Trouble Theme ใ Trouble Love 2 (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2014
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Færdig
Vi kender til Niall og Tammys besværgelige forhold og efter hvert kapitel, sad vi alle og håbede på, at de ville ende sammen. Deres forhold blev vredet og drejet i alle mulige forskellige retninger, da Tammy var forlovet og hendes bryllup stod for døren, med en mand, hun nærmest var blevet tvunget sammen med. Heldigvis endte det med nød og næppe godt, da Tammy endte med at løbe du af kirken, da hun skulle sige ja til Dave. Men er Tammy og Nialls forhold overhovedet stærkt nok til at overleve presset der ligger på dem? Vil haten fra Nialls fans blive for stor, eller vil Dave ikke tage et nej for et nej? Mareridtet fortsætter nu! (Dette er en to'er til Trouble Love og jeg anbefaler, at man læser den først. Desuden, så er dette en short story, bare lige så i ved det)

24Likes
10Kommentarer
1165Visninger
AA

6. Epilog


"Mere chokolade" Mine forældre så alvorligt på mig og sådan havde de siddet de sidste fem minutter og jeg begyndte at føle situationen akavet, derfor viftede jeg med chokolade æsken foran deres næser. "Måske kaffe?" Ærlig talt, så prøvede jeg bare at undgå den skideballe, jeg vidste ville flyve igennem luften om lidt. Ganske vidst fordi jeg spolerede en af deres fester - igen. Den her var bare rimlig vigtig. Fuck det. 

"Tammy, vi vil hverken ha' chokolade eller kaffe" Jeg stillede det hurtigt ned og krydsede mit ene ben over det andet, imens jeg pænt foldede mine hænder på mit lår. 

"Hva' så med te?" 

"-Tammy forhelved" Brød min far ind. Jeg valgte bare at holde min kæft nu. "Hvad tænkte du på? At smaske kage i hovedet på Candice?" Bare så i ved det, hvis i ikke allerede ved det, så hedder Daves mor; Candice. 

"Ja, så i hendes ansigt, det var.." Jeg stoppede min talestrøm, da deres blikke igen blev anstrengte. "Undskyld jeg ødelagde jeres fest igen" 

"Tammy, du er en voksen kvinde, vi havde forventet bedre af dig" Et højt suk forlod mine læber. 

"Forventet bedre af mig? Forhelved, i kan sgu være lige glade! Hvad vil i? Vil i ha' jeg skal giftes med Dave? Så kan jeg godt fortælle jer en ting: Aldrig. Der var fandme en grund til jeg skred og lad mig skære det ud i pap: Jeg-elskede-ham-ikke" Min mor slog pludselig hånden i bordet og rejste sig op. 

"Så er det nok unge dame, du skred fra et meget vigtigt og dyrt bryllup" Nu var det mig der rejste mig op og så hende direkte i øjnene. Stakkels far. 

"Dyrt? Ja for det eneste du har inde i dit fucking lille hoved, er penge!"

"Jeg har dig inde i hovedet! Jeg tænker på din fremtid og du har ingen fremtid sammen med den her band dreng! Han er ikke god for dig" Jeg knyttede hårdt næverne sammen, som jeg stift pegede imod døren. 

"Så er det ud!" Råbte jeg. 

"Tammy, du kan ikke smide mig ud"

"Oh jo, jeg kan smide dig ud og du skrider lige nu og du kommer ikke tilbage, før du har en ordentlig undskyldning og lære at respektere mig" Sagde jeg hårdt. Min mor så snerpet ud, som min far forsigtigt viste hende ud fra stuen. Jeg pustede tungt ud og faldt ned i sofaen, som jeg tog mig frustreret til hovedet og maserede mine tændinger. 

Tiden gik bare stille og roligt, jeg ville ha' den til at gå hurtigere, flyve derudaf, lade mig dø og lade mig ende nede i et sort hul. Gemma var heller ikke hjemme, hun sagde igen, at hun skulle hjem til hendes mor, men det var det rene bullshit. Jeg vidste, hun havde et eller andet med en fyr og hun skulle nok fortælle mig det, når hun var klar. Jeg bebrejdede hende virkelig ikke, jeg bebrejdede mig selv. Jeg tænkte hele tiden på alle de hate beskeder jeg fik på twitter, jeg tænkte, om de var rigtige? Om alt det passede? Var jeg virkelig billig? Hvad var jeg? Hvem var jeg?... 

Jeg fugtede hurtigt mine læber og kørte frustreret min hånd igennem mit hår, rejste mig og greb hurtigt ud efter min taske og var ude af døren, som jeg låste efter mig. jeg svang tasken over skulderen og gik med faste skridt, hen til bilen. Jeg smed min taske ind på pasager sædet og kørte ned imod byen, måske en anelse for hurtigt. 

Jeg parkerede udenfor den første pub jeg så og gik hurtigt ind og satte mig på tættest ledige barstol. Jeg svang min taske op på disken og bad om en øl. Jeg drak mine sorger væk.. Jeg fumlede med cigaret pakken og min lighter, hvor jeg hurtigt fik tændt en cigaret og lagt pakken ned i min taske igen. Jeg indhalerede dybt, pustede røgen ud igen og tog imod øllen. Hvad var jeg for en? Ikke engang det vidste jeg. Jeg vidste ikke engang, hvem jeg var mere.. 

Da en blond kvinde satte sig ved siden af mig, skævede jeg kort over til hende, inden jeg indhalerede af cigaretten igen. 

"Kærestesorger?" Spurgte hun med hendes hæse stemme. Jeg så over på hende og trak på skuldrene. 

"Det kan man vel ikke rigtig sige.." Jeg tog en slurk af min øl og drejede min stol imod hende. 

"Hvad laver så sådan en køn pige som dig, her?"

"Mhm.. Jeg har bare lidt svært ved at finde mig selv" Hun rynkede panden en lille smule, inden hun vendte sig helt imod mig. 

"Så du prøver altså at finde dig selv på en gammel, beskidt pub med massere af gamle mænd, der ville betale en masse penge, for at ha' sex med dig?" Ved hendes ord, så jeg mig kort rundt og lagde mærke til manden ved siden af mig, hvilket fik mig til at rykke lidt tættere på kvinden, så hun grinede dæmpet. "Det er jo også op til dig selv" Sagde hun, inden hun rejste sig fra bar stolen. 

"Farvel, rart at møde dig" Smilede hun, inden hun gik igennem pubben og forsvandt ud af mit syn. Jeg lod et tungt suk forlade mine læber, da min mobil pludselig ringede. Da jeg så Nialls navn på displayet, skyndte jeg mig at skodde cigaretten og tage mobilen. 

"Det Tammy" Prøvede jeg at sige så glad som overhovedet muligt. 

"Tammy, hvor fanden er du?" Jeg rynkede panden voldsomt og så mig kort over skulderen, men droppede hurtigt tanken om at fortælle, hvor jeg var henne. 

"Hvad mener du?" Jeg kunne høre et suk forlade hans læber. 

"Du skal ikke sige du er hjemme, for det er jeg - til et tomt hus. Hvor er du henne?" Shit, var han allerede hjemme? Ups..

"Allerede? Øhm jeg.. Er ude" Mumlede jeg. 

"Tammy.. Hvorfor er der noget i mig der siger, at du er på en pub?" Jeg spærrede straks øjnene op og så ekstra grundigt til alle sider, men nej, ingen Niall. Hvordan vidste han det?

"Fint.. Jeg kommer hjem nu" Mumlede jeg og lagde hurtigt på, greb fat i mine ting og forlod den stinkende pub. Lige så snart jeg satte mine ben udenfor pubben, omfavnede kulden min krop. Jeg huskede det ikke så koldt? Vejret havde vel også sine humørsvingninger, det kunne jeg jo ikke gøre noget ved. 

Jeg fortsatte hen til bilen, åbnede min taske og fumlede med nøglerne, da jeg pludselig kunne fornemme nogen bag mig. Jeg vendte mig hurtigt og personen var tættere på, end først antaget og hans øjne borede sig ind i mine. 

"F-følger du efter mig?" Spurgte jeg, som jeg kunne mærke mit hjerte pumpe hurtigere. 

"Mhm" Han nikkede og fjernede en tot hår fra mit ansigt og om i bag mit øre. Han tog pludselig fat i mit håndled og trak mig med. Jeg kæmpede imod, men måtte se mig besejret. Jeg skulle altså træne lidt oftere.. 

Min puls steg, som han trak mig med om i baggården, før han gav slip på mit håndled. 

"Dave, hvad vil du?" Spurgte jeg panisk og kunne ikke rykke mig en millimeter, så jeg blev bare stående. Stående og så på hans mørke væsen. 

"Har jeg ikke allerede gjort det klart?" Hviskede han, som han trådte hen imod mig og pressede mig op af murstensvæggen. "Men hvis jeg skal gentage mig selv: Jeg vil ha' dig tilbage Tammy" Hans fingre kørte rundt på min krop, som han holdt øjenkontakten til mig og jeg var omsider i stand til at bevæge mig og det blev blot til en lille hovedrysten. 

"Aldrig" Hviskede jeg. 

"Det var præcis, hvad jeg håbede du ville sige" Grinede han og tog et skridt væk fra mig. Han stak hans hånd ned i hans lomme og trak noget sort op. Hele min verden gik i stå, da det gik op for mig, han holdt en pistol i hånden. 

"Dave? Hvad laver du?" Spurgte jeg panisk. Jeg ville væk, flygte, men jeg kunne ikke røre mig ud af flækken. 

"Hvis jeg ikke kan få dig, skal ingen" Sagde han hårdt. 

"Det kan du ikke, du kan ikke dræbe mig?" Tårerne trillede ned af mine kinder. 

"Bare rolig Tammy, vi vil være et bedre sted - sammen" Manden var jo rablende tosset. Han ville tage livet af os begge to. Jeg rystede forsigtigt på hovedet. 

"Nej Dave, det.. Det kan du ikke gøre" Han lagde hovedet let på skrå, som han strakte sin arm ud og sigtede med pistolen imod mit bryst. 

"Kan jeg ikke?" Spurgte han og trykkede laderen ned, så der kunne høres et lille klik. Det var nu, nu at jeg skulle dø. Jeg lukkede forsigtigt øjnene i og bad til gud om, at jeg ikke måtte forlade denne verden. Pludselig kunne jeg høre et skud og hermed vidste jeg, at det var ude med mig. Men kuglen ramte ikke mig og da jeg slog øjnene op, kunne jeg se Dave tage sig til brystet og en mørk skikkelse stod i bag ham. Dave havde ikke skudt sig selv, en anden havde, men så hørte jeg et skud til og denne gang var det Dave, han sigtede imod mig med hans sidste kræfter og kuglen borede sig ind i mit lår og jeg faldt til jorden i et smertefuldt skrig. 

Jeg vidste ikke om det var ude med mig, da mine omgivelser blev mørkere og mørkere. 

 

_____

 

Dam dam dam! Det var det og Trouble Love er nu officielt slut. Jeg beklager slutningen, men jeg er fan af åbne slutninger og så kan i jo selv digte videre på, hvad der sker! ^^

I kan jo også fortælle mig, hvad i tror der sker? 

Tusind tak for at ha' læst med, jeg kan simpelthen ikke takke nok! :D

-S.H.F

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...