Krigsfangen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Den 19 årige Nicklas bliver fanger af Colorados soldater, da han bliver væk fra sin gruppe. Men hvordan skal han slippe fri? Hvem kan han stole på? Og hvad sker der hvis han ikke slipper fri?

3Likes
2Kommentarer
249Visninger
AA

2. Fanget

”Hey… Cooper-drengen er stukket af”

”Hvad…?”

”Find ham… Hurtigt. Han må ikke slippe væk”

Soldater styrter ud af deres telte efter at de har fået at vide at fangen er flygtet.  Der lyder råb og kommandoer. Snart er der ingen i lejren tilbage, bortset fra 2 soldater der holder vagt og passer lejren.

 

Nicklas løber gennem skoven og kan hører fjendens soldater bag sig. Han stopper panisk da en stor træstamme blokerer vejen. Han kravler over træstammen og lægger sig tæt ind til stammen på den anden side. Han ligger stille og lytter. Nogle soldater løber forbi ham, han holder vejret. Da der ikke er flere soldater i syne eller inden for hørervidde rejser han sig og løber videre. Han løber og løber så det føles som om hans lunger er ved at sprænges. Han stopper op og gisper efter vejret. Han kan hører stemmer bag sig og skynder sig videre. Han løber så hurtigt at han ikke ser roden længere fremme. Han falder over den og lander i skovbunden med et overrasket gisp, der var højt nok til at nogle hørte ham. For straks efter lød der skridt komme hurtigt nærmere. Han lægger gispende efter vejret, og kigger panisk efter et gemmested men der er ingen. Han rejser sig halvt op, men når ikke mere før noget hårdt rammer hans ryg.

 

”Stop Cooper… Smid dine våben” lyder en dyb stemme bag ham.

”Jeg har ingen” siger Nicklas og rejser sig forsigtigt op med hænderne over hovedet. Manden tager fat hans håndled og vrider dem om på hans ryg. Nicklas gør ingen modstand, det er i hvert fald hans andet flugtforsøg som er mislykket. Han bliver sat i håndjern og taget med tilbage til lejren hvor de andre soldater sidder og venter uden nogen fangst.

”Godt gået sergent” lyder det henne fra forsamlingen. Nogle hvisker rundt omkring. Nicklas bliver skubbet frem og er flere gange ved at falde.  Til sidst giver sergenten ham et ordenligt skub så ham lander på jorden.

”Så har i bare at passe på ham denne gang… Han må ikke slippe væk” siger sergenten og hiver Nicklas på benene igen.

”Hvad fanden vil i bruge mig til…? Jeg er kun en dreng” siger Nicklas og ruller om på ryggen og kigger på sergenten. Sergenten griner.

”Ja… En dreng… Men en værdifuld en af slagsen” siger han og kigger på sit ur. ”Vi tager videre om en halv time, så pak teltene sammen”.

”Hvorfor dræber i mig ikke bare med det samme” vrisser Nicklas, uden at få nogen form for svar.

”Kropsvisiter ham, og sæt ham op i en unimog. Lad ham nu ikke slippe væk. Wolf skal nok holde vagt”

 

To unge soldater tjekker alle hans lomme, og hvor man ellers kan gemme ting, men finder ikke andet end hans halskæde med navn. Soldaterne tager den fra ham og fører ham hen til en unimog. En ung kvindelig soldat sidder og venter. Nicklas kigger kort på hende. Hun har lysebrunt hår der går hende til lige over skulderne, brune øjne og tatovering på den ene side af halsen. Han sænker blikket og kigger ned i gulvet. Han kan ikke lade være med at tænke, der er ikke så meget andet han kan gøre.

Hvad hvis han ikke var blevet væk fra gruppen? Hvad skal der ske nu? Slipper han nogensinde fri?

 

”Hvad tænker du på?” lyder en stemme. Han kigger op. Det er hende vagthunden.

”Hvorfor vil du vide det… Du burde vel kunne gætte det”

”Sådan som jeg kan se det, mangler du nogle at snakke med. Så du burde være taknemlig for af jeg gider snakke med dig” siger hun og sætter pistolen i bæltet.

”Hvad hedder du?”

”Alexi”

”Hvad skal der ske nu?”

”Vi skal tilbage til basen… Og der har jeg en ide om at du vil blive afhørt” siger hun og smiler opmuntrende til ham, ikke fordi det hjælper.

”Jeg skal nok slippe væk inden” mumler Nicklas og kigger ud af vognen. Soldaterne har næsten fået pakket sammen. Sergenten er på vej over mod bilen. Vagten skynder sig at få sin pistol frem igen og kigger på ham med et vagtsomt blik. Hun er nu smuk… af en fjendtlig soldat at være.

”Vi kører om lidt…” siger sergenten og går forbi dem. Alexi tager fat i hans arm og sætter sig ved siden af ham. Han kigger ud af vognen, han sidder yderst i vognen og har måske en lille chance for at slippe fri. Der kommer nogle andre soldater ind i vognen. De kigger bare kort på ham og sætter sig til at snakke. Niclas kigger ned i gulvet. Vognen bumler over den ujævne skovbund og hans håndjern kradser hans ryg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...