Krigsfangen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jan. 2014
  • Opdateret: 17 feb. 2014
  • Status: Igang
Den 19 årige Nicklas bliver fanger af Colorados soldater, da han bliver væk fra sin gruppe. Men hvordan skal han slippe fri? Hvem kan han stole på? Og hvad sker der hvis han ikke slipper fri?

3Likes
2Kommentarer
244Visninger
AA

4. Colorados militære base

”Hvorfor har vi egentligt fanget ham?” lyder Masons stemme.

”Nicklas Cooper. Siger det navn dig ikke noget” lyder en fremmed stemme der må stamme fra Ethan.

”Han er en af Englands generalers søn. Med ham kan vi få vores retmæssige dokumenter tilbage” lyder sergentens stemme. Nicklas gisper. Så de vil bare holde ham som gidsel for at få de dokumenter som England havde stjålet tilbage. Hans far vil aldrig kunne finde på at bytte ham for de dokumenter. Det ville være umuligt. Lige siden hans mor døde for tre år siden han hans far ikke haft tid til ham. Da han så blev 18 søgte han ind i militæret, for at få opmærksomhed. Uden held selvfølgelig. Nicklas sukker og lukker øjnene. Pludselig hører han en helikopter i det fjerne. Han kigger på en edderkop der kravler rundt i teltets bund. Teltets åbning går op og Justin går hen og hiver ham op at stå. Nicklas bliver trukket med ud af teltet. Det går så hurtigt at han ikke ved hvad der sker. Alexi og Ethan pakker teltet sammen.

 

Helikopteren lander lidt efter. Nogle andre soldater kommer ud af den og Justin får Ethan til at holde øje med ham. Alexi, Ethan og Mason tager mig med ind i helikopteren. Justin sætter sig ind til os kort efter og helikopteren letter.  Nicklas sidder ved siden af Ethan og Mason. Justin og Alexi sidder overfor på hver deres side af døren. Han hviler sin pande mod sine hænder, og kigger ned i der grå gulv.

”Du ligner en der har givet op!” siger Alexi endelig og bryder stilheden.

”Det har jeg” siger Nicklas uden at kigge op. Han lytter, men der er ikke andre lyde end propellen. Helikopteren ryster lidt da den lander. Ethan rejser sig som den første og tager fat i ham. Det giver et sæt i Nicklas og han rejer sig også op. Døren til helikopteren åbner og Ethan skubber til ham, så han begynder at gå frem af.

 

Justin følger med ud og går op og stopper Ethan ved at gribe fat i hans arm. Justin fører ham over i en bygning hvor at han tager håndjernene af ham.

”Vask dig!” kommanderer Justin og peger på nogle brusere. Nicklas kigger tøvende på ham men tager så sit tøj af. Da han står nøgen i rummet kigger han tvivlende på sin forbinding.

”Tag den af. Du kan få en ny på bagefter” siger Justin og kigger utålmodigt på ham. Nicklas løsner forbindingen og lader den falde til jorden ved siden af bunken af tøj. Han tænder en bruser og går ind under det varme vand. Hans arm gør ondt men han bider tænderne sammen. Vandet bliver brunt af skidt og snavs fra turen gennem skoven. Han vasker sit hår grundigt og slukker bruseren. Justin kaster et håndklæde til ham mens han står og kigger på ham med et vagtsomt blik. Nicklas tager håndklædet og tørrer sin krop. Det banker på døren ind til det rum, han og Justin befinder sig i. Justin kigger på ham med et skarpt blik. Nicklas selv bliver bare stående, hvor han står nogle få meter fra bruseren.

”Du bliver bare hvor du er og våger du så meget som at tænke på en vej ud slipper du ikke væk” siger han og går hen til døren. Han låser den op og åbner den på klem.

”Du bedte om noget tøj” lyder stemme. Nicklas lytter opmærksomt. Men det går lidt før det går op for ham at det er Alexi. Det lyder i hvert fald som hende.

”Tak… Kan du sørge for at der er en celle til ham. Helst hvor han ikke kan komme til at snakke med nogen?”

”Javel sir” svarer hun. Det lyder skridt og de bliver svagere jo længere væk hun kommer.

Justin vender sig. Nicklas står stadig hvor han stod for et øjeblik med håndklædet om sig. Justin lægger tøjet på en bænk og tager en rulle forbinding op af lommen. Nicklas bliver stående uden at rører sig. Justin går hen til ham og lægger en ny forbinding.

”Her tag tøjet på” siger Justin, og peger på tøjet og stiller sig derefter hen til døren. Nicklas kigger på ham, da han ikke fjerner blikket fra ham lader han håndklædet falde ned på gulvet og tager tøjet og kigger det igennem. Han havde fået en hvid T-shirt til at tage på og nogle sorte bukser. Som han trak på efter de sorte underbukser der lå øverst i tøjbunken. Justin sætter ham i håndjern igen med hænderne foran sig og fører ham ned gennem nogle gange i bygningen, forbi en masse lokaler og mennesker. Han får øje på Alexi der snakker med nogle andre.
”Alexi… Hvilken celle?” spørger Justin og stopper. Nicklas står bag ham og bliver holdt i et fast greb.

”Den helt nede for enden af gangen” siger hun og kaster en nøgle. Justin rækker ud efter den men når ikke at gribe den. Nicklas kan ikke lade være. Så han rækker ud efter den og får fat i den.

 

”Godt grebet” siger hun og smiler til ham. Han begynder selv at smile. Justin tager nøglerne fra ham, og trækker ham med sig. De går videre og kommer ned gennem en gang med nogle celler. Justin tager ham med ned for enden af gangen. Hvor han åbner døren ind til et rum. Justin låser håndjernene op og skubber Nicklas derind hvorefter han smækker døren efter ham. Klikket fra låsen lyder og så bliver alt stille. Han kigger sig omkring i rummet. Der står en køjeseng i det venstre hjørne og et bord med et par stole i højre. Han træder længere ind i rummet og kigger i resten af rummet. Der hænger en vask på væggen ved siden af sengen ellers er rummet ganske tomt. Han går hen og sætter sig i den nederste del af sengen. Han lukker øjnene, og snart efter falder han i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...