Rejsen med Justin (Justin Bieber)

Maddie Cathrine Johnson er en normal pige, som en dag skal til fodbold kamp, og vinder lige pludselig noget til kampen. Hvad sker der når hun finder ud af, at hun skal møde Justin Bieber? Kender hun ham? Hvad siger hun til, at bo med ham i en uge? Find ud af det her! 😜

25Likes
1Kommentarer
992Visninger
AA

9. 9

Jeg var hjemme, og jeg var selvfølgelig oppe på mit værelse, og klokken var allerede 23:00. Jeg gik ned, for at se om der var noget trøste mad. Jeg kiggede i fryseren, og fandt en Ben og Jerry dåseis. Lige det jeg manglede. Jeg tog en ske, og gik op på mit værelse igen. Jeg begyndte at spise min is, da jeg pludselig hørte en dør smække. Var det mon Justin. Jeg gik ned for at tjekke, og Justin kom ind og var meget fuld. Havde han nu drukket. Åbenbart! Jeg gik over til ham, og lagde en arm om ham, da han næsten ikke kunne gå. Jeg fulgte ham op på hans værelse, og lagde hambo sengen.

"Justin! Hvad har du nu lavet?" Spurgte jeg han surt. Han kiggede oå mig og svarede.

"Hehe.. Jeg gik ned til en cafe, og drak en smule" sagde han. Kun en smule. Nej. En del! Han kunne næsten ikke gå, og så siger han, at han kun drak en "smule"!

"Forhelvede Justin! Hvad har du gang i?" Hviskede jeg lavt, og gik ud af værelset. Jeg gik ind på mit værelse, og lagde mig til at sove, men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke lade vær med, at tænke på hvad Justin havde sagt til mig idag, og at han var fuld. Jeg lukkede øjnene og prøvede. Og heldigvis lykkes det!

Næste morgen!

Jeg vågnede op, og satte mig på senge kanten. Jeg rejste mig derefter op, og gik ned i stuen. Jeg gik ned af trapperne, og på vej hen til stuen, da jeg så Justin. Øv! Jeg vendte mig hurtigt om, da jeg ikke ville tale med Justin. I ved hvorfor!

"Maddie!" Råbte Justin, og jeg kunne høre, at han løb efter mig. Jeg stoppede op, og vendte mig om, og jeg kiggede på ham.

"Maddie undskyld. Jeg var en idiot i går! Undskyld Maddie!" Sagde gan lavt. Jeg ville ikke tilgive ham endnu. Selvom vi skulle hjem i morgen. Jeg gad godt hjem nu! Men det kan jeg ikke. Jeg gik fra Justin, og op på mit værelse. Jeg gad ikke tale med ham. Overhovedet. Men inden jeg gik helt op, skyndte jeg mig ud i køkkenet. Jeg kiggede op på uret, og klokken var allerede 12. Havde jeg sovet så længe! Jeg åbnede køleskabet, og kiggede lidt derind. Jeg tog nutellaen og en bolle i skabet, og spiste det derefter. Jeg tog min telefon, og kiggede lidt på twitter. Nej! Nej Justin!

"Har mistet en god veninde, som måske kunne bluve til mere end veninde. Undskyld!" Havde han skrevet, altså Justin havde. Tror han bare, at han kan skrive undskyld på twitter, og så vil alt gå godt. Han kan tro om, for det sker ikke. Jeg havde spist min bolle færdig, og gik op på mit værelse.

Næste dag!

Jeg vågnede op, og i dag skulle vi hjem. Heldigvis! Jeg gad ikke være her mere med Justin. Alt det han sagde. Han gjorde mig virkelig ked af det! Jeg begyndte at pakke lidt, da vi skulle afsted om 2 timer. Jeg kom måske lidt for sent op. Jeg tog noget tøj på, som bestod af et par stramme shorts, og en løs t-shrit, hvor der stod Believe på! Den var lilla med hvid skrift! Jeg begyndte at pakke alt mit tøj, og det tog cirka 1 time. Bagefter begyndte jeg at pakke andet, og det tog en halv time. Jeg tog min bagage, og jeg gik nede under med dem. Jeg stillede dem i stuen, da det var rummet hvor døren var tættest. Jeg gik ud i køkkenet, og der sad Justin. Ham fyren der ikke gad ses med mig! Jeg tog en bolle med nutella, og spiste det langsomt. Jeg satte mig på stolen overfor Justin, og han kiggede undskyldt på mig.

"Godmorgen Maddie! Er du klar til at komme hjem eller?.." Sagde han/spurgte han!

"Ja. Jeg glæder mig meget til at komme hjem!" Svarede jeg ham. Jeg sagde bare det sande, at jeg glædede mig til at komme hjem. Det gør jeg jo. Han kiggede ned i bordet, og jeg kiggede på klokken.

"Justin! Jeg tror vi skal køre til lufthavnen nu!" Sagde jeg, da vi skulle være i lufthavnen om 10 minutter. Han rejste sig, og vi gik ud for at tage sko på. Vi tog begge vores bagage og jakke, og gik langsomt hen til bilen. Vi satte os ind, og Justin åbnede ikke døren for mig denne gang. Men det var ok, jeg var jo sur på ham. Han begyndte at køre, og der gik ikke 2 minutter, til vi var der. Det var ikke så langt fra huset. Vi trådte ind, og wow der var mange mennesker, og der var også lidt paparazzier. Paparazzierne kom imod os, men nu havde Justin intet imod det, da alle vidste jeg var vinderen af konkurrancen. Vi prøvede at gå væk fra paparazzierne, men de fulgte bare efter os. Lige pludselig stoppede Justin op, og sagde noget til paparazzierne, som overraskede mig en del!...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...