Behind The Scenes| One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Haily, som er Lou Teasdales datter, skal være hjælpe stylist på One Directions næste tour. Hun er lige droppet ud af skolen, og vil gerne gå i hendes mors fodspor. Hvordan er det at holde orden på 5 ballademagere? Og skabes der kemi mellem Haily, og den pisse irriterende Louis Tomlinson? Og hvad vil verden overhovedt sige til den nye stylist, Haily? Læs det hele i Behind The Scenes | One Direction.

145Likes
149Kommentarer
23762Visninger
AA

7. Can i hold your hand?

Hailys synsvinkel:

Der blev banket på døren. Et irriteret støn undslap min mund, mens jeg satte mig op. ”Haily!” blev der råbt. ”Tag det roligt, jeg kommer nu!” råbte jeg tilbage. Jeg var rimelig svimmel, men fik alligevel bevæget mig over til døren, og åbnet den. ”Louis?” sagde jeg, og lød ikke særlig begejstret. Jeg var jo træt.

 

”Wow, jeg er sørme også glad for at se dig, og hvad fanden har du lavet?” sagde han, mens han smilede skævt til mig. Hvad fanden havde jeg lavet? Hvad mente han?

 

”Hvad mener du?” spurgte jeg, og gabte. ”Du ligner en panda, igen.” fnes han, mens han lænede sig op af dørkarmen. ”Hvad laver du?” spurgte han igen, og krydsede sine arme. ”Jeg sov, rigtig godt endda” sagde jeg irriteret, og kløede mig lidt i øjnene. ”Må jeg komme ind?” spurgte han, og rynkede sin pande. ”Det er du velkommen til” svarede jeg, og åbnede døren endnu mere end den allerede var.

 

”Du er god til at holde dit værelse rent” fnes han, og kiggede rundt. ”Jeg bor jo heller ikke sammen med en anden vel?” fnes jeg, og strakte mine arme. ”Du Haily?” spurgte han, og vendte sig om for at kigge på mig. ”Vil du ikke med i byen senere, så vi kunne få noget at spise, altså de andre kan også tage med hvis det er” sagde han nervøst, og bed sig blidt i læben. Inviterede han mig ud?
EIJ DET ER DA BARE FOR SØDT!

 

”Jo det vil jeg da gerne, de andre behøves ikke tage med, hvis du ikke har lyst til det” svarede jeg, og smilede svagt til ham. ”Super, skal jeg bare komme herind senere?” sagde han, og lavede nogle mærkelige armbevægelser. Jeg nikkede.

 

En akavet stilhed sank over os, mens jeg bed mine tænder hårdt sammen. Gud hvor jeg dog hadede dette. ”Skal jeg tage fint tøj på, eller?” spurgte jeg for at hæve stilheden. ”Det behøves du ikke, jeg tror ikke rigtig jeg orker fancy mad i aften” svarede han, og lagde sine hænder i hans lommer. ”Jeg burde gå ind til Hazza igen, vi ses senere” sagde han, og smilede stort. Han gik med hurtige skridt forbi mig, og ud af døren. Et lille smil poppede op på mine læber, og jeg fik pludselig en trang til at skrige. Det var underligt.

 

Jeg valgte at tage et bad, og bare i det hele taget se lidt ”pænere” ud hvis man kunne sige det sådan. Som sagt, jeg lignede et monster.

 

 

Jeg steg ud af badet, og slog et håndklæde rundt om min krop, og gik ud af badeværelset, og hen mod skabet. Jeg fandt min elskede Nirvana T-shirt, et par højtaljede shorts. Jeg valgte at sætte mit hår op i en knold, og tage mine vans på. Jeg syntes selv jeg lignede sådan en rigtig Tumblr girl, eller hvad man nu kalder det.


Det blev banket endnu en gang på døren, hvilket fik en nervøsitet til at skyde op i min krop.  Jeg gik med langsomme skridt hen mod døren, hev langsomt ned i håndtaget, og trak døren åben. Jeg smilede svagt til Louis som nu stod foran mig igen. Jeg kunne fornemme han gav mig elevator blikket, og et lille smil gled frem på hans læber.

 

”Du ser godt ud” udstødte han, mens han kiggede på mig med hans blå øjne. ”I lige måde” fnes jeg, og bed mig blidt i læben.

 

Vi gik ned af gangen, og tog elevatoren, og gik ud på gaden.

 

Klokken var omkring 6 om aften. ”Hvor tager vi hen?” spurgte jeg Louis, og kiggede hen på ham. Han så ned på mig, og smilede svagt. ”Det ved jeg ikke, vi finder nok et eller andet interresant på vejen” fnes han.  

 

Jeg var faktisk lidt bange for at folk ville lægge mærke til Louis, og jeg. Han var jo trods alt berømt, sådan wow, han er jo fame. ”Sååå,” sagde han, og kiggede på mig med rynket pande, ”Har du lyst til noget specielt?” spurgte han, og holdt sit blik på mig.

 

Jeg rystede på hovedet, og smilede svagt, ”Ikke rigtig” svarede jeg.  ”Vi kunne tage derind?” sagde han, og pegede hen på hvad der lignede et pizzaria. ”Selvfølgelig!” sagde jeg, og smilede stort.

 

Pizza smager jo godt, og der er jo et eller andet galt med en hvis man ikke kan lide det, altså, det er jo pizza?  Vi fik bevæget os over vejen, og kom heldigvis helskindet over.

 

Vi gik ind af døren, og op mod kasseapparatet. Jeg kunne allerede mærke alle blikkene var sat direkte på os. Jeg sank en klump i halsen, og kiggede ned i gulvet. ”Haily?” hørte jeg Louis hviske. Jeg kiggede op, og så ind i hans undrende øjne. ”Er der noget galt” spurgte han, og rynkede sin pande. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og smilede falskt. ”Okay…” fnes han, og kiggede op på nogle skærme hvor der stod hvad man kunne købe.

 

Det endte med at vi begge 2 købte en kebab, eller snarere fik den. ”En af goderne ved at være kendt” fnes han da vi gik ud af restauranten.

 

”Altså, er det ikke irriterende at folk stirrer på dig?” spurgte jeg Louis, som allerede kiggede ned på mig. Han nikkede svagt på hovedet, og smilede til mig. ”Man vender sig til det” sagde han, og smilede skævt, ”Men selvfølgelig er det irriterende, du kan ikke rigtig have noget privatliv, alle blander sig lige meget hvad” han kiggede ud i luften, og tog en bid af sin kebab.

 

Et lille fnis undslap min mund, da noget af dressingen sad på hans mundvige. ”Du har lidt…” fnes jeg lavt, mens jeg pegede på mine mundvige for at demonstrere hvor dressingen sad. Hans kinder blussede langsomt op, mens han tog sin hånd op for at tørre det væk. Jeg kunne ikke holde et smil tilbage, han var bare så nuttet!

 

Vi havde spist vores mad, og vi endte med at gå ned af en gågade. Jeg kunne pludselig mærke noget tage fat i min hånd, og jeg var lidt bange for at det var en eller anden tyv, så jeg hoppede selvfølgelig op i luften, hvilket fik Louis til at knække sammen af grin. ”Jeg ville bare holde dig i hånden” sagde han, og hev efter vejret. ”Hvorfor blev du så forskrækket?” spurgte han, og smilede skævt til mig. ”Det ved jeg faktisk ikke, måske var du en tyv, en eller anden pædofil tingest der ville hive mig ind i en varevogn. Jeg ved jo ikke hvad der sker her i Colombia” svarede jeg undrende, og kiggede koldt på ham, mens hans varme smil fik mine kinder til at rødme.

 

”Du er sku lidt underligt, Haily. Det kan jeg godt lide” sagde han lavt, og smilede. ”Må jeg så godt holde dig i hånden nu?” hviskede han, og rakte sin hånd ud. Jeg nikkede, og havde lidt svært ved at holde et kikset, genert smil tilbage.

 

Gud, hvad fanden gjorde drengen ved mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...