Behind The Scenes| One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Haily, som er Lou Teasdales datter, skal være hjælpe stylist på One Directions næste tour. Hun er lige droppet ud af skolen, og vil gerne gå i hendes mors fodspor. Hvordan er det at holde orden på 5 ballademagere? Og skabes der kemi mellem Haily, og den pisse irriterende Louis Tomlinson? Og hvad vil verden overhovedt sige til den nye stylist, Haily? Læs det hele i Behind The Scenes | One Direction.

145Likes
149Kommentarer
23755Visninger
AA

13. Listen to your mom.

Hailys synsvinkel:

Drengene skulle gøres klar, da de første heldige piger som havde vundet Meet&Greet kom om ikke så længe. ”Haily, vi har en smule travlt” lød det fra min mor, som stod og fumlede med noget makeup.

 

Det var egentlig sjovt at drengene skulle have sådan noget stads på. Altså, jeg tror det er fordi at fansene ikke skal se deres ulækkerhed, men problemet med drengene er nok at de ikke er ulækre, de er hotte lige meget hvad. Jaja, jeg indrømmede det, men de er jo mænd, og jeg er en kvinde, kan i fornemme hvad det er jeg prøver at sige?

 

”Kan du ikke sørge for at få Harry, og Louis gjort klar?” lød det fra hende. God dammit.
”Jo, det skal jeg nok” sagde jeg, mens en nervøsitet skød op i mig.

 

”Louis og Harry, i skal gøres klar” råbte jeg, og nød Louis overraskende blik der faldt på mig. ”Få jeres numser herind nu” råbte jeg igen til drengene, som stod udenfor og spillede bold. Fansenes skrig lød høje i mine øre, og drengene havde nok lidt svært ved at høre mig, så jeg valgte at gå ned til dem.

 

”Hvad ville du?” lød det fra Harry, som kiggede undrende på mig. ”I skal gøres klar, i skal have jeres mande makeup på, og i skal have sat jeres hår” fnes jeg, og kiggede rundt på dem. ”Vi kan ikke gøre for at vi skal ligne sminkedukker” lød det irriteret fra Harry, som kiggede ned i jorden. ”Hvad fanden er der galt med dig?” fnes jeg, og begyndte at gå.

 

Jeg kunne mærke drengenes øjne som lå på mig, hvilket betød at de ikke var bag mig, at de ikke var kloge nok til at vide at de skulle følge efter mig. ”Kommer i?” halvråbte jeg, og sukkede tungt. ”Oh ja” lød det fra Louis, som gik med hurtige skridt.

 

De mindede virkelige meget om sådan nogle hjernedøde hunde, som skulle have alt at vide før de gav sig til noget. Hvad nu hvis koncerten gik i gang, og de ventede på et signal til at de måtte begynde at synge, danse, og snakke? Det ville bare være underligt.

 

Drengene havde op til flere omklædningsrum, eller hvad man kaldte det. Det var egentlig ret vildt. Og så havde de også fandens meget tøj, og hårprodukter.

 

”Tøj, vi skal have fundet noget tøj” mumlede jeg til mig selv, og gik hen til tøjstativerne hvor tøjet hang på bøjler. ”Hvad plejer i at tage på, eller hvad vil i gerne have på?” spurgte jeg uden rigtig at kigge på dem. ”Bare en T-shirt, og nogle lange bukser, ikke noget specielt” lød det fra Harry, som ikke stod så lagt fra mig. Jeg nikkede svagt, og fik hurtigt fundet tøjet frem.

 

”Hvad med dig Louis?” spurgte jeg, og kiggede denne gang over min skulder. ”Hvad med mig?” sagde han, og rynkede sine bryn. Jeg stønnede irriteret. ”Ja, hvad vil du have på?” spurgte jeg hårdt, og kiggede irriteret på ham. ”Det ved jeg ikke, hvad vil du gerne se mig i?” fnes han, og det samme gjorde Harry. ”En lyserød prinsessekjole, og en krone?” sagde jeg, og rystede på hovedet. ”Så finder jeg altså bare noget selv” mumlede jeg, og fumlede lidt rundt med tøjet.

 

Da drengene havde fået tøj på, lagt makeup, og havde fået sat deres hår, var de hurtigt gået hen til de andre drenge.

 

Det var faktisk ikke særligt svært, de skulle bare have lidt pudder i hovedet, og Louis skulle have noget voks, og lak i håret, så var han kørende. Harrys hår skulle bare redes igennem, sådan, så var han klar.


Så troede jeg faktisk også at de ville være en smule mere besværlige end de allerede var, men der tog jeg vidst fejl, de opførte sig fint.

 

”Mor!” halvråbte jeg, og gik med hurtige skridt hen til hende. ”Hvad så?” sagde hun, og smilede stort til mig. ”Hvordan gik det?” spurgte hun, og rynkede sin pande. ”Det gik fint nok” sagde jeg, og begyndte at fortælle hende hvad jeg gjorde, og hvilket tøj jeg gav dem på osv.

 

Drengene skulle snart på scenen, og jeg glædede mig faktisk en smule til at se dem optræde.

 

 

Koncerten var i gang, og drengene sang faktisk meget bedre end jeg havde forventet. Selvfølgelig havde jeg hørt dem synge, men med pigernes skrig i baggrunden, og den harmoni der var i stadiummet, det lød bare fantastisk.

 

Drengene fulgte traditionen med at svare på nogle twitter spørgsmål, en masse sjove udfordringer dukkede op på skærmen, nogle hvor de skulle danse, andre hvor de skulle rappe, ellers var der bare en hel masse underlige spørgsmål.

 

”Haily” hørte jeg min mor sige, inden hun prikkede mig på skulderen. ”Få minutter før koncerten slutter, så skal vi ud i bussen,” sagde hun, og kiggede koldt på mig, ”Vi skal nå det inden fansene kommer ud herfra”.

 

Ville de knuse vinduerne på bussen, og spise os? Ville de alle sammen begynde at flashe drengene? Eller ville det bare være svært for bussen at komme væk herfra?

 

”Helt klart, hvor lang tid er der til at de slutter?” spurgte jeg, og så spørgende på hende. ”Omkring en halv time” svarede hun smilende, og forsvandt ind i et af baglokalerne igen.

 

Jeg kiggede op på scenen, og mødte et sæt blå øjne, og et varmt smil. Louis. Jeg kunne fornemme at han prøvede at fortælle mig noget, han lavede i hvert fald bevægelser med sin mund. Jeg smilede stort, og rystede på hovedet. Hvordan kunne idioten tro at jeg kunne høre ham, eller forstå ham hvis han ikke sagde et ord? Han må da være helt væk.

 

”Tak for i dag, Colombia. Det var fantastisk at være her, og tak fordi i gad være en del af The Where We Are Tour” lød det fra Liam, mens alle skrigene lød højere og højere i mine øre. ”Vi håber snart at vi kommer tilbage hertil”.

 

Drengene gik af scenen, og det mindede mig om at jeg skulle til at skynde mig. En hel del faktisk. Jeg løb hen til døren, ud mod baglokaler, og spurtede ud til busserne, som allerede var klar til at køre. ”Haily, hvorfor er du ikke i bussen?” lød det fra Harry, som kom løbende. Jeg rystede på hovedet, og hev efter vejret. ”Kom nu bare med mig” grinede han, og trak mig hen mod bussen.

 

Næste gang, så skal du høre efter hvad din mor siger, Haily.

 

***

Undskyld for et lidt kedeligt kapitel, og undskyld for at jeg ikke har opdateret i noget tid, men jeg har haft ferie, og den ville jeg gerne nyde med min familie.

 

Hvilken bus tror du Haily bliver trukket med ind i?
Og hvad tror du der kommer til at ske mellem hende og Louis?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...