Miss depressed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 21 jan. 2014
  • Status: Igang
Jeg er bange, bange fra at blive dømt og set ned på - men vil du have noget du aldrig har haft, må du gøre noget du aldrig har gjort, og det er det jeg gør. Jeg vil overskride en masse grænser. Det vil blive hårdt, men jeg er sikker på det er det værd. At udvikle sig, og tage chancer er en del af at skrive. Med hånden på hjertet, lover jeg at være ærlig igennem hele fortællingen. Jeg vil have jer til at indse, at I ikke er alene - jeg vil have jer til at forstå, og derfor deltager jeg i denne konkurrence med min egen psykiske sygdom.

215Likes
176Kommentarer
6833Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Den 19 marts 1996 fødte min mor, for tredje gang, en lille pige, dog 3 måneder for tidlig, men det var lige meget. Pigen var lille og tynd, men sund og rask. Hvad mere kunne man ønske sig? Hvert fald ikke mere fra min mors side af. Hun havde altid drømt om at få tre piger, og den 19 marts, fik hun hvad hun ville have.

Den lille pige blev taget godt imod af alle. Hun fik opmærksomhed, mad og kærlighed - lige hvad hun havde brug for. Hun fik også et navn, et navn som skilte sig ud fra de to andre søskendes navne - om det var en tilfældighed, det kan man jo diskutere senere. Men Thea, Thea blev navnet på den lille pige, som med årene voksede sig større og større.

Hun lærte at bruge potte, snakke og spise selv. Alt gik som det skulle, udover hun var stille. Hun ville så gerne passe ind, selv hvis det betød, at hun kun måtte være med til far mor og børn med sine søskende, hvis hun var barnet. Hun blev proppet i en legetøjs babyseng, fik en sut i munden og legede med, for hun ville jo så gerne.

Thea havde gået i dagpleje, og begyndte i børnehave. Hun trives godt med de andre. Hun fik nye venner, og lærte at være omkring andre. Alt i alt var hendes børnehave liv godt, hvis man så bort fra, at hun næsten altid blev hentet sidst - men det betød jo ingenting, for pædagogerne gav gerne en slikkepind, eller en is.

Nå, men Thea blev større og større. Hun blev 7 år gammel, og endte i børnehaveklasse, og det er der jeg kommer ind, for det var nu jeg begyndte at kunne huske ting selv og fortælle det som en historie, fra min synsvinkel af. Det var nu tingene begyndte at gå galt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...