Trouble Theme ใ Trouble Love 2 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Færdig
Vi kender til Niall og Tammys besværgelige forhold og efter hvert kapitel, sad vi alle og håbede på, at de ville ende sammen. Deres forhold blev vredet og drejet i alle mulige forskellige retninger, da Tammy var forlovet og hendes bryllup stod for døren, med en mand, hun nærmest var blevet tvunget sammen med. Heldigvis endte det med nød og næppe godt, da Tammy endte med at løbe du af kirken, da hun skulle sige ja til Dave. Men er Tammy og Nialls forhold overhovedet stærkt nok til at overleve presset der ligger på dem? Vil haten fra Nialls fans blive for stor, eller vil Dave ikke tage et nej for et nej? Mareridtet fortsætter nu! (Dette er en to'er til Trouble Love og jeg anbefaler, at man læser den først. Desuden, så er dette en short story, bare lige så i ved det)

24Likes
10Kommentarer
1158Visninger
AA

4. Trust (Short chapter)


"Røræg eller spejlæg?" Gemma smilede morgenfrisk til mig, som hun fandt diverse morgenting frem. Hvordan kunne et menneske være så fucking morgenfrisk? Jeg forstår hende ikke. 

"Røræg" Mumlede jeg og kæmpede mig op af stolen, hvor jeg fandt skåle, tallerkener og bestik frem. Jeg satte det på bordet og lod mig igen dumpe ned i stolen. Jeg var simpelthen så træt, da jeg nærmest ikke havde lukket et øje i nat. Der var hele tiden det her mareridt, der blev ved med at vende tilbage, men hver gang jeg vågnede, så kunne jeg ikke huske noget af det. Det var så underligt, men det skræmte mig fra vid og sans. 

Jeg fik igen fjernet min røv fra stolen, da Gemma bad mig snitte frugt og stille yoghurten på bordet. Jeg kunne alligevel ikke være andet bekendt, da hun var så sød at sætte hendes liv på standby, for at være her ved mig. 

"Har du hørt fra Niall?" Spurgte hun, som jeg gik igang med at snitte nogle bananer. Jeg rystede stille på hovedet. Jeg havde ikke hørt fra ham i lidt over en dag. Det gjorde mig lidt bekymret, for han plejede altid at ringe tusind gange på en dag, for at høre hvordan man har det. 

"Er det mærkeligt, eller skal jeg bare give ham tid? Det kan jo også godt være de har ret travlt, det ligner bare ikke Niall, ikke at ringe. Men på den anden side, så vil jeg ikke ringe.. Hvad nu, hvis jeg forstyrre midt i noget vigtigt?" Jeg stod i en indre kamp med mig selv om hvor vidt jeg skulle ringe til Niall eller ej.

"Jeg tror ikke, du skal være bekymret. De har jo ret travlt og sådan" Gemma trak på skuldrene og slukkede for panden, da røræggene var færdige. Hun hældte det op i en lille skål og jeg lod et blidt suk forlade mine læber. 

"Men du har jo hørt fra Harry, ik'?" Hun nikkede modvilligt og stillede skålen med det færdig snittede frugt over på bordet, sammen med yoghurten. Jeg satte mig hurtigt ned. "Men Dave.. Ham har jeg hørt fra, alt for meget" Mumlede jeg og hældte noget yoghurt op i min skål, hvor jeg efterfølgende dryssede noget frugt over. 

"Hvorfor politimelder du ham ikke?" Spurgte hun for tusinde gang. 

"Jo ser du, det ville være en rigtig god historie for pressen, ville det ikke?" Jeg hævede kort det ene øjenbryn og spiste lidt af min yoghurt, da min mobil ved siden af mig vibrerede og Nialls navn dukkede op på displayet. Et lettet suk forlod min læber, som jeg skyndte mig at tage den og smile undskyldene til Gemma, der bare tog det med et smil, inden jeg forlod køkkenet. 

"Hvor er jeg glad for, du ringer Niall" Udbrød jeg og fortsatte ind i stuen, hvor jeg dumpede ned i sofaen, 

"Er du?" Spurgte han koldt og smilet fra mine læber, stilnede straks af og var bare en smal streg. 

"Ja? Niall, er der noget galt?" Spurgte jeg bekymret. Han var stille i et kort øjeblik, inden han svarede. 

"Du er måske sammen med Dave?" Hans ord tog nærmest pusten fra mig. Det var som et stort slag i brystet. 

"Niall?.. Hvad mener du? Nej jeg er ej, jeg er sammen med Gemma" Sagde jeg forvirret. 

"Bare drop det Tammy, jeg har set forsiderne. Du er blevet set sammen med ham i byen og han er set besøge og forlade vores hus" Han lagde et ekstra tryk på: vores. 

"Niall, jeg.. Tror du mere på sladderbladene end mig?" Jeg var blevet en smule vred, men min stemme var svag og lige ved at knække sammen. 

"Syntes du ikke det er sjovt, at det lige sker, når jeg er væk?" Han var hård og virkede ikke til at ville lytte på mig, uanset hvad jeg sagde. 

"Jeg elsker dig Niall, ikke Dave, jeg har intet for ham! Du kender ikke historien i bag, han opsøgte mig for at få mig tilbage, men jeg afviste ham! Han følger efter mig Niall" Jeg var frustreret, frustreret over han ikke troede på mig. "Tror du mig ikke? Har du ikke den tillid til mig, efter alt vi er gået igennem?" Nærmest hviskede jeg.

"Ikke nu.. Jeg bliver nød til at gå" Tårerne havde samlet sig i mine øjenkroge og løb forsigtigt ned af mine kinder, som hans stemme blev erstattet af en bib-lyd. Vreden og sorgen pulsede over, så jeg i ren vrede, tyrrede min mobil imod væggen, så skærmen splintrede fuldstændig, men jeg var bedøvende ligeglad, da jeg begravede mit ansigt i mine hænder. 

"Hey, hey, lille skat" Jeg kunne høre Gemmas urolige stemme og kort efter, kunne jeg mærke hendes arme der lagde sig beroligende rundt om mig og vuggede mig frem og tilbage. 

"Han tror... Ha-an tror jeg har noget med Dave. Vi er på forsiderne, fordi han opsøgte os i forgårs og nede i byen, da vi var ude at shoppe.. Gemma, han tror ikke på mig" Jeg var nærmest helt kvalt i mine tåre, da Gemma tvang mig til at se op og møde hendes bekymrede øjne. 

"Han er ikke den person, han skal nok blive god igen. Du ved jo, han har en stor tillid til dig" Gemma aede mig beroligende over håret. 

"Jeg ved ikke.. Efter det han lige sagde, så er jeg virkelig i tvivl. Er vores forhold virkelig stærkt nok?" Gemma nikkede. 

"Ja det er, i er gået igennem så meget, du må ikke give op pga. noget du ved, der ikke passer" Jeg nikkede forsigtigt og tørrede tårerne væk. 

 


At høre lyden af hendes stemme, der knækkede over. Jeg kendte hende efterhånden så godt, at jeg vidste, hun var på randen til at græde. Jeg ville gerne tro på hende, men der var noget i mig, der fik mig til ikke at gøre det. Det var bare lidt for tilfældigt, at hende og Dave er sammen når jeg er væk. Jeg mener.. To steder, er de blevet set sammen. Jeg kan bare ikke tro det..

"Niall? Er du okay?" Det var ikke gået op for mig før nu, at tårerne forsigtigt løb ned af mine kinder. Jeg tørrede hurtigt tårerne væk, da Louis kom gående ind i hotel suiten. Jeg rystede hurtigt på hovedet. Louis satte sig ned ved siden af mig og aede mig beroligende på ryggen. "Hey, hvad er der sket?" Spurgte han. 

"Tammy har noget med Dave" Mumlede jeg. Hans ansigtsudtryk ændrede sig fuldstændig, da han sad som næsten stenet. 

"Hvad mener du? Det ville Tammy da aldrig gøre?" 

"Hvad ville Tammy aldrig gøre?" Harry kom gående ind i suiten. Jeg tog fat i bladet ved siden af mig og kastede det hen foran dem.

"Oh" Sagde de i kor, som de så forsiden. 

"Niall, det kan ikke passe" Sagde Harry, som han satte sig ned i stolen overfor os og tog bladet op. "Du kal ikke tro på, hvad du læser. Det kan være photoshoppet?" Jeg rystede stille på hovedet. 

"Så langt går de vel ikke" Mumlede jeg. Jeg var frustreret, vred.. Ked af det. "Hvorfor kom i?" Endte jeg bare med at spørge, da ingen af os sagde noget. 

"Øhm, vi har et interview om en time, er du klar?" Når ja, det havde jeg lige lykkeligt glemt. 

 

Gemma var der altid for mig og det var dejlig i det mindste at have en, som man kunne stole 100% på i sådan en situation. Selvfølgelig kunne mig og Nialls forhold ikke være harmonisk hele tiden, men han var gået lidt for vidt. At han kunne synke så lavt, at han faktisk troede jeg havde noget med Dave? Den mand, jeg løb fra i kirken. Hvor kunne han?

"Tammy! Niall er i fjernsynet!" Jeg vendte hurtigt opmærksomheden imod stuen, da jeg stod ude i køkkenet, for at finde noget jeg kunne æde mig fed i, men det havde vi ikke noget af. Uheldigvis. Jeg skyndte mig ind i stuen til Gemma, hvor jeg satte mig ned ved siden af hende. 

"Er det et interview?" Spurgte jeg. Gemma nikkede og skruede lidt op for lyden. Jeg fulgte opmærksomt med på skærmen. At se ham sidde der, som om intet var sket. Han smilede, han havde det sjovt.. Lige indtil et billede poppede op på skærmen i bag dem og Nialls smil med det samme forsvandt. Det var mig og Dave, selvfølgelig var det det, hvorfor kunne de ikke bare lade hver? Da mit blik studerede billedet lidt nærmere, kunne jeg klart se, at det var photoshoppet. Jeg smilede på det billede og det var taget nede i byen, hvor Dave og James løb ind i mig og Gemma. Den detalje havde de helt sikkert glemt alt om i bladet. Jeg kunne bare dkjfhkdhgkjd. 

"Sig mig Niall, hvordan har du det med, at Tammy og Dave er blevet set sammen? Er i to ikke sammen mere, eller hvad?" Spurgte han. Jeg havde lyst til at vride halsen over på ham. "Vi kender jo jeres lidt.. Øhm, besværlige forhold" Niall rystede på hovedet. 

"Mig og Tammy er stadig sammen og hun siger, at der intet er i det. Jeg stoler på hende, jeg elsker hende" At høre Niall sige ordene, det var underligt. Han havde sagt det så meget, men der var noget i hans blik, hvilket virkede som om, han følte sig tvunget til at sige det. 

"Så Dave og Tammy ses stadig?" Niall nikkede. HVAD?! 

"Ja, det.. Det må vel formodes"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...