Behind The Scenes| One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2014
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Haily, som er Lou Teasdales datter, skal være hjælpe stylist på One Directions næste tour. Hun er lige droppet ud af skolen, og vil gerne gå i hendes mors fodspor. Hvordan er det at holde orden på 5 ballademagere? Og skabes der kemi mellem Haily, og den pisse irriterende Louis Tomlinson? Og hvad vil verden overhovedt sige til den nye stylist, Haily? Læs det hele i Behind The Scenes | One Direction.

145Likes
149Kommentarer
23758Visninger
AA

2. Airplane.

”Er du klar?” kunne jeg høre min mors stemme råbe. Jeg tog en dyb indånding, og smilede til mig selv i spejlet.

 

Det var nu det skete.

 

Min drøm gik i opfyldelse.

 

Jeg har altid gerne ville være stylist eller designer, og nu var jeg heldig endelig at fået muligheden for at udleve drømmen, da min mors kollega er på barsel. ”Haily, skynd dig vi skal køre!” hørte jeg min mor råbe. ”Jeg kommer nu!” råbte jeg tilbage, tog fat i min kufferts håndtag, og smilede en sidste gang til mig selv i spejlet.

 

Jeg kunne ikke fatte at det faktisk skete, jeg skulle virkelig være stylist, og så for One Direction. Min mor har fortalt en masse om dem, men jeg har bare aldrig mødt dem. Men nok med dem, denne gang er det min tur til at udleve min drøm, og nu var der ingen der kan stoppe mig!

 

”Glæder du dig?” spurgte Lou, som sad med rettet i begge hænder, og kiggede ud af forruden. Jeg nikkede lidt for mig selv, ”Ja, ja det gør jeg” svarede jeg, mens et lille smil hoppede frem på mine læber. ”Til at møde drengene, eller?” spurgte hun igen, mens hendes blik flakkede hurtigt hen på mig. ”Også det, men… Jeg glæder mig bare til det hele, tage til forskellige byer, lande, det bliver bare vildt!” svarede jeg, og smilede denne gang stort.

 

Jeg steg ud af bilen, og gik med hurtige skridt hen imod min kuffert, som Lou allerede havde taget ud af bilen. ”Vi skal mødes herinde med drengene” sagde hun, og trak sin kuffert hen imod dørene.

 

Min mor og jeg har aldrig haft sådan et ”Lad-os-tale-om-vores-følelser” forhold, men der har jo heller aldrig været de store problemer, bortset fra den gang jeg kom til at smadre et vindue henne på skolen, men det behøves vi ikke at rode mere i. Jeg har et tæt forhold til hende, og vi kan tale om alt, men vi er begge to ikke så gode til det med følelser, det er bare.. Nej..

 

”Tror du far kommer til at savne os?” spurgte jeg, og løb op ved siden af hende. ”Selvfølgelig, savnede i ikke også mig sidste gang jeg var væk?” svarede hun med et lille smil på læben. Jeg nikkede, og sank en klump i halsen. ”Bare rolig Haily, han skal nok klare sig” sagde hun lavt, og lagde sin ene arm om mig, mens vi gik hen imod en eller anden dør.

 

 ”LOU!” hørte jeg en skinger stemme råbe, da vi trådte ind ad døren. Mit blik gled hen på et sæt blå øjne, og et genert smil. Men jeg fjernede blikket fra ham, da en høj mand, med krøllet hår løb hen imod os. Han lagde sine arme omkring Lou, mens hun mumlede noget ind imod hans brystkasse. ”Dette er min smukke datter Haily, som jeg har snakket om” sagde hun, og trak sig ud af krammet. Et par grønne øjne mødte mine.

 

Wow.

 

Han rakte sin hånd ud, ”Harry” sagde han, og smilede skævt. Jeg tog hans hånd, og rystede lidt i den, ”Jeg er Haily” svarede jeg, og smilede svagt.

 

Akavet…

 

De andre drenge præsenterede sig selv, vi havde den flinke Liam, som var meget udadvendt, den glade Niall, han var vel også meget udadvendt, den virkelig sexede Zayn, hans hæse stemme uf, og så var der Louis, han sagde ikke rigtig så meget, måske var han bare genert?

 

Vi havde siddet inde i loungen i snart en halv time, og drengene var meget nemme at snakke med, især Harry, han virkede meget.. Interesseret?
Det var ikke fordi jeg ikke kunne lide det, jeg elskede faktisk den opmærksomhed jeg fik fra drengene, den havde jeg ikke været vant til.

 

Mit blik gled hurtigt over på en skikkelse der nærmede sig, jeg kiggede op, et sæt blå som borede sig ind i mine.

 

Det var Louis.

 

Han satte sig ved siden af Niall, og Harry, som sad på sofaen overfor mig. ”Hej Tommo” sagde Niall, og lagde sin arm om ham. Det var virkelig som om jeg ikke kunne fjerne mit blik fra ham. ”Halløj” sagde han, og smilede stort til Niall. ”Ved i hvornår flyet letter?” spurgte jeg hurtigt, og fornemmede alle blikkende gled over på mig. ”Jeg tror faktisk vi skal hen til flyet om lidt, hvem vil du sidde ved siden af?” spurgte Niall, og lavede en skubbede underlæben ud. Jeg trak på skuldrende, og kiggede hurtigt hen på Louis, som stirrede nervøst på mig. ”Øh, det ved jeg ikke?” svarede jeg, og udstødte et lille fnis.


”Jeg tror gerne Louis vil sidde ved siden af dig” hørte jeg Zayn sige, mens han gav Louis et slag på hans overarm. ”Av for pokker!” halvråbte han, hvilket fik mig til at grine. Hans kinder blussede op.

 

Hvorfor var han så genert?

 

Min mor havde ellers beskrevet ham som udadvendt, fjollende type.

 

Måske skulle man bare lære ham at kende først?

 

 ”Fint, så sætter jeg mig da bare ved siden af dig, Louis” sagde jeg, og bed mig blidt i læben.

Jeg har heller aldrig været den generte type, eller jo, men det kommer jo an på hvilken situation jeg er i. Jeg er virkelig udadvendt, men jeg siger fandme også nogle dumme ting engang imellem.

 

For at afbryde den akavede stilhed der lagde sig over os, valgte jeg at træde frem, og sige noget. ”Hvor er det egentlig i skal optræde først?” spurgte jeg, og rynkede mine øjenbryn. ”Colombia tror jeg” kom det fra den mørkhårede, mystiske Zayn.  Jeg kiggede undrende over på ham. ”Tror jeg?” spurgte jeg, og smilede svagt. ”Du ved det jo heller ikke, så hvorfor skulle jeg?” sagde han, mens han kiggede ned i sin sorte IPhone. Jeg nikkede svagt.

 

...

 

”Damerne først” sagde Harry, og lod Lou og jeg gå op ad trapperne, og ind i flyet.

To stewardesser stod med store smil, og sagde hej. Det virkede allerede urealistisk, et fly helt for os selv, det var underligt. ”Jeg bliver siddende her” kom det fra Lou, som satte sig på et af sæderne allerforrest. ”Drengene sætter sig altid allerbagerst, gå du bare med dem”. Jeg nikkede, og gik uden besvær ned i enden af flyet. Jeg satte mig på en af pladserne ved siden af vinduet. Det gjorde jeg altid hvis jeg tog bussen, da jeg føler mig mere afslappet. Jeg er faktisk ikke så meget for transportmidler, andet end biler. Biler er okay.


”Nå nå, du har allerede sat dig tilrette” hørte jeg Harry sige, mens han satte sig på et sæde bag mig. Jeg kunne fornemme en varm ånde ramme min ene arm. Jeg vendte mit blik langsomt ned mod min arm, og så Harry havde stukket sit hoved igennem begge sæderne. ”Hvad fanden laver du?” spurgte jeg langtrukket.

 

Underlige barn.

 

”Altså nu er det sådan at jeg ikke ved hvad jeg laver halvdelen af tiden” fnes Harry, mens han trak sit hoved tilbage. ”Der kommer din sidekammerat” lød det fra Harry. Jeg kiggede hurtigt op, og så Louis, med ildrøde kinder, kom gående hen imod mig. Jeg smilede svagt til ham, mens han satte sig. ”Jeg håber det er okay at jeg tog denne plads” sagde jeg, og studerede hans bevægelser. ”Det er helt okay, jeg klare mig nok” fnes han, og satte sig tungt ned ved siden af mig. ”Glæder du dig?” spurgte jeg, bare for at sætte en samtale i gang. ”Selvfølgelig, det bliver virkelig fedt!” sagde Louis, og smilede stort til mig.

 

Vi havde alle sat os ned, og drengenes pilot sagde at vi lettede om få minutter. Mine vejrtrækninger var begyndt at bliver hurtigere og hurtigere, jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg var så nervøs, måske var det fordi jeg aldrig havde fløjet før?


”Hvad er der galt?” spurgte Louis, og kiggede undrende på mig. ”Altså først og fremmest.. Jeg har aldrig nogensinde fløjet før” sagde jeg, og rynkede min pande, mens jeg bed mig blidt i læben. ”Oh” sagde han, og kiggede hurtigt væk, ”Bare rolig, der sker jo ikke noget”. Et lille smil gled frem på mine læber.

 

Nu gik turen til Colombia.

 

Hvor ligger det egentlig?

 

Et sted i Amerika?

 

Jeg rakte ud efter min taske, og fandt min IPhone frem, som allerede var spammet med beskeder.

 

”OMGTAG LIGE NOGLE AFTOGRAFER MED HJEM!”

”Hav nu en godt tur :) ”

”Du er såååå heldig!”

 

Jeg rodede lidt rundt i min taske.

 

HVOR POKKER VAR MINE HØRETELEFONER?

 

”Hvad mangler du?” spurgte Louis, og kiggede på mig med hans pæne blå øjne. ”Mine høretelefoner, jeg tror faktisk jeg har glemt dem” svarede jeg, og sukkede tungt. ”Altså du kan høre med mig, hvis du har lyst?” sagde han, og trak sine høretelefoner op ad sin bukselomme. ”Jo tak” svarede jeg, og kiggede på hans fingre der viklede ledningerne fra hinanden. ”Jeg hader virkelig når det sker” udstødte jeg, og fortrød det med det samme. ”Ja ikke, og så skal man bruge tid på at vikle dem ud, altså ligger de og boller nede i ens lomme?” fnes Louis, hvilket også fik mig til at grine. ”Jeg tænker præcis det samme!”.

 

Jeg stoppede pludselig med at grine, da jeg opdagede at flyet kørte ned af den lange vej, inden det lettede. ”Tag en dyb indånding, jeg lover dig at der ikke sker noget” kom det fra Louis. Jeg tog en dyb indånding, og pustede tungt ud. Jeg lukkede mine øjne, mens jeg kunne mærke en kilende fornemmelse i min mave, og propperne i mine øre.


”Haily, du kan altså godt åbne øjnene nu” fnes Louis. Jeg blinkede et par gange, og kiggede hen på den smilende dreng. ”Det så fandme sjovt ud, det var som om det ansigt sked imens” grinede Louis.

 

Sked?

 

HVAD FANDEN SNAKKER DRENGEN OM?

 

”Altså du havde en masse rynker i dit ansigt, og det så virkelig sjovt ud” sagde han igen, og udstødte et højere grin. ”Mit ansigt sked?” fnes jeg, og rystede på hovedet. ”Ja, altså sådan her” sagde Louis, og lavede en underlig grimasse. ”Sådan så jeg ikke ud!” grinede jeg, og slog ham i brystet. Han tog sig til brystet, og kiggede undrende på mig. ”Ej undskyld, det var altså ikke min mening” sagde jeg lavt, og studerede hans seriøse udtryk.

 

Var han sur?

 

Jeg stirrede ind i hans øjne, før han begyndte at fnise igen. ”Hvor er du irriterende!” sagde jeg, og skubbede underlæben ud. Han trak på skuldrende, og grinede igen.

 

 

Vi havde nu fløjet i omkring en time, Og mine øjne var allerede ved at falde i. ”Haily?” Hørte jeg Louis hviske i mine øre, ”Mmm” mumlede jeg, og blinkede med mine øjne. ”Jeg skal altså lige på toilettet, ”Godt at vide” svarede jeg, og fnes lavt. ”Det kan jeg jo ligesom ikke når du ligger op ad mig” fnes han. Vent… HVORFOR POKKER LÅ JEG OP AD HAM, JEG KENDER HAM NÆSTEN IKKE!


Oh gud nej, hvad mon han tænker? Jeg er dum, jeg er dum, dum, dum!

 

”Hovsa, jo nu rykker jeg mig” mumlede jeg, og satte mig op. ”Tak” sagde han smilende, og rejste sig fra sædet, og gik hen imod det lille toilet.

 

Hvad havde jeg egentlig gang i?

 

Han må jo tro jeg har problemer, at ligge sig op ad ham, og sådan noget. Han er jo kendt, det er ikke noget du bare gør, altså Haily.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...