I miss you - Justin Bieber *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2014
  • Opdateret: 27 mar. 2016
  • Status: Igang
*3'eren til serien Trust me* Som alt ser godt ud for Sophia, Angel og Justin, bliver alt pludselig vendt på hovedet. De ender alle sammen ud i en bilulykke, som kun Sophia overlever. Sophias liv bliver revet itu, og hun aner ikke hvad hun skal gøre. Hun går ikke ud, og hun bliver indenfor hele tiden. En dag dukker Zack op ved hende på hospitalet. Vil hun tilgive ham? Og hvad vil han? Og hvad når Justin går igen, men at Sophia ikke kan se ham, men mærke der er noget, men tror det bare er hende? Kommer Justin nogensinde til at få fred? Og vil Sophias liv nogensinde komme på skinder igen? En ting er sikkert, dette er et nyt eventyr, med Justin, Sophia og Zack. *Læses på eget ansvar* *Og tak til Worup som igen har lavet dette cover*

9Likes
4Kommentarer
1140Visninger
AA

2. Prolog.

Sophias synsvinkel: 

 

Jeg skruer højere op fra musikken, da min ynglingssang kommer. Angel sidder bag ved, og prøver at synge med, sammen med mig. Jeg elsker hendes barne sang stemme, den er så sød. Justin sidder bag rettet. Vi er på vej ud for at få noget at spise, det nemlig idag, mig og Justin har et års dag. 

"My head's under water, but Im breating fine. You're crazy and I'm out of my mind. 'Cause all of me, loves all of you" 

Jeg mærker en hård bremsning, og når ikke at reagere før det er for sent. Jeg kan mærke bilen letter, og jeg kan hører Justins, og Angels skrig. Jeg ved ikke om jeg selv skriger, det jeg koncentrere mig om er Angel og Justin. Der må ikke ske dem noget. Hvad vil Justin's fans ikke sige? Hans mor, og hans far? Hans søskende? Og hele hans familie? 

Jeg hører et brag, og alt bliver vendt på hovedet. Jeg får ondt over alt i min krop. Det føles som om hele min krop ikke er her, som om den er død. Som om jeg er død. Det er som om alt går i slowmotion. Jeg kan se blod over det hele, og jeg får pludselig en trang til, at kaste op. 

Jeg vender mit hoved for at lede efter Justin, men han er ikke ved min side. Jeg kigger ud af for ruden, og ser han lægger ude foran ruden. Jeg kigger hen på ham med tårerne ned af kinderne. Vil vi overhovedet overleve. 

"Det skal nok gå skat, det lover jeg dig. Jeg elsker dig" siger han, inden han lukker øjne. Jeg bryder fuldstændig sammen, men tager mig sammen til, at vende mig om for at kigge til Angel, Hele min krop føles tung, og det føles som om jeg ikke kan bevæge mig. Det føles som om hele min verden er gået i stå, som om alt luft blev suget ud af mig. 

Hun sidder lige så stille med tårerne ned af kinderne. Hun ser ud til at have det fint, og så alligevel ikke. Hun har mange store skrammer, og sår. Hun har flere steder i hovedet var det bløder ud fra.

"Det skal nok gå skat, husk mor er her og elsker dig, og far elsker dig også" siger jeg, mens tårerne triller ned af mine kinder. 

"Er far... Død?" hendes stemme knækker midt inde i sætningen. 

"Det jeg bange for han er skat"

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det var så prologen, håber I kan lide den. PS. er ikke så god til at beskrive bil uheld, og sådan noget, men gjorde det så godt jeg nu kunne :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...