The new boy.

Sofie er 17 år og skal til USA i et år som udviklings student. Da hun kommer der over går det hele godt indtil hun møder den flotte fyr Dennis, som hun kysser lidt med også kommer der et kæmpe drama.

6Likes
15Kommentarer
920Visninger
AA

32. Knust

Så sad vi der på stranden og kigget ud på det flotte blå vand. Det var en tung akavet stemning i mellem hinanden. Jeg prøvet at finde på noget at sige for at bryde den, men der var intet der faldt mig naturligt ind at sige. Jeg kigget på sandwichen og tøvede et lille "øhh" , men der blev stadig tavshed efter det. Hjemme i Danmark hjalp ellers al ting med et lille øh. 

"Skal vi så få snakket det her shit igennem? Spurgte jeg.

"Jo ok." 

Vi snakket og snakket så. Jeg fortalte en hel masse og det samme gjorde hende. Det var som om at der blev opløst noget inde hårdt inde i mig. Det var meget mere behageligt. Carly fortalte at hun faktisk rigtig godt kunne lide mig og var arvelig over det hele var endt sådan. Men hun fortalte at grunden til hun var sådan var fordi at hun var blevet mobbet da hun var yngre. Men da Mariah kom ind i klassen havde hun hjulpet hende op og ind i fællesskabet. Carly blev så glad at hun sagde at hun ville gøre alt som Mariah havde brug for, og det tog Mariah meget nytte af. Hun havde fået Carly til at være så ond og led i mod mig, for hun vidste godt at jeg var en stærk pige og kunne hjælpe hende væk fra Mariah. Carly begyndte at græde og jeg kunne se hvor meget det havde pint hende. "Så så Carly" jeg gav hende et kram, og hvis så "det går nok du er tilgivet. 

Vi rejste os op da vi var færdige. 

"Når forresten hvem er den heldige til det sikker dejlige barn, en dejlig dansk fyr eller er hvad. Fortæl fortæl?" Ævlet hun løs. 

"Jo altså ser du.. det... er Den..nis, der er far til barnet." Carlys ansigt stivnet da jeg sagde det. 

"Altså Dennis her fra? Dennis. Mariahs Dennis?" Spurgte Carly da hun var kommet til sig selv. 

"Dennis er overhovedet ikke Mariahs. Han er min. Han er faren til min søn." Råbte jeg af hende og begyndte at gå. 

Hun begyndte at løbe efter mig, men jeg satte gang i mine ben og begyndte at løbe stærk, det var meget meget meget ubehageligt med et barn inde i maven. Da vi havde løbet noget tid stoppet jeg op og sagde " Stop nu, Carly"

"Undskyld jeg sagde at han var Mariahs. Men jeg har bare hørt at de lige her for nylig har været sammen?" Sagde hun fortvivlende. Jeg fik en klump i halsen. Tænkt han overhovedet kunne finde på det. 

"Okay. Tak Carly. Jeg bliver bare nødt til at gå" Sagde jeg klynkende.

Jeg kunne mærke tårerne løb ned ad mine kinder. Tænk han kunne finde på at være mig utro når vi skulle have et barn sammen. Da jeg var hjemme hos Dennis havde jeg egentlig ikke lyst til at gå der ind, men jeg blev nødt. Jeg tog i døren og gik så ind. Jeg stillet forsigtigt min sko og jakke. 

"Hej skat. Så du hjemme." Sagde Dennis der stod lige foran mig. Jeg ignoreret ham og gik bare lige forbi ham. Jeg kunne mærke endnu flere tårer på vej ud. 

"Skat hvad skal du." Sagde han og gik efter mig. "Var Carly ond mod dig?"
"Nej hun var faktisk rigtig sød og jeg tilgav hende." Råbte jeg af hende. 

"What! Tilgav du hende! Hvorfor gjorde du det efter alt det hun har gjort mod os, dig." 

"Fordi hun faktisk havde en rigtig god forklaring. Hvilket er noget du også bør have." Udbrød jeg. Han kigget underligt på mig. Så hvisket han "Hvad for nogle løgne har Carly nu fået ind i din lille fortvivlet hjerne." Hviske t han og skulle til at give mig et kram. 

"Hold dig væk." Skreg jeg og gik ned på værelset. Jeg kunne mærke tårerne kom hurtigere og hurtigere ud. Jeg havde lyst til at skrige men kunne ikke. Jeg begyndte at ligge alle mine ting ned i kufferten. Pludselig så jeg et billede på hans skrivebord. Jeg var på og han var på. Vi stod med armene omkring hinanden og kigget på kameraet. Jeg kunne godt huske da det blev taget. Jeg havde følt mig som det lykkeligste menneske i hele verden. Jeg kunne mærke min vrede inde i mig. Jeg tog billede op og rev det i stykker. Vi skulle ikke være sammen mere aldrig, ALDRIG!

Jeg lynet min kuffert da jeg var færdig med at pakke. Så gik jeg ned i stuen ved håb om at min familie var kommet hjem.  

Dennis sad i sofaen og zappet lidt rundt. 

"Hvad laver du med din kuffert." Sagde han. 

"Rejser." Sagde jeg og prøvet at lyde iskold.

"Hvad? Jeg havde håbet på vi kunne hygge lidt, nu når vores familie ikke var hjemme, men i stedet rejser du bare." Sagde han og lød trist. 

"Os to, hygge? Tro mig, du har jo ingen gang lyst." 

Han kigget underligt på mig, med hans øjne som om det hele bare var min skyld, og han intet havde gjort, men det var jo helt omvendt. 

"Skat, jeg elsker dig." 

"Jeg ked af at sige jeg ikke kan sige det samme til dig." 

"Okay? Hvad er det jeg har gjort Sofie?"

"Det ved du nok godt selv." Råbte jeg af ham. Så tog jeg min kuffert løb ud af døren og så videre ud i den hvide verden (som ikke var så hvid, fordi det var blevet aften).

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...