The Boy In The Mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Den 15-årige prinsesse, Evelyn, bliver bare sendt ind på sit værelse efter middag. Bliver kun brugt til at skrive under på ting. Skal snart giftes med sin forlovede, der kun bruger hende som pynt. Med hendes døde mor, hendes bange tjeneste piger og hendes arrogante far, er der ikke meget at leve for. Alt ændres, da hun kommer op på sit værelse efter middag, og hun ser en dreng i sit spejl.

20Likes
22Kommentarer
815Visninger
AA

5. Teen og selskabet

Jeg sad ved spisebordet og drak min te af en fin tekop, som en rigtig prinsesse. Jeg tænkte over min nat med Peter. Jeg fik tårer i øjne, ved tanken om den. Hvorfor skulle Peter være som min far? Jeg vil hellere giftes med en sød, charmerende, sjov mand. Jeg tænkte over denne mand jeg ønskede mig. Jeg syntes jeg havde mødt sådan en. Jeg kunne ikke komme i tanke om nogen, og hvis jeg gjorde, ville jeg alligevel skulle giftes med Peter. Jeg tog en slurk af min te. Den var blevet kold. Jeg sukkede, men heldigvis kom der lige en tjenestepige forbi.

"Undskyld mig, men kan jeg få en ny kop te?" spurgte jeg med et smil, men hun så ud til at blive bange.

"Ja, selvfølgelig!" sagde hun hurtigt. Mit smil faldmede. Jeg rejste mig fra stolen, og hun stoppede. Jeg kiggede på hende. Jeg så frygt i hendes øjne. Jeg lavede tegn til at hun skulle komme over til mig. Hun gik stille, men hurtigt over til mig. Da hun stod tæt nok på, hviskede jeg:

"Du skal ikke være bange.", Hun kiggede på mig med åben mund. Endelig, så jeg et smil. Hun smilede og nikkede. Jeg smilede tilbage. Hun fór ud af rummet, for at hente noget mere te. Jeg satte mig tilbage i stolen. Jeg tænkte igen over min drømmeprins. Jeg smilede ved tanken om ham. Den måde han holdte mig på, den måde han smilede til mig. Men det var kun drømme. Drømme der aldrig ville gå i opfyldelse. Jeg sukkede nu ved tanken om min drømmefyr. Tjenestepigen kom ind med kanden af teen. Hun havde en ny kop med og hældte noget nyt te i den.

"Nyd deres te frøken." smilede hun og rakte mig koppen. Hun skulle til at forlade rummet.

"Vil du ikke have en kop te med mig?" spurgte jeg ivrigt. Hun blev mig chokeret over det enkle spørgsmål. Jeg tiggede med min øjne. Hun kiggede frem og tilbage i rummet. 

"Men så også kun en enkel kop!" smilede hun og tog plads over for mig.

"Hvad hedder du så?" spurgte jeg lykkeligt.

"Vivian," svarede hun. Jeg tog kanden og hældte op til hende. Hun smilede. Da jeg havde hældt op til hende, stillede jeg kanden og tog en tår af min egen te. Nu havde jeg et godt selskab. Vivian skulle til at begynde en sætning, men ingen ord kom ud. Jeg ventede på hun ville sige noget.

"Bare fortæl." sagde jeg. Hendes læber rørte sig, men jeg hørte ikke et ord. Jeg frøs, fordi jeg hørte, at hun sagde navnet "Peter". Hendes læber stoppede med at tale. Hun smilede til mig og ventede på jeg ville svare.

"Undskyld, men jeg vil helst ikke snakke om Peter." svarede jeg, uden at vide, hvad hun egentlig spurgte om. Hun kiggede undrende på mig.

"Jeg spurgte om, Peter var inde på dit værelse, her for noget tid siden." sagde hun. Jeg tænkte over, hvad hun spurgte om og rystede på hovedet.

"Nej, det har kun været mig." sagde jeg stille og legede med en tråd i min kjole. Hun så forvirret ud.

"Men jeg hørte en mandelig stemme komme fra deres værelse?" spurgte hun undrende. Med det samme, tænkte jeg på Willis. Jeg rystede igen på hovedet. Jeg tog en tår af min te, som en undskyldning for ikke at svare. Hun drak ud og rejste sig fra bordet.

"Jeg må hellere se at komme tilbage til mit arbejde. Det har været hyggeligt, prinsesse Evelyn." sagde hun og forlod rummet. Der blev stille. Ingen mere at snakke med. Prinsesse, jeg hadede det ord. Jeg ville ønske jeg ikke var prinsesse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...