Accepter mig

14 årige Marie bliver mobbet og holdt udenfor klassen, hendes tårer kan snart ikke holde sig tilbage længere, hendes ensomhed er pinefuld og ikke til at holde ud længere. Men en dag for hun chancen da hun bliver inviteret til fest. Spørgsmålet er... Om hun er klar. Eller om hun burde være det.

8Likes
13Kommentarer
910Visninger
AA

5. Mig og Rasmus

Vores meget kedelige dansk lærer, kom dumpende ind i klassen, med en helt masse kopiark under armen, som hun lod falde ned på kartederet.

Hun rettede på hendes briller, "Som i nok ved har i haft om spiseforstyrrelser den sidste stykke tid, så nu er det nok på tide at i laver en lille fremlæggelse, som skal laves i grupper af to og to."

Jeg så ned i bordet, åh nej, selvfølgelig skulle vi arbejde to og to, jeg ender altid med at blive presset ind i en, fordi den anden heller ikke havde nogen.

Jeg begyndte at tegne lidt på bordet, jeg tog min blyant, og begyndte lige så stille på at lave en sommerfugl, som fløj hen mod døren, til udgangen af klassen.

"Skal vi være i gruppe?" Det gav et sæt i mig, og jeg løftede blikket, og mødte Rasmus, som smilte et skråt smil.

"Det kan vi godt..." jeg sendte et forsigtigt smil igen, Rasmus lavede et hurtigt nik, og gik hen og hentede hans penalhus og hans hæfte, og satte sig på stolen ved siden af mig.

"Sikken flot sommerfugl!" Han måbede, og så ned på den lille sommerfugl, hans øjne fulgte dens retning, hen mod døren.

"Dens retning den flyver hen mod, er mit drømmested" jeg fastholdte blikket på sommerfuglen, og så ud af øjenkrogen at Rasmus grinede forsigtigt.

"Det er sgu alles drømmested Marie!" Han satte benene op på bordet, og lænede sig tilbage i stolen, min drøm er nok større, havde jeg lyst til at sige, men jeg lod min mund blive lukket, smilede i stedet et lukket smil.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...