From Chat - To Real Love ( JB ) 2

Du er den pige, som drengene ikke gider at omgås med, eller flirte med, de finder dig ikke interessant, ligemeget hvad du gør, retter sagt ingen gider omgås dig, alle ignorer dig. Du har prøvet at skifte stil en masse gange, fra sød pige - populær pige, fra street - nørd, fra prinsesse - rocker, men intet virkedede eller virker. Selvom du faktisk er den meget kønne pige, drengene normalt vilde falde for. Det sikkert din generthed der ødelægger det, så du besluttede bare at være sig selv igen, for intet er bedre end en selv. Som rent faktisk virkede, men ikke i virkeligheden, men over nettet. Du fandt en dreng at skrive med, i har skrevet sammen i et halvt år, og i kan bare skrive om alt. Når i skriver, er det som om i bare har kendt hinanden altid ... Men om du kommer til at møde denne her mystiske dreng i virkeligden, som virker som din drømmefyr ... ja, det vil tiden vise, LÆS MED!!! Det her er bare en 2'er for den anden er blevet lidt lang! <3

98Likes
200Kommentarer
47103Visninger
AA

26. 5 uger med smerte...

Victoria's synsvinkel♡

 

To Justin:
From Victoria: Kan jeg godt komme over? Savner dig virkelig meget :'( <3


 

Du savner Justin virkelig, virkelig meget, for du har ikke kunne se ham i næsten 5 uger. For 2 uger efter Justin fortalte dig om hans svulst, fik de indskrevet ham på hospitalet, efter han også havde fortalt det til Ryan og Chaz. De tog det, lige som du tog det og hans mor, ved at bryde helt sammen. For det er da aldrig fedt at få sådan noget af vide, og især en man elsker så højt som Justin. For han betyder virkelig alt for dig, så at vide du måske mister ham, gør virkelig ondt. Lige siden den dag har der ikke gået andet end en ulidelig smerte gennem din krop. Du har ikke kunne sove, eller koncentrer dig ordentlig i timerne, fordi du ikke har kunne tænke på andet.

Der er mange af timerne du bliver nød til at gå fra, fordi det til sidst bliver for hårdt for mig at være i dem. De pinke piger syntes jo bare det er fedt at du græder så meget i timerne, for de ved ikke hvad der er sket, men at se dig så nede, er jo noget de elsker. Så det gør det ikke ligefrem bedre at være der. For alle dine følelser sidder udenpå tøjet, så når folk siger noget til dig, kan der gå 2 sekunder og så bryder du helt sammen.

Det er næsten lige meget hvad de siger, men er den en fornærmelse eller noget lignende, så bryder du helt sammen. Men kan man forstille sig andet? Du mister måske manden i dit liv. Manden der burde være far til jeres 3 kommende børn. Manden der burde være et kæmpe forbillede og et kæmpe idol for en masse mennsker ude i verden. Men fordi Gud syntes det skal være anderledes, skal han absolut tage den engel tilbage til himlen der betyder så meget for dig, og en helt samme andre. For møder man Justin, og lære ham at kende, er han svær at glemme, for han får bare en særlig plads i alles hjerter. Alle elsker ham, og uden ham, ville du ikke være dig selv mere..

Du har ikke kunne fortælle andre end din familie hvad der er sket med Justin, fordi det ville være for hårdt at snakke om. Og de pinke piger skulle slet ikke vide noget om det, for hvorfor skulle de vide det. Både dig og Justin hader dem alle sammen, så de har ingen grund til at vide det. Caitlin er måske hans eks, og blev ked af det, da du fortalte om det med bilulykken, men hun betyder ikke noget for Justin, så hvorfor skulle hun vide det. Hun ved det måske allerede, nu hvor han ikke har været i skole, eller skolen har sagt det. For han er jo aldrig til timerne, så måske de har fortalt dem det, så de ikke skulle undre sig.

Men herhenne er der ikke blev sagt noget, andet end at du har særlige regler end andre. Du må godt gå lige så tosset du vil fra timerne som du vil, hvis du vil gerne vil hjem midt i ugen må du også det, hvis det kan hjælpe dig. For de forstår godt hvilken situation du er i, så de forstår godt hvis du vil have en pause. Du har også fået tider hos en psykolog, så det ikke ville påvirker dig så meget så du gik psykisk ned. Men det hjælper næsten ikke noget, for du føler stadig at du synker længere og længere ned.

Du har selvfølgelig Ry og Chazmand til at støtte dig op af mens du er her på skolen, hvis du ikke tager hjem. Men de kan jo ikke være her hele tiden, så det er stadig hårdt for dig, at skulle komme igennem. Noget du aldrig vil komme igennem før du høre Justin sige; Jeg har det fint, og svulsten er helt væk. Du vil høre ham sige det, og ikke en eller anden læge. For de siger alt muligt for at gøre en glad, men du vil hellere høre sandheden end en løgn. For hvad hvis man så vænner sig til tanken om at han kommer tilbage, og han så ikke gør. Så har de ligesom ødelagt alt ved at give dig falske forhåbninger, så du vil hellere have sandheden.

 

To Victoria:
From Justin: Kan jeg ringe til dig? Vil virkelig gerne høre din stemme <3

 

Du sidder til time lige nu, så du rækker hånden op, for at få Mrs Champers opmærksomhed. For du vil gerne lige være høflig og sige du går, end bare at være væk lige pludselig. Selvom det måske også er lidt dumt at forstyrre hende midt i det hele, for at spørger om det, gør du det alligevel.

"Ja Victoria?" spørger hun, så du får alles opmærksomhed, som er virkelig ubehageligt.

Så du sænker hånden stille, og kigger lidt rundt på dem der kigger på dig, og bliver lidt nervøs. For du hader bare den opmærksomhed, og her for tiden er du virkelig skrøbelig, så der skal intet til at du bryder sammen. Dine øjne begynder så at svide, så du kniber dem hårdt sammen, og prøver at tage dig sammen. For du vil ikke have de pinke piger skal se dig bryde sammen igen, for det er efterhånden sket hver dag i de sidste 5 uger.

"Omg, nu starter tudeprinsessen igen" sukker Alyssa flabet, så du kigger hen på hende, med tårerne trillende ned af dine kinder.

"Måske der ligger en grund bag" snerrer du, mens du giver hende dræberblikket, stadig med tårerne rendende.

"Og hvad skulle grunden være? At du endelig har fattet at ingen gider dig, og du bare er spild af liv?" spørger hun flabet med et grin efterfulgt, som bliver mere rungende, da hele klassen hopper med, så du ikke kan holde hulkende tilbage.

De kommer bare en efter en, efter en, så du gemmer dit ansigt nede i bordet, med armene om dit hovede. For du ønsker dig bare lang lang væk herfra, eller hos Justin, så han kunne trøste dig. For du ved at selvom han måske er syg, så er han virkelig stærk, og ville sagtens kunne trøste dig alligevel. For sådan er han, han tænker på andre, mens han selv ligger ned og det elsker du ham for.

"Hvis du gerne vil have en lille pause er det okay" hører du Mrs. Champers sige ret tæt på dig, så du regner med hun er kommet ned ved dit bord.

"Tak" mumler du, mens du tager dine ting og går, for du regner ikke med at komme tilbage.

"Ses tudeprinsesse, det var hyggeligt" griner Celina inden du er helt ude, mens de andre igen begynder at grine, så du skynder dig hen til dit skab, og får smidt dine bøger ind.

For lige nu er du bare ligeglad med alt og alle, du skal bare væk herfra. Du tager så din taske du har derinde, som du stadig ikke har taget ud efter jeres traditionsmiddage. Du begynder så at løbe ud af skolen, og ned af en sti mens du bare løber og løber. Lidt ligesom sidst da dit hår blev klippet kort, men du ligeglad. For finder du ikke tilbage er det ikke noget du fortryder, for du vil bare gerne væk derfra. For du hader den skole, du har aldrig hadet noget så meget, som du også har elsket.

For du elsker at gå på selve skolen, men alle eleverne på den, er det helvede at skulle omgåes hver dag. Du kigger så rundt og ser du er på vej mod byen, så du begynder at tørrer dine øjne. For du vil ikke se så ynkelig ud, så du finder hurtigt en bænk at sidde på, og leder så efter en serviet i din taske, som du hurtigt finder frem. Du tager så din mobil og går ind på kamera, så du kan se dig selv, og tørrer så dine øjne, så de ser nogenlunde ud. Du finder så din mascara frem, som du sørger for denne gang er vandfast og tager den på. For nu hvor følelserne er så meget ude på tøjet, er du sikker på du begynder at græde igen. Og specielt når der er første gang du skal snakke med Justin, efter 5 uger, for så er det måske lidt svært at holde igen, for du savner ham virkelig.

Da du er færdig med det, lægger du den tilbage i din taske, og tager din mobil igen, og går ind på opkald. Hvor Justin står som nr 2 efter din mor, med en masse hjerter, så du tøver ikke 1 sekund med at ringe ham op. For du savner virkelig at høre den stemme der får sommerfuglende i din mave til at eksploderer på den mest fantastiske måde. Få dig til at rødme så meget at du ligner en tomat, men ikke har noget imod det, fordi det er ham der gør det. Ham med det mest fantastiske grin, der er som musik i dine øre, og smitter af på dig på 2 sekunder. Ham med de mest fantastiske øjne, som du kunne drømme dig langt, langt væk i uden at blive træt til sidst.

Fordi de gemte sådan en fantastisk personlighed inde bag dem, som du er virkelig glad for at opleve. Ham med det mest fantastiske og mest charmerende smil nogensinde, som får dine ben til at føles som smør. Ham der bare kunne få en hel dag vendt på 0.5 fordi han altid ser lyst på tingene, og prøver at få de bedste ting ud af en dårlig situation. Ham der altid vidste hvad han skulle sige, for at gøre dig glad. Ham der altid kunne få dig til at grine, selvom du havde haft verdens værste dag. Ham der kunne få dig til at føle dig tryg, bare ved et enkel strøg over din kind.

Fordi du ville kunne føle hans tryghed strømme fra det brandene sted på din kind, han efterlod han varme. Han fantastiske læber, der ville kunne få dig til at glemme alt omkring dig, lige så længe jeres læber mødtes. De læber der ville få du vildeste mavekramper af, fordi de bare føltes så godt mod dine, at sommerfuglende ikke ville vide hvad de skulle gøre. Fordi de bare hørte til på dine læber, og ingen andens, men dine, for altid. 

 

"Hallo?"
Hører du en svag stemme sige, så du gisper og kigger ned på din mobil.

"Justin?"

Justin: "Ja.. Hey baby"

"Justin!"  Hulker du ...

Justin: "Aw baby, please ikke græde, vil meget hellere høre dig grine"

"Jeg savner dig så meget"

Justin: "Jeg savner også dig.. Og mad!"

"*Grin*"

Justin: "Sådan, jeg fik dig til at grine - Men jeg savner helt seriøst mad, du er nød til at give mig noget"

"Skal jeg komme med noget idag?"

Justin: "Aw, du ville redde min dag så meget, hvis du kom med noget"

"Hvad vil du have? Jeg kan komme med alt du beder om"

Justin: "Mcdonalds! Det ville seriøst redde mine sørgelig hospitalsdage"

"Hvornår kan jeg komme? Savner dig virkelig, virkelig meget"

Justin: "Savner også dig baby, men min mor ville hente dig klokken 14:00, hvis det okay?"

"Det er helt okay, jeg glæder mig til at se dig skat"

Justin: "Glæder mig også til at se dig, og specielt mærke dig igen"

"Justen! Hvordan kan du sige sådan noget lige nu?" Siger du mens du rødmer helt vildt.

Justin: "Mente bare at kysse dig, og holde om dig, og sådan ... Men det da fedt du misforstår det baby"

"Ej, nu føler jeg mig virkelig flov ... Hvordan går det?"

Justin: "Haha!! Men det går fint, udover maden og det uendelig savn til jer, går det vel okay.."

"Ville ønske jeg kunne være hos dig hver dag, og lave god mad til dig"

Justin: "Det ville jeg også, så du må lige bede min mor om at købe mad, selvom det ikke er din"

"Skal jeg nok, så vi ses 14:00"

Justin: "Ja, vi ses 14:00, og kom glad, lov mig det"

"Jeg lover dig det, for kan ikke lade vær med at smile allerede over jeg skal se dig"

Justin: "Haha det jeg glad for, for så er jeg ikke den eneste. Jeg elsker dig baby"

"Jeg elsker også dig! Hejhej"

"Hejhej"  Dut dut duuuut ...

 

Du kan ikke lade vær med at smile over hele hovedet, og laver en lille glades dans. Så du rejser dig hurtigt op, og begynder så at hopper rundt og skrige. For det er som om du lige har vundet koncertbilletter eller skal møde dit største idol, og så fangirler for sygt. Men hvem ville ikke også blive så glad som du er, når du endelig skal hen og besøge Justin igen. Du tager så din taske, og løber overvejen, som lige var ved at gå galt. For du løb lige ind foran en bil, men heldigvis er det inde i byen, så de køre langsomt så der skete ikke noget. Udover de begynder at dytte, så du hurtigt får undskyldt, mens du bare løber videre og stadig er helt oppe af køre.

"Jeg skal endelig se min kæreste" skriger du hen af gaden, mens du får alle mulige underlige blikke af dem der går forbi dig, eller på den anden side af vejen.

Men du ligeglad, du skal endelig se Justin, og du kunne ikke være mere glad end du er lige nu. Selvom han måske ikke er rask eller er blevet raskere, er du bare glad for du endelig kan være der for ham igen. For det har du virkelig ønsket at kunne, for du har ikke ville have han skulle være alene om det her. Men fordi lægerne anbefalede at han lige skulle være alene den første tid, så har du ikke kunne se ham. Pattie har ikke engang kunne se ham, så det har også taget virkelig hårdt på hende. For det er jo hendes søn det handler om, du er måske hans kæreste, men hun er personen der har opvokset ham og født ham, så det må have været hjerteknusende ikke at må se ham, når han lider med sådan noget.

I har fået talt meget sammen over telefonen dig og Pattie, for at prøve at komme ovenpå igen. Det har virkelig hjulpet meget, for jer begge to, at i havde hinanden at støtte jer op af. For hun er en virkelig fantastisk kvinde, og selvom hun selv brød sammen i telefonen flere gange, så formåede hun altid også at trøste dig. Så du ved nu hvor Justin har det fra, for han kan også trøste en selvom han ligger nede på bunden. Som i telefonen, han virkede slet ikke ked af det eller noget, mens du brød sammen efter 2 sekunder. Men sådan er han bare, og du syntes virkelig det sejt at han kan holde hovede koldt, med sådan en nyhed allerede. Så fordi han er så fantastisk, så fortjener han jo også en fantastisk gave. Så det skal du så lige finde, så derfor stopper du op, og begynder at gå den anden vej igen.

For du var på vej hjem, men nu er der en gave der skal findes, så du skynder dig tilbage. Du vil i hvertfald købe blomster som en af tingene, for det jo sådan noget alle gør, når folk er på hospitalet. Selvom du hader at være som andre, i stedet for at finde på noget nyt, så gør du det alligevel. Men han får jo blomster, gaven du skal finde og Mcdonalds mad, så det er ikke helt traditionelt. Så det gør vel ingenting med nogle blomster, også selvom han er en dreng, for drenge kan vel godt bruge blomster. Du går så ind i den første blomsterbutik du ser, og begynder at kigge på en masse blomster. For det skal ikke bare være almindelige roser, for nu hvor du kender Justin. Så kan han jo godt lige lilla, så det er farven du går efter, og der er ingen lilla roser.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...