Behind The Scenes| One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Haily, som er Lou Teasdales datter, skal være hjælpe stylist på One Directions næste tour. Hun er lige droppet ud af skolen, og vil gerne gå i hendes mors fodspor. Hvordan er det at holde orden på 5 ballademagere? Og skabes der kemi mellem Haily, og den pisse irriterende Louis Tomlinson? Og hvad vil verden overhovedt sige til den nye stylist, Haily? Læs det hele i Behind The Scenes | One Direction.

145Likes
149Kommentarer
23797Visninger
AA

3. Cake and cars.

Hvad havde jeg egentlig gang i?

 

At ligge op ad ham, jeg kender ham jo overhovedet ikke!

 

Måske var det bare en vane jeg havde?

 

Jeg satte mig op, og kløede mig lidt i øjnene. Derefter kiggede jeg lidt rundt i flyveren, og så at de fleste sov. Jeg kiggede mellem Louis og mit sæde, og så Harry. Han så på mig med et lumsk smil, hvilket gjorde mig en smule utilpas. ”Hvad er der?” spurgte jeg, og holdt mit blik mod hans grønne øjne. Han nikkede svagt, og rettede sig op. ”Dig og Louis” sagde han, mens han smilede skævt. ”Louis? Hvad er der med os, og hvad mener du?” spurgte jeg, og rynkede mine bryn. ”Altså først og fremmest lå du op ad ham, og han var så venlig imod dig, fordi han er genert” svarede Harry, og fnes lavt.

 

Genert?

 

”Hvad mener du med genert?” spurgte jeg lavt, og bed mig blidt i læben. ”Bare vent, du skal nok lære ham at kende, han vil i hvert fald godt lære dig bedre at kende” fnes Harry, mens han skubbede nogle af krøllerne væk fra hans pande.

 

Jeg fatter brik.

 

”Der kommer han” hviskede Harry, og rettede sig lidt op. Louis kom gående med et genert smil på læben, og satte sig ved siden af mig. ”Hvad snakkede i om” spurgte han, og smilede svagt. ”Øh, vi snakkede om…” sagde jeg lavt.

 

Jeg kunne jo ikke fortælle om vores samtale, det ville være akavet!

 

Tænk hurtigt, Haily!

 

OH MY GOD!

 

”KAGE!” råbte jeg, hvilket fik Harry til at udstøde et stort grin. ”Shhh, de sover!” hviskede Louis, mens han prøvede at holde sine grin tilbage. ”Vent hvad? Kage?” fnes han, og kiggede undrende på mig. Jeg kunne fornemme Harry lyttede med i vores samtale, og han garanteret var ved at knække af grin. ”Ja kage, kage er et interessant emne. Har du lagt mærke til hvor mange slags kager der findes? Der er drømmekage, brownie, hash-kage, citronmåne, mamorkage…” sagde jeg, men blev stoppet af Louis, ”Jeg ville bare høre hvad i talte om, ikke hvor mange kager der findes i verden” sagde han, og smilede skævt til mig. ”Ja, men hvis du mangler info om kage, så er jeg lige her” sagde jeg, og pegede på mig selv.

 

Hvad fanden havde jeg egentlig gang i?

 

HVORFOR VAR JEG PLUDSELIG SÅ AKAVET!?

 

”Tak…” svarede han langtrukket, og sank en klump i halsen. Han lavede nogle små armbevægelser, ”Jeg tror jeg ligger mig til at sove” sagde han, og smilede akavet til mig. Jeg nikkede, og smilede svagt, mens han lagde sig til rette. Da han havde taget sine nat briller skyndte jeg mig at kigge hen mod Harry, som sad med øjnene fulde af tåre, fordi vores samtale åbenbart var så sjov.

 

Lille svin.

 

Jeg kiggede hårdt hen på ham, mens jeg bed mine tænder hårdt sammen. Han kunne ikke lade være med at udstøde et lille fnis, som så viste sig at blive til flere, og højere og højre. Det endte med at jeg mistede facaden, og Niall som lå ved siden af ham, begyndte at mumle utydelige ord, hvilket fik os begge 2 til at knække sammen af grin.

 

 

Jeg vågnede op, og blinkede et par gange med øjnene, og sukkede over at jeg havde glemt at fjerne min mascara. Jeg så garanteret skrækkelig ud. Jeg gabte, og så til min venstre side hvor Louis sad, og stirrede på mig. ”Godmorgen, panda” fnes han, og prøvede at holde sine høje grin inde. Jeg kiggede surt på ham, men mistede med det samme facaden, og begyndte at grine.

 

JEG ER IKKE GOD TIL AT VÆRE SUR!

 

”Jeg skal nok lade være med at slå dig denne gang, men du får fandme en lammer næste gang” truede jeg, og prøvede endnu engang at se mopset ud. ”Nå, men hvornår lander vi?” spurgte jeg efter nogle få sekunder, og strakte mine arme højt op i vejret. ”Lige om lidt tror jeg” lød det fra Louis. Jeg nikkede, og kiggede ud af vinduet, ud på de flotte skyer, og solen der skinnede ned på dem.

 

 

”Drenge” hørte jeg en dyb mande stemme sige, ”Vi har stadig ikke fået besked om hvor mange fans der er i lufthavnen, og om der overhovedet er nogen” sagde en høj, stor, maskulin, mens han lænede sig op ad nogle sæder. ”Det er Paul” hviskede Louis, og smilede til mig. ”Du må være Haily” sagde han, og rakte sin store hånd hen til mig. Jeg rystede lidt i den. ”Paul” sagde han, mens han smilede stort. Jeg nikkede, og smilede akavet til ham. ”Du skal ikke være genert, ellers er dette ikke noget for dig, dette bliver stort, vildt, og ekstremt skørt, i hvert fald med disse drenge i dit selskab. ”Awwww” kom det fra Niall, som sad nogle sæder bag os. ”Niall, sip it” sagde han, og kiggede koldt hen på Niall, hvilket fik mig til at grine lavt.

 

 

Vi var landet. Vi klikkede vores seler op, og rejste os. Jeg svang min taske over skulderen, og fulgte efter Louis, med drengene bag os. Vi gik ned af trappen, og det var som om jeg kunne høre en masse skrig. Jeg kiggede rundt omkring, og så hen mod nogle vinduer hvor en masse skrigende piger stod. ”Oh gud, dette bliver vildt” lød det fra Louis, som stod og ventede på mig, da jeg var nogle meter bag ham. ”Hvad mener du?” spurgte jeg, og kiggede undrende på ham. ”Det får du at se..” tøvede han, hvilket fik mig til at sluge en klump som havde sat sig fast i min hals. ”Kommer i drenge, og Haily?” råbte Poul, som allerede stod henne ved en dør vi skulle indad.

 

Vi gik ind i et stort rum, og skrigene løs højere og højere. ”ZAYN FØD MINE BØRN!” lød det pludselig, da vi trådte ud af en dør, ud til alle fansene. Det var allerede overvældende. En masse blitzer fra en masse kameraer blev fyret af. Jeg blev blendet, og vidste ikke hvad der skete. Skrigene, og lyset var blevet for meget. ”Haily?!” hørte jeg en bekendte stemme råbe, jeg blev trukket i håndleddet, og vi kom endelig ud i den lune luft igen, men skrigende, og blitzene var der stadig. ”Kom nu, du må ikke stoppe!” råbte Louis igen, og trak mig videre hen mod en sort bil. Vi fik sat os ind i bilen, jeg blinkede en masse gange med øjnene, men det hjalp ikke da blitzene stadig var ude foran vinduet. ”Ved du hvad jeg mener, nu?” fnes Louis, og smilede skævt. ”Ja, det tror jeg” sagde jeg, og spændte min sikkerhedssele. Bilen kørte, og det var først nu jeg opdagede at jeg ikke vidste hvor de andre drenge var, var de blevet spist? Trampet på? Blevet blinde på grund af blitzene? Havde de fået krampe, og kunne ikke gå? Var de begyndt at brække sig?

 

”Hvor er de andre?” spurgte jeg panisk, og kiggede hurtigt over på Louis, som overraskende allerede kiggede på mig. ”De sidder i bilen bag os, hvorfor da?” spurgte han, og smilede igen med han søde lille irriterende smil. ”Jeg troede fandme lige de var blevet slugt af alle de piger, eller Zayn var i gang med hende pigen der gerne ville have hans børn” sagde jeg, og kiggede ud af vinduet. ”HAHA TROR DU VIRKELIG DET OM ZAYN?” grinede Louis, mens han slog sig selv på låret. ”Altså mine veninde siger han er pisse sexet, og han måske ville være god i sengen” sagde jeg, og beundrede hans overraskede ansigts udtryk, ”Ikke døm mine veninder, de er flinke” fnes jeg, men fortrød det jeg sagde til at starte med.

 

Bilen stoppede, og vi steg ud. ”Kufferterne er allerede i lobbyen” sagde Louis, og begyndte at gå hen imod indgangen til hotellet. Jeg lod mit blik glide op ad den høje bygning, ”Wow” sagde jeg lavt, og overrasket. Det var underligt at jeg skulle bo på sådanne hoteller i flere måneder, og i forskellige lande. Dette bliver et eventyr jeg aldrig ville glemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...