke kan lade vær med at smile. Du går så bare ind på dit gamle værelse og lægger tøjet hen i din kontorstol. For du ved ikke hvor du ellers skal lægge det, men du plager altid bare at lægge det og så kommer din mor og fjerner det, så det kan blive vasket med alt andet. Men nu får hun så også vasket Justins tøj, men det da altid godt, for næste gang han kommer så har han noget tøj liggende. Du går så ud igen og ser Justin og din mor er ved at tage sko på, så du går også derud og tager dine på. 

"Må jeg ikke nok komme med?" hører i Oliver råbe inde fra spisebordet af, så du stopper med at binde dine sko og kigger op på din mor, som kigger ned på dig.

"Jeg hader at sårer ham" siger du stille mens du kigger ned på dine sko, men du binder dem ikke.

For nu har du ikke engang lyst til at tage derhen. For du føler lidt at du ikke har værdiet din lillebror et eneste blik mens i har været her. For du var jo kun sammen med ham lidt om fredagen, før Justin kom og så da i spiste, og så her i går hvor i shoppede. Han syntes sikkert at det var rigtigt sjovt, men du føler alligevel godt du kunne have været sammen med ham mere. For du glemte ham fuldstændig fordi Justin skal være damn uimodståelig.

"Jo, det må du godt" råber din mor ind til ham, så du høre han råber 'Yes' så du begynder at smile stort, og binder så dine sko.

Måske du bare overreagere lidt, men du ønsker bare at din lillebror også ved at du elsker ham og gerne vil tilbringe tid med ham. For selvom du er på college har du ikke glemt ham, han fylder stadig en hel del i dit hjerte, som han altid vil gøre. Din mor tager så hans kørestol, som står ude i gangen og går ud, hvor Justin går ind til Oliver. Han tager ham så op og kommer ud til dig, mens du tager Olivers sko og sammen går i ud i bilen. Oliver var heldigvis påklædt, så det behøvede i ikke sørger for. I sætter jer alle sammen ind i bilen, din mor forrest, dig i midten bagerst med Justin på din venstreside og Oliver på den højre..

~

I stopper ude foran den cafe i skal ind på, som ser rigtig hyggelig ud og der er ikke så mange mennesker derinde. Pattie står allerede ude foran og venter på jer, så i skynder jer at gå hen til hende. Dig og Justin hjælper Oliver ud, og kører så hen til jeres mødre der står og snakker allerede. Din mor får så låst bilen med hendes bilnøgler så den lyser, før i går ind på cafeen. I sætter jer hen til et bord, hvor Oliver sidder yderst, så din mor, dig, Justin og Pattie til sidst. Dig og Justin sidder inderst mellem jeres mødre, så i er indespærret hvis de nu skulle begyndte på at gøre jer pinligeberørt. For du ved bare at din mor begynder på et tidspunkt for hun elsker at gøre det. For det samme skete da du mødte Ethan, Jake og Ashley forældre. For hun syntes bare det er så sjovt at fortælle alle mulige historier om da du var lille osv. til alle der gider høre dem. Måske hun også har fortalt en masse historier på arbejdet, for hun elsker bare at gøre dig til grin.

Men som hun siger er det kun kærligt ment, men det bare pinligt hver gang. Pattie og din mor er allerede begyndt at føre en samtale, mens dig, Justin og Oliver prøver at følge med i den. Men den er virkelig kedelig, og for voksen agtig så melder dig bare ud fra starten og kigger hen på Oliver der også kigger på dig. For det gør i altid, for til familiemiddagerne, plager i altid at kigge på hinanden når i keder jer. 'Hvad skal vi lave?' mimer du langsomt til Oliver, der straks begynder at tænke, så du begynder at smile. For han har den vildste fantasi, og kan finde på en helt samme, på så kort tid. Du ser han hvisker noget til jeres mor, som løfter ham op og bytter plads med ham, så han sidder ved siden af dig i stedet. 

"Hvad har du så fundet på?" spørger du, mens du kigger ned på ham.

"Hm, jeg ved det ikke endnu" sukker han, mens han igen tænker.

Og du elsker når han tænker, for han kigger rigtig koncentreret rundt, med en lille rynke på panden. Du kan ikke lade vær med at grine over hans koncentrede ansigt, så du kysser ham på tindingen og holder om ham. Han sætter sig så mere op, og kommer med et ansigtsudtryk, som hvis i havde været med i en tegnefilm havde han haft en pære over hovedet.

"Du har fået en ide" siger du glad mens du kigger ned på ham, og ser han nikker med et stort smil.

"Mor bliver sur, men det kunne være sjovt" siger han og peger på dig med en løftet finger.

"Bring it on" griner du og rækker hånden frem, som han ryster.

Han begynder så at rive hans serviet i små strimler, og ruller dem til små kugler og lægger dem ned mellem på. For i sidder på en halvcirklet sofa, i træk med hvide puder som man sidder på og som ryglæn. Du tager så din serviet og gør det samme som ham, og lægger dem ned mellem jer. Du vender dig så mod Justin, som bare sidder og koncentrer sig om jeres mødres samtale, og snakker også med dem lidt. Du tager ham så i den hånd han har liggende i hans skød, som får ham til at kigge ned på den og så op på dig med et smil.

"Hygger du dig?" spørger du, eftersom det ligner han finder deres samtale interesant. Men måske han godt kan lide at snakke med ældre, eller folk der er mere modne eftersom du kun er 16 og kan være ret underlig og han er 18 år.

"Ja, det da hyggeligt nok" svarer han med et smil, og vender sin hånd i din, så i fletter fingre.

"Sikker?" spørger du, og kigger op på ham, hvor han nikker.

"De snakker bare om vores fremtid og sådan" svarer han, og kigger så frem og tilbage på dem der snakker af dem. Du også beslutter dig for at hoppe ind i samtalen. For hvis det er om jeres fremtid, er du jo en del af den, og så vil du da gerne vide hvad de snakker om, omkring den.

"Ja, hvis de holder til den tid, kan vi jo begge betale lidt af deres regninger så de er fri for det, når de flytter sammen" siger Pattie, så du kigger overrasket over på hende.

For vil hu virkelig gerne betale for jeres regning, altså i skal jo også betale men alligevel. For i får jo nok en arbejde begge to, og kan da selv betale regninger. Men det ville være rigtig fedt hvis de i hvertfald hjalp jer i starten, for der har i jo nok ikke helt så mange penge.

"Ja, det kunne vi godt finde ud af, i hvertfald i starten" siger din mor, som om hun lige læste dine tanker. Men hun er jo din mor, så i har vel bare samme tankegang.

"Ja, for så kan vi hjælpe dem godt på vej" svarer Pattie og kigger så hen på dig og Justin, så i begge sender hende et smil.

"Syntes i det lyder som en god ide?" spørger hun, så i begge nikker.

"Men vi skal nok betale mest" siger Justin bestemt mens han kigger skiftevis på jeres mødre.

"Ja, i skal jo også lære at stå på egne ben på et tidspunkt" griner din mor, så du kigger underligt hen på hende.

For du kun 16, så der er lang tid til du skal stå  på dine egne ben, så Justin må være den voksne til den tid. Men du elsker at de allerede snakker om jeres fremtid, for de har vel på fornemmelsen at i bliver sammen. Men at de bare starter sådan en samtale er typisk Justin at ville være med i, for han tør jo godt bare at snakke om den. For han er også helt overbevist om at i bliver sammen for evigt, som dig. For du ved ikke hvad du skulle gøre uden Justin, for han er bare som din soulmate. En der bare var meant to be with you, så at sige i ikke skulle være sammen i fremtiden, giver jo ingen mening for det skal i jo. For det er jo det meant to be betyder, ikke helt decideret, men i din hjerne gør det, og sådan bliver det. For det skete jo af en grund at i begyndte at skrive sammen, for det var jo bare sådan helt tilfældigt, så hvorfor skulle det ikke fungere for evigt. I ser en tjener komme hen med jeres mad, så din mave begynder at rumle af synet. For du elsker bare mad, og den ser virkelig lækker ud. 

"Er du sulten?" griner Oliver og prikker til din mave, så du grinende kigger ned på ham og nikker.

"Kunne du også høre det?" spørger du, og rør stille ved din mave.

"Ja, det var altså ikke lavt" griner han, og modtager sin mad og drikke fra tjeneren.

"Du ved det sker når jeg er sulten" griner du som forsvar, og kysser ham på kinden, og modtager din mad og drikke som den sidste.

"Velbekomen" siger han inden han går igen, hvor i smiler taknemligt, for at have fået mad. For mad er ligesom alting, det er det bedste i verden, man kan jo ikke leve uden det.

"Vil du vide hvad vi skal gøre?" hvisker Oliver til dig, og peger ned på jeres papirkugler, så du kort kigger ned og så op på ham igen.

"Ja, fortæl!" siger du på en lav og overdrevet måde, så han begynder at grine.

"Vi kaster dem rundt på folk, så gemmer vi os, og til sidst bliver de helt forvirret" griner han, så du også begynder at grine.

For hvis jeres mor opdager jer, bliver hun virkelig sur. For hun syntes altid at i opfører jer så uopdragent når i er på restaurant, mest dig, for Oliver er jo kun 10. Så for ham er det på en måde normalt at gøre sådan nogle underlige ting, i hvertfald mere end dig. I vender jer rundt, så i kan kigge op over ryglænet, og se alle de andre mennesker der spiser bagved jer.

"Klar?" spørger Oliver, mens han tager en masse på i den venstre hånd, og en i den højre.

"Yup" griner du, mens du følger hans spor, og tager også nogle op i dine hænder.

Du kigger dig lige over skulderen, og ser din mor er fuld gang med hendes og Pattie's samtale, som Justin også følger med i, så i kan sagtens fortsætte. Oliver peger så over på et par i ca. 30'erne, som du nikker okay til. For det er bedst at gøre det på nogle ikke for unge men ikke for gamle. For de gamle er det bare synd for, og nogle finder det slet ikke sjovt, og kan finde på at råbe af jer. De unge er jo ligesom dig, og dem på din alder ville bare finde det vildt irriterende, men ikke dig. For du elsker at gøre sådan noget, især når det er med Oliver. I tager så sigte, og kaster på hver jeres person. Først rammer den ingen af dem, men i dukker jer alligevel ned, for de kunne måske havde set jer alligevel. I kaster så en hen på dem igen, hvor den rammer damen og ned i mandens mad, så i skynder jer at gemme jer.

I begynder så at fnise lavt, mens i kigger lidt op over ryglænet for ikke at blive opdaget. Manden og damen kigger lidt rundt på hvem det kunne være, de opdager selvfølgelig ikke jer, for i som spioner jo. I kaster så hen på dem igen, og gemmer jer, og igen kigger de forvirret rundt og peger så hen på nogle der sidder lidt længere væk. Du følger deres blikke og nogle unge drenge sidde, så du begynder at grine. For de tror sikkert det dem, eftersom de er lidt larmende og de kunne godt ligne nogen der kunne finde på det. De er ca. 5 drenge, 2 med blondiner, 2 brunetter og 1 sorthåret. Og de ligner lidt nogle der godt kunne lave ballade, så det var godt tænk af de gamle, men ikke helt godt nok. I kaster så hen på dem igen, og gemmer jer som før, og flækker af grin. Ikke så højt så de kan høre jer, men højt nok til jeres mor reagere på det. 

"Hvad laver i?" spørger hun, og kigger forvirret på jer, så i hurtigt lægger kuglerne ned mellem jer og sætter jer rigtigt.

"Hvad mener du?" spørger du og lader som om i intet har gjort.

"Ja, i har ikke rørt jeres mad, og kunne høre din mave rumle før?" spørger hun forvirret og kigger skiftevis på jer.

"Oliver fortalte bare joke, og så glemte jeg helt jeg var sulten" griner du, og begynder så at spise din mad.

Så din mor først kigger skeptisk på dig, så du bare smiler til hende til hun så kigger væk, hvor du giver Oliver highfive. Selvfølgelig under bordet, for ellers havde hun nok opdaget det. I kommer næsten altid af med ballade, fordi i er så gode til at spille uskyldige. Du kigger så hen på Oliver igen, og ser han kigger på dig med et særligt glimt i øjet, så du ved hvad han vil. For elsker at lave ballade når han er på restauranter, cafeer eller bare er ude med familie, og fordi du elsker at lege med ham, hopper du altid med på vognen. Som nu, for det er ikke alle 16 årige, der ville sidde og kaste papirs kugler på folk med sin lillebror, men du er ikke som alle 16 årig.

For du føler dig nogle gange som 10, og derfor er det sjovt at være sammen med Oliver. I vender jer så rundt igen, og kaster hen på nogle nye, for det lidt synd for de andre. Det er et par på ca. 25 år begge to, og selvom  sagde ingen unge, gør i det alligevel. For i skal jo også udfordres lidt nogle gange, ellers er det jo kedeligt. I tager begge sigte, men rammer desværre ikke. I kaster så igen, og igen er det, det samme, så du sukker irriteret. 

"Tredje gang er lykkensgang" griner Oliver, så du begynder at smile, mens du kigger koncentreret hen på parret.

For hvis du ikke rammer dem den her gang, er du ikke ramt af lykke jo, og det er jo ikke så godt. Selvom du er ret heldig, for du har en fantastisk familie og din fantastiske kæreste. Og han sidder endda ved siden af dig, og ser så dejlig ud. For selvom du er ret barn og sidder og kaster med papirskugler sidder han bare og griner af dig. For han er den eneste der har lagt mærke til hvad i laver. Selvom i sidder med ryggen til dem, ser det åbenbart ikke så underligt ud, at jeres mor eller Pattie lægger mærke til det.

"Okay, nu rammer jeg" siger du mens du kigger hen på parret.

"Jeg tror på dig" siger Oliver og lægger en hånd på din skulder, så du kigger smilende på ham.

For han er så sød når i laver sådan noget, for han går rigtig meget på i det, også selvom det er sådan en lille ting, og det elsker du ved det. Du kaster så papirskuglen, og ser den lige skal til at ramme parret, men rammer så en tjener i stedet. Du stivner helt, da han vender sig mod jer, og kigger ondt på jer, så du vender dig langsomt om og kigger flovt på din mad. For det var jo ikke meningen der var nogle der skulle opdage jer, men så skete det alligevel. Du er en virkelig dårlig spion alligevel. Du kigger hen på Oliver, der bare griner af dig, mens han er begyndt at spise igen, så du ikke kan lade vær med at smile.

"Man kan ikke være heldig hver gang" siger han med et trøstende smil, så dit smil bliver endnu større.

"Nope, men det var sjovt alligevel" griner du, og kaster en papirskugle på ham.

"Se selv" griner du og kaster endnu en.

"Det kun sjovt når jeg gør det" griner han og kaster en på dig.

"Nej, mig" griner du, og sådan starter jeres dejlige søskendekrig..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...