Behind The Scenes| One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Haily, som er Lou Teasdales datter, skal være hjælpe stylist på One Directions næste tour. Hun er lige droppet ud af skolen, og vil gerne gå i hendes mors fodspor. Hvordan er det at holde orden på 5 ballademagere? Og skabes der kemi mellem Haily, og den pisse irriterende Louis Tomlinson? Og hvad vil verden overhovedt sige til den nye stylist, Haily? Læs det hele i Behind The Scenes | One Direction.

145Likes
149Kommentarer
23792Visninger
AA

5. "I know you like her."

Louis synsvinkel:

”Hvad med dig?” spurgte hun, ”Har du nogen interesser?”. Jeg smilede svagt til hende, hvilket fik hendes kinder til at blusse svagt op.

 

Havde jeg nogen interesser?

 

Jeg sad og legede lidt med mine hænder, mens jeg tænkte mig om. ”Jeg elsker at synge” fnes jeg, og kiggede ned i gulvet. ”Jeg elsker også at spille fodbold” sagde jeg, og nikkede svagt for mig selv. ”Jeg kan sku ikke komme på andre” sagde jeg, mens mit blik gled op på Haily.
Hun var jo ikke en grim pige, eller kvinde, hvad man nu siger. Hendes blonde hår sad lidt under hendes skuldre, ligesom hendes mor. Hendes øjne var smukke, og blå.


Og hendes smil… Altså hendes tænder var kridhvide, hendes læber var lyserøde, og meget små.

 

”Louis!” blev der råbt fra den anden side af rummet. ”Niall, du behøver ikke at råbe” fnes jeg, og rejste mig. ”Hvad er der?” spurgte jeg, og stillede mig ved siden af ham. ”Altså, den gider ikke ringe” mumlede han, og gav mig telefonen. ”Du skulle måske også huske alle tallene næste gang, blondine” sagde jeg, og tastede det rigtige nummer ind. ”Der er jo noget om hårfarven” sagde jeg drilsk, og stak ham telefonen. ”Du ved godt at jeg farver det” svarede han fornærmet. ”Måske er du alligevel født blondine dum?” fnes jeg, og rodede lidt rundt i hans hår. Han slog min hånd væk, og kiggede seriøst på mig. ”Stop dig selv” sagde han lavt, og vendte ryggen til mig.

 

Jeg vendte mig rundt på hælene, og kiggede over på Haily, som sad med sit blik ned i telefonen. Jeg gik med langsomme skridt hen imod hende, og håbede på at hun ikke opdagede mig. Jeg kiggede over hendes skulder, ”Hvem skriver du med?” hviskede jeg, hvilket fik henne til at hoppe op fra stolen. ”Oh god, lov mig aldrig at du aldrig gør det igen” sagde hun, og hev efter vejret. Jeg trak på skuldrene, og udstødte et lille grin. ”Prøv at hør, det er ikke engang sjovt, jeg hader når folk gør sådan noget” sagde hun surt, mens hun kiggede på mig med hævede øjenbryn. ”Så ved jeg hvordan jeg kan overraske dig” sagde jeg, og kiggede koldt på hende. ”Du irritere mig allerede” sagde hun, og krydsede sine arme. Jeg kunne fornemme en skikkelse stille sig bag hende.

 

Harry.

 

Et kækt smil gled frem på mine læber, da jeg vidste han havde lyttet med, og jeg vidste hvad han ville gøre. Jeg så at han talte ned fra 3, og efter de få sekunder, lagde han sine fingre på hendes hofter, og begyndte at kilde hende. Et højt skrig lød fra hende, hvilket jeg begyndte at grine af. ”STOP SÅ!” skreg hun, faldt på gulvet, og sparkede ud med sine ben. ”HARRY STOP SÅ DIN LILLE KLUNKE!” råbte hun, og blev ved med at sparke ud efter ham.

 

Han stoppede endelig, og rystede stolt på hovedet af ham selv, mens hans skæve smil dukkede op på hans læber. Harry var jo ikke en ucharmerende fyr. Jeg har tit været jaloux over hans tendens til at score piger, eller i hvert fald på deres opmærksomhed. Han var jo en høj, flot fyr. Og store hænder havde han i hvert fald.

 

Hvad er det egentlig jeg tænker på?

 

Altså, vi har tit haft samtaler om hvordan livet som mænd er. Harry er min bedste ven, han fortæller mig alt, og jeg fortæller ham alt. Hvilket vi også gør med de andre drenge, men Harry og jeg har bare klinget sådan virkelig ekstremt godt.

 

”Nu går jeg ind for mig selv, og så skal i lade være med at lave flere numre med mig” lød det fra Haily, der stod henne ved døren. ”Vi skal prøve” grinede Harry, og så hen på mig. ”Husk at lukke din dør” halvråbte jeg, og kunne høre et irriteret støn komme fra hende, inden hun smækkede døren i. Mit blik var stadig klistret på Harry, som kiggede på mig med et kækt, irriterende smil. Jeg vidste hvad han ville. Jeg vidste hvad han ville spørge om. ”Nej Harry” udstødte jeg, og kiggede irriteret på ham. Han nikkede svagt, ”Jo Louis, jo” sagde han, og satte sig på kanten af sengen, ved siden af Niall, som sad og spillede et eller andet plat spil på sin telefon.


”Louis, man kan jo se det!” sagde han, og lød glad. Jeg satte mig, med et højlydt suk, ned på stolen Haily havde siddet på. ”Harry, prøv at hør. Hun er ikke min type” sagde jeg, og håbede inderligt på at jeg kunne holde den kolde facade oppe. Selvfølgelig var hun min type, hun var jo perfekt!


”Slet ikke, overhovedet ikke, og det var slet heller ikke derfor dine kinder rødmede, og du smilede hver gang hun talte, nej slet ikke” sagde han ironisk, og rynkede sin pande. ”Præcis” sagde jeg, og kiggede endnu engang koldt på ham.


”Giv nu bare op Tommo, alle kan jo se det!” sagde han, og kørte sin hånd gennem hans krøller. ”Jeg kan ikke lide hende, er det så svært at forstå” sagde jeg irriteret, og kiggede op i loftet. ”Bare vent Tommo, du ved jo godt at jeg har ret, og hvis du mangler noget, altså kvinde hjælp, så siger du bare til” fnes han, og gik hen mod vinduet.

 

Var jeg virkelig så nem, jeg havde knap nok kendt hende i en hel dag, eller jo på en eller anden måde havde jeg jo… Men hvordan kunne Harry se lige igennem mig? Det har altid været pinligt at snakke om piger jeg godt kan lide, fordi man føler sig som et lille barn der ikke rigtig kan gøre andet, end at få stukket skeen, fyldt med æblemos, ind i kæften.
Man er helt hjælpeløs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...