Trouble Theme ใ Trouble Love 2 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Færdig
Vi kender til Niall og Tammys besværgelige forhold og efter hvert kapitel, sad vi alle og håbede på, at de ville ende sammen. Deres forhold blev vredet og drejet i alle mulige forskellige retninger, da Tammy var forlovet og hendes bryllup stod for døren, med en mand, hun nærmest var blevet tvunget sammen med. Heldigvis endte det med nød og næppe godt, da Tammy endte med at løbe du af kirken, da hun skulle sige ja til Dave. Men er Tammy og Nialls forhold overhovedet stærkt nok til at overleve presset der ligger på dem? Vil haten fra Nialls fans blive for stor, eller vil Dave ikke tage et nej for et nej? Mareridtet fortsætter nu! (Dette er en to'er til Trouble Love og jeg anbefaler, at man læser den først. Desuden, så er dette en short story, bare lige så i ved det)

24Likes
10Kommentarer
1163Visninger
AA

2. I want you back


 

"Er du virkelig helt sikker på, at du vil med?" Jeg så alvorligt på Niall, da han sad overfor mig og var igang med at spise det sidste af sin morgenmad. Siden brylluppet havde mine forældre været aldeles skuffede over mig og det var vel godt og vel et par måneder siden nu, men de kunne rende mig. Jeg havde ikke længere behovet for ikke at skuffe dem, nu kunne de rende mig. Hvad havde de overhovedet gjort for mig? Ingenting, præcis ingenting, så hvorfor skulle jeg gøre noget for dem? 

"Selvfølgelig, de kan vel ikke hade mig foraltid?" Et dæmpet grin forlod mine læber, da Niall sendte mig et charmerende smil. 

"Tro mig Niall, det kan de, du kender dem ikke" Han trak bare på skuldrene. Mine forældre havde inviteret til middag. De havde ganske vidst ikke nævnt Niall i indbydelsen, men han var min kæreste og han skulle med, hvis han altså ville. Det var hans eget valg, men han havde været fuldt og fast opsat på at skulle med, så han kunne gøre et godt indtryk på dem. Let blev det nok bare ikke, da han var manden der havde stoppet brylluppet imellem deres datter og deres åh så perfekte svigersøn. Hvis bare de vidste bedre. 

"Det er rigtig nok, men det skal jo gøres.. Desuden skal jeg jo snart til LA med drengene, for at foretage nogle vigtige interviews og forhandlinger" 

"Når ja, hvornår er det, det er?" Jeg stak min gaffel ned i et mine røræg og tog det i munden. 

"Om et par dage, på tirsdag faktisk.. Kan du godt være alene i fire dage?" Jeg lagde hovedet let på skrå og sendte ham et beroligende smil. 

"Selvfølgelig kan jeg det, du skal ikke være urolig" Jeg rakte ud efter hans hånd, som jeg blidt nussede med min tommelfinger. 

"Jeg tænker bare på... På.."

"-Dave? Niall han er fortid, du skal ikke være bekymret, det lover jeg" 

"Jeg ved jo bare, hvordan han er.. Jeg er så bange for, at han skal gøre dig noget" Jeg rystede svagt på hovedet. 

"Der sker ikke noget, Gemma kommer over, jeg skal være sammen med hende, stort set hele tiden. Jeg kommer ikke til at være alene" Han tog en dyb indånding og nikkede kort. 

"Okay" Jeg slap hans hånd og rejste mig stille op, hvor jeg tog hans tallerken og stillede den ovenpå min og stillede dem efterfølgende i opvaskemaskinen. "Hvad skal jeg tage på for at imponere dine forældre?" Spurgte han, som han stillede sig bag mig og lod hans arme vikle sig rundt om mine hofter og stille kyssede mig ned af halsen. 

"Du skal.." Jeg vendte mig om imod ham og lod mine arme ligge om hans hals. "Være dig selv, for det er sådan, jeg vil ha' dig" Jeg lod mine læber remme hans i et blidt kys, inden jeg rodede lidt i hans hår og trak mig fra ham. 

"Hvor er jeg glad for, at du er min" Et sødt smil kom op på hans læber, som han stille kyssede mig på kinden og lod hans arme falde ned langs siden. "Jeg går i bad" Jeg nikkede hurtigt og betragtede ham forlade køkkenet, da en SMS tikkede ind på min mobil. Jeg tog den hurtigt op fra bordet, som jeg gik ind på beskeden og lod mine øjne skimme ned over den. 

Hej skat, vi glæder os meget til at se dig igen. Vi regner med, at du kommer alene? Knus mor.

Helt ærligt, så kunne hun lige så godt ha' skrevet: Hej. Siden du er vores datter, vil vi gerne ha' dig til at tilbringe en middag med os ALENE, uden Niall. Farvel. 

Jeg droppede at skrive tilbage, for Niall skulle med, det havde han selv valgt og de måtte bare finde sig i det. 

Jeg gik stille ind i stuen og dumpede ned i den komfortable sofa, inden jeg klikkede ind på Twitter og over tusind nye beskeder var poppet op. Med et tungt suk, gik jeg ind og lod mine øjne køre ned over alle beskederne. De var stort set alle negative og hade beskeder, fordi Niall var min kæreste og de var skide jaloux alle sammen, men alligevel ramte det mig. Det gik lige i hjertet på mig, da jeg fik beskeder som: "Niall kan finde meget bedre, du er bare en klam luder" "Din cheater, hvis du kunne være din tidligere forlovede utro, så kan du vel også være Niall utro?" "Du fortjener ham ikke" "Niall hader dig, kan du ikke indse det?" "Du bruger ham bare for opmærksomhed" "Tøjte" Og jeg kunne blive ved.. Selvom jeg vidste at Niall elskede mig, så fik alle de beskeder virkelig tvivlen i mig til at stige. Hvad nu, hvis alt det de skrev, passede? Hvad nu, hvis Niall ikke kunne li' mig? Var jeg bare en.. Billig tøs.. 

"Hvad laver du?" Niall kom gående ind i stuen. Hans hår var stadig vådt, da han satte sig ned ved siden af mig og forsigtigt tog mobilen ud af min hånd. Et lille suk forlod hans læber. "Tammy, du skal ikke lytte på dem.. Du er ikke billig, jeg elsker dig af hele mit hjerte. De aner ikke, hvilken svær situation du har stået i, men det gør jeg. Jeg vil aldrig lade dig gå, og lov mig, at du ikke vil forlade mig" Jeg så over på ham med et lille smil, inden jeg nikkede. 

"Jeg lover det" Et lille smil poppede op på hans læber, som han gav mig et forsigtigt kys på min kind. "Jeg må vel også hellere se at komme i bad" Han nikkede kort, inden jeg forsigtigt rejste mig fra sofaen og forlod stuen. Jeg ville vaske alle deres ord af mig, selvom det var svært. Man kan ikke vaske noget af, der sidder fast i ens hjerte, for det var det, alle de beskeder gjorde. De satte sig fast i mit hjerte. 

 

____

 

Jeg havde iført mig en sort, højtaljet nederdel og en himmelblå top, samt et par stiletter der passede til farven på min top. Håret havde jeg ladet hænge løst, da jeg havde en perfekt hårdag. så det bølgede naturligt og som sædvanelig: En naturlig makeup. 

Jeg lod den sorte taske hænge over min skulder. Snoren var tilpas lang, så tasken hang ved siden af min hofte. Jeg gik ind i stuen, hvor Niall befandt sig med sin laptop. 

"Klar?" Spurgte jeg. Han klappede skærmen sammen, stillede laptoppen på bordet og nikkede hurtigt. Han var i ført et par sorte bukser, en sandfarvet hættetrøje og en hvid t-shirt med v udskæring, og så nogle hvide sneakers, jeg ikke kendte navnet på. Han gik stille hen til mig og lagde forsigtigt hans hænder på mine hofter og så mig dybt i øjnene. 

"Du ser fantastisk ud" Han kyssede mig let på munden og smilede flirtende til mig. 

"Du er nu heller ikke værst" Jeg lod min hånd finde hans og flettede mine fingre ind i hans, inden jeg trak ham med ud af døren, låste og derefter hen til bilen. "Jeg regner med, at du vil køre?" Han nikkede. 

"Selvfølgelig, manden køre" Et grin forlod mine læber. Typisk ham at fyre sådan en sætning af. Jeg gik pænt hen til pasager sædet på den sorte Range Rover og satte mig ind, med Niall på den anden side. Jeg lukkede døren og spændte selen, inden jeg så over på ham. 

"Du kan stadig nå at ombestemme dig?" Et grin forlod hans mund, inden han rystede på hovedet. 

"Aldrig" Forsikrede han mig om, inden han drejede nøglen om og kørte ud på vejen. Jeg trak bare på skuldrene og lod mit hoved hvile imod den kolde rude. 

"Bare lige så du ved det.. Mine forældre tror ikke at du kommer, eller det håber de vel, så når de ser dig er de nok sådan lidt, du ved.. Ja, du ved" Et stort smil lå på hans læber, som han blot nikkede. 

"Jeg klare den nok, de dræber mig nok ikke lige frem" Nej.. Lad os håbe på det. 

 

____

 

Niall parkerede bilen ude foran det store hus, bedre kendt som mit barndomshjem. Niall låste bilen og tog mig i hånden. Jeg kunne mærke han var nervøs, men det var helt naturligt. Han var vel nervøs for deres reaktion, da de så ham. 

Jeg trak ham med op til huset og lod min finger trykke på ringeklokken. Jeg gav Nialls hånd et beroligende klem, da døren åbnede og min mor og far stod i døråbningen. Deres smil gik fra øre til øre, lige indtil de så Niall og deres ansigtsudtryk straks blev alvorlige og det ellers glade smil, blev skiftet ud med et anstrengt et. 

"Tammy min pige, Niall, kom ind" De åbnede døren helt og jeg trak forsigtigt Niall med ind i huset, hvor en duft af mad, straks mødte min næse. Min far trak mig ind i et kram og efterfølgende min mor, hvor de bare nøjes med at give Niall modvilligt hånden. 

"Niall" Præsenterede han sig pænt, som han trykkede deres hænder. De nikkede stift og vendte deres blik imod mig. 

"Kom med ind og hils på de andre" Jeg tog igen Nialls hånd og førte ham med ind i stuen. Vent.. Andre? Var her flere? Lige som jeg trådte ind i rummet, fangede et par blå øjne mine. Nogle øjne, der kun kunne tilhøre en person. Dave, hans mor og far. Hvad lavede de her? Jeg sank en klump, der havde samlet sig i min hals, som jeg straks følte situationen presset. Åh jeg vidste hvad de var ude på og det skulle de ikke slippe godt fra. 

"Hej Tarissa min kære" Okay, så nu udtalte de altså mit rigtige navn? De var helt klart sure på mig, det kunne enhver se, men jeg havde også knust deres fremtidsplaner ved at løbe fra kirken. De gav mig pænt hånden, imens jeg hele tiden kunne mærke Daves blik ligge på mig og Niall. Daves forældre gjorde ikke andet end at kigge stift på Niall og da de var gået, tog Dave et skridt tættere på os. 

"Tammy.. Dejligt at se dig igen" Sagde han med et lille smil og hævet øjenbryn. Jeg undlod at svare, lige indtil han kiggede over på Niall og lod hans blik køre op og ned af ham. "Jeg troede du havde bedre smag, Tammy" Sagde han stift og kiggede igen hen på mig. 

"Det er lige præcis det jeg har, bedre smag, hvilket nok var grunden til, at jeg skred fra dig. Du er modbydelig" Jeg holdt mit ansigtsudtryk og trak Niall med forbi ham og ind i spisestuen. "Du skal ikke høre på ham, eller i det hele taget, dem" Hviskede jeg til Niall, med et lille smil. 

"Bare rolig, jeg ved, at de føler sig truede af mig" Hans ord fik mit smil til at vokse en smule. Da en af de hyrede tjenere ringede med mad klokken, gik jeg sammen med Niall, hen til bordet. Der var dækket med bordkort og da jeg ikke så Nialls navn på nogle af dem, gjorde det mig skide sur. Jeg vendte mig roligt imod ham. 

"Jeg kommer om lidt" Han nikkede hurtigt, inden jeg gik forbi ham og ud i køkkenet, hvor min mor stod og diskuterede et eller andet, med en af tjenerne. "Hvad fanden bilder i jer ind?" Jeg kunne ikke holde mit temperament inde, det skulle de ikke slippe godt fra. Hun sendte tjeneren væk og så uforstående på mig. 

"Jeg ved ikke, hvad du hentyder til, min pige?" Jeg himlede hurtigt med øjnene af hende. 

"At invitere Dave, det er simpelthen for lavt og så regne med, at jeg ikke tager Niall med? Han er min kæreste, mig og Dave er ingenting og jeg ved udmærket godt, hvad i er ude på" Jeg kunne se hun bed tænderne hårdt sammen og i det samme kom en tjener gående ud i køkkenet. 

"Undskyld?" Hun vendte sig imod mig, da jeg henvendte mig til hende. 

"Ida" Sagde hun og jeg nikkede venligt.

"Ida.. Er du sød at tage noget ekstra bestik ind til min kæreste, der er dækket op til en for lidt og sørg for, at han kommer til at sidde ved siden af mig. Bare flyt Dave hen et andet sted" Hun nikkede lydigt og forlod igen køkkenet, så jeg vendte mig om imod min mor med et stift smil. "Velbekomme" Jeg vendte mig igen væk fra hende og gik ind til Niall, hvor tjeneren var igang med at flytte rundt på bestikket, så han kom til at sidde ved siden af mig. Jeg gav ham et hurtigt kys på kinden og sendte ham et beroligende smil. Da tjeneren havde dækket op, satte vi os til bords sammen med de andre. 

Jeg kunne se deres stive udtryk, da tjeneren havde flyttet Dave væk fra mig og i stedet ved siden af hans forældre. 

Maden blev serveret og jeg kunne tydeligt se, at Niall var forvirret over alt bestikket. Jeg lænede mig hen imod ham. 

"Start yderst" ´Hviskede jeg og jeg kunne se han åndede lettet op. Han havde tydeligvis ingen anelse om, hvordan man startede. Første ret var en masse forskelligt fisk med rodfrugter. 

"Når Tammy, hvordan går det så?" Spurgte min far. Jeg så venligt over på ham. 

"Det går ganske udmærket, jeg er lykkelig med Niall" Jeg kunne grine over Daves mor, da hun tydeligvis fik noget mad galt i halsen, da jeg sagde det. 

"Og hvad med dig Niall, hvad laver du så?" Denne gang, var det faktisk Daves far, der henvendte sig til Niall. 

"Jeg er med i et boy band, bestående af mig og fire andre" Jeg kunne tydeligt se, at Daves far ikke kunne li' hvad han hørte. Han syntes sådan noget var noget pjat. Daves mor lagde pænt bestikket og så over på ham. 

"Når, og du har ikke en uddannelse ved siden af? Det kan da ikke give ret meget, hvis du kun spiller i et boy band" Hun sagde ordene boy band med væmmelse i stemmen, det kunne tydeligt høres. 

"Nej, jeg har ikke nogen uddannelse og jo, man tjener ret godt, når man er i et verdenskendt boy band"

"Verdenskendt ligefrem? Sig mig, hvad er navnet på det boy band?" Spurgte hun igen. Jeg vidste, at hun kørte på ham, så jeg glædede mig til at se hendes reaktion, da hun fandt ud af det. 

"One Direction" Hendes øjne havde nær trilledet ud af hovedet på hende, da Niall nævnte deres band navn. Jeg kunne ikke lade hver, så et dæmpet fnis forlod min mund. Så fik hun den.

 

____

 

Middagen var ved at runde af og Daves mor havde ikke så meget om kigget på Niall, efter hændelsen ved spisebordet. Det var nok ikke ligefrem det svar, som hun havde regnet med at få. 

Mørket var ved at ligge sig over London, da mig og Niall besluttede os for at tage hjem. Min far var blødet op og havde faktisk smilet og snakket venligt med Niall, så det var da altid noget. 

"Tammy, må jeg gerne snakke med dig?" Daves stemme kunne høres i bag mig, så jeg vendte mig hurtigt om og mødte hans øjne. Niall gik lidt frem imod ham, så jeg lagde beroligende min hånd på hans skulder. 

"Det er okay, vent ude i bilen" Han nikkede modvilligt og gik ud af døren. Jeg fulgte med Dave igennem huset, indtil vi kom til mit gamle værelse. Vi gik ind på værelset og Dave lukkede døren efter os. Jeg var en smule utryg ved det, men det skulle han ikke vide, han skulle ikke ha' den ære. 

"Tammy.." Startede han ud, som han tog et skridt tættere på mig. "Jeg savner dig.. Hvorfor forlod du mig?" Jeg lagde armene over kors og så stift på ham. 

"Det skal jeg fortælle dig: Fordi jeg blev tvunget sammen med dig, jeg havde intet valg og da jeg så mødte Niall, jeg følte mig elsket. Han er den rigtige for mig, du er bare en tyran" Han gik endnu tættere på mig, så han kun stod cirka ti centimeter væk, men jeg blev stående. Han skulle ikke mærke min frygt. 

"Jeg vil ha' dig tilbage" Hans hånd kærtegnede min kind, inden den kørte ned af min krop og ned til kanten på min nederdel. Han plantede kys på min bare hals, som hans hånd kørte op under min nederdel. I en hurtigt bevægelse skubbede jeg ham væk og gav ham en lussing, så han hurtigt tog sig til kinden og jeg hurtigt forlod værelset. Jeg skulle væk. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...