Behind The Scenes| One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Haily, som er Lou Teasdales datter, skal være hjælpe stylist på One Directions næste tour. Hun er lige droppet ud af skolen, og vil gerne gå i hendes mors fodspor. Hvordan er det at holde orden på 5 ballademagere? Og skabes der kemi mellem Haily, og den pisse irriterende Louis Tomlinson? Og hvad vil verden overhovedt sige til den nye stylist, Haily? Læs det hele i Behind The Scenes | One Direction.

145Likes
149Kommentarer
23766Visninger
AA

23. "Mom?"

Hailys synsvinkel:

Hvad gik der af mig?

 

Hvorfor var det lige at jeg takkede nej til at Louis kunne følge mig hen til hotellet?

 

Jeg sukkede, og låste døren op ind til mit hotelværelse. Jeg lukkede døren, og fik hurtigt hevet min mobil op ad lommen. Jeg spolede ned igennem mine kontakter og så min mors navn. Jeg ringede til hende.

 

”Mor, hvorfor kommer du ikke lige ind på mit værelse?” spurgte jeg og fik hurtigt svar. Jeg lagde på og kunne få sekunder efter høre nogle banke på døren. Jeg åbnede og ind kom hun. ”Hvad så?” Spurgte hun smilende og smed sig på sengen. Jeg trak på skuldrene og kiggede ned i gulvet.

 

”Er der noget galt, Hai?” spurgte hun, og satte sig langsomt op.

 

Typisk hende at kalde mig Hai, det gjorde hun altid da jeg var lille.

 

”Er det noget med Louis?” Spurgte hun, hvilket fik min opmærksomhed. Kender hun til os to? ”Hvad mener du?” Spurgte jeg og kæmpede hårdt for at holde et lille, kikset smil inde. ”Hai, jeg er jo ikke dum - jeg kan jo se at du føler noget for ham,” fnes hun, ”og jeg er sikker på at han også kan lide dig."

 

Vi havde siddet og snakket i lidt tid om Louis og vores forhold. Jeg fortalte hende om hvad der skete i morges, og at jeg var faktisk ret lettet over at få det fejet af mine skuldre. Hun var overraskende slet ikke skuffet over mig. Da jeg sagde det, hun lød nærmest ’stolt’ og glad.

 

”Men jeg har bare ikke rigtig kunne tale til ham siden," tøvede jeg, "vi var jo ude og spise og jeg turde næsten ikke at se ham i øjnene, og så ville han følge mig hjem, men jeg takkede nej,” sukkede jeg og kiggede min mor dybt i øjnene. "Hvad skal jeg gøre?"

 

Det var måske endnu en af de få gange, hvor jeg spørger hende om råd. Hun vidste jo en del om kærlighed - hun er trods alt også gift.

 

”Du skal først og fremmest lade være med at tage det så tungt. Det er helt naturligt det I har lavet, det gør din far og jeg altså også.”

 

Wow, det havde jeg ikke behøvet at få at vide.

 

”Jeg har kendt Louis i nogle år nu og jeg ved en masse om ham. Han er meget følsom og jeg tror faktisk, at han får det dårligt, når du ikke snakker så meget omkring ham eftersom, at du er en meget skør, højtråbende, temperamentsfuld pige, eller burde jeg sige kvinde?” sagde hun og smilede svagt til mig. ”Lig det bag dig og lad være med at bære nag, det er der ingen grund til."

 

Jeg nikkede svagt, lige inden det bankede på døren. Jeg kiggede hurtigt derover og så Niall. Et lille smil var plantet på hans læber, mens han kiggede over på mig. ”Jeg har en ven herude som meget gerne vil snakke med dig,” sagde han, hvilket bragte et smil på mine læber.

Jeg kiggede over på min mor, som gjorde tegn til at jeg skulle gå derud.

 

Jeg rejste mig og gik forbi Niall, og derefter ud på gangen hvor han stod. De blå øjne fangede hurtigt mine. Han sendte mig et genert smil, hvilket jeg slet ikke kunne stå for.

 

”Kan vi ikke tage den på værelset?” lød det fra ham. Jeg nikkede og gik hen imod ham. Jeg satte mig med et ordentligt bump ned i sengen.

 

Nu ville jeg gøre som mor sagde, at glemme alt om hvad der skete i morges.

 

”Kan du ikke lige fortælle mig hvad der sker?” spurgte han og stillede sig foran mig. ”Ingen ting, jeg var bare en smule genert her tidligere,” svarede jeg, mens han hævede sine bryn. ”En smule? Du ville jo slet ikke tale til mig,” sagde han med en lidt hårdere tone.

 

”Og det undskylder jeg for. Jeg kan ikke gøre for at jeg er genert, og især ikke efter hvad der skete i morges,” sagde jeg og rynkede panden. ”Jeg har lagt det bag mig Louis, du har intet at bekymre dig om."

 

Gud hvor jeg alligevel nød lyden af det ’lettede’ suk der fløj ud af hans mund.

 

”Du er ekstremt underlig, det er du klar over ikke?” fnes Louis og satte sig ved siden af mig. ”Det har jeg vidst i lang tid,” sagde jeg og lagde mit hoved op ad hans skulder.

 

”Hvis du skal ud og feste i aften, så skal du altså ikke drikke alt for meget, der er en dag til at du skal holde koncert igen. Forstået?” sagde jeg og kiggede op i hans øjne. ”Javel, men jeg havde nu tænkt på at du skulle med."

 

Jeg er da rigtig blevet populær imellem de drenge.

 

”Er du sikker på at du ikke vil have en aften ude kun med drengene?” ”Jeg vil gerne have dig med, okay?” fnes han og sendte mig et skævt smil. ”Du fatter ingenting, vel?” fnes jeg og rynkede mine øjenbryn. ”Ikke en fløjtende fis."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...