The Boy In The Mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Den 15-årige prinsesse, Evelyn, bliver bare sendt ind på sit værelse efter middag. Bliver kun brugt til at skrive under på ting. Skal snart giftes med sin forlovede, der kun bruger hende som pynt. Med hendes døde mor, hendes bange tjeneste piger og hendes arrogante far, er der ikke meget at leve for. Alt ændres, da hun kommer op på sit værelse efter middag, og hun ser en dreng i sit spejl.

20Likes
22Kommentarer
818Visninger
AA

2. Spejl?

Som altid sad jeg, ved det kongelige spisebord, med min "kære" far. Jeg sad i den ene ende, og ham i den anden. Der var stille. Der var altid stille, når vi spiste. Jeg sad altid, med min mor og spiste. Hende og far talte aldrig, men vi spiste. Nogle gange ødelagde han den søde stilhed, med sin dybe stemme. Han begyndte altid at tale om, Peter, min forlovede, eller arrangementer. Denne gang, talte vi om mit bryllup. Han talte bare, imens jeg ikke lyttede efter, jeg tænkte bar på den gang, hvor jeg og min mor spiste sammen. Jeg smilede bare, nikkede og sagde ja. Jeg kunne hører han skiftede emne Peter.

"Evelyn, Peter kommer på besøg i morgenaften.", Jeg vågnede op fra mine tanker. Jeg fik store øjne, som stirrede ind i hans.

"Hvorfor i morgenaften?" spurgte jeg med en rystende stemme, imens jeg prøvede at spørge, som om jeg ikke vidste, hvad han mente. Han løftede sit vinglas og tog en tår. Han stillede det igen. Nu kiggede han på mig. Han kiggede på mig med et smil, men ikke et sødt smil.

"Det ved du godt." sagde han helt afslappet. Mine hænder rystede, mund blev tør og hjertet slog hårdt, igennem min iskolde hud. Jeg var stivnet.

"Du har godt af at blive sat på plads." tilføjede han. Han rejste sig fra stolen og forsvandt ud af rummet. Jeg kunne mærke, da han forvandt ud af rummet, fik jeg onde stirrende øjne på mig. Jeg sad alene. Alene ved det store bord. Jeg kunne høre, en tjenestepige, komme trippende på sine små fødder. Men i det hun trådte ind i rummet, kunne man se skrækken i hendes øjne. Hun lagde sig ned på knæ og undskyldte. Jeg kiggede på hende med triste øjne. Hun lå stadig på knæ, ventede på jeg skulle gøre noget ved hende. Jeg rejste mig, og hun begyndte at ryste. Jeg satte mig på hug, nede foran hende.

"Det gør ikke noget.", jeg rejste mig, vendte mig om og forlod rummet. Jeg kunne mærke, hun overraskende satte sig op og kiggede på mig. Jeg gik igennem den store gang, hen til trappen og op ad den. Jeg var kommet op ad trappen. Jeg stod nu foran min dør. Foran min fangekælder. Hver midnat, kom han ind, skulle se om jeg sov. Hvis jeg sov, plejede han at låse døren, så jeg ikke kun stikke af. Jeg sukkede, lukkede øjne og trækkede i håndtaget. Jeg trådte ind. Der så lige så kedeligt ud, som der plejede. Min far lavede dette værelse, specielt til mig. Stort rum, højt til loftet, ingen vinduer i væggene, kun i loftet. Dette var min fangekælder, som jeg kom ind i hver dag, efter vi havde spist, eller rettere sagt, hele tiden bortset fra når vi spiser. Men det jeg virkelig nyder ved dette værelse er, at om natten, når solen er gået ned, at man kan se stjernerne. De smukke stjerner. Jeg gik hen til min mors gamle spejl. Gammelt, guld og stort. Mindst 2 meter højt og 2 meter bredt. Jeg følte mig mere ensom med det spejl, for det fik rummet til at se større ud, men det var min mors. Hun har altid sagt der var noget magisk i det. Jeg gik hen til det store spejl, kiggede på min haldkæde, der også var min mors. Jeg så en skygge bag ved mig, inde i spejlet. Jeg vendte mig om, men ingen skygge at se. Jeg kiggede i spejlet igen. Jeg så, inde i spejlet, en dreng sidde op af hendes væg, lang bag ved hende. Jeg vendte sig om igen. Ingen at se. Jeg blev ved med at kigge, frem og tilbage, på spejlet. Jeg gik hen der til, hvor han sad, i spejlet. Jeg stod lige foran ham, men kun i spejlet.

"Har du forstået det nu?" spurgte drengen. Jeg trådte et skridt tilbage, da jeg kiggede i spejlet og så han rejste sig. Jeg sank. Jeg stirrede på drengen, inde i spejlet, som ikke stod overfor mig, kun i spejlet. Han bukkede, men med hovedet og smilede. Jeg stirrede stadig ind i spejlet.

"Nej.." sagde jeg. Jeg kiggede tilbage, ud i luften.

"Nej?" hørte jeg, drengen sige.

"Jeg forstår det ikke." svarede jeg og kiggede tilbage ind i spejlet. Drengen gik tættere og tættere hen mod spejlet. Men i spejlet, så det ud som om, han skulle til at gå ud af det. Nu var han ligesom gået ind i spejlet. Jeg kiggede over på ham, nu sad han ned, ligesom INDE i spejlet. Jeg gik hen foran spejlet.

"Nu er jeg ikke ude i rummet, men inde i spejlet." sagde han. Jeg blev forvirret.

"Du har da aldrig været ude fra spejlet!?" råbte hun stille. Han grinede. Et sødt smil.

"Nej, men det er jeg nu." smilede han. Der blev jeg endnu mere forvirret. Men det gik op for mig, at der var en der talte til mig. Der har ikke været nogen, der har talt til mig i en meget lang tid, udover min far. Han kiggede mig i øjne, med sine flotte dybe blå øjne. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, for jeg havde jo aldrig rigtig snakket til nogen. Jeg kunne se han ventede på, at jeg skulle svare.

"Hvorfor er du inde i et spejl?" endte jeg med at spørge om. Han lavede tegn, til at jeg skulle komme over til ham. Jeg gik over mod spejlet, satte mig ned.

"Det kan vi snakke om en anden gang." smilede han. Jeg smilede igen. Vi begyndte at tale, tale om alle muglige mærkelige ting, sjove ting, som jeg aldrig havde snakket med nogen før, siden min mor døde. Vi talte, grinede, havde det sjovt. Det var snart midnat, og jeg skulle i seng.

"Godnat--?" spurgte jeg og ventede, på han ville fortælle mig hans navn.

"Willis.", Jeg smilede og grinede en smule.

"Godnat, Will?"

"Godnat Evelyn." smilede han. Jeg smilede tilbage, imens jeg gik hen til min seng. Jeg kunne stadig se spejlet fra, hvor min seng stod. Jeg lagde mig ned, kiggede på ham, smilede og lukkede øjne. Glædede mig til i morgen, til at tale med ham igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...