I miss you - Justin Bieber *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2014
  • Opdateret: 27 mar. 2016
  • Status: Igang
*3'eren til serien Trust me* Som alt ser godt ud for Sophia, Angel og Justin, bliver alt pludselig vendt på hovedet. De ender alle sammen ud i en bilulykke, som kun Sophia overlever. Sophias liv bliver revet itu, og hun aner ikke hvad hun skal gøre. Hun går ikke ud, og hun bliver indenfor hele tiden. En dag dukker Zack op ved hende på hospitalet. Vil hun tilgive ham? Og hvad vil han? Og hvad når Justin går igen, men at Sophia ikke kan se ham, men mærke der er noget, men tror det bare er hende? Kommer Justin nogensinde til at få fred? Og vil Sophias liv nogensinde komme på skinder igen? En ting er sikkert, dette er et nyt eventyr, med Justin, Sophia og Zack. *Læses på eget ansvar* *Og tak til Worup som igen har lavet dette cover*

9Likes
4Kommentarer
1143Visninger
AA

3. Kapitel 1 - "Sophia.."

Her ligger jeg så, i et helt hvidt rum. Der er næsten ingen andre farver. Hvidt, hvidt og mere hvidt. Med tårerne ned af mine kinder. Justin og Angel lægger i koma. Det er godt og vel 4 dage siden ulykken. Det har virkelig været hårdt. Jeg havde lagt i koma de sidste 3 dage, og sygesplejkerne troede ikke jeg ville klarer den, men det gjorde jeg så. Selvom jeg havde håbet på, jeg ikke gjorde. Jeg vil ikke leve uden min guldklump og min prins. Det vil være for hårdt. Mit liv ville blive så ensomt, så tomt. Hvem skulle jeg så dele mit liv med? De er alt alt for unge. Jeg havde tidligere på dagen fået afvide, at de nok ikke klarede den. Jeg måtte bare håbe og bed om, at de ville overleve. 

Det banker på døren, og jeg kigger hurtigt der hen. 

"Kom ind" siger jeg med en svag stemme. Jeg tørrer hurtigt tårerne væk, da jeg hader at græde foran folk. Jeg kan ikke få mig selv til det, jeg føler mig så.. svag? 

Døren bliver åbent, og en sygplejske kommer ind til mig, med en bakke med mad på. Jeg kigger på hende, mens hun går hen af mod mig. Jeg vil gætte på mit blik var koldt og tomt. Jeg følte virkelig ikke andet en smerte. Den fysiske smerte var ikke lige så stor som den psykiske. Det gjorde virkelig ondt inden i. Ondt i hjertet. 

Jeg vil gerne bytte det her med Angel, eller Justin. De fortjener at leve, de fortjener ikke det her, ikke på nogen måder. 

Hun sætter sig på en af siderne i min seng, og kigger på mig med et trist blik. Jeg ved ikke hvad der skal ske, vågner Justin eller Angel aldrig mere? Det ville være min livs undergang, virkelig. Jeg kigger ned af mig selv, liggende her i sengen, uden rigtigt at kunne gøre noget, eller sige noget, hvorfor kunne hun ikke bare fortælle mig, hvad der var galt? 

"Sophia, der er noget jeg skal fortælle dig" Siger hun, og kigger op på hende. Det er som om tiden er gået i stå, som om jeg får alle detaljer med, hvordan hun ser ud. Hun har blondt går, som er sat op i en knold. Hendes blå øjne viser ikke rigtigt andet end medlidenhed. Som om hun overhovedet føler det. Hun har lange øjenvipper, og hat et lille lag mascara på. Jeg kiggede ned på hendes navneskilt, som hang på hendes hvide sygplejskekjole lige på hendes bryst. Der var et billede af hende i den ene side, og i den anden stod der hendes navn. 

"Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle dig det" siger hun. Kom forhelvede nu bare til sagen, det gør mere ondt, at du sidder bare, og ikke fortæller noget. Åh kvinder.. 

"Justin.." jeg reagere hurtigt da hun siger hans navn. 

"Overlever han? Er han død? Lægger han stadigvæk i koma? Hvad er der med ham?" siger jeg hurtigt, overrakset over, at ordene faktisk kommer ud af min mund. 

"Det gør mig ked af det..." Jeg kigger på hende med store øjne. "Justin er død, og Angel chance for at overleve er minimal" da ordene forlader hendes mund gør hele min verden i stå, og som om hun er ligeglad, går hun hen til døren. Jeg kigger stift hen mod døren, og ved ikke hvad jeg skal gøre. Det er anden gang jeg mister Justin. Den her gang foralvor. 

Hun vender sig om i det hun åbner døren. "Forresten, en Zack har spurgt efter dig" siger hun, og går ud. 

Fuck fuck fuck, er det eneste jeg tænker. Jeg når ikke, at sige noget før hun er gået ud. 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sorry sorry sorry. 

Undskyld det MEGET korte kapitel, og undskyld den MEGET lange vente tid, men jeg har så meget for tiden, og har haft det. Som sagt er jeg blevet flyttet igen, og startede et helt nyt sted, hvor jeg ingen kendte osv. Men vil prøve at blive bedre til at opdatere! 

Igen undskyld! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...