The new boy.

Sofie er 17 år og skal til USA i et år som udviklings student. Da hun kommer der over går det hele godt indtil hun møder den flotte fyr Dennis, som hun kysser lidt med også kommer der et kæmpe drama.

6Likes
15Kommentarer
934Visninger
AA

33. Rejsen hjem

Jeg sad i flyet med min mor, på vej hjem fra USA. Min bror og far tog først hjem i morgen. 

Jeg kunne huske den følelse jeg havde haft i min krop, da jeg havde råbt og skreget af Dennis, had og svigt havde det mest været. Hans smukke ansigt havde forvandlet sig fra glæde til tårer, fra tårer til vrede. Vi havde skreget alt for meget af hinanden. Men det føltes som om det var hundrede år siden det var sket. 

Nu sad jeg og var helt tom - nej ikke tom, for jeg havde jo det dejligste væsen inde i min mave. Men jeg var stadig helt ulykkelig. Tænk lige engang over at jeg havde elsket den nar.  Narren over aller narre. Men i det væsen jeg elsket aller mest i hele verden ville der altid være noget fra det menneske eller monster jeg haddet allermest. 

Nu glædet jeg mig bare til at komme hjem og sove. Ligge i min seng og kunne høre fuglene pippe så fredfyldt. Men efter jeg havde sovet skulle der ryddes op, jeg skulle smide alle de billeder jeg havde af mig og Dennis ud - eller måske ville det være en meget bedre ide at brænde dem, så ville de aldrig komme tilbage. Aldrig! Pludselig kunne jeg mærke en tåre, så en til. Tåren løbe ned af min kind, så drejet den vej og løb ned i min mund, den smagte sat. Inden jeg vidste af det sad jeg og græd - nej jeg måtte ikke græde over ham! Han var ikke det værd, og det ville han aldrig blive.

Tænk jeg skulle have barn med det tarvelig udyr. Jeg ville aldrig tilgive ham. Aldrig!

Jeg havde det så dårligt. Jeg havde tilgivet ham gang på gang, og det var sådan man blev takket? Super dejlig tak, at han bare finder sammen med en eller anden ny klam tøs.  Jeg betød sikkert ingen ting for ham da vi var sammen. Måske var jeg bare en af de mange piger han har haft gang i fordi han kedet sig. 

Jeg havde endelig fået kontrol over tårerne. Pludselig stod der en stewardesse foran mig. Hun havde han perfekt strøget hvide skjorte på som var knappet lidt for langt ned, så havde hun en alt for lille vest uden over, et par nylon strømpebukser på, og en alt for lille og stram nederdel. Hun så faktisk lidt billig ud. Hun lignet min veninde, Daniella, da vi gik ud af niende, hun havde det samme slags tøj på, og flirtet med alle drengene på samme tid. Hun havde været kæreste med dem alle sammen op til flere gange, og hende havde jeg været veninder med. Faktisk var Daniella begyndt at kontakte mig igen efter hun havde opdaget jeg var blevet gravid. 

"Vil du købe noget? Der er forresten tilbud på colaerne, 2 kroner billigere." Sagde hun flinkt og smilet et smukt og perfekt smil. Hun var faktisk meget køn, selvom hun havde alt for meget makeup på og var alt for solbrun i forhold til det var september. Hendes lange afbleget hår var var touperet og lignet næsten en løvemanke, så havde hun en lille hat på og en meget rød læbestift på. 

"Okay tak, så ræk mig to." Sagde jeg og lavet et lille kækt smil som blev rimelig kikset. 

Min mor lå stadig og sov. Hun havde også stadig rynken i panden som hun får når hun bliver meget sur. Den havde hun fået da jeg fortalte hende hvad Dennis havde gjort mod mig.Hun var næsten blevet mere sur end jeg var var blevet. Jeg husket tydeligt hendes to sætninger. Den ene var: " Åh Sofie dog, og vi har brugt så mange penge på denne tur" den anden " det værste er at det er for sent at få en abort" så havde jeg råbt " alting handler altså ikke kun om dig og dine behov!" og så havde vi stået og råbt og skreget af hinanden. Jeg havde grædt så meget. Næsten mere end jeg havde da jeg havde skændes med  Denni.

Nu var mor bare så ked af det, for hun vidste hvor dårligt jeg havde med alt det Dennis havde gjort i mod mig. Ingen mor ønsket jo sit barn ulykkelig 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...