Rejsen med Justin (Justin Bieber)

Maddie Cathrine Johnson er en normal pige, som en dag skal til fodbold kamp, og vinder lige pludselig noget til kampen. Hvad sker der når hun finder ud af, at hun skal møde Justin Bieber? Kender hun ham? Hvad siger hun til, at bo med ham i en uge? Find ud af det her! 😜

25Likes
1Kommentarer
1004Visninger
AA

8. 8

Vi gik hen til hans bil hånd i hånd. Justin åbnede døren for mig, og jeg steg ind. Han lukkede den igen, og gik om på den anden side og steg ind derfra. Han begyndte at køre, og vi snakkede lidt.

"Justin! Hvor skal vi hen? Spurgte jeg ham. Han kiggede på mig, og han svarede.

"Jeg siger det det svære ikke Maddie mus!" Svarede han. Kaldte han mig lige Maddie mus? Hmm.. Hvad skal jeg kalde ham nu? Hvad med Biebs. Hans efternavn er jo Bieber, og så Biebs! Ja!

"Kom nu søde søde Biebs?" Spurgte jeg ham!

"Biebs?" Svarede han undrende.

"Ja! Du kaldte mig Maddie mus, og så vil jeg kalde dig Biebs! Altså så er det fair!" Svarede jeg med et smil. Han kiggede på mig, jeg jeg kunne høre, at han grinede. Jeg grinte også, da det smittede af på mig.

"Hvornår er vi her så?" Spurgte jeg så, da vi begge var stoppet med at grine som sindsyge mennesker!

"Nu" svarede han, og lige pludselig åbnede han døren for mig. Jeg trådte ud, og smilede taknemligt til ham. Han smilte tilbage, og han tog min hånd. Vi gik ind i en stor bygning, som jeg ikke vidste hvad var, men som jeg nok snart finder ud af! Vi gik hen af en lang gang, og pludselig var vi på en skøjtebane. Jeg havde skøjtet før. Jeg har været med i en konkurrance for cirka 5 måneder siden, og jeg vandt første pladsen, og det var en konkurrance for mestre. Så man kan godt kalde mig for mester til skøjtning!

"Kan du finde ud af det?" Spurgte han. Hvad skulle jeg sige? Skulle jeg lyve og sige, at jeg ikke var den bedste, selvom jeg er den bedste. Ja det gør jeg, og mon Justin kan finde ud af det?

"Jeg er ikke lige den bedste, men jeg har prøvet det få gange!" Svarede jeg ham. Han kiggede på mig, og spurgte hvilke farve skøjter jeg ville have. Og selvfølgelig himmelblå! Det skulle passe til min kjole. Jeg glædede mig til at se Justin, når han finder ud af, at jeg har styr på det med at skøjte. Og min kjole passer perfekt. Det ligner nemlig en skøjte kjole. Den var jo stram for oven, og løs under brystet, og så når jeg drejer rundt, kommer jeg til at se smuk ud. Hvad ville Justin mon syntes om det? Hehe jeg glæder mig til at vise det! Lige pludselig kom Justin med mine skøjter, og jeg tog dem på. Han satte sig ved siden af mig, og han tog sine på. Vi gik ud på isen, og han holdte min hånd, da han troede jeg ikke var så god til det.

Lige pludselig slap jeg hans hånd, og han så undrende på mig! Jeg begyndte at skøjte som en sindsyg, jeg var så god til det. Lige pludselig stoppede jeg, og jeg så Justin stene. Han var vist i sine egne tanker. Jeg skøjtede langsomt hen til ham, og han vågnede fra sine tanker.

"Wow.. Maddie. Du er jo fantastisk til det her! Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det så jo så smukt ud!" Sagde han, imens han stadig stenede lidt. Hehe... Det var det ansigt jeg ville se.

Vi havde skøjtet i 2 timer, og Justin var ok til det.

"Skal vi køre videre?" Spugte han. Skulle vi et mere sted hen? Hvad skulle vi mon så nu! Jeg nikkede, og vi begyndte at tage vores skøjter af og bagefter vores sko på. Han tog min hånd, og vi gik sammen ud til bilen igen. Han åbnede døren som altid for mig, og jeg trådte ind. Han begyndte at køre, og imens snakkede vi lidt om skøjteturen. Og hvor god jeg var! Hehe.. Pludselig stoppede vi foran en flot resturant. Han åbnede døren for mig, og han tog en kasket og et par solbriller på. Hvorfor? Ville han nu ikke ses med mig? Lige pludselig gav han også mig et par solbriller, og jeg tog langsomt imod dem, og jeg tog dem på. Jeg følte han ikke ville ses sammen med mig, men jeg prøvede at skubbe tanken væk, og jeg gik efter Justin. Vi kom ind på en flot og fin resturant, her skulle vi spise åbenbart. En tjener kom pludselig, og tjeneren førte os hen til et bord midt i salen. Ja det var nærmest en stor sal! Vi satte os ned, og jeg tog solbrillerne af, men nåede det ikke før Justin tog dem på mig igen!

"Du må ikke tage dem af! Vi må ikke blive set!" Sagde han! Hvad? Ville han ikke ses med mig igen!

"Ville du ikke ses med mig eller hvad Justin?" Spurgte jeg ham surt, men jeg var jo også lidt sur nu!

"Nej.. Eller jo. Men jeg vil helst ikke have, at vi to skal på forsiden i er blad i morgen! Så skriver de sikkert at du er min nye flirt eller sådan noget lamt!" Svarede ham. Han ville ikke ses med mig! Det er jo det han siger.

"Det er bare fordi jeg er stor stjerne, alle kender mig! Og du er jo normal, men.." Han nåde ikke at sige mere, inden jeg rejste mig op og gik. Jeg ville hjem. Jeg gad ikke være sammen med ham. Jeg tog solbrillerne af, og smed dem bare på gulvet, så kunne den store stjerne Justin tage dem! Jeg troede vi flirtede lidt sammen, og måske ville det blive til noget. Men hvis han ikke gider ses sammen med mig, fordi jeg er sååå normal, så gider jeg ikke bruge min tid på ham. Hvis det var fx Miley Cyrus, gad han selvfølgelug godt, for hun er også kendt. Men mig nej.. Jeg er jo normal. Hvordan kunne han finde på at sige sådan, alle ved man ikke siger sådan noget til en pige. En pige vil vide man er unik! Han ville ikke have at vi skulle på forsiden sammen, eller ses med mig foran nogle paparazzier. Han er så dum. Jeg rakte hånden ud, for at få en taxi til at stoppe, og pludselig kom der en taxi. Jeg gav manden penge, og jeg var på vej til at træde ind, men jeg blev afbrudt. Justin!

"Maddie. Vent nu. Det var ikke sådan ment!" Sagde han.

"Jo Justin. Men jeg vil køre nu, du skulle jo nødig ses sammen med mig, og ende på en forside i et blad med mig den "normale" pige. Du vil jo ikke ses med mig Justin. Du bange for at paparazzierne får et billede med dig og mig på forsiden. Og hvad så? Men nej nej.. Jeg er jo normal, og normale piger ender ikke på forsiden med den store stjerne Justin Bieber. Jeg troede virkelig vi havde noget sammen. Men nej... Undskyld." Svarede jeg surt. Jeg trådte hurtigt ind i taxien, og vi kørte afsted...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...