seven angles

Mit bud til anden konkurrence med red barnet :) Personlighedsspaltning er en sjælden psykisk sygdom, men ikke ved meget om. Folk der lider af den har flere personligheder og personlighederne kender ikke noget til hinanden.

5Likes
0Kommentarer
165Visninger
AA

1. seven angles

Han har syv personligheder det har vi lært gennem tiden, de er forskellige og vi ved aldrig hvem af dem han er, ikke før han enten smiler eller slår, han slår. Vil har givet nogle af dem navne, vi ved hvem vi skal holde os væk fra og vi ved hvem vi skal finde støtten vi normalt mangler hos.

Den første personlighed kalder vi barnet. Ikke som et barn med livsglade øjne, nej vi kalder ham barnet fordi han er bange for at stå på sine egne ben. Han kan ikke bevæge sig uden for døren, han er bange for alt der er derude. Han græder… det gør ondt at se på. Det gør ondt helt ind til knoglerne.

Den anden personlighed kalder vi far. Han er vores far, men det er her han viser det. Det er ikke tit vi ser far der vil hjælpe os med lektierne og lege med os. Far er også meget anderledes end alle de andre personligheder, han smiler. Han elsker os.

Den tredje har vi ikke et navn for.. det er ham der er farlig. Mor ber os altid om at gå ind på vores værelser, men når hun ikke er hjemme slår han mig. Han siger jeg er den store, han siger det er min skyld han er sådan og jeg skal være et forbillede for lillebror. Han slår mig igen og igen, han elsker mig ikke. Når han er nummer tre græder vi alle sammen, også mor. Hun kan heller ikke lide nummer tre. Vi drømmer om at få far tilbage. Ham der elsker os.

Den fjerde er syg. Han ryster ligesom når man har feber. Man må ikke røre ham, han skal blive stående. Ellers bliver han nummer 3.

Den femte tager piller. Han græder og råber og skriger af usynlige mennesker. Mor siger han kan se spøgelser og han bare snakker med dem, jeg tror ikke på hende. Mia fra skolen har fortalt mig spøgelser er bange for mennesker.

Den sjette siger mor vi ikke må se. Hun sender os ind på værelset men vi kan høre ham skrige ude i stuen. Nogle gange ringer det på døren og jeg åbner. Engang stod der 2 mænd i blå uniformer, de sagde de hed politi, men jeg må ikke snakke med fremmede. Jeg er den store og jeg skal være et forbillede. Mor kom ud og snakkede med dem.. hun kender dem sikkert.  

Den syvende hedder øl. Øl tager de flotte sølvøreringe ud af mine ører og siger: ”du får dem snart igen” så går han ind i en butik. Han efterlader os ude på gaden og kommer tilbage med penge i hånden. Han tager os med ind i et mørkt rum hvor der spiller lavt musik i baggrunden og der står store borde med kugler på. Han drikker øl for pengene og spiller på automaterne. Vi står henne i hjørnet når ikke vi bliver råbt af. Nogle gange giver den søde dame os en sodavand, men den tager han og bytter til øl. Hun ser på ham på en grim måde og lillebror begynder at græde. Så må jeg trøste ham så øl ikke bliver sur, det kan han godt. Når vi kommer hjem har mor grædt, hun sender os hurtigt ind i seng. På vejen spørger jeg øl, ”hvor er mine øreringe” og han svarer. ”dem tabte jeg” jeg græder når jeg kommer i seng, jeg ved godt han får pengene for de smukke øreringe jeg får af mormor. Når jeg kommer igen giver hun mig et nyt par, hun spørger altid hvor de gamle er og jeg siger at de er væk. Så siger hun, ”far elsker dig, det ved du godt ikke Ida?” jeg nikker og siger. ”men det gør de 6 andre ikke”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...