I miss you - Justin Bieber *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2014
  • Opdateret: 27 mar. 2016
  • Status: Igang
*3'eren til serien Trust me* Som alt ser godt ud for Sophia, Angel og Justin, bliver alt pludselig vendt på hovedet. De ender alle sammen ud i en bilulykke, som kun Sophia overlever. Sophias liv bliver revet itu, og hun aner ikke hvad hun skal gøre. Hun går ikke ud, og hun bliver indenfor hele tiden. En dag dukker Zack op ved hende på hospitalet. Vil hun tilgive ham? Og hvad vil han? Og hvad når Justin går igen, men at Sophia ikke kan se ham, men mærke der er noget, men tror det bare er hende? Kommer Justin nogensinde til at få fred? Og vil Sophias liv nogensinde komme på skinder igen? En ting er sikkert, dette er et nyt eventyr, med Justin, Sophia og Zack. *Læses på eget ansvar* *Og tak til Worup som igen har lavet dette cover*

9Likes
4Kommentarer
1171Visninger
AA

6. Kapitel 4 - Hjem

Sophias synsvinkel: 

 

Jeg vågner op ed et chok. Mine vejrtrækninger er hurtige, og jeg føler jeg har badet i sved. Jeg kigger rundt, og det eneste jeg næsten ser er hvide vægge. Jeg kigger hen mod døren, hvor en sygeplejerske står. Hun kigger på mig, mens hun bare kigger på mig med sorg i øjnene. Hvad er der lige med hende? 

"Hvad er der?" siger hun, mens hun går hen mod mig. Hun holder nogle papir i hånden. Jeg kigger ned på mit skød, hvor jeg holder mine hænder foldet sammen. Jeg kigger op mod hende igen, og ryster hovedet. 

"Jeg havde mareridt, plus jeg har mistet min kæreste, og mister måske min datter.." Siger jeg, og mærker at tårerne begynder at presse på. Jeg kigger igen ned i mit skød, i mens jeg bider mig i læben. Sygeplejersken sukker, hvilket gør, at jeg hurtigt kigger op igen.

"Der er noget jeg skal fortælle dig, faktisk to ting" starter hun med. Det kan ikke være godt, når hun siger det på den måde. Jeg føler.. Jeg føler mig helt tom indeni. 

"Den ene ting, før Justin døde.." Jeg kigger på hende, og rynker brynene.

"Ja?" siger jeg, mens jeg stadigvæk rynker brynene. 

"Han efterlod et dokument omkring hans penge. Når han altså døde. Og der står at du, og hans to små søskende, får en tredje del hver" siger hun mens hun kigger på mig. Jeg ser stadigvæk på hende mens jeg rynker mine bryn. 

"Hvad er den anden ting?" siger jeg. Gad vide hvad den er? Er Angel vågnet igen? Det håber jeg virkelig. 

"Angel.." starter hun ud med. Så det er noget med hende. 

"Hun.. Hun er lige sovet ind" siger hun. Ordene når slet ikke at synke ind, før jeg bryder sammen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Godt nok har jeg nu en masse penge, men det har aldrig været pengene. Jeg elskede eller rettere elsker Justin af mit hjerte. Og også Angel, hun er noget af det bedste lige som Justin. Hvorfor skal alt være så dårligt. Hvorfor skal det lige gå udover mig. Hun sukker, og går så ud. 

*

Jeg er lige blevet udskrevet for hospitalet, samme dag jeg fik af vide Angel ikke længere er i blandt os. Angel er blevet til en engel, ligesom hendes navn. Jeg sukker, og trækker min mobil op af baglommen. Jeg låste den op med min kode, sjovt nok. Jeg taster min mors nummer ind, da bilen jo var blevet ødelagt.  Jeg kan hører de velkendte bib toner. 

"Hej det er mor" siger min mor. Jeg sukker. 

"Hej mor" siger jeg, mens jeg kigger ned på mine fødder, hvor jeg har fået mine egne sorte converse på. 

"Hvad så skat?" siger hun med en bekymret stemme. 

"Jeg er lige blevet udskrevet fra hospitalet, vil du komme og hente mig?" spørger jeg med en meget usikker stemme. 

"Selvfølgelig skat, jeg er der om 10" siger hun, hvor hun lægger på. Jeg sukker. 

Jeg står og tripper, mens jeg venter de næste 10 minutter. Jeg ser en bil køre ind af den vej der fører hen til der hvor jeg står, og sukker lettet op, da jeg genkender at det er min mor der kommer. Hun stopper bilen foran mig, og sender mig et opmuntrende smil, og jeg smiler svagt igen. 

"Dejligt at se du er i bedring" siger hun med et svagt smil. Mig og min mor har ikke lige det bedste forhold. Og det har vi heller aldrig haft. Jeg kigger rundt, men stivner helt, da jeg ser Zack komme gående hen mod mig. Mine vejrtrækninger begynder at blive hurtigere og hurtigere. Jeg åbner hurtigt bildøren, og sætter mig ind på sædet ved siden af min mor. Jeg får smækket døren, hvor jeg kigger i panik på min mor. 

"Mor kør nu" siger jeg, mens jeg er ved at gå endnu mere i panik. Min mor kigger uforstående på mig, men begynder at køre, hvor jeg spænder min sele. Da jeg ikke kan se Zack mere sukker jeg letteret op. 

"Hvad skete der Sophia?" spurgte min mor uforstående. Jeg sukker, men forholder mit blik på vejen. 

"Bare en der hedder Zack, som ikke skal i nærheden af mig. Hvis han spørger efter mig der hjemme, skal du sige jeg ikke er der, forstået?" siger jeg til min mor, mens jeg stadigvæk kigger lige ud på vejen. 

"Okay, men hvis du vil snakke-" "Nej mor, der er ikke noget at snakke om. Andet end at Zack ikke skal i nærheden af mig" siger jeg og kigger denne gang på min mor. Hun kigger hurtigt på mig, men vender sit blik ud på vejen med det samme. 

"Okay" er alt hvad hun siger. Hun drejer op af indkørselen til vores hus. Vores hus er ikke stort men heller ikke lille. der er lige det vi har brug for.  

Da bilens motoren stopper, spænder jeg selen op og stier ud af bilen. Jeg træsker hen mod hoveddøren, med min mor i hælende. Da jeg kommer op til hoveddøren stopper jeg, og venter på min mor. Min mor kommer op til hoveddøren og sætter nøglen i den hvide dør, og drejer den derefter. Låsen siger et 'klik' hvilket betyder, at døren nu er låst op. Min mor trækker ned i håndtaget og åbner så døren. Jeg går op på mit gammel værelse, hvor mine ting allerede er, da jeg bad min mor om at hente det for nogle dage siden. Jeg kan ikke bo alene lige nu, i hvert fald ikke den lejelighed vi havde. Jeg åbner døren til mit værelse, og kigger rundt. Kasser og tasker står rundt omkring på gulvet, og jeg sukker. Jeg går hen og sætter mig i min dobbel seng, og smider så skoene og jakken på gulvet. 

Jeg rejser mig op, og begynder at rode efter min bærbar. Først den ene taske, så den anden taske. Det bliver ved sådan i 10 minutter før jeg ender med at finde den. Jeg tager den op af den taske den var pakket i, og sætter mig hen til mit skrivebord. Jeg sætter mig på kontorstolen og placere bærbaren på bordet. Jeg sætter mig til rette, hvorefter jeg åbner min bærbar og tænder den. Jeg logger ind på facebook for at se om en af mine veninder er på. Jeg har ikke rigtigt skrevet eller været sammen med dem siden jeg fik Angel. De har været over nogle gange men det har været det. Jeg har tænkt på Angel i stedet for mig. Og se nu, nu sidder jeg knust tilbage, og kan ikke få nogle tårer ud af mine øjne. Da jeg logger på er der ikke rigtig sket noget. Jeg sukker. Jeg lukker øjne i og tager en dyb indånding. Jeg hører en 'bling' lyd hvilket betyder jeg har fået en bedsked på facebook. Jeg håber inderligt at det er fra en af mine veninder, men da jeg åbner øjnene, ser jeg det er Zack der har skrevet. 

'Hvorfor stak du sådan af fra mig?' Jeg kigger længe på beskeden fordi jeg ikke ved hvad jeg skal skrive. Eller det føles længe. 

'Rager ikke dig. Skrid ud af mit liv dit monster' Jeg tager en dyb indånding og ender med at sende den, men fortryder det i samme øjeblik. Hvad mon han kan finde på nu? 

'Det skulle du ikke have skrevet smukke' Jeg kigger forvirret på bedskeden, men kan mærke at panikken begynder at stige op i mig. 

'Hvad mener du?' Jeg har på en måde lyst til at vide det, og så på en måde ikke. 

'Det får du af se smukke' Det er alt hvad han skriver, og panikken stiger meget mere i mig end den gjorde før. 

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg håber I kan lide kapitlet :D 

Hvad mon der sker nu? Hvad sker der mellem hende og Zack? Hvad tror I der kommer til at ske? 

Og forresten har jeg fået mig en medforfatter, så byd hende lige velkommen! :) 

Ved ikke hvor meget jeg får opdateret da jeg lige er startet på HF, og næsten allerede drunker i lektier :( 

- Vanessamus1  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...