Rejsen med Justin (Justin Bieber)

Maddie Cathrine Johnson er en normal pige, som en dag skal til fodbold kamp, og vinder lige pludselig noget til kampen. Hvad sker der når hun finder ud af, at hun skal møde Justin Bieber? Kender hun ham? Hvad siger hun til, at bo med ham i en uge? Find ud af det her! 😜

25Likes
1Kommentarer
1002Visninger
AA

19. 19

Vi løb hen af en lang gang, og jeg græd stadig, da mit lår gjorde virkelig ondt. Justin han bar mig stadig, da jeg ikke kunne løbe med mit ene ben. Pludselig hørte jeg en dør smække, og jeg fandt ud af, at vi havde løbet ind i et lille rum for at gemme os. Justin satte mig ned, og jeg kravlede over imellem Ryan og Chaz. Jeg satte lidt bag dem, imens vi alle sad og holdte i hånden. Justin han havde rejst sig op, og han gik lidt frem og tilbage. Han tænkte lidt på, hvordan vi skulle komme ud.

"Justin" sagde jeg bange. Han kom hen til mig, og lagde sine arme om mig, så jeg følte mig tryg.

"Kan vi ikke snart komme ud. Jeg har virkelig ondt i mit ben. Kan man ikke forbløde?" Spurgte jeg. Altså på et eller tidspunkt, kunne jeg da forbløde. Kunne jeg ik? Jo!

"Vi skal nok finde en vej at komme ud" sagde Justin beroligende. Jeg kunne overhovedet ikke sidde stille. Jeg græd og græd, mit lår gjorde virkelig ondt. Tænk hvis nogle kom og skar jer ned af låret. AV! Ikke? Jeg havde virkelig ondt, men prøvede at bide det i mig, da mændene ikke måtte finde os. Men jeg kan sige jer, det er UTROLIGT svært! Pludselig blev jeg løftet op i brudeform men bare af Alfredo denne gang, da Justin skulle være den, der skulle føre. Justin åbnede forsigtig døren op, og vi alle løb, eller jeg blev båret af en der løb. Vi løb og løb, og vi så hurtigt en udgang. Vi løb hurtigt derhen, og Justin prøvede at åbne døren, men den var selvfølgelig låst. HVORFOR? HVORFOOOR? Justin prøvede at sparke til den, og til sidst lykkedes det faktisk. Vi løb ud, og vi stoppede op foran bygningen, vi kiggede tilbage, da vi hørte mændene komme efter os. Vi begyndte hurtigt at løbe igen, og til sidst var mændene væk. Alfredo satte mig ned, og alle drengene kiggede på mit lår. Jeg græd stadig, fordi mit lår stadig gjorde VIRKELIG ondt. Jeg skydte mig at sidde ned, og pludselig begyndte jeg at blive en del svimmel. Jeg havde mistet en del blod.

"Jeg løber efter hjælp" sagde Justin, og han var væk på 0,5. Ja. Justin er virkelig hurtig. Jeg lukkede øjnene langsomt, men måtte ikke.

"Maddie! Ik luk dine øjne. Prøv virkelig at lade vær!" Sagde Alfredo bekymret. Jeg åbnede dem hurtigt igen, men det var svært. Meget! Pludselig kom en ambulance, og nogle mænd kom ud af ambulacen. De løb hurtigt over til mig, og Alfredo bar mig op på en af de der senge, der kunne rulle. Jeg blev løftet op i ambulancen, og jeg kunne se Justin kom løbende.

"Jeg vil med ind" sagde han bekymret. Lægerne nikkede, og vi kørte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...