It's all about you

Christy Barks er en 17 årig pige fra Dublin i Irland. Hun skal til London i 3 uger, med nogle fra skolen på en slags "Skolerejse" Hun er den uheldige der skal bo hos Alex, en dreng der skider på alt og alle. Men hvad sker der når han en aften tager hende med i byen, hvor hun møder en helt speciel dreng? Problemet er bare at Alex og ham har en knap så god fortid sammen. Christy vil gøre alt for at få ham, men hun har jo kun 3 uger i London. Og hvad sker der når hun finder ud af, hvem den søde dreng med krøllerne virkelig er?

14Likes
4Kommentarer
489Visninger
AA

9. You are what?

The truth may hurt for at little while

But a lie hurts forever.

Jeg blev vækket af en høj lyd, der lød som om at der blev tabt noget i køkkenet. Der var ikke mere mørkt i værelset, for solen skinnede igennem gardinerne. Forsigtigt rejste jeg mig fra sengen, for at tage tøjet fra i går på. Mit hår var uglet, så jeg satte det op i en hestehale. Med dovne skridt gik jeg mod toilettet, der lå over for værelset. Mascara rester lå under øjnene, så jeg vaskede det af med noget vand. Da jeg havde gjort hvad jeg skulle, gik jeg ud mod køkkenet. En morgenfrisk Harry stod i køkkenet og lavede mad. Hans hår strittede ud til alle sider, hvilket så virkelig sødt ud.

”Godmorgen” Harry vendte sig forskrækket om. Jeg begyndte at grine af ham, mens han bare stod og så på mig med et ked af det fjæs.  Det store ur i køkkenet viste 10:56, så jeg havde sovet længe. Dansende gik jeg hen mod Harry, for at hoppe op og side på bordet, hvor han lavede mad. Det var æg og bacon, han var i gang med at lave. Harry slap grydeskeen, så vendte han sig mod mig.

”Sovet godt?” Spurgte han om, med et smil på læben. Ivrigt nikkede jeg, så han kom med et lille grin. Han tog skeen igen, for at vende baconet. Det duftede godt, men nu er jeg også total bacon fan.

”Harry?” Han vendte sig om mod mig. Jeg sank den klump jeg havde i halsen, inden jeg kiggede ham i øjnene. Det var som om at jeg blev suget ind i dem, alt andet blev lukket fuldstændigt ude. Et øjeblik havde jeg glemt, hvad jeg skulle sige til ham. Vores øjenkontakt blev brudt, da panden begyndte at sprøjte. Baconet var blevet helt sort, så Harry skyndte sig at slukke panden og fik det lagt på en tallerken. Et højt grin kom fra mig af, som hurtigt blev blandet med Harrys. Harry fik et mere alvorligt blik, og kiggede så på mig med et spørgende blik.

”Det fordi..” Startede jeg. ”Min mor er rejst på ferie. Hun kommer først hjem om 2 uger, så jeg vil spørger, om jeg må blive her indtil?” Min stemme var usikker. Det var jo løgn det hele, men jeg kunne bare ikke bo hos Alex mere. ”Det var meningen at jeg skulle med, men så kom vi jo op og skændes” Det var frygteligt at lyve for ham, men hvis det var hvad der skulle til. ”Men altså kun hvis du kan og vi. Det er ikke fordi jeg vil trænge på” Tilføjede jeg til sidst. Harry så tænksom ud, inden han lyste op i et stort smil.

”Selvfølgelig!” En sten blev lette fra mit hjerte. Jeg sendte ham et stort taknemligt smil, så trak jeg ham ind til et stort kram. Hvor var han da fantastik, så heldig jeg var at møde ham.

”Hazza? Christy?” Huset blev fyldt med stemmer. Som forudsagt kom 4 larmende drenge ind til os i køkkenet, som Harry nok havde inviteret til morgenmad. Jeg tog tallerknen med brændt bacon over på bordet, så satte jeg mig på pladsen mellem Niall og Liam. Drengene begyndte at skovle op på deres tallerkner, mens jeg sad og gumlede i et stykke bacon. Hvis man ser bort fra at det er lidt brændt, så smager det faktisk godt.

”Harry, husk nu at vi skal i studiet i morgen” Mit blik, som før var på mit bacon, blev ført over på Louis. Han sad og kiggede på Harry, der bare nikkede til ham. Hvad skulle i i et studie? Har de et bandt? Det havde han da ikke sagt noget om.

”Hvad skal i der?” Spurgte jeg Louis om. Alle drengenes blikke blev ført over på mig, der bare sad og kiggede forvirret rundt.

”Øh, fordi vi skal indspille en sang” Louis lød nærmest ligeså forvirret, som jeg så ud. Så det var altså noget med musik han lavede, det undre mig da bare han ikke sagde noget.

”Jeg vidste ikke, at du var med i et band” Mit blik var nu rettet mod Harry, der også bare sad og kiggede på mig. En høj latter kom fra Niall af, som jeg sendte et forvirret blik. Hvad var så sjovt? Jeg tog en slurk af det juice, Liam lige havde hældt op i min kop.

”Jo, det hedder One Direction” Jeg fik juice galt i halsen, så jeg begyndte at hoste som en gal. Sagde han lige, det jeg tror han sagde? Jeg vidste ikke hvordan dem fra One Direction så ud, men jeg havde da ikke troet at det var dem. Faktisk har jeg sovet hjemme hos en verdenskendt popstjerne, uden af vide at han var kendt. Åhh gud, og alle de løgne jeg har fortalt. Briana elsker dem jo, så sidder jeg bare her, uden en fjerneste ide om at det er dem. Tankerne kørte rundt i mit hoved lige nu. Liam bankede forsigtigt på min ryg, for at jeg ikke skulle blive kvalt, af det juice jeg fik galt i halsen. Hurtigt rejste jeg mig, og kiggede rund på drengene.

”Jeg kan ik..Undskyld mig” Sagde jeg, og løb ud for at tage sko på. Harry råbte på mig et par gange, inden han kom ud til mig. Idet jeg skulle til at tage jakke på, tog han fat om mit håndled. Han trak mig hen til sig, så jeg stod foran ham. Vi fik øjenkontakt et par sekunder, men jeg afbrød den hurtigt igen. Et lille suk kom fra ham.

”Hvorfor sagde du ikke noget?” Han svarede ikke, men kiggede bare på mig. ”Harry du er verdenskendt. Jeg kommer bare som en eller anden random pige, som du knap nok kender, og spørger om jeg kan være her i 2 uger” Jeg tog en dyb indånding, inden jeg fortsatte. ”Jeg vil ikke stå i vejen for din karriere, med alle mulige rygter der kan blive lavet. Farvel Harry” Han kiggede mig i øjnene.

”Fordi du virkede anderledes. De fleste piger vil bare have mig, fordi jeg er kendt. Det føltes bare som om, at du så mig som en normal fyr, og ikke den kendte fra One Direction” Han tav lidt, men fortsatte igen. ”Jeg vil gerne have dig her Christy. Bare fordi at jeg er kendt, ændre det ikke på den person du mødte i byen. Du har jo ikke noget sted at tage hen” Han havde ret, jeg har ikke noget sted at tage hen. Mine øjne fangede gulvet, da jeg ikke havde lyst til at se på ham. Hans urolige øjne fik mig ikke ligefrem i bedre humør. ”Please, bliv her” Hans stemme var bedende, men jeg rystede bare langsomt på hovedet.

”Det må du undskylde Harry” Nærmest hviskede jeg. Min jakke fik jeg taget under armen, og gik hurtigt hen til døren. Uden at kigge tilbage, fik jeg lukket døren og var på vej ud.

Hvor ved jeg ikke, men jeg havde brug for at være lidt alene nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...