Is it real?

Smerten i min mave gik pludselig væk.

'Underligt.'

Jeg lukkede øjnene.

Jeg var så nervøs.

'Har han set mig?'

'Vil han gøre mig noget?'

'Hvad skal jeg gøre?'

Flere og flere tanker strømmer ind i mit hoved.

Jeg åbner stille øjnene.

Han er væk.

'Hvordan kan han bare forsvinde?'

Jeg blinker et par gange.

Der er kun mig.

Jeg er så bange.

Der er en ånde i nakken på mig.

Jeg vender mig forsigtigt om.

Bang!

Der står han, helt tæt på mig.

Jeg får et kæmpe chok, og kan pludselig rykke mine fødder.

Jeg går i panik.

Jeg løber.

Jeg suser derud af.

'Hvordan kan jeg løbe så hurtigt?'

'Jeg plejer altid at være så langsom.'

'Der sker flere og flere mærkelige ting her.'

'Der må da være en udgang et sted.'

Jeg stopper op på nul komma fem, da han bare ud af det blå står lige foran mig.

”Hvad vil du mig?” spørger jeg ham.

Han svarer ikke, men står derimod bare og kigger på mig.

”Hallo. Jeg taler altså til dig” siger jeg.

Han svarer stadig ikke, men tager fat i mit håndled.
_______________________________________________________

Hello people

Lidt korte kapitler i starten, men synes der skal være "spændende" slutninger.

:)

Håber på de bli'r længere efterhånden.

:)