Revenge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2014
  • Opdateret: 15 apr. 2014
  • Status: Færdig
Hvad ville du gøre hvis du fandt din elskede kæreste i JERES seng i JERES lejlighed, med en anden pige? Og så ovenikøbet på jeres 3 års dag! Ville du tag hævn? Det vælger Vega at gøre, da hun finder sin elskede Harry, i denne tilstand! Men går det for vidt da hun bliver gravid, efter at havde været sammen med både Niall og Liam?!

26Likes
33Kommentarer
3108Visninger
AA

16. The father is

*en uge efter*

Vega's synsvinkel

 

"Liam hvorfor går du pludselig så meget op i at jeg skal tilgive Harry?" hvæsede jeg og drak nået af min te, eeeellllllssssssskkkkkkkeeeeerrrrrrrr te!!

"Fordi Harry er helt nede! Han elsker dig og du elsker ham, i høre sammen!" Liam havde prøvet på at overbevise mig om at tilgive Harry i ca. en uge eller sådan nået!

"Jeg elsker te, chokolade, is og kage!" mumlede jeg og undgik Liam's blik, han kendte mig og ved når jeg lyver. Så tænker i nok:''Lyver hun?'' og ja det gør jeg. Jeg elsker Harry, men jeg vil ikke såres igen og der for tilgiver jeg ham ikke!

"Vega lad vær med at lyve, jeg ved du elsker ham!" Liam så på mig med det der ''far'' blik! "Liam hvorfor er det så vigtigt for dig?!" spurgte jeg irriteret og så ind i Liam's brune øjne.

"Fordi jeg ikke kan lide at se dig sådan her!" mumlede han, "Løgner! Liam jeg kender dig, du kan ikke lyve for mig!" det lyste nærmest ud af ham at han løj.

"Okay fint, du siger Harry's navn i søvne og da vi havde samleje stønnede du også han's navn!" Liam nærmest faldt over ordene så hurtig de sagde han dem.

"Ja Liam jeg stønnede Harry's navn da vi havde sex, fordi det var første gang siden ham!" hvæsede jeg og nærmest spyttede Harry ud, det gjorde stadig undt at sige hans navn!

"Vega, jeg ved godt at du var sammen med Niall før vi var sammen! Så lad vær med at lyve for mig, jeg vil bare dig det bedste!" sagde Liam sødt, jeg sukkede og nikkede svagt. "Jeg ved det godt Liam, du er den eneste jeg virkelig kan stole på, og den eneste jeg ved der aldrig vil såre mig!" sukkede jeg og kunne mærke tårene trille ned af mine kinder igen!

Som om jeg ikke har grat nok her på det sidste. Jeg grad virkelig hver dag! Liam havde fået mig til at tænke meget på Harry igen og det for mig til at grade!

"Jeg savner ham virkelig!" hulkede jeg og lod Liam trække mig ind til sig, jeg lod flere og flere hulk forlade mine læber.

"Men hvorfor er det så så slemt at tilgive ham?!" spurgte Liam forvirret hvilke var forståeligt nok efter som at jeg sagde at jeg savnede ham men ikke ville tilgive ham!

"Jeg er bange" svarede jeg kort og præcist. "For hvad dog?!" Liam hev mig lidt væk for at se mig i øjnene, hans smukke brune øjne smilte til mig.

"For at blive såret igen" hulkede jeg lavt hvilke fik Liam til at hive mig ind til sig igen. "Søde Harry vil ikke såre dig igen, tro mig" Liam kørte en hånd igennem mit hår mens han vågede mig stille fra siden til side.

 

Niall's synsvinkel

 

"Hvorfor mon Zayn først ringede til os da han havde forladt Harry?!" spurgte jeg forvirret Louis om da han drejede bilen ud på vejen.

"Jeg ved det virkelg ikke, men skulle tro at han ville havde at der skete Harry nået!" svarede Louis og lød med det samme trist, hvis der skete Harry nået ville vi alle miste en stor del af os selv. Men Louis ville nok miste den største! Ikke fordi han elsker Harry højere ind os andre, bare fordi han og Harry har et specielt forhold. Et forhold engen anden kan nå! Selv mig og Liam's forhold er ikke så godt, og Liam er som en anden far for mig!

"Hvordan går det med Elli?!" spurgte jeg nysgerrigt men nu mest bare for at få en samtale igen, der plejede aldrig at være stille bare ét sekund når Louis og jeg er sammen. Men efter alt det med Harry, var stemningen altid dårlig! Det var nu mest ved Louis, men igen...Louis og Harry's forhold er nået specielt!

"Hun er bekymret ligesom os, men ellers har hun det godt. Det går rat godt på arbejdet og på universitetet, såå" svarede Louis mens jeg bare nikkede.

"Jeg var på Twitter tideligere, fansne er helt ude af den! Mange skrev ting som ''Harry du må ikke forlade mig, så kan jeg ikke lever'' Og ting i den retning!" jeg så kort over på Louis som så ud på vejen, det var en typisk efterårsdag i London! Det tissede ned og var koldt!

 

Zayn's synsvinkel

 

"PERRIE HVAD ER DER SKET?" råbte jeg bekymret da jeg kom ind i huset, jeg havde fået en sms fra hende hvor der stod at jeg skulle skynde mig hjem.

Jeg måtte overlade Harry til sig selv ind til Louis og Niall kom.

"Her inde Zayn!" lød Perrie's stemme inde fra stuen, jeg skyndte mig ind til hende. Hun sad i sofaen og så ikke umildbart ud til at der var nået galt.

"Hvad var det der hastede sådan?!" spurgte jeg forvirret og kyssede hendes læber hvorefter jeg dumpede ned ved siden af hende.

"Jeg ved du har meget at tænke på lige nu, med Harry og alt det. Men jeg er har altså også!" sagde hun bestemt.

"Har du fået mig til at køre alt for hurtigt hjem fra min ven som måske begår selvmord inden Louis og/eller Niall kommer hen til ham. For at sige det til mig?!" spurgte jeg hårdt og så surt på hende.

"Ja og nej. Ja, fordi du ikke har været hjemme de sidste mange dage. Nej, fordi der er mere" jeg så afventende på hende da hun ikke rigtig sagde mere.

Jeg så forvirret på hende, men hun så bare ned på sin hånd der lå over hendes mave. Var hun gravid? Men det var jo mindst to måneder siden vi havde været sammen på den måde?!

Ja vi havde begge haft travlt!

"Zayn du skal være far!" sagde hun stille og så op på mig, mens hele min krop bare stivnede. Jeg.....jeg skulle HVAD?!

"AHVAD SKAL JEG?!" råbte jeg og rejste mig hurtigt op, det havde jeg ikke bedt om! "Zayn" sukkede Perrie og det var åbenlyst at det ikke lige var den reaktion hun havde håbet på.

"Perrie hvor længe har du vist det?" spurgte jeg og prøvede at styre den vrede der boblede inden i mig lige nu. Selvfølgelig ville jeg gerne være far, men ikke nu! Det var fortiledigt, jeg var ikke parat! Jeg kunne ikke være den far vores barn fortjener! Jeg kunne ikke være der 24/7 som en rigtig far!

"Hvis bare du kunne være det mindste glad" nej tak Perrie, læg endelig ikke låg på din vrede! "Hvordan kan jeg være glad når mit liv er lort lige nu! Perrie et barn er fantastisk, men ikke nu! Jeg er ikke parat" jeg satte mig igen ved hendes side og tog hendes hånd, men hun rev dog hurtig hånden til sig igen.

"Perrie jeg vil bare have at vores barn vokser op med en far der kan være der for ham eller hende!" sagde jeg og så ind i hendes smukke lyseblå øjne.

"Men Zayn-" "Nej Perrie ikke nået med men, jeg elsker dig og vi skal helt sikkert have et barn før eller siden, men jeg er ikke parat endnu!" jeg afbrød hende hvilke hun så rat utilfreds ud med, men det var vigtigt at hun forstod at jeg elsker hende og at jeg gerne ville have et barn...på et tidspunkt!

 

Louis' synsvinkel

 

"HARRY?!" råbte jeg stille da jeg havde åbnet døren ind til hans lejlighed, men da der ikke var nogle der svarede råbte jeg lidt højere.

Jeg skyndte mig ind i stuen men der var intet spor af Harry.

"Niall?!" sagde jeg bekymret og så over på ham, han så mindst lige så bekymret ud som jeg.

Vi var hurtig rundt i hele lejligheden for at finde Harry.

"LOUIS!!!" lød en panisk og grædefærdig Niall ude fra nået der godt kunne være badeværelset. Jeg løb der for ud til ham.

Han stod med tårer løbene med af kinderne ude i gangen lige foran badeværelsets døren, jeg så ind på badeværelset hvor et syn jeg håbede jeg aldrig skulle se mødte mig.

Harry lå i badekarret med vand og blod over det hele.

"RING 112 NU!!" råbte jeg panisk til Niall før jeg løb over til Harry. Han havde skåret op langs blodårerne og det stod bogstaveligtalt ud med blod!

Jeg hev nogle håndklæder ned og bandt dem stramt om forblødningerne for at stoppe det.

"Ja hej det er Niall Horan" lød Niall's panisk stemme bag mig, men lige nu koncentrerede jeg mig kun om Harry.

 Jeg så dog op på Niall da han begyndte at fortælle hvor vi befandt os.

****

Liam's synsvinkel

 

Jeg fiskede hurtig min mobil op da Niall ringetonen lød (Niall har sat min mobil til at han's stemme siger ''Halloo Liam? Hallo'' når han ringer)

"Hey Nialler hva' så?!" spurgte jeg og smilte lidt til Vega, mit smil forsvandt dog hurtig da et hulk lød fra Niall.

"Liam Harry-" "Jeg er på vej!" afbrød jeg hans grædefærdige stemme. "Hospitalet" snøftede han enden jeg lagde på.

"Hvad sker der?!" spurgte Vega og kom ud til mig i gangen, "Harry er kommet til skade jeg skal over til de andre på hospitalet" svarede jeg hurtig og fik min jakke på.

"Jeg tager med!" sagde Vega bestemt og fik hurtig nogle sko og en jakke på.

****

Vega's synsvinkel

 

Liam og jeg blev hurtig vist over til et lille rum hvor de andre drenge sad.

"Hva' så?!" spurgte Liam trist og satte sig ved siden af Niall, Eleanor og Perrie var her også.

"Lægerne siger at hans chancer er rat små, men de er der!" svarede Eleanor og så op på Liam, hun sad på hug foran Louis som grad som en nyfødt! Men det er vel også forståeligt nok!

Jeg så rundt på alle drengene, de grad alle virkelig meget. Selv Zayn som aldrig grader foran andre, tudbrølede!

Tænk at Harry kunne gøre det mod dem! De elsker ham jo som deres egen lillebror!

"Jeg fatter dig ikke Harry!" mumlede jeg surt for mig selv, han er virkelig en nar!

"Sådan skal du ikke tale om Harry! han gjorde det fordi han ikke ville leve uden dig!" sagde Louis hårdt, og jeg måtte indse at jeg havde sagt det sidste højt!

"Måske Louis, med hvad skal jeg gøre ved det?! Jeg ved kun at Harry ikke ville ønske at i sad her og tudbrølede som nogle små møgjunger der ikke får deres vilje!" svarede jeg hårdt.

"Det kan godt være at du er ligeglad med Harry, men det er jeg ikke! Så skrid hvis du bare vil stå der og svine ham til, for det gider jeg ikke høre på!" næsten råbte Louis af mig.

"Louis. Jeg elsker Harry højere end du noglesinde kommer til! Og det er grunden til at jeg ikke tilgiver ham for hvad han har gjort!" sagde jeg hårdt og lidt flabet.

"Virkelig? Det forstår jeg ikke, og jeg tror ikke at jeg er alene om det!" sagde Louis flabet.

"Jeg er bange for at han såre mig igen, det der gør mest undt er at vide at han har det lige så slemt som jeg! Jeg elsker Harry af hele mit hjerte, men han knuste det sønder sammen da jeg så ham den morgen ligge der med Alison!" jeg tørte forgæves mine øjne for vand, men der kom hele tiden mere!

"Fedt nu tuder jeg også! Tilfreds Louis?" spurgte jeg irriteret, men Louis nåede ikke at svare før en læge kom ind til os.

"Mr. Styels er i en meget svag tilstand, han nåede at miste en hel del blod før i fandt ham, så vi kan ikke sige med sikkerhed om han overlever eller ej. Men lige nu gør det mig meget undt at sige at vi ikke regner med at han overlever!" sagde lægen hvilke fik os alle til at hulke helt vildt!

"I kan nu forlov at gå ind til ham, men det skal være en af gangen!!" afsluttede lægen enden han forsvandt ud af døren.

Da ingen af de andre gjorde tegn til at gå der ind gjorde jeg!

Harry lå der bevidstløs med slanger over det hele, men det værste var respiratoren som holdte ham i live!

Jeg satte mig på stolen der stod ved siden af sengen Harry lå i.

"Hey Harry, det kan du altså ikke være bekendt det her! Du kan ikke forlade Louis og drengene, og da slet ikke mig!" hviskede jeg og tog hans hånd, jeg førte den op til min mund hvorefter jeg kyssede den blidt.

"Undskyld forstyrrelsen, men de er Mis. Scholag ikke?!" sagde en dame som pludselig kom ind af døren.

"Em jo!" svarede jeg og gik over til hende.

"Jeg har svaret på din faderskabs-test har, jeg tænkte at du måske ville have dem nu?" forklarede hun og rakte mig en kommelut.

"Jo tak" jeg sendte hende et svagt smil, eller prøvede på det, mens jeg tog imod kommelutten.

"Men husk der er ikke 100% da det er svært at tag den mens barnet er inde i moderens mave!" sagde hun enden hun forsvandt.

Jeg satte mig igen ved siden af Harry og åbnede kommelutten, jeg hev papiret ud og begyndte at læse.

#Faren er Harry Edward Styles#

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Arrr.... det føltes helt underligt at være færdig med den har movella!:'(

Tusinde tusinde tak til alle jer der har læst, det betyder virkelig meget! <3

Jeg er virkelig taknemlig over hvor godt i tager imod mine movellaer.

Og jeg elsker jeres kommentarere! <3

Det er i det hele taget bare fantastisk at ligge et kapitel ud når i kommer med alle de søde og sjove kommentarere! <3

-Annta <3 :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...