What are we Niall? // NH

Historien om en pige, der er den mest fantastiske person i verden.. Mener ivretifald Niall... En 'alt i et' kalder han hende. Et forhold der er ubeskriveligt og uventet, mener Andrea... Alt bliver vendt på hivet, vil du vide hvorfor?... Der optræder gentagende gange scener i bogen, som kan virke skadelige, jeg anbefaler at man læser den, når man er +13 år...

24Likes
35Kommentarer
9525Visninger
AA

28. Niall and Andrea (Dirty i bunden)

'En uge senere, hjemme igen'

 

**Niall's synsvinkel**

Efter Isabell havde snakket med mig havde jeg tænk mig at gøre det her i aften altså at fri. Jeg havde tænkt mig at lave en picknick på stranden for mig og Andrea. Jeg havde fortalt Isabell om planen og hun kom til at hvine lidt. Men hey hun er en pige. Men hun skulle finde Andrea's tøj og gøre hende klar så jeg tror hun fik Andrea til at trække i det nu. Jeg tog min picnick kurv frem og lagde de sanwiches i som Harry og Isabell havde lavet til os. Jeg gjorde mig klar og bankede på ind til Isabell's værelse hvor det var at Andrea blev gjort klar. Jeg åbnede stille døren og en meget smuk pige mødte mit blik. "Er du klar Andrea?" spurgte jeg og smilede et halvt smil. Hun kikkede mærkelig på mig men gik hen til mig. "Hvad skal vi??" spurgte hun og gengældte mit smil. "Vi skal spise middags mad nede på stranden! Vil du med?" "Ja meget gerne!" sagde hun og tog min hånd og jeg flettede hurtigt mine finger ind i hindes.

Vi sad nu nede på stranden og imens jeg foldede tæppet ud kom der to piger hen til forbi os og man kunne se en af dem grad og den anden bare var tæt på at slå den anden. Pigen der grad kom hen til mig og sagde stille "Undskyld Niall!" sagde hun stille. "For hvad?" spurgte jeg og imens kom Andrea hen til os og så på pigen. "Hej er du okay?" spurgte hun stille. "Nej UNDSKYLD ANDREA JEG ER SÅ KED AF DET!!" sagde Pigen. "Hvad er der?" spurgte Andrea og gik over ved siden af pigen og nussede hendes ryg og satte sig på hug så de var på nogen lunde højde. "Jeg er ked af at jeg hatede på dig! Jeg skulle ikke have gjort det! Du er meget sødere i virkeligheden!" sagde pigen og så på Andrea. "Hey! Alle kan være onde men det er kun de aller modigste der tør og stå frem og sige det var den person der gjorde det og sige undskyld!" sagde Andrea og krammede pigen. "Det er jeg ked af Andrea du er meget sødere og smukkere i virkeligheden!" sagde pigen og krammede Andrea igen og tog så en blok og en kuglepen frem og spurgte "Må jeg får jeres autograf? Altså af jer begge 2!?" spurgte pigen sødt jeg nikkede ja og det samme gjorde Andrea.

Pigerne var gået og vi havde været alene længe nu månen stod højt og flot på himmelen og skinede ned på Andrea og fik både hendes øjne og hendes hår til at glimte. Jeg tog mig sammen og fandt ringen frem nede i kurven og fik øjnkontakt med Andrea. "Andrea! Du er den smukkeste pige jeg nogensinde har set og jeg elsker dig af hele mit hjerte og jeg vil gerne tilbringe resten af mit liv med dig så Andrea vil du gifte dig med mig??" Jeg tøvede og tænkte ved mig selv 'hvad hvis det er for tideligt' hun sad med tåre i øjnene og det største smil jeg nogen side har set "JAAA" sagde hun og kyssede mig og kyssene udviklede sig hurtigt til snav og hendes hånd kørte op af min mave. Jeg kunne mærke jeg ville have hende. "Niall vent til vi kommer hjem!" sagde hun og kyssede mig igen.

Vi var hjemme nu og jeg tror ikke engang vi nåde at lukke døren helt før vores læber smed sig mod hinanden, jeg fik hende op på mine hofter og på vej op af trapperne smed vi hinandens trøjer. Vi lagde os i sengen og jeg snavede hende. Andrea fik mine bukser af og derefter tog jeg hendes bh. (Hun havde kjole på) Jeg slikkede stille på hendes stive nippeles og hun stønnede. Jeg rev hendes trusser af på samme tid med at hun fik mine boxers af og jeg kikkede stille på hende "Er du sikker på du vil det her?" spurgte jeg forpustet og snavede hende igen "Ja!" sagde hun mellem vores snav, og med det ord trak jeg op i hende og et støn forlod os begge, jeg kiggede på hende og hun lignet en i dyb smerte "er du okay?" Spurgte jeg, "jaja... det gør bare lidt ondt, det er min første gang" svarede hun og jeg opdagede at vi var gået i stå, "skal vi lade vær?" Spurgte jeg, "nej, jeg... Jeg kan godt" svarede hun usikkert, jeg så hende dybt i øjnene og hun gav mig et overbevisende blik igen. Jeg begyndte igen og jeg kunne mærke på hende at det stille og roligt ændrede sig til en nydelse, og før jeg så mig om satte vi begge tempo på og vi stønnede meget højere.

 

- Lavet af Isabell og Andrea

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...