En dag for tidligt


0Likes
0Kommentarer
157Visninger

1. ulykken

Det hele startede som en helt almindelig dag, det hele virkede bare forkert, min bror var død. Han døde for nogle uger siden i en trafikulykke i Sverige, da han og nogle af hans venner var på tur i de svenske skove. Han ringede en dag tidligere end planlagt og fortalte, at en af de andre var faldet og havde brækket et ben, så de ville køre til sygehuset. Men på vej til sygehuset, imens de var holdende for rødt, var der en lastbilschauffør der overså lyskurven og de holdende biler. Det var et blodbad.  Lægerne sagde, at han døde på stedet.

Allerede et par timer efter blev jeg informeret, det var en svensk betjent, der ringede. Først troede jeg, at det var en eller anden idiot, der forsøgte at lave en joke, men det gik op for mig nogle sekunder senere, at det var rigtigt. Allerede samme aften tog jeg færgen til Sverige sammen med min brors bedste ven Jacob, da han havde kørekort og egen bil. Det var ved at blive lyst, da vi endelig ankom til Sverige, himlen var et virvar af solens røde striber og himlens hvide skyer.

Jacob havde ikke sagt noget på turen, det havde været meningen, at han skulle have været med på turen sammen med min bror, men så kom han i uoverensstemmelse med en forsikringssag, der gjorde, at han ikke måtte rejse til udlandet. Det var kun på grund af min brors død at retten sagde, at han havde 3 dage til at tage til Sverige og sige farvel.

Da færgen havde lagt til kajen, og vi var kommet fra borde, kørte vi mod den nordlige del af Vänern.  Vi talte ikke hele turen fra vi kom i land til vi var fremme ved den politistation, hvor vi skulle tale med betjenten om ulykken. Han sagde, at det var den værste ulykke, han har været kaldt ud til i hele hans tid som politibetjent. Han fortalte også, at der stadig lå en masse af de ting der havde været i bilerne ude ved ulykkesstedet, og at han gerne ville have, at vi udpegede de ting der havde tilhørt min bror og hans kammerater. Der var et øjebliks stilhed, før vi sagde ja.

Vi blev kørt ud til ulykkesstedet af politibetjenten. Da vi ankom, var det ved at være mørkt, men stedet var oplyst af projektører, betjente med lommelygter og blinkende lys fra redningskøretøjer. Da jeg steg ud af bilen, blev jeg lamslået. Der var bilvrag overalt og ambulancefolk der kæmpede en desperat kamp for at redde de mennesker, der stadig var i live. Jeg stod der bare, i flere minutter stod jeg der bare, så kom politibetjenten og førte os over til et næsten fuldstændigt sammenkrøllet bilvrag. Det var den bil, min bror havde været i under ulykken.

Der gik to timer med, at jeg udpegede min brors spredte ejendele. Til sidst var jeg ved at bryde sammen i gråd. Da jeg mente jeg havde fundet det meste, blev vi kørt tilbage til politistationen, hvor en betjent spurgte, om jeg ville identificere min afdøde bror. Det var mere end jeg kunne klare på det tidspunkt, men de skulle have at vide hvem ligene var, så det endte med, at jeg skulle identificere et billede af ham. På billedet lignede han slet ikke en der var død, det så ud som om at han sov.

Den nat hverken sov eller drømte jeg, jeg lå bare på sofaen i venteværelset på en svensk politigård og stirrede op i loftet, imens jeg prøvede at benægte virkeligheden. Næste dag blev Jacob og jeg enige om at køre tilbage til vores kollegieværelser i Danmark. Vi valgte ikke at tage færgen, vi kørte tidligt om morgenen for at kunne være hjemme, før det blev mørkt.

På motorvejen kørte Jacob hurtigt, hurtigere end hastighedsgrænsen på 110 kmt. Jeg sagde ikke noget til det, før efter han kørte over for rødt, men han blev ved med at køre hurtigt, indtil han mistede kontrollen over bilen. Det eneste jeg kan huske er, at bilen svingede ind i midterafskærmningen, hvorefter den rullede rundt. Derefter blev alt sort.

I kraftige biluheld plejer passagererne at være dem, der dør, imens bilens fører overlever, men i dette tilfælde var det mig, der overlevede, og Jacob der døde. Jeg blev ret hurtigt udskrevet fra det svenske hospital og sendt tilbage til Danmark, jeg genoptog ikke mine studier, jeg kunne ikke overskue noget, jeg sad bare i en gammel sofa i kollegieværelset og tænkte, tænkte på hvorfor min bror var død, hvorfor Jacob var død, og hvorfor jeg var i live…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...