Bunden

Jeg har her skrevet en kortprosa, altså en kort, upræcis historie om en begivenhed der her for nyligt er sket i mit liv. Derfor betyder denne tekst også en del for mig. Jeg håber ikke den er for forvirrende, men at der alligevel skal tænkes lidt over den. Håber også, at i kan lide den! //K

0Likes
0Kommentarer
140Visninger

1. Kortprosa

Jeg kunne mærke, at hans hånd var ved at glide ud af min. Jeg var ved at miste den dreng, jeg havde elsket lige siden den varme sommerdag, for mange år siden, hvor jeg første gang så ham. Jeg husker tydeligt min lille gule blomsterkjole og den hvide hospitalsgang. I en stor, blå seng lå min mor og smilede. I armene havde hun en lille lyserød klump. Det var ham. Ham jeg, lige så længe jeg kunne huske, havde gjort mit bedste for at beskytte mod verdens ondskab. Specielt den ondskab, der befandt sig i vores egne skygger. Det var den ondskab jeg nu også var ved at miste ham til. Den samme ondskab, der havde såret os begge før. Jeg gjorte alt for at holde fast. Ikke også ham. Han måtte ikke ende sådan. Han måtte ikke lide den samme frygtelige skæbne. Leve det samme tomme liv. Det var jo mit job at sørge for, at det ikke skete. Det var mig, der skulle passe på ham. Det var det jeg havde lovet mig selv. Jeg gjorde alt for at hive ham tilbage til mig, men det var allerede for sent. Han var allerede sunket dybere ind i mørket end jeg havde begreb om. Der var ikke noget at gøre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...