Accepter mig

14 årige Marie bliver mobbet og holdt udenfor klassen, hendes tårer kan snart ikke holde sig tilbage længere, hendes ensomhed er pinefuld og ikke til at holde ud længere. Men en dag for hun chancen da hun bliver inviteret til fest. Spørgsmålet er... Om hun er klar. Eller om hun burde være det.

8Likes
13Kommentarer
913Visninger
AA

4. Endnu en dag

Vinden blæste i mit blonde hår, og trak de små lokker ud, som ikke sad sammen med hestehalen.

Jeg kiggede på skolen, studerede den lille bygning grundigt, hver røde mursten, hver beskidt vindue. Alting. Om to år skal jeg ikke længere stå her, og studere den, der er jeg på gymnasiet, og er godt i gang med at få nye venner.

Jeg traver ind mod skolen, ser hvordan den store dør kommer tættere og tættere på, til sidst så tæt, så jeg må trække i det gyldne håndtag.

En tung atmosfære rammer mig, jeg trækker vejret dybt ind, og ud igen. Mens jeg overvejer at løbe ud igen, hver dag er en kamp, det er næsten umuligt at klare så lang tid hvor man bliver lukket ude, og mobbet.

Jeg kigger ind af det lille vindue, som er på døren af vores klasseværelse, jeg åbner døren, og ser ned i jorden.

Sørger for at fastholde det, de skal ikke tro at jeg vil have deres opmærksomhed.

Jeg sætter mig ned, og nu kan jeg mærke hvordan alt i klassen er. Den skarpe lugt af perfume går direkte ind i mine næsebor. Der larmer så meget, at jeg har lyst til at holde mig for ørene og skrige. Og så den latter, fordi de har venner, de har nogen at fortælle jokes til, de har nogen at spørge hvis de ikke ved hvad lektierne er.

Jeg ser ud af øjenkrogen at Olivia og Tina sætter sig på deres plads bag mig.

"FØJ hvor her stinker!" siger Olivia højt, mens jeg kan mærke at hun sidder tæt ved min nakke.

Jeg kan høre de andre grine af mig, jeg stønner ud, bare endnu en skide dag i skolen, den skulle jeg nok klare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...