The Boy In The Mirror

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jan. 2014
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Igang
Den 15-årige prinsesse, Evelyn, bliver bare sendt ind på sit værelse efter middag. Bliver kun brugt til at skrive under på ting. Skal snart giftes med sin forlovede, der kun bruger hende som pynt. Med hendes døde mor, hendes bange tjeneste piger og hendes arrogante far, er der ikke meget at leve for. Alt ændres, da hun kommer op på sit værelse efter middag, og hun ser en dreng i sit spejl.

20Likes
22Kommentarer
841Visninger
AA

6. "Jeg elsker min kære far"

Det var aften og jeg sad for enden af spisebordet, sammen med nogle ærede gæster. Jeg tænkte at jeg skulle snart være dronning. Men det kunne jeg først blive, når min far var død. Jeg glædede mig til det, men på den anden side, ikke. Jeg ville blive gift med Peter, og jeg ville nok lide. Jeg ville få en lille dreng, måske en pige. Jeg håber det bliver en dreng, for jeg vil ikke have at min datter skal lide. Når min lille dreng vokser op, bliver han nok som sin far. Jeg vil gøre alt, for at han bliver mere som mig. Hvis det bliver en pige, vil jeg nok bruge meget tid på, hvordan hun kan forsvare sig selv. Men det er kun, hvis jeg får børn. Hvis jeg ikke gør, ligger jeg nok død, ved siden af min mor. Jeg vil helst ikke have børn. Jeg tog kniven på  min tallerken og stak den ned i det røde lammekød. Jeg så alt saften, der lignede blod, kom ud af kødet. Jeg skar det ud og tog en bid. Jeg forstillede mig det var min fars kød. Det smagte forfærdeligt. Jeg spyttede det ud på tallerkenen. Alle kiggede uforskammet på mig. Men min far kiggede ondt på mig.

"Spis ordenligt, søde." sagde han, med tænderne bidt sammen. Jeg kiggede på ham, tog hele skiven af kød, spiste det. Jeg smaskede. Smaskede højlydt, bare for at irritere ham. Han rejste sig fra bordet. Han gik hen til mig, med hårde skridt. Jeg kunne mærke øjne stikke mig. Da min far stod ved siden af mig, rejste jeg mig op.

"Jeg elsker min kære far," sagde jeg, med et neutralt ansigt. Han smilede ondt.

"Sig så, pænt undskyld," sagde han. Jeg skubbede stolen ud.

"Tak for mad, det smagte elendigt." sagde jeg og gik. Han prøvede at dække min opførsel med et grin, men det lykkedes ikke. Jeg gik smilende op på mit værelse. Jeg glædede mig til at se Will. Jeg gik ind og hilste. Han sagde, pænt hej som altid. Vi talte i timevis, indtil min far kom op på mit værelse. Han gik hen til mig, slog mig med en flad hånd.

"Jeg har bemærket din opførsel. Du stritter imod. og du taler til et spejl. Er det din mor du taler til? For hun er død, hun kan ikke høre dig. Ved du hvorfor hun døde? Nu skal jeg svare dig. Hun forrådte mig, ved at tage dig væk." smilede han ondt. Jeg sank det mundvand, jeg havde tilbage i munden.

"Føler du dig ensom? Jeg er sikker på at Peter gerne vil holde dig med selskab." grine han. Jeg knyttede næverne og kiggede ned i gulvet. Ud fra min øjenkrog, kunne jeg se Will. Han kiggede på mig, men jeg kunne ikke se, hvordan. Han grinede af mig og forlod stille rummet. Da han lukkede døren, trillede der en tåre ned af min kind.

"Evelyn?" sagde Will, med en lille stemme. Jeg kiggede op. Jeg rystede på hovedet. Jeg vil ikke mere. Jeg kiggede på ham, med vand i øjne. Han kiggede på mig, med medlidenhed. 

"Jeg vil gerne fortælle sig noget," Jeg satte mig ned på gulvet, nedenunder vinduet fyldt med stjerner. Han satte sig ved siden af mig, i spejlet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...