Story of my life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2014
  • Status: Igang
Madeline er blot 18 år da hun flytter hjemmefra. Hendes forældre bor lige udenfor Århus og hun er selv flyttet ind i midtbyen. Hun har altid været en enspænder, og det hjælper ikke ligefrem at hun har nogle halvbesværlige sociale problemer og ikke orker at møde mennesker eller snakke med dem hun kender. Ja altså lige indtil hun møder James.

0Likes
0Kommentarer
176Visninger
AA

3. Endnu en dag kommer mig i møde

Jeg stod op igen - sent som altid - men besluttede mig for at få noget godt ud af dagen. Jeg tænkte at jeg for en gang skyld ville rydde op og gå i bad, og komme udenfor og få noget frisk luft. Efter et godt stykke tid i deprimeret tilstand, måtte jeg tage mig sammen og blive glad igen. Det havde jeg virkelig brug for. Ham fyren i supermarkedet havde virkelig en god indflydelse på mig! - Også selvom det kun var få minutter han var der. 

Jeg fik noget tøj på og smuttede en tur ned i midtbyen. Jeg gik forbi Magasin over broen der gik henover Åen, og op på Baresso og fik mig en kop kaffe. Den eneste slags kaffe jeg faktisk kan lide er cappucino og cafe latté. Der er så meget mælk og sukker i, at jeg ikke kan smage det bitre, og det er nok derfor jeg elsker dem. Jeg tog en latté og satte mig ved et topersoners bord. Der sad jeg og tænkte over hvad jeg skulle bruge dagen på, fandt en blok og en kuglepind frem og begyndte at skrive. Den aller første ting jeg skrev ned var "Få mig et liv". Yep, det havde jeg seriøst brug for. Jeg tegnede to streger under, for at understrege vigtigheden i det. Ja altså hvis vigtigheden overhovedet er et rigtigt ord. Udover det skrev jeg noget som at gå i gang med en god bog, at socialisere mig med mennesker som jeg godt kunne lide, og få mig et arbejde. Jeg havde brug for penge, eller rettere sagt, flere penge, for jeg skulle vel også have lidt til fornøjelser. Lige p.t. betalte mine forældre min husleje fordi de insisterede, men den ville jeg gerne betale selv så hurtigt som muligt. 

Jeg besluttede mig for at gå lidt længere op ad Strøget og op til Rådhusparken. Der kunne jeg trække lidt frisk luft. Jeg fandt mig en bænk og satte mig ned, og mærkede duften af græs og jord i mine næsebor. "Må jeg sidde her?" En dyb og blød stemme talte til mig og han lagde en hånd på min skulder. "Har jeg ikke set dig før? Du er hende nede fra supermarkedet ikke?" Jeg smilede til fyren der stod overfor mig. Det var ham der hjalp mig igår. "Jo det er mig" smilede jeg til ham. "Og ja, du må gerne sidde her." Han smilede tilbage til mig og sagde tak. Solen var begyndt at skinne og jeg frøs ikke super meget mere. Vi sad og snakkede om alt mellem himmel og jord. Ja, jeg ved godt at jeg kun næsten lige havde mødt ham, men han gjorde mig allerede tryg der. Der var bare noget over ham som gjorde mig glad, og fik mig til at nyde livet. Det var skønt at mærke glæden igen. "Jeg fik aldrig fat på dit navn" kom det fra ham. Jeg smilede svagt og svarede "Madeline" og spurgte ham hvad han hed. "Wow, smukt navn til en smuk pige". Jeg rødmede lidt og kiggede væk. "James." Svarede han. "Det er nu heller ikke meget galt" drillede jeg ham. Han grinede. En varm følelse spredte sig indeni mig ved hans grin. Det var så smukt, og så flot, og jeg var dødmisundelig. Jeg synes nemlig selv jeg lyder som en halvdød hvalros når jeg griner. Næ nej, ikke noget sødt pigefnis til mig. Jeg var sidst i køen og fik hvalrossen. Han syntes heldigvis noget andet. Men det fik mig dog ikke til at ændre min mening. 

James var en charmetrold, det må jeg ærligt indrømme. To dage havde jeg kendt ham, og jeg var allerede faldet pladask for ham. Han fortalte mig at han var vild med rock, og musik var det han levede og åndede for. Han elskede bøger - ligesom jeg gjorde (hvis jeg tog mig sammen), og elskede bylivet. Igen, der var vi to. På trods af hans flotte udseende og flotte smil, så var han sød. Jeg kender sådan nogle fyre, der tror de er noget bare fordi de har udseendet. Men sådan var James ikke. Han var perfekt og atter perfekt. 

Vi gik op i Salling og kiggede på ting. Vi gik over i pafumeafdelingen og prøvede parfumer. Vi endte med at have en lille parfume-prøve-kamp og en ekspedient måtte stoppe os for at tømme alle flaskerne. Da vi kom ud igen stank vi som de der tøser der oversprayer sig selv med halvfjerds forskellige parfumer fra top til tå - og det var ikke noget jeg var stolt af. Han stank af tøs og jeg stank af mandehørm, men vi havde virkelig haft det sjovt. Klokken var allerede ved at være 18 og det var mørkt. Han insisterede på at køre mig hjem så vi gik hen til hans bil. Han havde en overdrevet fed Porsche og jeg var vildt med den. 
- Fed slæde du har dig! Sagde jeg til ham. 
Nå du kan lide den?
- Om jeg kan! Jeg er totalt bilnørd.
Han smilede. 
- Vi kan tage ud og kigge på biler en dag hvis du får lyst, sagde han til mig. Det syntes jeg selvfølgelig var en vældig god idé og sagde ja tak, og han kørte mig hjem. Jeg vinkede farvel til ridderen på den hvide hest og løb halv-hvinende op ad trappen af glæde. Det havde helt sikkert været en god dag, og det kunne intet ændre på.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...