Why can't i have them all?

*I kan have løst noget af denne movella før, hvis i følger med på siden Danish Directioner* (Zoella er ikke youtuber i denne historie) Hvordan er det egentlig at være en næsten helt almindelig pige der bliver forelsket i 5 forskellige drenge? Jo jeg kan fortælle jer at det er svært, og især når de er i det samme band og er som brødre. Det sker for den søde og forvirrede pige Zoella, men hvem hun skal vælge er ikke just hendes største problem, nej, hun har en kæmpe hemmelighed som hun ikke kan fortælle til nogle af dem, for hvis hun siger det, bliver hun nød til at flytte. Er hemmeligheden så stor at hun bliver nødt til at droppe dem allesammen og starte forfra igen? Kan hun ikke vælge? Eller sker der noget helt tredie? Find ud af det ved at læse historien. <3

4Likes
2Kommentarer
242Visninger
AA

2. Ny familie, igen.

 

 

 Heey people! Jeg er Zoella, mit rigtige navn er Josephine, men på grund af mit lorte liv er jeg altså  endt med at hedde Zoella. Jeg ville have elsket navnet Zoella, hvis ikke jeg havde fået det fordi  jeg er under dæknavn. Nå men her får i lige historien om hvem jeg er. Jeg hedder Jos- nej Zoella,  jeg kommer fra USA. Jeg er 16 år, mit liv er super indviklet. Altså da jeg var 7 år gammel, så jeg  mine forældre og min lillebror blive dræbt. Efter som at jeg var vidne i sagen, og de aldrig fandt  gerningsmanden, fik jeg dæknavnet Zoella og blev sendt videre til en familie jeg skulle bo ved.  Det tog mig 5 år at få tillid til dem, men da jeg endelig fik det, voldtog faren mig. Efter det har jeg  givet familierne ca. to måneder til få min tillid, men ingen af dem har behandlet mig ordentligt. Så  jeg ha skiftete familie en masse gange, hvilket vil sige at jeg slet ikke har nogen selvtillid. FBI har  nu fundet en ny familie til mig, den ligger langt væk fra alle andre nemmelig i England. Jeg glæder  mig helt vildt da jeg altid har fantaseret om England, og så er det endda i London!  Men hvis de er  som alle andre så bliver jeg nok ikke så længe, men nu må vi se. Jeg har pakket min kuffert og er  klar til at blive hentet om en times tid.

 20 minutter efter: Det banker på døren, og jeg kigger på mit ur og på min mobil. 40 minutter for  tideligt? Det ligner ikke dem, og så har de ikke skrevet noget? Nå det har de sikkert bare glemt.  Jeg går over for at åbne døren, jeg låser op og trækker ned i håndtaget. Det eneste jeg når at  tænke er ”ikke ham”

 Alt bliver sort, for mine øjne og det eneste jeg mærker er smerte. Smerte fra da hans hånd ramte  mit ansigt. Jeg kan høre fodtrin, jeg har ingen ide om, om det er ham eller FBI. Jeg håber bare på  at han er væk. ”Zoella?” Puha, det er bare Paul. Paul er min private sikkerhedsvagt, det har han  været lige siden begyndelsen, han er den eneste jeg stoler på. ”P-p-paul?” ”Zoella hvad er det  sket her?” jeg føler ikke at jeg kan snakke normalt, min stemme knækker nærmest hver gang jeg  skal til at sige noget. Men jeg behøver ikke at siger noget, for Paul skal finde ud af hvad der er  sket, det gør han altid. ”det er ham, er det ikke?” Se jeg sagde jo at han ville vide det. ”J-j-jo”  ”Forhelved… jeg skulle være blevet her, jeg skulle have passet på dig!” Han sætter sig ned ved  siden af mig, og holder om mig. ”vi må se at få dig på hospitalet” Jeg nikker bare. Paul løfter mig  op, og bære mig ud i bilen. Så går turen til hospitalet.

 6 time senere: Jeg ligger på hospitalet, jeg har fået min stemme tilbage, og nu skal jeg snart ind  og tjekkes for sidste gang, inden de må udskrive mig. Paul har snakket med FBI, og bedt dem  om at komme om en halv time. ”Zoella er du klar?” ”Ja” ”kom, du skal med her ind, og så tager vi  lige en blodprøve.” jeg nikker bare, jeg har nåle forbi, og jeg har fået taget mange prøver de  sidste 6 timer…

 Efter blodprøven: ”Dine tal ser fine ud så du kan gå nu” ”Okay og tak”

 Tilbage i ventestuen står Paul, han spørger mig hvordan det gik, og jeg fortæller bare at det hele  er fint. Han fortæller mig at FBI er kommet og er klar til at føre mig til London. Nu kan jeg bare ikke  vente, med at komme væk, væk herfra hvor han ved jeg er. Vi sidder nu i flyet på vej mod London  og jeg er virkelig nervøs for at skulle møde min ’nye’ familie. Det eneste der beroliger mig, er at  jeg ved at Paul bliver ved med at være min sikkerhedsvagt, selvom jeg flytter til London. Hvilket vil  sige at Paul flytter til London!!!

 Ahhh endelig er jeg ankommet til London, bare det at lande i lufthavnen, giver en helt speciel  stemning. Det hele er nyt, jeg er væk fra ham, det er en storby, jeg elsker storbyer især London,  eller det ved jeg så ikke rigtigt i nu men altså det kan jo kun blive godt, ikke? Jeg er dog lidt  nervøs for at skulle møde min nye familie. Jeg er bange for at de er ligesom alle de andre, så jeg  bliver nødt til at flytte igen, og så skal jeg flytte fra London! Det vil jeg ikke, jeg bliver nødt til at give  det en chance, den her gang. Gud hvor jeg dog enligt tænker meget! ”Zoella?” det var Paul der  sagde mit navn, ”Ja?” svare jeg. ”Jeg troede lige at vi skulle til at på hospitalet igen, du var jo helt  væk” siger han grinene… Jeg skubber blidt til ham. Men hvor længe har jeg lige gået i mine egne  tanker? For efter hvad jeg kan se, så er vi da nået uden for lufthavnen. ”Paul hvad ville du sige til  mig?” ”Nåår jeg ville bare spørge hvad du syntes om storbyluften?” ”Guuud hvor er du da bare sjov  Paul! Jeg elsker den!” Siger jeg i mens jeg griner. ”Det var da dejlig, for jeg regner med at du  bliver boende her længe, hov se der kommer bilen”  En sort bil, med sorte tonede ruder, kommer  kørende hen imod os, en mand træder ud, han går om og åbner bagagerummet og lægger vores  kufferter ind. Jeg sætter mig ind i bilen. I mens Paul tjekker om chaufførens oplysninger er rigtige.  Puha det er de heldigvis. Så nu går turen til Kensington, ja jeg skal bo i Kensington, det er vist en  bydel eller sådan noget, men what ever det er stadig i London!

 

Tak for at i læser med.

jeg ved ikke helt hvordan den er blevet,

da jeg ikke er så god til selv at bedømme det,

så kom med noget ris og ros, så er i  dejlige <3

- AmandaPanda <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...