Trouble Theme ใ Trouble Love 2 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Færdig
Vi kender til Niall og Tammys besværgelige forhold og efter hvert kapitel, sad vi alle og håbede på, at de ville ende sammen. Deres forhold blev vredet og drejet i alle mulige forskellige retninger, da Tammy var forlovet og hendes bryllup stod for døren, med en mand, hun nærmest var blevet tvunget sammen med. Heldigvis endte det med nød og næppe godt, da Tammy endte med at løbe du af kirken, da hun skulle sige ja til Dave. Men er Tammy og Nialls forhold overhovedet stærkt nok til at overleve presset der ligger på dem? Vil haten fra Nialls fans blive for stor, eller vil Dave ikke tage et nej for et nej? Mareridtet fortsætter nu! (Dette er en to'er til Trouble Love og jeg anbefaler, at man læser den først. Desuden, så er dette en short story, bare lige så i ved det)

24Likes
10Kommentarer
1155Visninger
AA

5. You want some cake? Champagne?


"Gemma!" Jeg råbte så højt jeg kunne, da jeg virkelig stod i noget af en krise. Der var en time til, jeg skulle være henne ved min mors og fars sølvbryllup, en fucking time og jeg var ikke det mindste klar endnu. God save me. Hun kom hurtigt til syne i værelset. "Oh gud, jeg har virkelig, virkelig brug for din hjælp"

"Hvad kan jeg gøre?" Spurgte hun hurtigt. 

"Jeg har ikke nogen kjole at tage på" Selvfølgelig, klog som jeg var, så havde jeg ikke tænkt det mindste over, hvilken kjole jeg skulle ha' på. Mig og Nialls forhold var ikke så godt for tiden, så det var mest af alt ham, jeg tænkte på.  Jeg havde ringet så mange gange, men han tog den ikke. Smerten skar mig i hjertet, at han ikke troede det mindste på mig, efter alt vi har været igennem. Jeg fattede det ikke? 

"Tammy?" Gemma viftede med hånden foran mine øjne, så jeg igen kom til bevidsthed. Jeg smilede undskyldene til hende og trak hurtigt på skuldrene. "Well, Niall?" Spurgte hun og jeg nikkede svagt. "Han skal nok blive god igen"

"Jeg er ikke så sikker, han er virkelig sur, men jeg fatter virkelig ikke hvorfor.. Hvad har jeg gjort, kan han ikke forstå det? Jeg, jeg.." Pludselig, jeg ved ikke hvorfor, så bakkede jeg lidt bagud og lod mig kollapse ned på sengen og begravede mit ansigt i mine hænder og så kom tårene. De væltede ud. Gemma var hurtigt henne ved mig og lagde hendes arme omkring mig. Jeg havde slet ikke kontrol over mig selv og mine følelser og det var altså ikke fordi, jeg havde mit lort, nej, jeg var følelsesmæssigt plaget af Niall og hans vilde humørskiftninger. Jeg rystede stille på hovedet og tog en dyb indånding, som jeg forsigtigt tørrede tårerne væk fra mine øjenhuler. 

"Shhh skatter, det skal nok gå. Jeg har en kjole, du kan ha' på og jeg ved godt, det ikke er derfor, men jeg lover dig, det er bare Niall. Nogle gange har han bare de vildeste humørskiftninger, sådan er det. Han er kun sådan, fordi han elsker dig og ikke vil miste dig" Sagde hun roligt. Jeg nikkede forsigtigt og kneb læberne en smule sammen. 

"Havde du en kjole?" Hun nikkede hurtigt, rejste sig fra sengen og forlod lokalet, hvor hun lidt efter kom tilbage med en henrivende og helt perfekt kjole. Den var nærmest delt op i to dele, "toppen" var sort og den tynde stofnederdel var ferskenfarvet. (Link i kommentaren) Desuden var den stropløs og passede perfekt til et sølvbryllup. "Wow Gemma, den er jo fantastisk" Hviskede jeg. Jeg rejste mig stille fra sengen og gik over til hende, hvor jeg tog imod kjolen. "Er du sikker på, jeg må låne den?" Hun nikkede hurtigt. 

"Selvfølgelig, det er din" Jeg hævede hurtigt øjenbrynene og så undrende på hende. 

"Min? Hvorfor min? Er det Niall, er det en gave fra ham?" Jeg havde da håbet og da hun hurtigt nikkede, med et stort smil, lyste jeg fuldstændig op og et stort smil, prydede mine læber. "Wow, det er jo.. Måske er han alligevel ikke sur?" Jeg hang den hen på en knage, så den ikke rørte jorden. "Well, jeg vil gøre mig klar"

 

____

 

Jeg krøllede spidserne af mit hår en sidste gang og sprayede med en smule hårlak i, så de ikke skulle gå i stykker. Jeg havde iført mig kjolen og min makeup var på plads, og nu var mit hår også færdigt, så jeg tjekkede om jeg havde alt i den sorte clutch og stak fødderne ned i mine stiletter, da min mobil pludselig ringede. Jeg havde virkelig ikke tid til det, da jeg i forvejen var fem minutter forsinket, men jeg tog den hurtigt op af clutchen og tog mobilen op til øret. 

"Det Tammy" Jeg forlod værelset og slukkede lyset efter mig. Gemma var smuttet for en halv times tid siden. Hun sagde hun skulle være sammen med hendes mor, men jeg havde for længst gennemskuet hende. Hun så en, men sagde ikke noget. Uuuuh, jeg var skuffet, så skuffet - mærk den ironiske klang. 

"Hey smukke" Nialls hæse stemme kunne høres, så mine lyserøde læber trak op i et smil. 

"Niall, du tager livet af mig med dine humørskiftninger" Et lille suk kom fra ham og det var helt sikkert, at jeg ikke skulle høre det. Jeg gik udenfor huset og lod min mobil hvile imellem mit øre og min skulder og min clutch under armen, som jeg fumlede med nøglen. 

"Undskyld, jeg mener det virkelig.. Jeg aner ikke, hvad jeg tænkte på.. Selvfølgelig ser du ikke Dave? Det er sikkert photoshoppet hele molevitten" Et dæmpet grin forlod mine læber, som det endelig lykkedes mig at smide mine nøgle ned i den lille clutch og tog igen mobilen i hånden. 

"Faktisk, så var billederne rigtige nok, men mit smil var photoshoppet. Jeg smilede ikke, jeg foragter den mand, jeg tror han forfølger mig" 

"Hvorfor melder du ham ikke?" 

"Sig det ikke, du er ikke den første der siger det" Mumlede jeg og gik hen til den hvide Mercedes, åbnede døren, steg ind og lukkede døren efter mig. Jeg satte mobilen på medhør og lagde både clutch og mobil på sædet ved siden af mig. 

"Den mand er farlig, Tammy" Jeg satte bilnøglerne i. 

"Han er ikke farlig, han er bare.. øhm.. lidt sær?" Hvis jeg kunne se Niall, var jeg næsten sikker på, at han rystede på hovedet. Jeg kørte ud fra huset og ud på vejen, hvor næsten ingen biler var at se. Nu var det også lørdag, så fair nok. Folk sov nok, eller noget. 

"Well, by the way, kan du li' kjolen jeg har sendt dig?" Jeg nikkede hurtigt, men kom i tanke om, han ikke kunne se det. 

"Meget, Niall den er utrolig smuk" 

"Ligesom dig" 

"Aaaw, stop det" Jeg drejede ind ved indkørslen til mine forældres hus. "Jeg bliver nød til at smutte, elsker dig"

"Elsker også dig" Som sagt, de vildeste humørskiftninger den mand havde. Jeg lagde hurtigt på og parkerede bilen, hvor jeg efterfølgende lod mobilen glide ned i min clutch. Havde jeg nævnt, skærmen var helt flækket? Nej okay, men så ved i det nu. Det skyldtes jo mit vredesudbrud her den anden dag og jeg havde ikke taget mig sammen til at få den repareret, så den var stadig sådan, hvilket virkelig ikke var godt, for man fik små splintre i fingrene. Aw, aw. Jeg trådte ud af bilen og lod døren glide i, hvor jeg hurtigt låste efter mig og lod mit blik glide rundt på det store udendørsareal. 

Vejret var dejlig lunt og himlen var helt klar, så de havde valgt den perfekte dag, til deres sølvbryllup. Menneskerne myldrede allerede rundt, med champagne i hånden. Der var op til flere, jeg ikke kendte, men alle kvinderne var klædt i særdeles smukke kjoler og mændene i smoking. Jeg trykkede adskillige menneskers hænder, som alle vidste hvem jeg var, men så er der det akavede øjeblik, hvor man ikke aner hvem det er og bare smiler og nikker. 

"Tammy!? Tarissa, min skat!" Jeg kunne pludselig høre min elskede mormors stemme. Var hun her? Jeg vendte mig hurtigt rundt og blev mødt af hendes fantastiske smil. Den eneste person i hele min familie, der var rar og altid smilede, uanset hvor gråt og kedeligt livet var, med undtagelse af Chanel, men hun var i Spanien med hendes forældre. Heldige æsel. Min mormor trak mig ind i et kærligt mormor kram, som jeg gengældte. Af at være 68, holder hun sig ganske godt. Min mor er 46 og jeg er selv 21. Vi er en ung generation, ja. 

"Mormor, hvor ser du godt ud" Jeg smilede stort, jeg kunne virkelig ikke lade hver. 

"Nej da, jeg er bare en gammel kone, det er dig, min skat, der er brand lækker" Hun slog mig kærligt på armen, så jeg grinede dæmpet. Jeg elsker virkelig min mormor. 

"Aaaw mormor, du er da selv brand lækker" Grinede jeg. Jeg kunne virkelig ikke få smilet fra mine læber. 

"Skal vi score i aften, min elskede?" Grinede hun og foldede blidt hendes hænder sammen. Jeg rystede stille på hovedet. 

"Desværre mormor, jeg har jo en kæreste" 

"Når ja, ja det har du jo! Ham Niall drengen ik'? Ja, han er ganske sød" Smilede hun og nærmede sig mit øre. Jeg bukkede mig forsigtigt, så hun kunne hviske noget til mig. "Jeg forstår godt, du valgte ham i stedet for Dave. Dave er en skidt knægt, Tammy" Hun trak sig igen fra mig og jeg nikkede forsigtigt. 

"Men Niall er fantastisk" Min mormor nikkede stolt. 

"Din far laver ikke andet end at snakke om ham, men din mor.. Ja, hun vil jo helst ha' ham Dave fyren som svigersøn, så hun er lidt mopset" Jeg nikkede forsigtigt. 

"Ja, det.. Det kender jeg alt til" Jeg ved ikke hvorfor, men det føltes virkelig som om jeg kunne snakke om alt med min mormor. Det var så naturligt.. En tjener kom hen til os med en bakke champagne. Vi tog begge imod et glas, med et stort smil. 

"Når, min kære. Mormor skal ud og score" Jeg kunne ikke lade hver med at grine af hende, som hun forlod mig tilbage - alene. Jeg så mig lidt omkring og havde allermest lyst til at ringe til Niall og få ham til at komme og redde mig, men det var nok lidt svært. Desuden, så havde jeg lovet ikke at lave revege i den, det her bryllup. Til deres kobberbryllup, kom jeg nemlig til at trykke på en eller anden knap, så brandalarmen gik igang og sprinklerne begyndte, så alle gæsterne løb skrigende bort. Gud, min mor snakkede ikke til mig en hel uge efter, men altså, jeg var ligeglad. 

Jeg begyndte stille at gå rundt imellem menneskerne og blidt trykke hænder med dem og beundre lidt på kjoler her og der, da mine forældre pludselig stod foran mig, med champagne. Min mor var iklædt en smuk, sølv kjole, da det var deres sølvbryllup og min far var i klædt kjole og hvidt, bare uden den høje hat og handskerne.

"Tammy" Min far trak mig ind i et lille kram og således min mor. "Kommer Niall ikke?" Jeg rystede stille på hovedet og kunne nærmest se min mor bryde ud i et lettelses suk. Tag en dyb indånding Tammy, hver sød. Du lovede det. 

"Nej, han er i LA til nogle vigtige forhandlinger eller møder.. Ja, og nogle interviews, jeg har ikke helt styr på det" Min far smilede faderligt til mig. 

"Det var en skam, jeg kan ellers godt li' den knægt, han er sgu en fin fyr" Jeg kunne ikke lade hver med at smile. Min far kunne faktisk godt li' ham og jeg var selv begyndt at syntes bedre og bedre om ham - min far - så det var jo win win. Pludselig klappede min mor i hænderne og fik overrakt en mikrofon, så alle vendte opmærksomheden imod os. Det kunne jeg ikke li' jeg hadede at være i centrum. 

"Mine damer og herre, så er der serveret" Smilede hun og gav mikrofonen videre til en af tjenerne igen og gik hen imod bordet, sammen med min far. Jeg fulgte lige så pænt efter, som alle begyndte at myldre hen til de mange runde borde. Der var heldigvis bordkort og jeg regnede med at jeg skulle sidde ved mine forældre og ja, ganske rigtigt, det skulle jeg. Min mor, mig, mormor, mor, far, Ms. og Mr. Masin og Dave.. Hvorfor dem? Lige dem af alle personer. Og jeg skulle sidde ved siden af Dave og hvem havde mon arrangeret det? Skal vi gætte på min mor? Ja, det tror jeg. Jeg sad heldigvis så langt væk fra Daves mor som overhovedet muligt, fordi hun sad ved siden af min mor og der var både Dave og Daves far imellem. På min anden side, havde jeg min mormor, hvilket var virkelig heldigt, ellers havde jeg ikke holdt denne middag ud.

Da der var gjort tegn til, at vi kunne sætte os ned, kom Dave til syne ved siden af mig. Han trak pænt min stol ud og jeg kunne ikke andet end at lade ham gøre det og pænt sætte mig ned på den. Han smilede galant, som han selv satte sig pænt ned og tjenerne begyndte at gå rundt med forretten og ekstra glas champagne. Den første ret bestod af en eller anden form for fisk og noget grøntsags værk. Well, well, jeg anede ikke hvad det var, men det var vel fint nok. Jeg tog pænt bestikket op og de begyndte at snakke på kryds og tværs med hinanden, da jeg pludselig kunne mærke Daves hånd på mit lår. Hele min krop stivnede, så jeg så hurtigt op på ham. 

"Hvad laver du?" Hviskede jeg irriteret. 

"Hvad føltes det som?" Svarede han flabet. Jeg så hårdt op på ham. 

"Hvad du end tænker på, så drop det" Hviskede jeg hårdt, for de andre ikke skulle høre os. 

"Hvorfor sku' jeg? Du kan li' det" Hviskede han flirtende, men jeg hadede det. Han var klam, pædo. Han flyttede hans hånd lidt længere op under min kjole. Jeg spændte musklerne i min kæbe, så den nærmest sitrede, da hans hånd næsten var oppe ved min trussekant, så jeg ingen anden udvej. Jeg rejste mig hurtigt og tiltrak noget opmærksomhed, men alle de fine mennesker kunne rende mig. 

"Mor, jeg går lige på toilettet" Hun nikkede modvilligt, da jeg vidste hun syntes, det var et dårligt tidspunkt, men det var et perfekt tidpunkt for mig. Jeg smilede takkende og forlod hurtigt bordet, med den lille clutch i hånden. Jeg gik tværs over græsset og op til deres hus, hvor jeg forsigtigt åbnede døren og gik ind, da jeg uheldigvis mærkede en hånd på min skulder, der stoppede mig. 

"Tammy, du kan da ikke bare gå?" Jeg vendte mig hurtigt om imod Dave, der lukkede døren efter sig. 

"Oh jo, jeg går som det passer mig og du kan rende mig. Dig og hele din fucking familie" Jeg lagde armene over kors og så hårdt på ham. 

"Jeg troede, dig og Niall var uvenner? Er han ikke lidt sur på dig, over vi ses?" Sagde han flabet. 

"Dine beregninger er lidt bagud" Smilede jeg flabet tilbage, inden jeg gik udenom ham og åbnede døren, men han lukkede den hurtigt i igen. 

"Tammy, kan du ikke se det, jeg vil ha' dig tilbage.. Han er slet ikke god nok til dig" Jeg rystede stille på hovedet. 

"Niall er perfekt for mig, han er mit alting, han elsker mig for den jeg er og jeg vil aldrig, aldrig blive din igen" Jeg åbnede døren igen og gik ud af den, for at fortsætte ned til middagen. 

 

____

 

Vi var nået til desserten, heldigvis uden flere afbrydelser fra Dave. Desserten bestod af kage, med en masse friske, sølvbelagte bær. Hvordan det var gjort, spørg mig ikke, men det var flot. Tjeneren gav mig et stykke og fortsatte videre til min mormor og rundt. 

"Tammy?" Jeg så hen på Daves mor, der uheldigvis havde åbnet kæften og besluttet sig for at tale til mig. "Hvordan er ham, Niall? Jeg har hørt en masse fra din mor, men det lyder som om jeres forhold ikke er så godt for tiden?" Et lille grin forlod hendes grimme, rynkede hekselæber. 

"Vores forhold er fantastisk" Svarede jeg kort. Et dæmpet grin forlod hendes mund og hele bordet lyttede med til vores samtale. 

"Hvordan kan i have et fantastisk forhold, når han er ude og rejse hele tiden? Du ser ham jo næsten ikke? Og helt ærligt.. Et boy band? Gud, drenge drømme" Grinede hun. Okay, det sagde hun bare ikke, det bragte virkelig mit pis i kog. "Gud ja, det er jo bare drenge drømme" Nærmest snerrede hun af mig, som om det Niall lavede bare var det værste man kunne. Jeg var sur, jeg var så sur. Dave og min mor sad også og grinede af det.. Jeg var så jhfshfjdh. Dave var da heller ikke så meget hjemme? Nialls karriere var da meget bedre og når hun direkte sad og nedegjorde ham på den måde. Jeg havde så meget lyst til at slå hende lige i fjæset. 

Tjeneren kom igen forbi os med kagen. Jeg vendte mig stille imod hende. 

"Undskyld?" Hun så venligt ned på mig. "Må jeg godt låne den kage?" Hun kiggede undrende på mig og rakte mig den modvilligt. Jeg rejste mig fra stolen og tog takkende imod kagen. Alle var begyndt deres snak igen og lagde ikke mærke til jeg gik rundt om bordet, direkte hen til Daves mor og stillede mig lige i bag hende. Det her, det her har jeg ville gøre så længe. Jeg smaskede kagen lige i fjæset på hende, så alle i teltet udbrød et kæmpe gisp. Kagen sad limet på hendes ansigt og enkelte stykker faldt ned på hendes kjole. Jeg smilede tilfreds, da jeg kunne se min far, der kneb munden sammen for ikke at grine og min mormor var ikke meget bedre, men alle andre var chokket. De sagde ikke et kvæk, som jeg tog fat i glasset med champagne og hældt det ud over hende. Det var prikken over i'et 

"Champagne til kagen?" Sagde jeg flabet, inden jeg hurtigt tog mine ting på min stol og forlod festen. Okay, jeg lovede at være sød, men den gik virkelig ikke. Hvis der var noget man ikke skulle gøre, så var det at fornærme og nedgøre Niall og de andre på den måde, lige foran næsen på mig. Det skulle man bare ikke.

 

 

_____________  

 

Hello everybody!

Jeg vil takke jer så mange gange, for at læse med på denne lille to'er! 

Personligt, så elsker jeg dette kapitel, hvor Tammy omsider sætter Daves mor på plads. Så kan hun lære det!

Men det jeg gerne ville høre er, hvad i syntes om to'eren? Det ville betyde så meget, hvis i gad skrive jeres mening, så jeg kunne få noget respons osv.

Endnu engang tak for i læser med!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...